95 episodes

Børsen Investor giver dig ugens bedste og mest vigtige aktietips, kritiske analyser på udvalgte aktier og et overblik, der rækker ind i næste uge samt et relevant perspektiv for den langsigtede investor.

Børsen investor Børsen

    • Business
    • 4.3 • 42 Ratings

Børsen Investor giver dig ugens bedste og mest vigtige aktietips, kritiske analyser på udvalgte aktier og et overblik, der rækker ind i næste uge samt et relevant perspektiv for den langsigtede investor.

    Sådan spotter du købsmulighederne, når investortilliden er smadret og aktien dykker

    Sådan spotter du købsmulighederne, når investortilliden er smadret og aktien dykker

    Medikoselskabet Ambu med Britt Melbye i spidsen er et af de selskaber, der lige nu må kæmpe for investorernes tillid efter en årrække med store nedskrivninger. Den udfordring vender vi i Børsens Investorpodcast i denne uge, hvor vi også kommer ind på lignende udfordringer hos Ørsted, Chemometec og Bavarian Nordic.
    "Topledelsen i de store virksomheder, de får den løn, de gør, fordi man forventer, at de kender deres virksomhed fuldstændig til bunds," siger Oskar Barner Bernhartsen, investeringsstrateg i Saxo Bank og fortsætter:
    "Men man ser gang på gang, at det er dér, ledelser de skuffer. De skal kende virksomheden til bunds, og det er der bare ikke mange CEO's der gør."
    Netop tillid er det helt store tema i podcasten, hvor vi også vender den igangværende regnskabssæson og den flokmentalitet, der har præger aktiemarkedet det seneste halve år.
    Producer: Peter-Emil Witt
    All Star porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

    • 57 min
    Porteføljeforvalter: Farligt at investere i techaktier – vindere kan ende som tabere

    Porteføljeforvalter: Farligt at investere i techaktier – vindere kan ende som tabere

    Det kan være både lønsomt, men også farligt at investere i techaktier, siger partner og porteføljeforvalter i MW Compounders Johannes Møller.
    The magnificient seven har trukket godt op i aktiemarkedet, men det er også nu, at man skal passe på, siger porteføljeforvalteren. For eksempel er Nvidia steget med 216 pct. det seneste år, og billedet for mange andre techrelaterede aktier er det samme.
    ”Hvis man kigger på den tidlige industri, så er det faktisk ikke dem, der blev branche vindere. Det var ikke Google, der opfandt søgemaskinen, det var faktisk Yahoo, Det var heller ikke Facebook, der var først med sociale medier, det var My Space, det var heller ikke Apple, der opfandt smartphone, det var Blackberry. Det kan være utroligt svært at se hvilke selskaber, der skal vinde. Der vil jeg hellere lige træde et skridt tilbage og se retningen,” siger Johannes Møller.
    MW Compounders har investeret i TSMC, som det seneste år er steget 63 pct. TSMC producerer bl.a chips til smartphone og har også Nvidia som kunde.
    Investeringschef i Formue- og investeringspleje, Johnny Madsen, er enig.
    ”Tech er ved at blive en moden industri. Men vi ved sjældent hvem, der bliver vindere. Men dem, der bliver vindere, kommer til at vokse ekspotentielt, ” siger Johnny Madsen, der investerer indirekte i tech via fonde.
    Mød Johnny Madsen og Johannes Møller i denne udgave af Børsens Investor podcast, hvor de begge afslører deres afkast for årets første tre måneder og hvor de ser mulighederne for afkast i andet halvår.
    Demants stigende opkøb i GN bliver også vendt og begge investorer tror på en konsolidering i høreapparatindustrien, hvor GN, ifølge investorerne, ligner den virksomhed, der bliver opslugt af en konkurrent som f.eks. Demant eller Sonova.
    Værter: journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
    Producer: Peter-Emil Witt
    All Star portefølje https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

