335 Folgen

Podcast direkte fra Filmnørdens Hjørne, med masser af anmeldelser, nyheder og hygge-snik-snak. Hjørnets bagmand har en ligesindet filmnørd med i studiet, tænder for mikrofonen og ser hvad der sker. Rigtig god fornøjelse!

Filmnørdens Hjørne Filmnørdens Hjørne

    • TV und Film
    • 5,0 • 1 Bewertung

Podcast direkte fra Filmnørdens Hjørne, med masser af anmeldelser, nyheder og hygge-snik-snak. Hjørnets bagmand har en ligesindet filmnørd med i studiet, tænder for mikrofonen og ser hvad der sker. Rigtig god fornøjelse!

    Podcast 228 (Den med Trine Dyrholm...)

    Podcast 228 (Den med Trine Dyrholm...)

    I denne særlige udgave af Filmnørdens Hjørne har redaktøren haft den ære og fornøjelse at sidde ned med Trine Dyrholm, en af Danmarks mest anerkendte skuespillerinder for at optage en podcast med hende. I sin grundform er dette jo et interview, men i virkeligheden er det en uhæmmet samtale mellem to mennesker, der interesserer sig for film og skuespil. Det betyder også, at vi faktisk glemmer at I - lytterne - er der, hvilket jo godt kan være et problem, men samtidigt også en konsekvens af at lade samtalen være helt fri. Hvordan end du vil beskrive det, så kommer vi i hvert fald vidt omkring i løbet af de ca. 2½ time episoden varer.
    Med dybde og alsidighed har Trine været en central figur i dansk film og teater, og hun har beriget publikum med mange uforglemmelige præstationer. Som altid drives hele episoden frem af jeres lytterspørgsmål, og dem var der mange gode af, så vi kommer vidt omkring.
    Vi begynder i Odense, byen hvor Trine voksede op. Hun deler minder om sine tidlige år og hvordan de har haft indflydelse på hendes karrierevalg, og reflekterer over de oplevelser, der formede hendes passion for skuespil og musik. Vi diskuterer udførligt, hvordan hun vælger sine roller, og hvad der motiverer hendes beslutninger, herunder betydningen af instruktørens vision, manuskriptets styrke, og medspillernes samspil. Hendes metode til forberedelse af roller og hendes tilgang til skuespil, herunder brugen af forskellige teknikker, bliver også udforsket.
    Vi ser også nærmere på de udfordringer og triumfer, som Dyrholm har oplevet gennem hendes imponerende karriere. Hun deler sine tanker om, hvordan hun har formået at vedligeholde et højt niveau af kvalitet i sine projekter og den konstante søgen efter nye udfordringer. Hun giver sit perspektiv på at være kvinde i filmindustrien, samt sine synspunkter på de aktuelle udfordringer og muligheder i dansk film. En refleksion over, hvordan opfattelsen af visse film, som "En Soap", har ændret sig over tid, bliver der også lige tid til.
    Ambitioner og drømme om en international karriere bliver belyst, samt hendes syn på Mads Mikkelsens internationale succes. Hun deler også, om hun har fået muligheder for at medvirke i store internationale filmfranchiser. Afslutningsvis snakker vi om hendes fremtidige ambitioner både foran og bag kameraet, samt hendes syn på fremtidige talenter i dansk film. Rigtig god fornøjelse!
    Med venlig hilsen,
    Casper & Trine

     

    • 2 Std 35 Min.
    Episode 227 (Oscaropvarmningspodcast XV)

    Episode 227 (Oscaropvarmningspodcast XV)

    Dette er IKKE et comeback. Vi er ikke "tilbage". Filmnørdens Hjørne er ikke i gang igen.
    Til gengæld kan vi ikke lade Oscar-sæsonen glide forbi usagt, selvom vi er på orlov. Derfor satte Casper, Jannik og Lars sig ned og brugte en dejlige, sjov, lang aften på at kværne sig gennem årets nominerede. 
    Kort sagt er episoden delt i to. Første del, hvor vi snakker om vores oplevelser med de mest nominerede film, og del to, hvor vi gennemgår alle kategorierne og prøver at spå om, hvem der vinder hvad. Vores bud ser ud som følger:
    Supporting Actress: Da'Vine Joy Randolph
    Animated Feature: The Boy and the Heron
    Costume Design: Poor Things
    Cinematography: Oppenheimer
    Supporting Actor: Robert Downey Jr.
    Documentary Short Subject: The Last Repair Shop
    Documentary Feature: 20 Days in Mariupol
    Production Design: Poor Things
    Sound: Zone of Interest
    International feature: Zone of Interest
    Makeup & Hairstyling: Maestro
    Visual Effects: Godzilla Minus One
    Live action Short: The Wonderful Story of Henry Sugar
    Animated Short Film: Letter to a Pig
    Music Original Score: Oppenheimer
    Original Screenplay: Anatomy of a Fall
    Adapted Screenplay: American Fiction
    Original Song: What was I made For?
    Film Editing: Oppenheimer
    Best Director: Christopher Nolan
    Actor in a Leading role: Cillian Murphy
    Actress in a Leading Role: Emma Stone
    Best Picture: Oppenheimer
    Og længere er den sådan set ikke. Når episoden er færdig, kravler vi tilbage i hi og lurer på fremtidige planer, for de er der, men de tager den tid, de tager. 

