GameChanger GameChanger

FC Midtjylland drager nytte af regelændringen til fem udskiftninger. Men hvordan?


Et mere komprimeret kampprogram var en af konsekvenserne, da coronapandemien ramte i 2020.
Som følge heraf blev vedtog IFAB (International Football Association Board), at de nationale ligaer kunne sætte antallet af udskiftninger op fra tre til fem.

De to ekstra udskiftninger var tænkt som en midlertidig regelændring for at beskytte spillerne og deres helbred i det sammenpressede program.

I sæsonen 2022/2023 blev den midlertidige løsning gjort permanent i 3F Superliga og NordicBet Liga og har samtidigt betydet, at cheftrænernes spillermateriale på ligeledes er øget med to spillere (fra syv til ni).

Regelændringen har haft en væsentlig betydning for det fodboldspil, du kender. Men ét er, at antallet af udskiftninger og spillere på bænken er steget med to. Noget andet er, hvilke muligheder det giver træneren.

Thomas Thomasberg er med i denne podcast for at fortælle om, hvilken betydning udskiftningsmulighederne har for spillet i FC Midtjylland.

Årsagen til, at det netop er FC Midtjylland, du hører nærmere om, er, at Thomasberg er den cheftræner i 3F Superliga, som oftest benytter sig af alle fem indskiftninger i kampene. 

På GameChanger.nu kan du læse en uddybning og se figurer med data om brugen af udskiftninger i 3F Superliga i efteråret 2023.

Key-takeaways:
Hvordan fem frem for tre udskiftninger er et taktisk redskab FC MidtjyllandHvordan det påvirker trupsammensætningen og giver plads til flere specialistspillereHvordan det muliggør skift i formation og ændring af kampens udtrykHvordan indskiftninger kan give spillere et "mentalt boost"Hvordan det giver et hurtigere kamptempo og at "presse ressourcerne" ud af spillerneHvorfor fem udskiftninger særligt er en fordel hos topholdene med bredeste trupperFranculino Djú og Darío Osorio som "de gode indhop"

Kort sagt har Lene Terp et CV med mange facetter:

Siden juli 2023 har Lene Terp været cheftræner for Fortuna Hjørring, og inden da var hun landstræner for Færøernes kvindehold. Det danske kvindelandshold har hun også været omkring, da hun i 2017 som assistenttræner var med til at tage EM-sølvet hjem.

Lenes CV omfatter titler som blandt andet cheftræner hos Kolding Q og SønderjyskE Fodbold, talentchef for pige- og kvindefodbolden hos Dansk Boldspil-Union og træner på Oure Sportsefterskoles pigefodboldlinje.

En tur til USA har der været plads til, hvor hun var assistenttræner hos University of Michigan.

Lene Terp har en kandidatgrad i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet, en master i Business Coaching fra Copenhagen Coaching Center, og så har hun været medforfatter til lærebøger om boldspil, didaktik og leg.

Hvordan de mange facetterer definerer Lene som træner, kommer du tæt på i denne episode af TrænerDNA, hvor du hører hende fordele 100 point på fem byggesten:
Lederskab og menneskelige relationer (tid: 00:00)Beslutningstagning og hurtige reaktioner (tid: 13:40)Taktisk håndværk og fodboldforståelse (tid: 22:20)Mediehåndtering og kommunikationsevner (tid: 37:10)Følgeskab på nye idéer og trends (38:10).Du hører blandt andet om, hvordan observation er et element i Lenes ledelesesstil, og hvorfor 'at trække sig' er vigtigt i forhold til beslutningstagning. Du hører også, hvordan det er at komme til en ny klub og skulle "rydde bordet" for at lave et taktisk setup ud fra sit spillermateriale.

Eftersom Lene gennem sin uddannelse og karriere har beskæftiget sig meget med 'leg', fortæller hun både om, hvordan arbejdspladsen skal være en legeplads for hende, og hvordan hun bruger leg som element i træningerne i Fortuna Hjørring.

I 2022 påbegyndte en samlet landstrænergruppe og et performance-team en proces med målet om at skabe og integrere en fælles og tidssvarende spillestil, som går på tværs af danske landshold uanset køn og alder.

