136 episoder

Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres hjertesorg. Dette er '112 for knuste hjerter' - din kærlighedsambulance.
Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til 112@24syv.dk

112 For Knuste Hjerter 24syv

    • Samfund og kultur
    • 4,4 • 861 vurderinger

Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres hjertesorg. Dette er '112 for knuste hjerter' - din kærlighedsambulance.
Har du input, spørgsmål eller kommentarer? Skriv til 112@24syv.dk

    Ussel

    Ussel

    “Bare ved tanken om det var jeg allerede knust. Det føltes som tusinde knive i halsen”, fortæller Emil om den dag, han gik tur om søerne, og hun bad ham vælge mellem et åbent forhold eller et break up.
     
    I dagens afsnit fortæller sangeren Ussel om sit livs store heartbreak, hvor hjertet bliver knust flig for flig hen af vejen. Han fortæller om kærlighed ved første blik, helt bogstaveligt talt, langdistance-FaceTime-forhold under corona, om at slå plat eller krone om ens fremtid - og om at flytte sammen hos sine forældre. Han fortæller om at være sammen med et menneske, der pludselig en dag fortæller, at hun ikke er skabt til kun at være sammen med én, når man selv har en klassisk romantisk ‘The Notebook’ forestilling om kærlighed. Han fortæller om at opleve et dobbeltliv, om fysisk at løbe væk fra smerten og om at spotte sin ekskæreste blandt publikum til sin allerførste koncert og gå i stå på scenen. 

    Emil gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    • 56 min.
    Andrea Heick Gadeberg

    Andrea Heick Gadeberg

    Hun havde drømt om det længe. Forestillet sig scenen om og om igen. Hun havde endda bedt ham gøre det. Men da han pludselig den dag i Dyrehaven rakte hende en ring og spurgte, om hun ville gifte sig med ham, føltes det ikke kun lykkeligt. Det blev også en mavepuster.

    I dagens særafsnit fortæller skuespiller Andrea Heick Gadeberg om at finde sit livs kærlighed som 17-årig, blive voksne og gå igennem et helt årti sammen, imens alle hendes venner slår op omkring hende. Hun fortæller om at vælge hinanden til igen og igen og finde tilbage til kærligheden, når udfordringerne melder sig undervejs. Hun fortæller om at blive afhængig af ham, vælge vennerne fra og isolere sig i en ensom kærestetilværelse og finde et sprog for at tale om det sammen, om at blive sammen under langdistance - og om hvordan det ikke altid kun er rosenrødt at blive forlovet. For hvordan er man helt sikker på, at man er klar til at love sig selv væk for evigt? Og hvordan tager man den snak, uden at ødelægge romantikken? Hvis du drømmer om at blive sammen med din første store kærlighed for evigt - er det her afsnittet til dig.

    Andrea gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Klipper: Olivia Nagel Bisleth

    • 1 t. 1 min.
    Copenhagen Kid

    Copenhagen Kid

    Andres står nede på gaden og kigger op på sin kærestes vindue. Tårerne triller ned af hans kinder, imens han venter på at se sin kæreste være ham utro gennem vinduet. Den nat tager han en beslutning, der ender med at blive hans livs største hemmelighed.

    I dagens afsnit fortæller influencer, sangskriver og TV-vært Andres Jerrik om sit livs største hemmelighed. En skam som han aldrig har sagt højt før og som har hjemsøgt ham i et årti. Han fortæller om at opleve det, han kalder verdenshistoriens største misforståelse - og først i dag have modet til at afsløre sandheden. Både overfor alle der lytter med, men også overfor den ekskæreste det handler om. Han fortæller om at finde sin seksualitet, forhandle sig til det menneske, han tror, han burde være og om først at kunne fri til sin kæreste, når han har sluttet fred med sin hemmelighed.

    Andres giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Klipper: Olivia Nagel Bisleth

    • 1 t. 36 min.
    Daniel Rye

    Daniel Rye

    TW: Denne fortælling rummer både tortur og et selvmordsforsøg, da Daniel sidder som gidsel i Syrien.

