Under Huden RESPONS Podcast
-
- Religion & Spirituality
Under Huden er en podcast i fire afsnit, der dykker ned i inuittatoveringernes 4000 år gamle univers. Forsker og tatovør Maya Sialuk Jacobsen tager os med rundt i tatoveringernes mange afkroge, og vi stifter bekendtskab med inuitkultur, den danske kolonisering af Grønland, åndetro og kvinders spirituelle kræfter.
-
1. Da Tatoveringerne Forsvandt
Under Mayas nål har inuittatoveringerne fundet deres vej tilbage efter flere hundrede år i dvale. Men hvad skete der egentlig med tatoveringerne og den 4000 år gamle praksis, da danskerne ankom til Grønland, og koloniseringen tog fat?
-
2. De Hævngerrige Ånder
Inuittatovering er en spirituel praksis. Tatoveringsmønstrene spiller nemlig en helt særlig rolle, når det kommer til dødstabuer, hævn og overlevelse i den barske, grønlandske natur. De forbinder inuit til deres formødre og forfædre, og så beskytter de mod åndernes hævngerrighed.
-
3. Kvindens Kræfter
I inuitkulturen er det både kvinden, der tatoverer og bliver tatoveret. Og så har kvinden også en helt særlig spirituel og kraftfuld rolle - for eksempel har hun evnen til at bringe ånder til live gennem fødslen. Kvinder udgør på mange måder fundamentet i Mayas arbejde, og her står én kvinde særligt frem: Mayas egen mor, Katrine.
-
4. Tatoveringernes Genkomst
Gemmer der sig et særligt potentiale i at genoptage en 4.000 år gammel kulturel tatoveringspraksis? Og hvilke udfordringer kan der være ved at bringe fortidens praksisser ind i nutidens samfund? Efter 12 år med hovedet nede i bøgerne og inuit under nålen står en ting særligt klart for Maya: Vestens individualiseringsprojekt er det største benspænd for hendes arbejde med at tatovere.