21 episodes

Adfærd er en podcast om at skabe forandringer. Den handler om, hvorfor mennesker gør, som de gør, og hvordan vi kan forandre dem. Morten Münster, manden bag Jytte Fra Marketing er vært, og i hver episode ringer han til en ekspert, ildsjæl eller praktiker, der ved noget om forandringer og adfærd. Det kan være alt fra kendte ansigter som Sara Blædel og Martin Thorborg, magtfulde CEOs, eksperter som Dennis Nørmark og Imran Rashid eller praktikere som piloten Christian.

Adfærd Morten Münster

    • Business

Adfærd er en podcast om at skabe forandringer. Den handler om, hvorfor mennesker gør, som de gør, og hvordan vi kan forandre dem. Morten Münster, manden bag Jytte Fra Marketing er vært, og i hver episode ringer han til en ekspert, ildsjæl eller praktiker, der ved noget om forandringer og adfærd. Det kan være alt fra kendte ansigter som Sara Blædel og Martin Thorborg, magtfulde CEOs, eksperter som Dennis Nørmark og Imran Rashid eller praktikere som piloten Christian.

    3 myter i forandringsledelse, du kunne have undgået med disse 3 spørgsmål [lazy edition]

    3 myter i forandringsledelse, du kunne have undgået med disse 3 spørgsmål [lazy edition]

    I sin rene essens vil jeg bare have dig til at stille tre spørgsmål, næste gang du hører en ekspert præsentere dig for en statistik eller en undersøgelse.

    - Hvor ved du det fra?
    - Hvordan har man målt det?
    - Hvordan kan vi overføre den undersøgelse til vores kontekst?

    Vi skal stille de tre spørgsmål, fordi organisationer lever af at lære. Men vi er alt for naive og autoritetstro, når vi ser en statistik eller en undersøgelse. Og vores manglende kritiske sans betyder, at vi fortæller hinanden ting, som ikke passer, og vi implementerer derefter ting, der ikke virker.

    Du kan finde teksten til episoden og ekstramateriale lige her: https://mortenmunster.com/3-myter-i-forandringsledelse-du-kunne-have-undgaaet-med-disse-enkle-spoergsmaal/

    • 30 min
    Sådan slipper du af med din præstationsangst (på scenen) – med kommunikationseksperten Anne Gerhardt

    Sådan slipper du af med din præstationsangst (på scenen) – med kommunikationseksperten Anne Gerhardt

    Der er mange, der lider af præstationsangst, når de skal holde et oplæg. Der florerer en ordentlig bunke dårlige råd, men heldigvis findes der også nogle helt konkrete til jer, der gerne vil slippe af med jeres præstationsangst. Dem får du i denne episode.

    Eksperten, der skal hjælpe os, hedder Anne Gerhardt. Hun er kommunikationsekspert og har i årtier hjulpet folk med at slippe af med deres præstationsangst.

    I podcasten forklarer Anne, hvad du helt konkret kan gøre, hvis du gerne vil slippe angsten og kunne fokusere på oplægget i stedet.
    Anne forklarer blandt andet:

    - Hvad en selvtrøster er, og hvorfor du skal stoppe med det
    - Hvordan du kan bruge din krop aktivt, så du ikke bliver overmandet af psyken
    - Hvordan du udnytter rummet til din egen fordel
    - Hvorfor det ikke nytter noget bare ’at tro lidt mere på dig selv’
    - Hvordan du i de tre første sætninger kan sikre, at du kommer på rette spor
    - Hvordan du kan designe dit oplæg, så du giver dig selv de bedste betingelser

    Og så svarer hun på et bizart spørgsmål, som hun næsten altid får. Der er utrolig meget guld gemt i episoden, synes jeg☺

    • 36 min
    Motivation, tab, skriveprocesser og kreativitet på kommando – med krimidronningen Sara Blædel

    Motivation, tab, skriveprocesser og kreativitet på kommando – med krimidronningen Sara Blædel

    Sara Blædel er Danmarks ubestridte krimidronning. Hendes bøger er solgt i over 4,5 millioner eksemplarer og udkommer i 37 lande. Sara lever af sin kreativitet og evne til at fortælle medrivende historier med sirligt udtænkte plots. Jeg tænkte derfor, at hun måtte kunne lære os andre noget om at bygge troværdighed, motivation og kreativitet. Jeg fik ret :-)

    I interviewet fortæller Sara blandt andet:
    - Hvordan hun er kreativ på kommando
    - Hvordan hun bygger troværdige karakterer
    - Hvordan hun sikrer, at læseren får ejerskab på fortællingen
    - Hvilket adfærdsprincip hun oftest bruger til at motivere sine hovedpersoner
    - Hvilke redskaber hun bruger til at bygge interessante plots
    - Hvordan hendes skriveproces ser ud

    og så nævner hun også en ting ved sine læsere, som hun faktisk er en smule fornærmet over :-)

    Jeg håber, du vil lytte med.