    “Men vi snakkes bare ved, ik”, siger Signe til Daniel, inden de lægger på. Som om denne samtale ikke var noget særligt. Men det var den. Det var deres første samtale, efter Daniel havde siddet som gidsel hos Islamisk Stat i over et år. Han havde drømt om den samtale lige så længe. Om hvordan de ville græde og falde hinanden om halsen. Men i stedet lød det nu som om, de ikke længere var kærester…

    I dagens afsnit fortæller fotograf og hovedperson i “Ser du månen, Daniel”, Daniel Rye, om den hjertesorgsfortælling, der gemmer sig i hans gidseltagning i Syrien. For prøv at forestil dig, at du er sammen med dit livs kærlighed i Danmark, du bliver taget til fange af Islamisk Stat - og det der holder håbet om at komme ud i live ved lige er drømmen om fremtiden, børnene og livet med din elskede. Og da du efter et år bliver løsladt, finder du ud af, at I altså ikke længere er kærester. Det her afsnit rummer en helt særlig og kompleks kærlighedshistorie - for hvad kan man egentlig forvente af sin elskede, hvis vedkommende ikke ved, om du er død eller levende?

    Daniel giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    Klipper: Olivia Nagel Bisleth

    • 1 t. 20 min.
    Basim

    Basim

    Basim får kuldegysninger, da han træder ind i opgaven. Han ved det bare. Han behøver ikke engang gå indenfor. Han kan mærke det. “Hun er død”, tænker han, da han åbner døren og går ind i sin mors lejlighed.

    I dagens afsnit fortæller sanger, producer og Grand Prix aktuelle Basim for første gang om at miste begge sine forældre midt i at blive Danmarks X-Factor-darling. Han fortæller om en kompliceret opvækst, om at drømme om stjernerne - og om at miste sine forældre med få års mellemrum, samtidig med at alt begynder at lykkes professionelt. Han fortæller om, altid at have sat andre først og stadig kæmpe med at mærke efter, hvad han selv vil. Han fortæller om den dobbelte sorg, forskellen på dem og om at møde et menneske på sin fars hospice, som blev så stor en inspiration, at hans nye Melodi Grand Prix sang handler om ham.

    Basim giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    • 1 t. 15 min.
    Pil

    Pil

    Pil står med hånden på døren. Der har hun stået, siden han lukkede den efter sig. Det føles som om, hendes hånd er limet fast til den, og hun selv er frosset fast der på gulvet. Hun ved ikke, hvor længe hun står der, det føles som en evighed - indtil hun pludselig kollapser.

    I dagens afsnit fortæller sangerinden Pil om sit største knuste hjerte. Han var otte år ældre end hende, og de kaldte sig aldrig for kærester - for han var kun interesseret i noget ‘casual’. Pil fortæller om at bilde både ham og sig selv ind, at det der ‘casual’ også var helt perfekt for hende. Hun fortæller om at vokse op med ideen om, at det sejeste en pige kunne være var ikke at være som de andre piger. Altså ikke for følsom, ikke for krævende, ikke for irriterende og i hvert fald ikke en, der havde forventninger og et hjerte, der kunne blive knust. Hun fortæller om at kollapsgræde alene og komme til sine venner bagefter - og så fortæller hun om at have været sammen med den samme mand igennem ni år.

    Pil giver selvfølgelig også sit allerbedste råd til dig, der sidder med hjertesorg lige nu.

    • 1 t. 16 min.

Kundeanmeldelser

4,4 ud af 5
861 vurderinger

861 vurderinger

Vigga11 ,

Fed podcast

Hold kæft en god podcast. Det har i simpelhen gjordt fremragende<3

Voksne lyttere, ikke børn ,

Snnnn…!

Desværre måtte jeg stoppe episoden med Pil. Kunne slet ikke høre den ende.. der var nærmest ikke en sætning uden “snnnn” helt forfærdeligt, at høre på. Maria J er proff, så forstår ikke hvorfor hun ikke gør Pil opmærksom på det. Øv, hører ellers alle afsnit.

kjolekjolekjole ,

Meget lærerig podcast

Gæsterne er meget ærlige. Det er meget lærerigt og bekræftende!
Det eneste minus er, at værtinden afbryder lidt for tit, og lægger ord i munden på gæsterne.

Mest populære podcasts inden for Samfund og kultur

Third Ear
Third Ear
Tyran
DR
DET SIDSTE MÅLTID
Radio4
Poptillægget
Politiken
Fantino og Bonde
RadioPlay
Sørine & Livskraften
Kristeligt Dagblad

Måske vil du også synes om

112 For Venskaber
24syv
Hjerteflimmer for voksne
DR
Genstart
DR
Mørkeland
Camilla og Kristine
Sara & Monopolet - podcast
DR
Hemmeligheder
DR