130 episodios

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.

Kampen om historien DR LYD Viden & Historie

    • Historia
    • 5.0 • 1 calificación

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.

    Modstandsbevægelsen - mellem myte og virkelighed

    Modstandsbevægelsen - mellem myte og virkelighed

    I en radiotale den 2. september 1942, holdt af den socialdemokratiske statsminister Vilhelm Buhl, er budskabet ikke til at tage fejl af: modstandskamp er dødsensfarligt og undergraver forholdet mellem de danske myndigheder og den tyske besættelsesmagt. Disse dage markerer 79-året for Danmarks befrielse, og derfor vil vi i dagens program rette blikket mod modstandskampen under Besættelsen.
    Hvor mange var disse "ubesindige og hensynsløse" i grunden? Hvad står tilbage som modstandskampens vigtigste bedrifter? Har vi som nation gjort for meget stads ud af deres kamp for at dække over den problematiske samarbejdspolitik med Værnemagten? Og hvordan har fortællingen om modstandsbevægelsen ændret sig fra 1945 til i dag? Det er hovedspørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med museumsinspektør på Frøslevlejrens Museum Gry Scavenius Bertelsen og ph.d. i historie Steen Andersen. Derudover medvirker daglig leder og formidlingsansvarlig i Mindelunden Anna Wagn.
    Musik: Adi Zukanovic.

    • 56 min
    En revolution med blomster og musik

    En revolution med blomster og musik

    "Vi diskuterer ikke Gud og dyderne. Vi diskuterer ikke fædrelandet og historien. Vi diskuterer ikke autoriteter og deres anseelse. Vi diskuterer ikke familien og dens moral". Sådan sagde Portugals leder Antonio Salazar i 1936. I en menneskealder stod han i spidsen for en autoritær stat, som censurerede kritiske tanker og sendte oppositionen i fængsel eller eksil. Men det undertrykkende regime, som også var optaget af blodige kolonikrige i Afrika, blev væltet omtrent uden at et skud blev løsnet i den såkaldte 'Nellikerevolution' 25. april 1974.
    Hvordan ser portugiserne i dag på revolutionen for 50 år siden? Hvilket opgør har de haft med de antidemokratiske årtier? Og hvorfor er Antonio Salazar fortsat en populær skikkelse i landets historie? Det er nogle spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med cand.mag. i historie og portugisisk Britta Thomsen og stud.mag. Alex Andersen da Trindade Alexandre, der har dansk-portugisisk baggrund.
    Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
    I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
    Musik: Adi Zukanovic.

    • 56 min
    Danmarkshistorien i flammer

    Danmarkshistorien i flammer

    I dag er det en uge siden, at vi fik den triste nyhed om, at Børsen stod i brand. Det berømte Dragespir, som ifølge legenden skulle værne imod ufred og brand, gik op i flammer. Det samme gjorde store dele af den 400-årige bygning. Det er ikke bare mursten, som er blevet fortæret af ilden, men et stykke konkret danmarkshistorie, der rækker tilbage til en tid med hekseforfølgelser og slaveri over indførelsen af demokrati og fremvæksten af et kapitalistisk samfund.
    I dagens afsnit skal vi se nærmere på den århundredlange bevægelse fra tiden under Christian IV og frem mod moderniseringen. Hvad er det for en erhvervsmæssig og kulturhistorisk udvikling, som Børsen har stået i centrum for? Og hvilken plads har denne institution i den kollektive erindring? Det er et par af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med forsker og lektor på CBS Anders Ravn Sørensen.
    Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
    I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
    Musik: Adi Zukanovic.

