39 episodes

Hver uge går Prompt bag om tech-giganternes 'Ultra Pro Max'-løfter, bullshit-tester de nyeste tech-trends og spørger, om kunstig intelligens og AI er vores ven eller fjende. Sammen med tech-korrespondent Henrik Moltke nærlæser tech-analytiker Marcel Mirzaei-Fard de største historier om den teknologiske udvikling, der forandrer vores verden og muligheder.

*Prompt er en kort kommando eller et spørgsmål, som angiver det, du vil have chatbotten til at svare på. Det staves hverken Promt eller Pomt.

Prompt DR LYD Viden & Historie

    • Technology

    Scarlett Johansson vs. OpenAI, slut med hjemmesider og en superfake verden

    Scarlett Johansson vs. OpenAI, slut med hjemmesider og en superfake verden

    En byge af møgsager har ramt OpenAI. Nu beskylder Scarlett Johansson selskabet for at have kopieret hendes stemme, og samtidig har en chef fra et sikkerhedsteam sagt op. Vi vender tre møgsager på stribe hos AI-kæledæggerne. Google vil gøre 'internettet' til en undermenu, mens AI'ens svar bliver default. Er det snart slut med at besøge hjemmesider i det hele taget? Vi får også besøg af Victor Riparbelli, stifter af virksomheden Synthezia med 400 ansatte i London. De laver 3D-kloner og avatarer til virksomheder. Men har vi overhovedet brug for mere syntetisk indhold, der gør os i tvivl om, hvad der er ægte og hvad der er falsk?
    Værter: Marcel Mirzaei-Fard, DRs techanalytiker, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    • 54 min
    Flirtende ChatGPT, deepfake-lov og hipsterbot

    Flirtende ChatGPT, deepfake-lov og hipsterbot

    Spike Jonze' film 'Her' har været inspiration for OpenAIs opdatering af ChatGPT. En film, hvor hovedpersonen bliver forelsket i sin taleassistent. OpenAI vil have os til at snakke - ikke kun skrive - med ChatGPT, som snart bliver i stand til både at aflæse og udtrykke følelser. Vi gennemgår de store nyheder fra både OpenAI og Google i ugens løb. Henrik Moltkes favoritchatbot er endelig kommet til Danmark. Sprogmodellen Claude lover at være mere etisk og mindre hallucinerende. Men hvem er den for? Og så vil kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) forbyde politiske deepfakes som den, DFs Morten Messerschmidt var i vælten med for nyligt. Noget overraskende er det ophavsretten, ministeren vil tage i brug.
    Værter: Marcel Mirzaei-Fard, DRs techanalytiker, og Henrik Moltke, DRs techkorrespondent.

    • 54 min
    I krig med Google-søgninger, ChatGPT får arme og ben og DanskGPT 2.0

    I krig med Google-søgninger, ChatGPT får arme og ben og DanskGPT 2.0

    Danmark vil lave sine egne chatbots, som forstår dansk kultur og sprog - og hvor der er styr på datasikkerheden. Modsat sidst, det var på tale, er målet denne gang ikke at konkurrere med ChatGPT. Men hvad er det så? OpenAI arbejder efter sigende på en vild AI-søgemaskine, der skal feje benene væk under Googles tyve års dominans på internetsøgninger. Og så får vi besøg af techjournalist Nikolaj Sonne til at tale om, hvad der sker, hvis man giver ChatGPT arme og ben i form af en humanoid robot.
    Gæster: Casper Klynge, vicedirektør i Dansk Erhverv og Nikolaj Sonne, techjournalist.
    Værter: Marcel Mirzaei-Fard, DRs techanalytiker og Henrik Moltke, DRs teknologikorrespondent.

    • 54 min
    Messerschmidts deepfake, Saudi-Arabiens techmilliarder og AI's sociale slagside

    Messerschmidts deepfake, Saudi-Arabiens techmilliarder og AI's sociale slagside

    En trussel for demokratiet eller et veloplagt debatoplæg? Morten Messerschmidt har lavet en deepfake af Mette Frederiksen, som har skabt stor forargelse. Vi taler med DF-formanden. Saudi-Arabien vil poste milliarder og atter milliarder på at blive en førernation inden for AI, og amerikanske techgiganter er fløjet ned for at få andel i pengene. Men kan de gøre det med god smag i munden? Vi diskuterer også, om kunstig intelligens har en social slagside med AI-forsker Sine Zambach. Hun kommer med 5 gode råd til forældrene, der gerne vil blive den gode AI-lektiehjælper.
    Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    • 54 min
    Selvdiagnose, AI-trash-tv og 'Spurgt, Meta!'

    Selvdiagnose, AI-trash-tv og 'Spurgt, Meta!'

    Meta har kastet deres AI ud til folket. Den skal holde liv i Facebooksamtaler, der er gået i stå, og den har allerede proklameret, at den har et barn med handicap og i øvrigt et kamera til salg. Vi diskuterer, hvordan Meta AI kommer til at forandre vores internetsamtaler. TV-producenten TCL vil udgive verdens første spillefilm lavet med generativ AI. En romatisk komedie om et forelsket par i Paris. Resultatet er dog så dårligt, at det ligner en dødelig feberdrøm. Og så får vi besøg af Andreas Pihl, der er læge og AI-nørd. Vi diskuterer et tidsskriftsstudie, der afslører, hvor let det er at få ChatGPT og Google Gemini til at sprede sundhedsmyter.
    Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    • 54 min
    Rejse-creep, russiske trolde og 'det værste produkt, jeg har anmeldt til dato'

    Rejse-creep, russiske trolde og 'det værste produkt, jeg har anmeldt til dato'

    Anmelderne har fået fingrene i det første bud på en gadget, der ved hjælp af AI kan frigøre os fra vores telefonafhængighed. Den hypede Humane AI Pin, som lover at være en slags 'second brain' for os, får dog en hård medfart. Er det dimsen, der er noget galt med, eller er det selve AI-boblen, der er ved at sprænge? Vi vender også den shitstorm, der har ramt den nye Rejsekort-app. Den kræver, at brugeren accepterer, at den kan følge ens lokation - også når appen ikke er i brug. Misinformationskampagnerne var massive ved de amerikanske valg i 2016 og 2020, men med AI i hænderne forventes det at blive endnu vildere i 2024. Vi taler med Christopher Guess, der er professionel faktatjekker hos Duke's Reporters Lab.
    Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

    • 54 min

Top Podcasts In Technology

TikTok
Catarina Vieira
Space Cowboys | BNR
BNR Nieuwsradio
Search Off the Record
Google
Tiktok Downloader 4x
Tiktok Downloader 4x
Mafe perez's Podcast
Mafe perez
Heta S(t)olen
Svensk Solenergi

You Might Also Like

Genstart
DR
Tiden
DR
TechTopia
Ingeniørforeningen, IDA
Udsyn
DR
Ubegribeligt
DR
24 spørgsmål til professoren
Weekendavisen