    Tusind tak for at støtte os, hvordan og hvorend du gør det ❤️
    Med venlig hilsen,
    Casper, Jannik & Lars

    • 3 Std 33 Min.
    Podcast 226 (Den om dansk krimi...)

    Podcast 226 (Den om dansk krimi...)

    Tilbage i november 2022 optagede vi denne podcastepisode live på Vallensbæk Bibliotek i forbindelse med deres årlige krimidag. Målet var at tage på en rejse gennem dansk krimi på film og tv fra de tidligste år fra stumfilm til nutidens gigantiske seriesatsninger. Med en time til rådighed, blev det naturligvis mere til sightseeing end decideret fordybelse, men der ligger også en gevinst i at skabe sig et overblik. Udviklinger og tendenser bliver tydeligere, og sjove at spejle i andre landes historier og traditioner.
    Casper Christensen og Brian Iskov er værter på denne krimi-cruise gennem dansk film- og TV-historie, med bud på både tidstypiske produktioner og bemærkelsesværdige afstikkere. Vi byder på talrige klip og illustrationer undervejs, som du kan se i videoversionen af podcasten. Denne version er kun tilgængelig for dig, hvis du er en af de dejlige lyttere, der støtter os via Filmnørdens Hjørne Ekstra på Patreon (patreon.com/ekstra). Ellers er vi også nogenlunde gode til at huske, at vi primært har lyttere og ikke seere, så vi agerer fortællerstemme på de klip, der måtte ha' brug for det. Rigtig god fornøjelse!
    Med venlig hilsen,
    Brian Iskov & Casper Christensen

    • 1 Std. 4 Min.
    Cinemajour 84 (TMNT: Mutant Mayhem, Viktor mod verden, m.m.)

    Cinemajour 84 (TMNT: Mutant Mayhem, Viktor mod verden, m.m.)

    Vi er tilbage. Sådan rigtigt, tilbage. Tilbage til der, hvor vi udgiver en Cinemajour og det IKKE føles specielt. Tilbage til der, hvor vi udgiver en Cinemajour og ingen af filmene føles særligt store. Med andre ord, tilbage til normalen. Velkommen til Cinemajour 84.
    Casper og Jannik sidder klar i studiet med en stak dugfriske anmeldelser af Teenage Mutant Ninja Turtles: Mutant Mayhem, Viktor mod verden, Argonatuerne - Mission Olympus, Greatest Days, Haunted Mansion og lidt galde om Marvel-serien Secret Invasion.
    I forbindelse med premieren på TMNT: Mutant Mayhem har vi også taget en snak med dubber og dubbinginstruktør Sonny Lahey om hans arbejde med stemmerne til den danske version af filmen. Rigtig god fornøjelse med det hele, og husk et lige netop jer Patreon støtter får en separat udgivelse med en meget længere version af interviewet med Sonny inden længe.
    Med venlig hilsen,
    Jannik & Casper

    • 1 Std. 39 Min.
    Cinemajour 83 (Oppenheimer, Barbie, Mission: Impossible 7 - Part 1)

    Cinemajour 83 (Oppenheimer, Barbie, Mission: Impossible 7 - Part 1)

    Blockbuster-sæsonen er på sit højeste, og et ferieramt Hjørne har ingen anmeldere til at bemande næste Cinemajour!

    Katastrofe… afværget! I sidste sekund er en kyndig, velformuleret og vidende vikar dukket frem af ferietågerne for at gennemføre sin debut på Hjørnet med tre af biografårets absolut største håb i hænderne. Vi har refereret til ham ofte, men ikke i kapacitet af anmelder, selvom han også gerne agerer som sådan. Vi håber I vil byde varmt velkommen til Rasmus Brendstrup - Cyklonen fra Cinemateket. Sammen med Casper C sætter han i denne episode ord på oplevelserne med tre af sommerens (hvis ikke årets) største film: Den ovenud succesfulde ‘Mission: Impossible 7’, den kønspolitiske ‘Barbie’ og Chris Nolans sønderrivende, verdensødelæggende epos - ‘Oppenheimer’.

