Hvis tribunerne kunne tale Torkil Fosdal

Her får du historien om, hvordan der allerede ved Københavns Idrætsparks indvielseskamp den 25. maj 1911 er tvivl om en række kampfakta, da Sheffield Wednesday slog et udvalgt dansk hold med 3-2.

Det ligger dog fast, at B.93’s Axel Thufason scorede begge danskernes mål, og alt peger på, at kampens allerførste målskytte var Sheffields skotske angriber, David McLean.

Kampfakta var ikke i høj kurs i datidens aviser, men den Sheffield-baserede sportsavis, Star Green, var selv til stede og udpeger, ligesom flere danske aviser, McLean.

Der er flere interessante historier om både McLean og Axel Thufason, som begge portrætteres nærmere i podcasten, hvor vi runder af med en underholdende øjenvidneberetning fra Star Greens udsendte reporter om hele Sheffield-klubbens turne i Sverige og Danmark i maj 1911.

I sommeren 1940 afviklede DBU for første gang en landspokalturnering, men det var en nødløsning under besættelsen, og den nuværende turnering blev først indført i sæsonen 1954/55 og bød på både små og store sensationer.

I den første finale vandt AGF over 3. divisionsholdet Aalborg Chang, og det blev kulminationen på et forrygende aarhusiansk forår i 55.

Magtbalancen i dansk fodbold var allerede ved at forskyde sig fra København til Provinsen, og det gik ikke stille af i de københavnske fodboldkulisser, da AGF i foråret 1955 søgte om at leje Idrætsparken til en 75-års jubilæumskamp mod et af Ungarns stærkeste klubhold, Ferencvaros, som i de år gik under navnet Kinizsi.

Det forhindrede Stævnet og Alliancen, men de kunne ikke forhindre, at AGF det forår triumferede to gange i Idrætsparken ved også at vinde det danske mesterskab i en ren guldfinale mod AB blot fire dage for pokalfinalen.

Her får du historien om tilblivelsen af Københavns Idrætsparks “billige langside” - tribunen på langsiden mod B.93’s anlæg, som blev indviet i 1935 og stod indtil ombygningen til Parken fra 1990-92.



Torkil Fosdal fortæller historien med udgangspunkt i hans bog om Københavns Idrætsparks historie, “Hvis tribunerne kunne tale”, og med en række ekstra detaljer om forløbet fra Idrætsparken udskrev en konkurrence i efteråret 1933, og til tribunen blev indviet i marts 1935.

Episoden afsluttes med et stemningsfuldt essay fra sportsredaktør Kay Seier-Larsen om, hvordan det var at gå til fodbold dengang i midten af 30’erne.

Fire gange stod der en boksering på fodboldbanen i Københavns Idrætspark.

Første gang var den 18. august 1952, hvor Jørgen Johansen forsvarede sin EM-titel mod italieneren Duilio Loi.

De næste tre gange var Tom Bogs hovednavnet. Første gang var den 12. september 1968, hvor han prøvede at erobre EM-titlen fra tyske Lothar Stengel i let-sværvægt.

Anden gang var året efter, den 11. september 1969, hvor han forsøgte at fravriste EM-titlen i mellemvægt fra argentineren Carlos Duran.

Tredje gang, den 19. august 1972, gjaldt det for første gang i Danmark en VM-titelkamp, da Tom Bogs gik i ringen mod endnu en argentiner, Carlos Monzon.

Saarlands fodboldstolthed, FC Saarbrücken, var i efterkrigstiden kastebold mellem Tyskland og Frankrig og deltog i en periode ikke i nationale turneringer, men spillede i stedet mange internationale venskabskampe.

Blandt andet to stævnekampe i Idrætsparken i juni 1951, hvor den tidligere B1903-spiller Børge Mathiesen blev involveret i en avisfejde om FC Saarbrückens reelle styrkeforhold. Og hvor indtægterne fra den ene stævnekamp gik til Fremad Amager, som netop havde mistet deres opsparing til et længe ønsket klubhus, mens de samtidig var involveret i dramatiske oprykningskampe fra 2. division, der blev afgjort på de helt små marginaler.

Vi kommer igen vidt omkring og hører blandt andet også, hvorfor FC Saarbrücken senere var med i den første udgave af Europa Cup’en og var ved at tage fusen på selveste AC Milan.

Grundlovsdag 1932 blev ikke mindeværdig for dansk landsholdsfodbold, da Belgien gæstede Københavns Idrætspark. For første og hidtil eneste gang tabte landsholdet nemlig efter at have ført hele 3-0 efter pausen!

Mange forsøgte at placere hovedansvaret hos den norske dommer Bjarne Harto Bech, som Idrætsparken måtte smugle ud ad en bagdør, men sandheden var vist mere, at danskerne fik et kollektivt kollaps i 2. halvleg og kun havde sig selv at bebrejde.

Siden spillede Danmark ikke spillede flere landskampe i Idrætsparken på Grundlovsdag før den legendariske Sovjetkamp i 1985 - men dét var i hvert fald ikke dommer Bechs skyld!