33 afleveringen

Hver uge stiller Martin Johannes Larsen det samme spørgsmål til sin gæst: Hvis du kun havde én dag tilbage at leve i, hvad ville du så gøre? Sammen gennemspiller de gæstens sidste dag fra morgen til aften og taler om de valg, gæsten træffer undervejs: Hvor skal gæsten hen? Hvem vil gæsten tilbringe dagen med? Hvad skal gæsten opleve? Alt er muligt på den sidste dag, så hvem ved, hvad der kommer til at ske! Udkommer hver tirsdag.HUSK at give stjerner, hvis du kan lide, hvad du hører. Det betyder åbenbart noget.Vært: Martin Johannes LarsenTilrettelægger: Sara-Lisa Schuster-RosselKlipper: Johanne Nørskov

Én dag tilbage Martin Johannes Larsen

    • Maatschappij en cultuur

Hver uge stiller Martin Johannes Larsen det samme spørgsmål til sin gæst: Hvis du kun havde én dag tilbage at leve i, hvad ville du så gøre? Sammen gennemspiller de gæstens sidste dag fra morgen til aften og taler om de valg, gæsten træffer undervejs: Hvor skal gæsten hen? Hvem vil gæsten tilbringe dagen med? Hvad skal gæsten opleve? Alt er muligt på den sidste dag, så hvem ved, hvad der kommer til at ske! Udkommer hver tirsdag.HUSK at give stjerner, hvis du kan lide, hvad du hører. Det betyder åbenbart noget.Vært: Martin Johannes LarsenTilrettelægger: Sara-Lisa Schuster-RosselKlipper: Johanne Nørskov

    Linda P

    Linda P

    Da psykologen første gang spurgte Linda P, hvordan hun ville have det med aldrig nogensinde at drikke alkohol igen, tænkte hun: "Jamen, hvad er meningen så, hvis jeg ikke må drikke?" 

    I snart to årtier har Linda P underholdt os fra standupscenen på sin egen skarpe og bramfri facon. Men lige så hårdtslående, som hendes jokes kunne virke udadtil – lige så hårdtslående virkede den øgede opmærksom indadtil på Linda: Som en person, der i bund og grund ikke er særlig socialt anlagt, var det svært pludselig at være et offentligt ansigt, og derfor kom alkoholen og stofferne ind i billedet. I dag har Linda lært at vende opmærksomheden til noget positivt – og lever med egne ord et liv, der er kedeligere, men lykkeligere. 

    Det er en fornøjelse at tilbringe den sidste dag med Linda. Hun lægger stærkt ud med 10 stykker knækbrød med rejeost, 3 kopper kaffe OG en omgang stegt flæsk – alt sammen indtaget i sengen. Herefter skal vi besøge et vandland, pranke en træls overbo, høre verdens mest irriterende historie og begå den perfekte forbrydelse. 

    Glæd jer til at lytte med!  
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 1 u.
    Tobias Hamann

    Tobias Hamann

    Tobias Hamann står lige nu overfor to kæmpe milepæle på vejen mod at blive "ægte" voksen: Han skal flytte i hus med sin kæreste, Patricia, og sammen venter de deres første barn. Tobias glæder sig til trygheden, men han er også lidt splittet: For hvad sker der med impulsiviteten, når familielivets forudsigelighed rammer, og hvordan bevarer man udsynet til andre mennesker, når man pludseligt befinder sig bag en høj hæk? 

    Tilbage i 2014 blev Tobias fra den ene dag til den anden et offentligt kendt ansigt, da han bragede igennem som vinder af Den Store Bagedyst. Og selvom tiden rummede en kæmpe anerkendelse og lykke, så var det også en hård periode med et efterfølgende alt for højt forventningspres. For som Tobias selv formulerer det, så kunne han pludseligt ikke bage en kage til nogen, uden at føle, at han skulle overgå sig selv hver gang. 

    Tobias' sidste dag emmer af personlighed og kærlighed til livet, maden og menneskerne i det. Ikke mindst, da Tobias besøger sin familie i det jyske og sætter ord på, hvad hans far har betydet for ham ❤️ 

    Jeg håber, at du vil lytte med til et meget fint afsnit! 
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 1 u. 3 min.
    Anders Hemmingsen

    Anders Hemmingsen

    Hvad ville Anders Hemmingsen gøre, hvis han vågnede op i morgen, og alle sociale medier var slettet? Først og fremmest ville han blive ramt af en instinktiv lettelse. Og derefter ville han tage et arbejde i lufthavnen. 

