Du lytter til Politiken Politiken

Det var et politisk mirakel, der gav genlyd verden rundt, da Nelson Mandela i 1990 trådte ud i friheden efter 27 års fængsel, og da han fire år senere blev valgt som Sydafrikas første sorte præsident. Apartheidstyret var slut uden borgerkrig, og nu skulle partiet ANC med Mandela i spidsen vise verden, hvordan man med Afrikas stærkeste økonomi løftede det sorte flertal ud af fattigdom og skabte reel lighed.
I tre årtier har sydafrikanerne belønnet ANC for dets rolle i kampen mod apartheid ved at holde dem ved magten. Men uligheden er stadig enorm, og korruptionen tager til. I dag er der igen valg i Sydafrika, og for første gang ser ANC ud til at miste sit flertal.
Hvad er det, der er gået galt i Sydafrika? Og hvordan kan miraklet fra 1990 vækkes til live igen? Det fortæller Sydafrikaekspert og lektor ved Forsvarsakademiet, Thomas Mandrup, om i dagens afsnit af ’Du Lytter til Politiken’.

Han var lammet fra halsen og ned. Men for et par måneder siden fik Noland Arbaugh indopereret en hjernechip, der giver ham mulighed for at styre en computer. Blot med sine tanker. Det, der lyder som science-fiction, er blevet til virkelighed gennem Elon Musks virksomhed Neuralink. Men hvad er det for en verden, det skaber? Det fortæller videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard i dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’. 

I sidste uge udskrev den britiske premierminister Rishi Sunak valg. Et valg, han er så godt som sikker på at tabe. For det kommer som kulminationen på en årelang konservativ nedtur, der har ført partiet – og Storbritannien – så langt ud, at der åbenbart ikke er andre udveje. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Jesper Thobo-Carlsen om et land i krise – og hvad Labour kan gøre ved det, hvis de får magten igen. 

I Politikens weekendpodcast giver vi dig hver uge mulighed for at høre nogle af de mange artikler, Politikens journalister, anmeldere og skribenter skriver og selv læser op. 
De tre artikler, du kan høre i dag, er:
Først skal du høre hvorfor David Bateson fra Hellerup er blevet nødt til at bijobbe i Tivoli., når Emile Maarbjerg Mørk læser sin artikel om kunstig intelligens op. Derefter kan du høre Pernille Jensens anmeldelse af megastjernen Billie Eilish’ nye album. Til sidst er det Emil Bergløvs interview med en designer, der ikke bruger sine prisvindende evner på at lave smukke spisestuestole, men i stedet designer nye, smukke bud på ting, vi måske ikke vil være ved, at vi en dag kan få brug for

-----------------
Og husk: Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Dette afsnit blev første gang udgivet 11. juni 2021. 
Nu begynder EM igen. Og mens mange danskere tror på fodboldlandsholdet, er der mindre opbakning til årets EM-sang, Alphabeats ’Danmarks Dynamite’. Anmelderne er ikke just imponerede ,men Politikens musikredaktør Simon Lund er uenig. Hør hvorfor, og hvad et fodboldhit skal kunne. Han tager en tur tilbage til et par af de bedste - og dårligste - danske og udenlandske slutrundesange.

I en gårdhave på Københavns Universitet har unge studerende dækket terrænet med telte og bannere. De kræver, at universitetet trækker sine pro-israelske investeringer tilbage og erkender, at Israel begår folkedrab i Gaza. Og de flytter sig ikke, før deres krav bliver mødt.
Efter flere ugers belejring viser de studerende stadig ingen tegn på udmattelse og sætter kun mere pres på universitetsledelsen, imens teltlejren vokser. For blandt teltene gemmer der sig et fællesskab, som vi andre ikke forstår endnu.
Politikens Stella Buur Rasmussen har i mere end to uger fulgt ’Rafah Garden’ tæt, og i en særlig udgave af ’Du lytter til Politiken’ giver hun stemmer til de studerende, der er i protest og finder ud af, hvorfor konflikten i Mellemøsten har antændt et moderne studenteroprør.