43 Folgen

En podcast med highlights fra Det Kgl. Biblioteks kulturscene i Den Sorte Diamant.
Mød markante forfattere, tænkere, forskere og kunstnere fra Danmark og resten af verden. Aktuelle tendenser i historiske perspektiver. Samtaler om litteratur, samfund og kulturarv.

LIVE fra Det Kgl. Bibliotek Det Kgl. Bibliotek

    • Philosophie

En podcast med highlights fra Det Kgl. Biblioteks kulturscene i Den Sorte Diamant.
Mød markante forfattere, tænkere, forskere og kunstnere fra Danmark og resten af verden. Aktuelle tendenser i historiske perspektiver. Samtaler om litteratur, samfund og kulturarv.

    To og to med Jomi Massage og Anne Lise Marstrand-Jørgensen

    To og to med Jomi Massage og Anne Lise Marstrand-Jørgensen

    En kunstnerisk blind-date blev starten på det kreative parløb, som Jomi Massage og Anne Lise Marstrand-Jørgensen har dyrket siden 2003. I denne podcast fortæller de om deres kreative proces, den seneste udgivelse og et intenst kunstprojekt, der kom til verden i en nedlagt smedje i Aarhus.
    Arrangementet fandt sted i forlængelse af udstillingen ”Cirkelbryder” i Den Sorte Diamant med en anden kunstnerduo, nemlig digter Ursula Andkjær Olsen og kunstner Sophia Kalkau.

    • 50 Min.
    Kønskamp, arv og miljø hos Henrik Ibsen

    Kønskamp, arv og miljø hos Henrik Ibsen

    I denne internordiske podcast fortæller forfatterne Vigdis Hjorth, Merete Pryds Helle og Klas Östergren om deres værker, der alle baserer sig på den norske forfatter Henrik Ibsens udødelige teaterværker. Hør, hvordan de hver især behandler Ibsens evigtgyldige temaer, når de i samtale med retoriker og forfatter Barbara Læssøe Stephensen diskuterer den nordiske kulturarv og dens udtryksformer.

    • 1 Std. 18 Min.
    To og to med Katrine Wiedemann og Maja Ravn

    To og to med Katrine Wiedemann og Maja Ravn

    I denne podcast taler to af dansk scenelivs absolut største stjerner om deres kreative samarbejde. Det er kostumedesigner og scenograf Maja Ravn og instruktør Katrine Wiedemann. Sammen med kunstanmelder Mathias Kryger diskuterer de, hvad deres faglige og sociale sammenhold betyder for deres arbejde med teateropsætninger. 
    Arrangementet fandt sted i forlængelse af udstillingen ”Cirkelbryder” i Den Sorte Diamant med en anden kunstnerduo, nemlig digter Ursula Andkjær Olsen og kunstner Sophia Kalkau. 
    Sidste arrangement i serien er den 19. november med Anne Lise Marstrand og Jomi Massage (læs mere her).

    • 1 Std. 3 Min.
    Europa på forsiden III: Wolodarski og Østergaard

    Europa på forsiden III: Wolodarski og Østergaard

    De svenske medier har oplevet et voldsomt omslag i samtalen om immigration og klima, hvor højre-vinde nu blæser ind over landet. Det fortæller chefredaktør for Dagens Nyheter, Peter Wolodarski, i denne udgave af LIVE fra Det Kgl. Bibliotek. Sammen med chefredaktør for Berlingske, Mette Østergaard, diskuterer han, hvordan de danske og svenske medier har udviklet sig, og hvilke udfordringer journalistikken i begge lande står overfor i de to lande.
    Arrangementet fandt sted i Den Sorte Diamant og er en del af Det Kgl. Biblioteks serie Europa på Forsiden, hvor nuværende og tidligere chefredaktører i europæiske mediehuse fortæller om tidens journalistiske tendenser og rammer.  

    • 1 Std. 9 Min.
    Europa på Forsiden II: Lykkeberg og Lidegaard

    Europa på Forsiden II: Lykkeberg og Lidegaard

    Fjerner pressens kritiske fokus på de demokratiske institutioner opmærksomheden fra magtmisbrug i andre dele af samfundet, for eksempel i finansverdenen? Det diskuterer tidligere chefredaktør på Politiken Bo Lidegaard og chefredaktør på Information Rune Lykkeberg i denne udgave af Det Kgl. Biblioteks serie 'Europa på Forsiden'. Med en humoristisk understrøm lader de bølgerne gå højt, når de runder emner som pressens ansvar i samfundet, politisk radikalisering og den franske præsident Macrons slægtsskab med De Gule Veste.
    Samtalen fandt sted på scenen i Den Sorte Diamant i København. 

    • 1 Std. 18 Min.
    Som jeg husker det med Jan Grarup og Anja Bo

    Som jeg husker det med Jan Grarup og Anja Bo

    Når hukommelse er en byrde. Det ved den danske krigsfotograf Jan Grarup om nogen. Han har besøgt verdens brændpunkter og dokumenteret krige, humanitære katastrofer og væbnede konflikter samt deres konsekvenser for civilbefolkninger gennem flere år. I denne podcast taler han med journalist og dokumentarist Anja Bo om sine oplevelser, om de psykiske belastninger, der har fulgt med, og hvordan minderne påvirker ham i dag.
    Podcasten er en del af serien Som jeg husker det, hvor fire markante personligheder fortæller om levet liv, og hvordan vi erindrer det.

    • 1 Std.

Top‑Podcasts in Philosophie

Zuhörer haben auch Folgendes abonniert: