Absalons Stemme Absalon Podcast

Trænerpuljen består af en gruppe erfarne politifolk, som arbejder med undervisning og træning af lokale politistyrker i for eksempel Irak, Kenya og tidligere i Afghanistan.

Gennem de seneste fem år har Rigspolitiet samarbejdet med Absalon om at styrke trænerpuljens kompetencer i at gøre dette arbejde. Fokus er på områder som: Kollegial sparring, projektledelse, undervisning – og nu også køn og ligestilling.

For køn og ligestilling spiller en central rolle i arbejdet med udvikling, og den enkeltes deltagelsesmuligheder i kulturer, der er forskellige fra vores egen danske, og derfor er det vigtigt, at praksis styrkes.

Vært på podcasten er chefkonsulent Lisbet Rask fra Absalon, der har koordineret samarbejdet mellem Absalon og Rigspolitiet.

I studiet har hun Flemming Bech, som er leder af det internationale politisamarbejde i Rigspolitiet, og Anette Erlandson Pedersen, som er lektor og projektleder på Professionshøjskolen Absalon.

I samtalen kommer de bl.a. rundt om:
- Hvad er Gender mainstreaming og hvorfor et fælles sprog og begrebsapparat er vigtigt?
- Hvorfor Rigspolitiet har fokus på køn i det internationale arbejde? 
- Hvordan styrker man menneskers mulighed for deltagelse i et undervisningsrum og hvordan en kønnet opmærksomhed styrker disse muligheder? 

Vidste du godt, at kun hver tredje person med en psykisk lidelse har et job eller er i beskæftigelse?

Til sammenligning er tallet for folk med langvarige fysiske helbredsproblemer, to tredjedele. Altså en markant større andel.

For mange er netop dét at have et arbejde en vigtig del af at få det bedre, men når man har en psykisk lidelse, kan vejen til beskæftigelse være svær.

Det gør det ikke nemmere, at det for de fagprofessionelle, der står klar til at hjælpe, kan være svært at få overblik og navigere i, hvilke tilbud der findes og hvad det for eksempel vil sige at have borderline, angst eller skizofreni.

For hvor der findes en del viden og information at hente for både dem med psykiske lidelser og deres pårørende, så har det faktisk skortet med stof til de fagprofessionelle.

Derfor har Professionshøjskolen Absalon udviklet Jobmeddiagnose.dk – en vidensportal til kommunale medarbejdere og ledere, der arbejder med at få personer med psykiske lidelser tættere på arbejdsmarkedet.

Gæster: Kirstine Sandø Højland, chefkonsulent, Center for Socialt arbejde og Forvaltning og Claus Brygger Jacobi, projekt- og vidensmedarbejder, Center for Socialt arbejde og Forvaltning.

Vært: Michel Winckler

___________
Besøg vidensportalen – www.jobmeddiagnose.dk
___________

Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet:

00.00 – Intro og præsentation af gæsterne
03.31 – Hvad er jobmeddiagnose.dk?
14.02 – Baggrunden for portalen – empiri fra kommunesamarbejder
17.55 – Overraskende fund
23.12 – Hvilken viden efterspørger de fagprofessionelle?
30.55 – Eksempel på en vellykket beskæftigelsesindsats
34.51 – Hvilken betydning kan portalen få for fagfeltet?
36.16 – Afrunding

Professionsfagligheden er under pres
– Hvad skal der til for at styrke den?

Lærere, pædagoger, sygeplejesker og flere andre traditionelle velfærdsprofessioner er under pres og har været det længe. Konstant blusser debatten om det faglige niveau, uddannelsernes kvalitet og de rammer som de fagprofessionelle skal agere i op.

Når debatten raser ude i de danske hjem, i medierne og inde på Borgen, så er ressourcer, tid og den faglige kvalitet de typiske omdrejningspunkter for både kritik og løsningsforslag. Og med god grund for det er alle relevante faktorer, når man diskutere hvorfor kvaliteten af vores velfærdsydelser ikke altid lever op til de forventninger vi har til vores velfærdssamfund og de fagfolk, der dagligt gør hvad de kan for at få tingene til at fungere.

Minimumsnormeringer og øremærkede penge til kvalitetsløft på uddannelserne er blandt de politiske initiativer, der skal sikre bedre kvalitet. Men spørgsmålet er om vejen til styrket faglighed alene handler om bedre rammer og uddannelser eller om debatten kunne have gavn af andre perspektiver?

Lige præcis sådan nogle, har dagens to gæster. De arbejder begge tæt på og med de fagprofessionelle og har på baggrund af mange års erfaring netop skrevet en bog, hvor de stiller skarpt på hvad fagprofessionerne kan gøre for at styrke deres professionsfaglighed og professionelle praksis.

Lige præcis sådan nogle, har gæsterne i dette afsnit af ’Absalons Stemme’; Gitte Riis Hansen, Chefkonsulent på Center for Pædagogik på Absalon og Nikolaj Ejler, partner i rådgivningsvirksomheden Realize.

Vært er Michel Winckler.
___________

Find bogen ’Vi tror ikke - vi undersøger: Hvordan systematisk refleksion driver fagligheden frem’ her: https://bit.ly/2rPMrLL

Lyt til podcasten ’ Faglighed og styring’ her: https://apple.co/2rYLsJ1
___________

Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet:

00.00 - Intro og præsentation af gæsterne
07.12 – Hvad er professionsfaglighed?
15.35 – Styring vs. rum til faglighed
21.26 – Hvordan genvindes ejerskabet over fagligheden?
31.58 – Eksempler på når praksisnær evidens skaber værdi
43.39 – Hvad skal der til for at styrke professionsfagligheden i fremtiden?
49.51 – Afrunding

Hvad er studieengagement set fra de studerendes perspektiv?

