34 episodes

Hver uge stiller Martin Johannes Larsen det samme spørgsmål til sin gæst: Hvis du kun havde én dag tilbage at leve i, hvad ville du så gøre? Sammen gennemspiller de gæstens sidste dag fra morgen til aften og taler om de valg, gæsten træffer undervejs: Hvor skal gæsten hen? Hvem vil gæsten tilbringe dagen med? Hvad skal gæsten opleve? Alt er muligt på den sidste dag, så hvem ved, hvad der kommer til at ske! Udkommer hver tirsdag.HUSK at give stjerner, hvis du kan lide, hvad du hører. Det betyder åbenbart noget.Vært: Martin Johannes LarsenTilrettelægger: Sara-Lisa Schuster-RosselKlipper: Johanne Nørskov

Én dag tilbage Martin Johannes Larsen

    • Society & Culture
    • 4.1 • 127 Ratings

Hver uge stiller Martin Johannes Larsen det samme spørgsmål til sin gæst: Hvis du kun havde én dag tilbage at leve i, hvad ville du så gøre? Sammen gennemspiller de gæstens sidste dag fra morgen til aften og taler om de valg, gæsten træffer undervejs: Hvor skal gæsten hen? Hvem vil gæsten tilbringe dagen med? Hvad skal gæsten opleve? Alt er muligt på den sidste dag, så hvem ved, hvad der kommer til at ske! Udkommer hver tirsdag.HUSK at give stjerner, hvis du kan lide, hvad du hører. Det betyder åbenbart noget.Vært: Martin Johannes LarsenTilrettelægger: Sara-Lisa Schuster-RosselKlipper: Johanne Nørskov

    Flemming Møldrup

    Flemming Møldrup

    Selvom Flemming Møldrup er en smule træt af at kigge i folks køleskabe, kan han alligevel ikke lade være med at tjekke Jesus’ køleskab, da han møder ham i det hinsides. Og Flemming har da også et meget kvalificeret gæt på, hvad der gemmer sig derinde... 

    Efter at have slået sit navn grundigt fast gennem bl.a. 7 år som livsstilsekspert på hele Danmarks "Kender du typen?" virker det meget selvfølgeligt, at Flemming sidder som gæst her i podcasten. Men faktisk var det slet ikke givet på forhånd, at Flemming skulle ende her, hvor han er endt i dag – for hans barndom og start på livet var hård.

    Flemming er et meget behageligt og nysgerrigt menneske, som ikke er bange for at melde klart ud, hvor han står: Det gælder både Citroen Berlingo, forholdet til Jesus, min Leonard Cohen-plakat og hans dybfølte kærlighed til Aarhus, som ikke får for lidt på den sidste dag. OG så er han også meget ærlig om, hvordan jeg og min kone (og vores hund) bor. 

    Glæd dig til et dejligt afsnit! 🎧
    Hvem vil du gerne høre som næste gæst? Skriv til os 😍
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 1 hr 13 min
    Linda P

    Linda P

    Da psykologen første gang spurgte Linda P, hvordan hun ville have det med aldrig nogensinde at drikke alkohol igen, tænkte hun: "Jamen, hvad er meningen så, hvis jeg ikke må drikke?" 

    I snart to årtier har Linda P underholdt os fra standupscenen på sin egen skarpe og bramfri facon. Men lige så hårdtslående, som hendes jokes kunne virke udadtil – lige så hårdtslående virkede den øgede opmærksom indadtil på Linda: Som en person, der i bund og grund ikke er særlig socialt anlagt, var det svært pludselig at være et offentligt ansigt, og derfor kom alkoholen og stofferne ind i billedet. I dag har Linda lært at vende opmærksomheden til noget positivt – og lever med egne ord et liv, der er kedeligere, men lykkeligere. 

    Det er en fornøjelse at tilbringe den sidste dag med Linda. Hun lægger stærkt ud med 10 stykker knækbrød med rejeost, 3 kopper kaffe OG en omgang stegt flæsk – alt sammen indtaget i sengen. Herefter skal vi besøge et vandland, pranke en træls overbo, høre verdens mest irriterende historie og begå den perfekte forbrydelse. 

    Glæd jer til at lytte med!  
    Hvem vil du gerne høre som næste gæst? Skriv til os 😍
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 1 hr 2 min
    Tobias Hamann

    Tobias Hamann

    Tobias Hamann står lige nu overfor to kæmpe milepæle på vejen mod at blive "ægte" voksen: Han skal flytte i hus med sin kæreste, Patricia, og sammen venter de deres første barn. Tobias glæder sig til trygheden, men han er også lidt splittet: For hvad sker der med impulsiviteten, når familielivets forudsigelighed rammer, og hvordan bevarer man udsynet til andre mennesker, når man pludseligt befinder sig bag en høj hæk? 

