18 min
Sådan kan 'self-reported athlete data' gøre dine spillere mere kampklar GameChanger
-
- Deportes
Vil du monitorere, hvordan dine spillere responderer på træning, er det en fordel at inddrage både de objektive og subjektive perspektiver. Eller med andre ord: Det, du og spillerne kan måle og sætte tal på, og det, I kan fornemme, mærke og føle.
Her kommer self-reported athlete data (på dansk selvrappoterede spillerdata) ind i billedet. Kort fortalt er det et værktøj til monitorering, hvor den enkelte spiller giver egne input til deres performance og tilstand - både fysisk og mentalt.
James Malone er med i studiet for at give dig viden om, hvad selvrapporterede data er, og hvordan spillere og trænerstab kan bruge det som værktøj.
Selvrapporterede spillerdata er ikke nyt i sig selv, men værktøjet er i konstant forandring, og mulighederne for monitorering bliver flere i takt med den teknologiske udvikling.
Selvrapporterede spillerdata udføres typisk ved hjælp af en spørgeskema-baseret tilgang, hvor spillerne indrapporterer på en skala fra ét til 10 på specifikke parametre. Der findes en række apps, som gør værktøjet lettilgængeligt for alle niveauer - og altså ikke kun for elitespillere.
I podcasten får du tips til, hvordan du og dine spillere kan implementere selvrapporterede spillerdata som en del af jeres kampforberedelse og træning, således således praktikere, specialister og andre relevante i trænerstaben kontinuerligt kan overvåge og følge med i træningsbelastning og -respons, og om spilleren indrapporterer afvigelser i den fysiske og mentale parathed.
Mulighederne er mange, og derfor fortæller James Malone også om nogle af faldgruberne.
Ingen datatype kan stå alene, men i et samspil skaber de en forståelse for spilleren, når der gælder restitution og performance. Fodboldspillere har i dag mange touch points (fysiske trænere, fysioterapeutere og trænere), som hver især har interesse i forskellige data om spilleren. Det er vigtigt ikke bare at samle data, fordi det er muligt, ligesom selvrapporterede data ikke skal være (endnu) en byrde uden for banen
Afslutningsvist fortæller James Malone om, at feedbacken på og fortolkningen af de selvrapporterede data skal forberedes, således dataene fører til reelle handlinger.
Key-takeaways
Forskellen på objektive og subjektive data - og samspillet mellem de to datatyperSelvrapporterede spillerdata er monitoreringsværktøj til både fysisk og mental restitution og performanceSmartphones og apps gør værktøjet lettilgængeligt Selvrapporterede spillerdata kan aldrig stå alene, men kan hjælpe trænerstaben med at træffe beslutningerUndgå, at monitorering bliver et "forstyrrende element" uden for banenSelvrapporterede spillerdata er ikke kun for elitefodboldspillereDer er behov for "træning" i feedback og fortolkning af data.
Vil du monitorere, hvordan dine spillere responderer på træning, er det en fordel at inddrage både de objektive og subjektive perspektiver. Eller med andre ord: Det, du og spillerne kan måle og sætte tal på, og det, I kan fornemme, mærke og føle.
Her kommer self-reported athlete data (på dansk selvrappoterede spillerdata) ind i billedet. Kort fortalt er det et værktøj til monitorering, hvor den enkelte spiller giver egne input til deres performance og tilstand - både fysisk og mentalt.
James Malone er med i studiet for at give dig viden om, hvad selvrapporterede data er, og hvordan spillere og trænerstab kan bruge det som værktøj.
Selvrapporterede spillerdata er ikke nyt i sig selv, men værktøjet er i konstant forandring, og mulighederne for monitorering bliver flere i takt med den teknologiske udvikling.
Selvrapporterede spillerdata udføres typisk ved hjælp af en spørgeskema-baseret tilgang, hvor spillerne indrapporterer på en skala fra ét til 10 på specifikke parametre. Der findes en række apps, som gør værktøjet lettilgængeligt for alle niveauer - og altså ikke kun for elitespillere.
I podcasten får du tips til, hvordan du og dine spillere kan implementere selvrapporterede spillerdata som en del af jeres kampforberedelse og træning, således således praktikere, specialister og andre relevante i trænerstaben kontinuerligt kan overvåge og følge med i træningsbelastning og -respons, og om spilleren indrapporterer afvigelser i den fysiske og mentale parathed.
Mulighederne er mange, og derfor fortæller James Malone også om nogle af faldgruberne.
Ingen datatype kan stå alene, men i et samspil skaber de en forståelse for spilleren, når der gælder restitution og performance. Fodboldspillere har i dag mange touch points (fysiske trænere, fysioterapeutere og trænere), som hver især har interesse i forskellige data om spilleren. Det er vigtigt ikke bare at samle data, fordi det er muligt, ligesom selvrapporterede data ikke skal være (endnu) en byrde uden for banen
Afslutningsvist fortæller James Malone om, at feedbacken på og fortolkningen af de selvrapporterede data skal forberedes, således dataene fører til reelle handlinger.
Key-takeaways
Forskellen på objektive og subjektive data - og samspillet mellem de to datatyperSelvrapporterede spillerdata er monitoreringsværktøj til både fysisk og mental restitution og performanceSmartphones og apps gør værktøjet lettilgængeligt Selvrapporterede spillerdata kan aldrig stå alene, men kan hjælpe trænerstaben med at træffe beslutningerUndgå, at monitorering bliver et "forstyrrende element" uden for banenSelvrapporterede spillerdata er ikke kun for elitefodboldspillereDer er behov for "træning" i feedback og fortolkning af data.
18 min