    Og tillad os selv at sige det: Det er blevet PISSE godt! Rasmus er en anden slags filmnørd og formidler, end vi er vant til på Hjørnet, og snakken bliver måske en anelse mere seriøs og akademisk end normalt. Til gengæld kommer vi også langt. Ja, vi bruger næsten en halv time på hver enkelt film, men det var der ganske enkelt brug for. Derfor er dette heller ikke anmeldelser, der primært er til for at guide dig til filmene. Det er anmeldelser, der skal høres, når du selv har set dem. For vi kan jo godt afsløre, at vi mener, du bør se alle tre film - og i hvert fald to af dem er essentielle at se i biografen. Men nok om os. Vi håber I vil nyde at lytte til denne denne episode i lige så høj grad som vi nød at indspille den.

    Og som om 1 time og 41 minutters podcast ikke var nok, så indspillede vi også lige 25 minutters samtale om atombomben på film... ca. 2½ time mindre end vi kunne ha' brugt på det emne. Den snak er tilgængelig på Filmnørdens Hjørne Ekstra på Patreon. Du får adgang til Ekstra, når du støtter os på Patreon: patreon.com/ekstra. Og til jer, som allerede støtter os: Tusind tak! Det er vidunderligt at se, at I bogstaveligt talt sætter pris på vores arbejde. Jo højere pris, jo mere Hjørne får I. Det er jeres skyld, at der ikke længe til næste episode. Indtil da, god fornøjelse med denne og ses i biffen!
    Med venlig hilsen,
    Rasmus & Casper

    • 1 Std. 40 Min.
    Podcast 225.2 (Den om Tom Cruise...)

    Podcast 225.2 (Den om Tom Cruise...)

    (OBS: Dette er anden halvdel af episoden. Vil du høre hele episoden ud i et (og støtte vores podcast-arbejde, så hop over på patreon.com/ekstra, og få adgang til den fulde episode. DU får god samvittighed OG masser af ekskulsivt ekstramateriale.)
    I anledning af premieren på den seneste Mission: Impossible-film kaster vi os denne gang over Tom Cruise, for at gå ham efter i sømmene og sætte ord på, hvad der gør ham til en af verdens største filmstjerner nogensinde. Casper har derfor inviteret to kyndige gæsteværter ind på Hjørnet. Du har hørt dem før, men Nikolaj Tarp og Bjarke Friis Kristensen har aldrig mødt hinanden. Nøjagtig som med en Mission: Impossible handler det dog stadig om, at samle det perfekte team, og med Nik og Bjarke på holdet er vi alle i sikre Cruise-hænder.
    For det skal jo handle om Tom Cruise. ALLE sider af Tom Cruise. Vi snakker hans opvækst, skuespillerkarriere, ikonstatus, Scientology-forbindelser, langtidsholdbarhed og så snitter vi lige vores holdning til Mission: Impossible – Dead Reckoning Part One. Det krydrer vi naturligvis med masser af Cruise-klip fra interviews, trailere og filmklip. Og så har vi modtaget en stak lytterhenvendelser på tekst og LYD (!), så I kommer også til at høre engagerede lyttere.
    Dette var en god gammel Hjørne-episode. Den føltes helt rigtig at indspille. Det er en marathon at komme igennem, men nøjagtigt som når man gennemfører en marathon, så føler man ofte en vis stolthed... afhængig af hvor lang tid, man har brugt, selvfølgelig. Men dette er Hjørnet, som de fleste af jer elsker det. Hyggeligt, detaljeret, analytisk og uden en afslutning i sigte. Rigtig god fornøjelse og tusind tak for støtten!
    Med venlig hilsen,
    Casper, Nikolaj & Bjarke

    • 1 Std. 22 Min.

Kundenrezensionen

5,0 von 5
1 Bewertung

1 Bewertung

Top‑Podcasts in TV und Film

Die Sendung mit der Maus
Westdeutscher Rundfunk
Radio Island
Visa Vie, Max Richard Leßmann, Seven.One Audio
Sträter Bender Streberg - Der Podcast
Torsten Sträter, Hennes Bender, Gerry Streberg
Royal Spice
Tanja Tischewitsch und Sam Dylan
Precht (AUDIO)
ZDFde
Kack & Sachgeschichten
Kack & Sachgeschichten

Das gefällt dir vielleicht auch

Verdens bedste film
DR
Dårligdommerne
Dårligdommerne
Troldspejlet - podcast
DR
Hakkedrengene
Dommerne
Moviebox
Moviebox
Betacritic
Arkaden