Produktet af det tværgående samarbejde er 'Den Røde Tråd 2.0' og er en videreudvikling af Den Røde Tråd, som blev lanceret i 2008 under Morten Olsen som herrelandstræner.

Den opdaterede version af Den Røde Tråd 2.0 er sammenfattet og illustreret i en spillestilsbold, men det er ikke dén bold, denne podcast dykker ned.

Kenneth Heiner-Møller er Talent- og Udviklingschef i DBU, og han har været tovholder på processen og flettet trådene sammen til dén fællestråd. Med en række eksempler fra arbejdsprocessen bag Den Røde Tråd 2.0 giver denne podcast dig inspiration til at sætte struktur på et samarbejde, som kræver, at flere trænere og fagligheder trækker i samme retning.

Faglighed er i sig selv ikke det vigtigste. Rammesætningen og sammenhængskraften er lige så. Selvom det kan lyde banalt med en sommerhustur til Vesterhavet, har turen væk fra de vante hverdagsrammer i Fodboldens Hus været et vigtigt greb i forhold til at styrke samarbejdet, som i sidste ende har mundet ud i et ønsket produkt: Den Røde Tråd 2.0.

Key-takeaways:
Hvorfor dansk fodbold har behov for 'Den Røde Tråd 2.0'Hvordan den fungerer som et kommunikationsværktøj internt på landsholdeneHvordan du skaber en mere fokuseret samarbejdsproces væk fra de vante rammerHvorfor et sommerhus er et godt greb til at rammesætte samarbejde og sætte relationer i perspektivHvordan du strukturerer vidensdeling og bryder en proces ned i bidderHvordan et fællessprog på tværs af afdelinger fører til udnyttelse af ressourcer.

God fodboldtræning handler ikke kun om trænerens fodboldfaglighed, men i høj grad også om trænerens evne til at skabe relationer. Det gælder både egne relationer til spillerne og at sætte rammerne for, at spillerne får stærke relationer til hinanden.

I denne podcast dykker vi derfor ned i relationer som begreb, og hvad det egentligt vil sige at have relationskompetence. Og endnu vigtigere: Hvordan bliver du relationskompetent, og hvordan bruger du kompetencen i praksis?

Med i studiet er Louise Klinge, som er børne- og skoleforsker og medlem af Børnerådet. I 2017 vandt hun Ph.D.-Cup for sin forskning om professionel relationskompetence.

Louises forskning i relationskompetence - og hendes definition af begrebet - får du her perspektiveret og oversat til fodboldsprog med hjælp fra Claus Frank-Nielsen, som er projektleder hos DBU Talenttræner.

Mennesker er født til at indgå i et samspil, relationskompetence handler overodnet om at kunne afkode andre mennesker, reagere hensigtsmæssigt og at have situationsfornemmelse.

Selvom det kan lyde enkelt, at du bare skal kunne afkode andre, er det (formentligt) ikke helt sådan, når du ankommer til træning en tirsdag eftermiddag efter arbejde, du har fået for lidt søvn, og sulten har meldt sin ankomst.

Lyt med, når Louise og Claus kommer omkring tre faktorer, der påvirker, om du lykkes med at handle relationskompent. Relationskompetence avler relationskompetence, og derfor får du fem effektive greb, du kan bruge til at styrke din relationskompetence uanset niveau.

Key-takeaways:
Hvorfor relationer er et vilkår, men ikke automatisk er positiveHvad det vil sige at have 'relationskompetence' som fodboldtrænerHvilke tre faktorer der afgør, om du kan handle relationskompetentHvordan du arbejder ud fra princippet 'kend din spiller'Hvordan måden at være relationskompetent i bredde- og elitefodbold både er ens og forskelligHvordan du med fem effektive greb lykkes med at skabe relationer til spillerne - og imellem spillerneHvorfor du skal designe opgaver i stedet for løsninger.

Efter syv år er David Nielsen nu tilbage som cheftræner i Lyngby Boldklub.

En klub, som han førte tilbage til landes bedste liga i 2016/2017-sæsonen, og som i selvsamme sæson vandt bronzemedaljen.