    • 40 min
    Millennials: Et tåbeligt og intetsigende begreb [Lazy edition]

    Millennials: Et tåbeligt og intetsigende begreb [Lazy edition]

    Millennials er som et prut, der bare bliver ved med at hænge i luften. Hver gang, man tror, det er ovre, drejer man om hjørnet, og arhh!, så er der et gå hjem-møde eller artikel mere om, hvordan man leder Millennials. Hvordan man sælger til Millennials. Hvordan de er helt anderledes end os andre, og hvordan de kommer til at revolutionere arbejdsmarkedet.

    Det viser sig, at Millennials er en tåbelig og intetsigende konstruktion, og i dagens episode vil jeg forklare dig, hvorfor det hænger sådan sammen.

    Mere præcist skal vi igennem:
    - Hvorfor Millennial-begrebet er helt i hegnet.
    - Hvorfor påstandene om Millenials ikke passer – de er ikke mere miljøbevidste eller drevet af purpose.
    - Hvorfor den afgørende forskel mellem Millennials og os andre ikke er, hvad de gør, men hvad de siger de vil gøre.

    Men det egentlige guldæg i denne episode er det spil, jeg har lavet til dig: Bullshit Bingo: Millennial Edition. Det kan du hente som ekstramateriale til denne episode: https://mortenmunster.com/millennials-et-taabeligt-og-intetsigende-begreb/

    • 28 min
    Hvad Facebooks algoritme kan lære os om at skabe forandringer – med Facebook-eksperten Halfdan Timm

    Hvad Facebooks algoritme kan lære os om at skabe forandringer – med Facebook-eksperten Halfdan Timm

    Facebooks algoritme er måske det mest adfærdsoptimerede fænomen, vi har i verden i dag. Den er baseret på milliarder af interaktioner med brugere, og dens eneste fokus er at få dig til at udføre en specifik handling. Jeg tænkte, at der måtte være meget, vi andre kunne lære af den. Jeg fik ret.

    Eksperten, der lægger teksten ud for os hedder Halfdan Timm, han er Facebook-ekspert og tester sine hypoteser på flere 100 millioner mennesker hver måned.

    I podcasten forklarer Halfdan, hvilke principper algoritmen arbejder efter, og hvad vi andre kan lære af den. Og det skorter ikke på gode råd.

    Algoritmen kan blandt andet lære os:
    - Hvad det absolut væsentligste princip for at ændre adfærd er
    - Hvorfor læringsstile er afgørende at inddrage
    - Om autencitet virker i praksis
    - Hvordan vi kan arbejde mere effektivt med målgrupper
    - Hvordan man ruller en forandring ud på den smarteste måde

    Og så forklarer Halfdan også lige, hvordan algoritmen med 90 procents sikkerhed kan forudsige, om du slår op med din kæreste inden for de næste 14 dag. No kidding.

    • 39 min
    Den ultimative guide til at undgå overspringshandlinger [Lazy edition]

    Den ultimative guide til at undgå overspringshandlinger [Lazy edition]

    Overspringshandlinger er ikke bare spild af tid. De er også ødelæggende for vores effektivitet, arbejdsglæde og resultater. I denne udgave af min podcast får du hele historien om overspringshandlinger – og en guide til at undgå dem.

    Mere præcist får du:

    - Forklaret de forskellige typer af overspringshandlinger
    - Besked på, hvilken en af dem, der er den værste
    - Endnu en historie om, at det er fremmedarbejdernes skyld
    - En nærmest uendelig række af råd til at undgå dem

    Så lyt med, eller send den videre til en, der ligesom mig bokser med denne udfordring.

    • 30 min

Customer Reviews

Ketty Jensen ,

Tak for gode tanker

Gennemført og spændende. Jeg spiser nu dessert hver dag med god samvittighed, og har lyst til at tage til Spanien og skrive som Sara.

Christian Bennike ,

Inspirerende Podcast!

Nyder virkelig emnerne og den energi der ligger i hvert afsnit.
Elsker Lazy editions - tak og keep them coming.

Gigasari ,

Inspirerende.

Elsker det. Og lazy episoderne fungerer godt, men stemmen lyder en anelse som en robot. Kunne den være med konverserende eller få lidt personlighed?

Top Podcasts In Business

Listeners Also Subscribed To