    • 56 min
    Putin og krigen i Tjetjenien

    Putin og krigen i Tjetjenien

    "Fortæl mig, hvad er forskellen på det kriminelle regime i Tjetjenien og Talibans regime? Der er ingen forskel, bortset fra at det tjetjenske regime er mere blodtørstigt. Vi har ret til at bruge alle tænkelige midler, når de juridiske metoder ikke længere er tilstrækkelige". Sådan sagde Vladimir Putin under et statsbesøg i Frankrig i januar 2002. Den dengang forholdsvis nytiltrådte præsident slog til lyd for, at Ruslands krig mod de militante, sunnimuslimske ekstremister i Tjetjenien ikke var anderledes end USA's krig mod de militante, sunnimuslimske ekstremister i Afghanistan. Hvis det internationale samfund efter '9/11' støtter USA's kamp mod Taleban, bør omverden også bakke op om Ruslands kamp mod de tjetjenske terrorister, lød Putins ræsonnement.
    Men hvorfor gik det mægtige Rusland i krig mod den lille nordkaukasiske republik? Var det tjetjenere, som udførte de opsigtsvækkende terrorangreb mod russiske byer i september 1999? Og hvilken lære har Putin taget med sig fra det blodige morads i Tjetjenien? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med udlandsredaktør på Weekendavisen Anna Libak og chefredaktør på Frihedsbrevet Flemming Rose. Derudover medvirker journalist og forfatter Zulay Magazieva.
    Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
    I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
    Musik: Adi Zukanovic.

    • 56 min
    USA's bedste og værste præsidenter

    USA's bedste og værste præsidenter

    "Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre for dit land!" - sådan lød John F. Kennedys berømte ord fra hans tiltrædelsestale som præsident d. 20. januar 1961. Hvad man kan gøre for sit land - det er dét spørgsmål JFK og en række andre amerikanske mænd har spurgt sig selv I deres kamp for at bestride præsidentembedet. Om godt et halvt år går vælgerne på den anden side af Atlanten til stemmeurnerne for at afgøre hvem, som skal have nøglerne til Det Hvide Hus, verdens måske vigtigste politiske post. Derfor vil vi i dagens program se på, hvem af de hidtidige præsidenter, siden George Washington i 1789, som har været dygtigst til at gøre noget for det mægtige land. Og omvendt, hvem har vist sig at være mindst kapabel.
    Kort sagt hvem er bedst og hvem er værst? Og hvilke kriterier skal man anlægge i vurderingen? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj og lektor i amerikanske studier Anders Bo Rasmussen.
    Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
    I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen.
    Musik: Adi Zukanovic.
    (Sendt første gang 9. april).

    • 56 min
    Kvindelige statuer - har de et formål?

    Kvindelige statuer - har de et formål?

    "Der er flere fabeldyr end kvindelige statuer i København". Sådan lød det fra kulturminister Jacob Engel-Schmidt på Kvindernes Internationale Kampdag i år. Og ifølge tal fra de danske kommuner er det ikke bare i hovedstaden, at den manglende kvindelige repræsentation springer i øjnene. Blot 31 ud af 321 statuer og buster på landsplan forestiller kvinder. Det har givet yderligere næring til den eksisterende historiepolitiske diskussion om, hvordan, og i hvilket antal, kvinder skal anerkendes på pladser og i gadebilledet for deres bidrag til danmarkshistorien.
    Er flere kvindelige statuer et nødvendigt og tiltrængt korrektiv til den mandsdominerede historiefortælling? Eller gør man vold mod historiens egen virkelighed ved at lede med lys og lygte efter fortidige kvindelige forbilleder? Hvad med andre grupper, som ikke har fået statuer, f.eks. arbejderne, bønderne og tjenestefolkene? Og er statuer overhovedet den mest tidssvarende måde at skabe værker for eftertiden? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor emerita og dr.phil. Birgitte Possing og rådmand i Frederiksberg Kommune Nikolaj Bøgh. Derudover medvirker adjunkt i kunsthistorie Amalie Skovmøller.
    Musik: Adi Zukanovic.

    • 56 min

Reseñas de clientes

5.0 de 5
1 calificación

1 calificación

Top podcasts en Historia

Curiosidades de la Historia National Geographic
National Geographic España
La Historia del Mundo
Caracol Pódcast
Desenterrando el pasado
National Geographic España
History Daily
Airship | Noiser | Wondery
El Podcast de Historia de Costa Rica
Historia de Costa Rica
Todo Concostrina
SER Podcast

También te podría interesar

Verden ifølge Gram
DR
Bakspejl
DR
Hitlers Æselører
Berlingske
Udsyn
DR
Genstart
DR
Avistid
Weekendavisen