5 episodes

Den her podcast er uden journalister, vinkler og begrænset taletid. Du er lytter til en hudløs ærlig snak mellem verdensklasseatleter, der taler frit om tabuer, udfordringer og muligheder.

Atleter som vil hjælpe andre atleter - for du er ikke alene.

Vært:
Louise Burgaard, håndboldspiller på damelandsholdet.

Sponsors:
SPORT 24 X HSHOP.DK

Atleter uden filter | Louise Burgaard Louise Burgaad

    • Sports
    • 5.0 • 26 Ratings

Den her podcast er uden journalister, vinkler og begrænset taletid. Du er lytter til en hudløs ærlig snak mellem verdensklasseatleter, der taler frit om tabuer, udfordringer og muligheder.

Atleter som vil hjælpe andre atleter - for du er ikke alene.

Vært:
Louise Burgaard, håndboldspiller på damelandsholdet.

Sponsors:
SPORT 24 X HSHOP.DK

    Atleter uden filter - Louise Burgaard / Line Hovgaard

    Atleter uden filter - Louise Burgaard / Line Hovgaard

    Det her er klart det mest personlige afsnit af denne podcast indtil videre. I bliver taget med helt ind, hvor det nogle gange gør mest ondt at være atlet, for jeg taler ikke bare med min fysiske træner Line Hovgaard - jeg taler med min veninde, min motivator og hende, der har været tæt på mig i min karrieres største op- og nedture. 

    Line har selv været professionel håndboldspiller og haft den måske største håndboldspiller gennem tiden som træner, nemlig Anja Andersen. Line giver sit syn på, hvad hun mener vi på det danske kvindehåndboldlandshold anno 2021 mangler, hvis hun sammenligner os med det hold, som hun selv spillede på i Slagelse, som var verdens bedste klubhold på det tidspunkt. 

    Derudover fortæller Line om at blive korsbåndsskadet, at være kvinde i et mandefag og en vision om at revolutionere håndbolden med konceptet Handball Fundamentals. Et afsnit, som i den grad også henvender sig til dig, som selv arbejder med unge talenter og deres udvikling. 

    God lyttelyst!

    • 1 hr 45 min
    Atleter uden filter - Louise Burgaard / Anne-Marie Rindom

    Atleter uden filter - Louise Burgaard / Anne-Marie Rindom

    Kalder alle jer derude, der er blevet kaldt "12-talspiger"! 

    Hvis du en af os, der gerne vil være den bedste til din sport, i skolen og i øvrigt i alle andre ting, så tror jeg du vil føle dig hørt i denne episode. Verdens bedste sejler og OL-bronzevinder Anne-Marie Rindom og jeg tager nemlig en snak om udfordringerne, man som atlet kan opleve, når man gerne vil tage en uddannelse sideløbende med ens sportskarriere. Det kan være svært på den ene side gerne at ville have gode karakterer i skolen, men også at ville toppræstere inden for ens sport. 

    Vi taler også om, hvordan livet som atlet til tider kan føles meget egoistisk, og hvordan det er at udvikle sig fra ungt talent til selv at indtage en mentorrolle for de unge nu. 

    Tak endnu en gang til SPORT24 og HSHOP, som er sponsorer for podcasten.

    God lyttelyst!

    • 1 hr 51 min
    Atleter uden filter - Louise Burgaard / René Holten Poulsen

    Atleter uden filter - Louise Burgaard / René Holten Poulsen

    Kender du dét, hvor man taler med en person og føler, at vedkommende forstår én på en måde, som kun få andre gør? Sådan en oplevelse havde jeg i dette afsnit, hvor kajakroer René Holten Poulsen gæster Atleter uden filter. 

    Vi taler om et emne, som desværre er meget tabubelagt, men som samtidig er enormt naturligt, nemlig at gennemgå en mental nedtur. Både René og jeg har oplevet mentale nedture, som gjorde, at vi ikke kunne fortsætte vores karriere som hidtil. Vi måtte stoppe op, puste ud, reflektere og finde ud af, hvordan vi fortsat kunne præstere med de karaktertræk, som både har hjulpet os til at nå vores mål, men også fik os helt ned i kulkælderen. 

    Hvis du kan relatere til dét, vi taler om, skal du vide, at du ikke er alene.


    P.s. Der er en lille smule ekko på min lyd af og til, det håber jeg du bærer over med.


    God lyttelyst!

    • 1 hr 58 min
    Atleter uden filter - Louise Burgaard / Thijs Nijhuis

    Atleter uden filter - Louise Burgaard / Thijs Nijhuis

    Forestil dig, at du er maratonløber og kvalificeret til OL i Tokyo. Du løber omkring 200 km. om ugen, men du tjener nærmest ikke en krone på din sport. Du læser samtidig medicin, og du lever af din SU. Du skal selv ud og finde sponsorer, så du kan betale dine træningslejre i udlandet. Du elsker at løbe så meget, at du får kringlet hverdagen, så budgettet går i 0. Det her er Thijs Nijhuis liv, og ved du hvad? Han tager det hele med en beundringsværdig oprejst pande, fordi hans kærlighed til sporten er så stor.

    Derudover taler Thijs og jeg også om forholdet til mad. Thijs fortæller, hvorfor han ikke tænker over sin vægt, og hvordan han i øvrigt har et meget afslappet forhold til, hvad han spiser.

    Til sidst kniber jeg en tåre, da Thijs beretter om de sidste 7 km. af dét maraton, hvor han kvalificerede sig til OL. Dette afsnit er et kæmpe lyt værd!

    Link til og titler på videnskabelig litteratur, der underbygger de ting, vi taler om i forhold til mad:

    IOC consensus statement on relative energy deficiency in sport (RED-S): 2018 update:

    https://bit.ly/3bZNOdz

    Melin 2015: Low-energy density and high fiber intake are dietary concerns in female endurance athletes

    Burke et al. 2019: International Association of Athletics Federations Consensus Statement 2019: Nutrition for Athletics

    • 1 hr 38 min
    Atleter uden filter - Louise Burgaard / Kathrine Heindahl

    Atleter uden filter - Louise Burgaard / Kathrine Heindahl

    Velkommen til jomfru-afsnittet af Atleter uden filter! 

    Fra den dag, jeg fik idéen til denne podcast, vidste jeg, hvem der skulle være min første gæst. Det skulle være den sejeste kvinde, jeg kender, håndboldlandsholdsspiller og min bedste veninde Kathrine Heindahl. Jeg har inviteret hende til en åben samtale om at være stolt af og dyrke at være en større og stærkere kvinde end de fleste. Vi reflekterer også over vores forskellige veje til succes: Vi startede begge samme sted på ungdomslandsholdet, og spiller i dag på A-landsholdet og i store klubber i udlandet. Men vores udvikling derimellem har været vidt forskellig. Den ene af os har en langsomt, men stabilt opadgående udviklingskurve, mens den anden har ét med udsving som et kardiogram.

    Vi glæder os til, at du vil lytte med.

    p.s. bær over med begynder-lyd og en vært, der afbryder på dumme tidspunkter. Jeg lover, at det bliver bedre i de næste afsnit!

    Lydklippene til introen er venligst udlånt af TV2 Sport.

    • 1 hr 8 min

Customer Reviews

5.0 out of 5
26 Ratings

26 Ratings

Rubbe661 ,

Super

Fantastisk at få alle de vinkler fra håndboldens verden, som man ikke har i andre medier. Er helt sikkert med på vognen fremover.

Top Podcasts In Sports