Derfor kan du nu (gen-)høre denne podcast fra maj 2023, hvor David Nielsen tager dig med til kamp.

Mens mange trænere lever for træningsbanen, ånder David Nielsen for kampdagen og lever bedst på sidelinjen. Her skal du også føle, at det der fedt at være træner, uanset om I vinder eller taber.

Ifølge David skal du se trænerens personlighed på holdets præstationer, og det gælder om at have en særlig connection til sine spillere.

Trænerstil, "den optimale" forberedelse og præstationer går hånd i hånd, og i David Nielsens drejebog starter forberedelsen på næste kamp allerede, når der er ti minutter tilbage af den igangværende.

Men hvad skal der ellers foregå før, under og efter? Hvordan ser hans rutiner ud? Hvordan sætter han sine spillere op til at præstere?

Key-takeaways
Hvordan kontrol af følelser er en del af kampforberedelseHvad skal der ske til den sidste træning, i omklædningsrummet og fra sidelinjen?Hvordan påvirker interviews og medier spillernes kampforberedelse?Hvordan du får dine styrker frem ved at kigge på modstanderenHvordan du får hul igennem til dine spillere med din kommunikation og udstrålingHvordan du gør kampdagen ukompliceret for spillerne med god stemning og interne konkurrencerHvad du skal holde øje med, når kampen er fløjtet i gangHvor mange justeringer spillere klare af justeringer undervejs - og hvilke signaler justeringer sender.

Vil du monitorere, hvordan dine spillere responderer på træning, er det en fordel at inddrage både de objektive og subjektive perspektiver. Eller med andre ord: Det, du og spillerne kan måle og sætte tal på, og det, I kan fornemme, mærke og føle.

Her kommer self-reported athlete data (på dansk selvrappoterede spillerdata) ind i billedet. Kort fortalt er det et værktøj til monitorering, hvor den enkelte spiller giver egne input til deres performance og tilstand - både fysisk og mentalt.

James Malone er med i studiet for at give dig viden om, hvad selvrapporterede data er, og hvordan spillere og trænerstab kan bruge det som værktøj.

Selvrapporterede spillerdata er ikke nyt i sig selv, men værktøjet er i konstant forandring, og mulighederne for monitorering bliver flere i takt med den teknologiske udvikling.

Selvrapporterede spillerdata udføres typisk ved hjælp af en spørgeskema-baseret tilgang, hvor spillerne indrapporterer på en skala fra ét til 10 på specifikke parametre. Der findes en række apps, som gør værktøjet lettilgængeligt for alle niveauer - og altså ikke kun for elitespillere.

I podcasten får du tips til, hvordan du og dine spillere kan implementere selvrapporterede spillerdata som en del af jeres kampforberedelse og træning, således således praktikere, specialister og andre relevante i trænerstaben kontinuerligt kan overvåge og følge med i træningsbelastning og -respons, og om spilleren indrapporterer afvigelser i den fysiske og mentale parathed.

Mulighederne er mange, og derfor fortæller James Malone også om nogle af faldgruberne.

Ingen datatype kan stå alene, men i et samspil skaber de en forståelse for spilleren, når der gælder restitution og performance. Fodboldspillere har i dag mange touch points (fysiske trænere, fysioterapeutere og trænere), som hver især har interesse i forskellige data om spilleren. Det er vigtigt ikke bare at samle data, fordi det er muligt, ligesom selvrapporterede data ikke skal være (endnu) en byrde uden for banen

Afslutningsvist fortæller James Malone om, at feedbacken på og fortolkningen af de selvrapporterede data skal forberedes, således dataene fører til reelle handlinger.


Key-takeaways
Forskellen på objektive og subjektive data - og samspillet mellem de to datatyperSelvrapporterede spillerdata er monitoreringsværktøj til både fysisk og mental restitution og performanceSmartphones og apps gør værktøjet lettilgængeligt Selvrapporterede spillerdata kan aldrig stå alene, men kan hjælpe trænerstaben med at træffe beslutningerUndgå, at monitorering bliver et "forstyrrende element" uden for banenSelvrapporterede spillerdata er ikke kun for elitefodboldspillereDer er behov for "træning" i feedback og fortolkning af data.