    Tilbage i 2014 blev Tobias fra den ene dag til den anden et offentligt kendt ansigt, da han bragede igennem som vinder af Den Store Bagedyst. Og selvom tiden rummede en kæmpe anerkendelse og lykke, så var det også en hård periode med et efterfølgende alt for højt forventningspres. For som Tobias selv formulerer det, så kunne han pludseligt ikke bage en kage til nogen, uden at føle, at han skulle overgå sig selv hver gang. 

    Tobias' sidste dag emmer af personlighed og kærlighed til livet, maden og menneskerne i det. Ikke mindst, da Tobias besøger sin familie i det jyske og sætter ord på, hvad hans far har betydet for ham ❤️ 

    Jeg håber, at du vil lytte med til et meget fint afsnit! 
    Hvem vil du gerne høre som næste gæst? Skriv til os 😍
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 1 hr 5 min
    Anders Hemmingsen

    Anders Hemmingsen

    Hvad ville Anders Hemmingsen gøre, hvis han vågnede op i morgen, og alle sociale medier var slettet? Først og fremmest ville han blive ramt af en instinktiv lettelse. Og derefter ville han tage et arbejde i lufthavnen. 

    Anders Hemmingsen er i dag synonym med en af Danmarks største instagramprofiler, men han deler aldrig et billede af sig selv. Anders er nemlig meget privat og beskriver sig selv som en indekat, der trives bedst i sit eget (og kærestens) selskab. Og det bærer hans sidste dag da også præg af!

    Anders og jeg får vendt mange ting i løbet af vores samtale: Vi taler om et efterliv som robot, en helt særlig salatpizza i Værløse,  og om kontrasten i at blive genkendt på gaden – uden egentlig at kende sig selv. For hvem er Anders, hvis ikke han er sit arbejde?

    Jeg håber, at du vil lytte med!
    Hvem vil du gerne høre som næste gæst? Skriv til os 😍
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 1 hr
    Petra Nagel

    Petra Nagel

    Petra Nagel blev landskendt, da hun i en række tv-programmer lukkede os ind i først sit kærlighedsliv, så sine kropstanker og til sidst sin egen fødsel. I dag er hun fast vært på GO'-programmerne og kvinden i front på en af TV2's helt store seersucceser, Bachelor. 

    Og apropos, så er Petra for nylig hjemvendt fra Sri Lanka og optagelserne til en spritny sæson af Bachelorette. Det skal vi selvfølgelig høre mere om, for jeg er – erkender jeg blankt – en sucker for programmet! 

    På Petras sidste dag er naturen, familien og de gode samtaler med vennerne i højsædet. Hun starter dagen med noget så ungt som en BMO (!) og fortsætter så stilen med blandt andet Sancerre, heli-skiing og et par timers arbejde på en tv-produktion. Alt sammen akkompagneret af gode argumenter og anekdoter, selvfølgelig!

    Vi hører også om dengang i 8. klasse, hvor Petra skulle i erhvervspraktik og valgte at tilbringe ugen hos et ældre lesbisk par, der drev en alternativ Bed & Breakfast i Korsør. Og så får I historien om, hvorfor Petra har æren for, at min kone og jeg mødte hinanden.

    Jeg håber, at du vil lytte til et dejligt afsnit! 
    Hvem vil du gerne høre som næste gæst? Skriv til os 😍
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 1 hr 11 min
    Søren Le Schmidt

    Søren Le Schmidt

    Udadtil kan Søren Le Schmidt nok godt virke meget selvsikker, men faktisk er han et af de mest ydmyge mennesker, jeg kender. I løbet af vores samtale finder jeg også ud af, at Søren tit kan være i tvivl om ting – inklusive sin egen retning i livet. Og det kommer bag på mig, for det havde jeg ikke troet med den store succes, Søren har haft de seneste år. 

    Da vi optager afsnittet, er Søren netop hjemvendt fra selveste "The Oscars", hvilket jeg selvfølgelig skal høre meget mere om. Vi taler også om, hvordan det er at være far til tvillinger, og så afslører jeg noget for Søren, som jeg ikke er videre stolt af... Nemlig at jeg har mistet det jakkesæt, som Søren syede til mig, da jeg skulle giftes. 

    Jeg håber, at du vil lytte med. 
    Hvem vil du gerne høre som næste gæst? Skriv til os 😍
    Podcasten sponsoreres af kommercielle samarbejder og kan derfor indeholde reklame.

    • 49 min

Customer Reviews

4.1 out of 5
127 Ratings

127 Ratings

Top Podcasts In Society & Culture

Third Ear
Third Ear
Jagten på det evige liv
DR
Mørklagt
DR
Tyran
DR
Det Hemmeligste Af Det Hemmelige
Det Hemmeligste
Afhørt
Ekstra Bladet

You Might Also Like

Hva så?! med Christian Fuhlendorff
Christian Fuhlendorff
Fantino og Bonde
RadioPlay
112 For Knuste Hjerter
Maria Jencel
BROS
BROS
Go' Tur Hjem
Oliver Stanescu
DET SIDSTE MÅLTID
Radio4