Det er forskningsmæssigt velunderbygget, at jo mere engagerede studerende er, jo større udbytte får de af deres studie og jo større er sandsynligheden for at de gennemfører den uddannelse de starter på.

Og nok så vigtigt:

Det er også velunderbygget, at studieengagement kan påvirkes af institutionens, undervisernes og de medstuderendes adfærd, forventninger og støtte undervejs i uddannelsen og de studerendes læreproces.

Men hvad påvirker egentlig de studerendes engagement mest? Hvornår føler de sig mest engagerede? Og hvad mener de studerende at uddannelsen, underviserne og de studerende kan gøre for at fremme og understøtte studieengament?

De spørgsmål er omdrejningspunktet i dette afsnit af ’Absalons Stemme’, hvor gæsterne denne gang er tre studerende fra Absalon; Daniel Ken Togo Kristiansen og Helle Juul Grauballe, studerende på socialrådgiveruddannelsen, og lærerstuderende og studenterrådsformand, Tulle Hebo Wissing.

Vært er Michel Winckler.
___________

Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet:

00.00 - Intro og præsentation af gæsterne
04.55 – Hvad er studieengagement for de studerende?
14.20 – Hvilken betydning har det sociale liv på studiet?
18.66 – Konkrete eksempler: ”Hvornår følte du dig sidst meget engageret?”
28.13 – Engagements betydning for udbyttet af studiet
34.09 – Hvordan kan man styrke studieengagement i fremtiden?
41.05 – Afrunding

Hvad er mod? Og hvad vil det sige at være modig?

Langt de fleste af os vil, hvis vi bliver bedt om at forestille os en modig person, som det første tænke på én der udfører en heroisk handling. En heltemodig person der overvinder en udfordring og beskytter andre.

Det er nok de færreste af os, der som det første ville tænke på den lokale skoleleder eller teamlederen i administrationen på kommunen. For selvom mange store ledere gennem historien – som f.eks. Mandela, Ghandi og Dalai Lama - anerkendes for deres mod, så er det ikke en ting man forbinder med de helt almindelige ledere, som du og jeg møder i vores dagligdag.

Men mod er faktisk noget, som efterspørges blandt ledere på alle niveauer i det moderne samfund.

Spørgsmålet er så hvilken form for mod man forventes at udvise og hvorfor det er en vigtig forudsætning for at lykkes som leder?

I dette afsnit sætter vi fokus på begrebet mod – og mere specifikt mod i ledelse. Lyt med og bliv bl.a. klogere på hvad mod i ledelse er, hvorfor det er en efterspurgt kompetence hos ledere og hvilken betydning modigere ledere har og vil få for fremtidens samfund.

Gæster i studiet er lektor og ph.d. på Absalon, Karsten Mellon, og lærer og teamkoordinator i udskolingen på Møn Skole og studerende på Diplomuddannelsen i Ledelse, Lea Skovbo Buur Andersen.

Vært er Michel Winckler.
___________

Karstens mail: kme@pha.dk
Leas mail: leax0138@vorskoler.dk
___________

Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet:

00.00 – Intro og præsentation af gæsterne
03.56 – Hvorfor er noget vi taler meget om i dag?
07.40 – Begreberne ’mod’, ’ledelse’ og mod i ledelse
30.06 – Modig eller magelig?
37.56 – Mod i ledelse i praksis
43.22 – Det nuværende fokus betydning i fremtiden
48.30 – Afrunding

Det er en alment kendt problematik, at elever, der skifter fra grundskolen til gymnasiet eller STX, oplever, at faget matematik pludselig er noget helt andet end det, de er vant til. Dette oplevede faglige skel er ikke et nyt fænomen – og heller ikke en udfordring, der begrænser sig til matematikfaget. Det interessante spørgsmål er så, hvad vi kan gøre ved det?

Det har man bl.a. undersøgt i et 4-årigt udviklingsprojekt i Roskilde Kommune. Projektet er for nyligt udmundet i en rapport, som ganske enkelt hedder ’Overgange i matematik’.

I dette afsnit ser vi nærmere på erfaringer fra projektet og de vigtigste pointer fra rapporten. Mere specifikt skal vi tale om udfordringerne ved overgange i faget matematik, og hvordan man kan hjælpe eleverne med dem.

Gæster i studiet er lektor på læreruddannelsen på Absalon, Bent Kofod Lindhardt og lærerstuderende på læreruddannelsen i Roskilde, Christoffer Wagenblast Mayntzhusen.


Vært er Michel Winckler.
___________
Find og download rapporten her: https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/id(ec84adf1-28fc-4c5e-a73e-a9279e005a50).html

Christoffers mail: lr16s072@edu.pha.dk
___________

Hvis du ønsker at høre bestemte dele af afsnittet, er her vejledende tidskoder for afsnittet:

10.56 – De vigtigste konklusioner fra rapporten
16.32 – Myter om ”de andre”
22.50 – Erfaringer fra forskningsprojektets
31.27 – Anbefalinger: Sådan mindskes problemer med overgange
37.48 – Værdien af at studerende er med i forskningsprojekter
44.35 – Afrunding