    Anders Hemmingsen er i dag synonym med en af Danmarks største instagramprofiler, men han deler aldrig et billede af sig selv. Anders er nemlig meget privat og beskriver sig selv som en indekat, der trives bedst i sit eget (og kærestens) selskab. Og det bærer hans sidste dag da også præg af!

    Anders og jeg får vendt mange ting i løbet af vores samtale: Vi taler om et efterliv som robot, en helt særlig salatpizza i Værløse,  og om kontrasten i at blive genkendt på gaden – uden egentlig at kende sig selv. For hvem er Anders, hvis ikke han er sit arbejde?

    Jeg håber, at du vil lytte med!
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 58 min.
    Petra Nagel

    Petra Nagel

    Petra Nagel blev landskendt, da hun i en række tv-programmer lukkede os ind i først sit kærlighedsliv, så sine kropstanker og til sidst sin egen fødsel. I dag er hun fast vært på GO'-programmerne og kvinden i front på en af TV2's helt store seersucceser, Bachelor. 

    Og apropos, så er Petra for nylig hjemvendt fra Sri Lanka og optagelserne til en spritny sæson af Bachelorette. Det skal vi selvfølgelig høre mere om, for jeg er – erkender jeg blankt – en sucker for programmet! 

    På Petras sidste dag er naturen, familien og de gode samtaler med vennerne i højsædet. Hun starter dagen med noget så ungt som en BMO (!) og fortsætter så stilen med blandt andet Sancerre, heli-skiing og et par timers arbejde på en tv-produktion. Alt sammen akkompagneret af gode argumenter og anekdoter, selvfølgelig!

    Vi hører også om dengang i 8. klasse, hvor Petra skulle i erhvervspraktik og valgte at tilbringe ugen hos et ældre lesbisk par, der drev en alternativ Bed & Breakfast i Korsør. Og så får I historien om, hvorfor Petra har æren for, at min kone og jeg mødte hinanden.

    Jeg håber, at du vil lytte til et dejligt afsnit! 
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 1 u. 11 min.
    Søren Le Schmidt

    Søren Le Schmidt

    Udadtil kan Søren Le Schmidt nok godt virke meget selvsikker, men faktisk er han et af de mest ydmyge mennesker, jeg kender. I løbet af vores samtale finder jeg også ud af, at Søren tit kan være i tvivl om ting – inklusive sin egen retning i livet. Og det kommer bag på mig, for det havde jeg ikke troet med den store succes, Søren har haft de seneste år. 

    Da vi optager afsnittet, er Søren netop hjemvendt fra selveste "The Oscars", hvilket jeg selvfølgelig skal høre meget mere om. Vi taler også om, hvordan det er at være far til tvillinger, og så afslører jeg noget for Søren, som jeg ikke er videre stolt af... Nemlig at jeg har mistet det jakkesæt, som Søren syede til mig, da jeg skulle giftes. 

    Jeg håber, at du vil lytte med. 
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 47 min.
    Rasmus Bjerg

    Rasmus Bjerg

    Rasmus Bjerg er nok én af de personer, jeg gennem min opvækst har dyrket allermest for sine roller i comedyserier som P.I.S., Dolph og Wullf og ikke mindst Mr. Poxycat og Co. Som få andre har han formået at holde sig aktuel indenfor komikken, samtidig med at han har opnået succes i teaterverdenen og med sang. 

    Rasmus og jeg har aldrig mødt hinanden før, og derfor er det en stor lettelse for mig – og egentlig også for Rasmus – at vi har rigtig god kemi. Ja, måske har vi faktisk så god kemi, at jeg kan blive castet til rollen som hans søn i Mr. Poxycat og Co. 2, hvem ved?

    Men apropos drømme, så er Rasmus meget ærlig og reflekteret over, hvad han selv drømmer om for fremtiden. Vi taler om friheden i at kunne leve på en sten og ønsket om et mere simpelt liv. Og så bliver Rasmus også en lille erfaring rigere i "det hinsides".

    Jeg håber, at du vil lytte med! 
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 1 u. 4 min.

Top-podcasts in Maatschappij en cultuur

De Wereld van Sofie
Radio 1
Iemand
Radio 1
#weetikveel
Radio 1
Gay Girl Gone
CBC
Nieuwe Feiten
Radio 1
De Jongen Zonder Gisteren
NPO Luister / WNL

Suggesties voor jou

Hva så?! med Christian Fuhlendorff
Christian Fuhlendorff
Fantino og Bonde
RadioPlay
112 For Knuste Hjerter
Maria Jencel
BROS
BROS
DET SIDSTE MÅLTID
Radio4
112 For Venskaber
Heartbeats