    • 52 min
    Dansk hedgefond shorter Tesla: Markedet for elbiler skal ned

    Dansk hedgefond shorter Tesla: Markedet for elbiler skal ned

    Den danske hedgefond Skt. Petri Capital er gået short i den amerikanske bil-producent Tesla.
    ”Den aktie er alt for dyr. Vi er gået short i den, da vi tror, at markedet for elbiler skal ned. Det er den eneste aktie vi er short i,” siger Jens Larsson, medstifter og porteføljeforvalter i Skt. Petri Capital.
    Det udtaler porteføljeforvalteren i Børsens Investor Podcast forbindelse med, at panelet dykker ned i risikoen for konkurs i selskabet bag den danske bildesigner Henrik Fisker. Fisker-aktien blev for nylig suspenderet på fondsbørsen i New York efter en kursderoute, hvor nærmest hele børsværdien var forsvundet.
    ”Der er en masse bilmærker, der kommer til at dø. Det er rent darwinisme blandt producenterne. Tesla har brændt en masse broer og en række retssager truer forude omkring bilens selvstyre-egenskaber. Ydermere er deres nyeste model så grim, at du skal være machomand for at sætte dig ind i den,” siger Jens Larsson.
    Direktør i Autoinc og strategisk rådgiver i bilbranchen Rene Tønder har selv en baggrund som investeringsrådgiver og er enig i, at det er svære tider for elbilproducenter, og han har svært ved at se, hvilke investorer, der skal være med til at redde livet for Fisker.
    ”For to år var værdien 8 mia dollars. Nu er selskabet reelt værdiløst. Det ser vanskeligt ud,” siger Rene Tønder i podcasten.
    Jakob Have stiftede Nordic Compound Invest i 2020 og har siden da haft en afkast på 145,5 pct. Og elbiler er han gået uden om som aktieinvesteringer. Men han siger nu om situationen:
    ”Det er långiverne, der nu afgør, hvor meget værdi, der er tilbage til aktionærerne i Fisker. Og det ligner desværre ikke ret meget.”
    Til gengæld har Jakob Have altså haft succes med at spotte og opkøbe aktieposter i små- og mellemstore skandinaviske selskaber. I podcasten løfter han sløret for, i hvilken retning han kigger lige nu.
    Lyt med i podcasten, hvor Jakob Have og Jens Larsson dykker ned i deres investeringer og svarer på spørgsmål fra lytterne.
    Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
    Producer: Peter-Emil Witt
    All Star porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

    • 1 hr
    Nu sælger storinvestor ud af Novo: Det går for stærkt

    Nu sælger storinvestor ud af Novo: Det går for stærkt

    Mia-forvalteren Artha sælger for første gang ud af sine Novo aktier og tager toppen af beholdningen.
    ”Det går for stærkt. Jeg kan godt regne værdien hjem, men vi er et par år foran lige nu. Der er nogle advarselslamper, der begynder at blinke. Vi har solgt ud, så Novo ikke fylder for meget i vores beholdning,” siger Lars Hytting, aktiechef og partner i Artha, der forvalter 22,5 mia. kroner.
    Novo Nordisk aktien er braget op med 72 pct. på et år og bare siden nytår er aktien steget med 28 pct.
    ”Vi oplever en flokmentalitet i markedet lige nu og det er nok det tætteste vi har været på en boble i nyere tid. Det er især inden for fedme, forsvar og AI, og det er underskoven af aktier, jeg lægger mærke til. Her har Novo trukket andre aktier i fedmekategorien som Zealand og det lille selskab Gubra med op, og her skal man altså passe på som investor,” siger aktiechefen i Børsens Investor Podcast.
    Investeringschef i Formue- og investeringspleje, Johnny Madsen, holder også øje med niveauerne, men har endnu ikke solgt ud af Novo Nordisk i år.
    ”Vi går og overvejer, hvornår vi skal tage et hug ned på den,” siger Johnny Madsen.
    Hør mere i Børsen Investor, som også runder det danske kapløb om DB Schenker, som både DSV og A. P. Møller-Mærsk lægger billet ind på.
    Bankaktier er flyvende. På et år er Jyske bank steget 25 pct., Danske Bank steget 65 pct., Sydbank 32 pct. og Nordea 20 pct. Er det her man skal sætte sine penge?
    Lyt med i påskeudgaven af Børsens Investorpodcast.
    Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp.
    Producer: Arjuna Alexander Kolkur Sørensen
    Følg All Star porteføljen: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

    • 49 min
    Er der håb for udskældt øl-aktie? Elendigt afkast, men to opjusteringer sender aktien op

    Er der håb for udskældt øl-aktie? Elendigt afkast, men to opjusteringer sender aktien op

    Harbo-aktien har været en af de mest udskældte aktier på fondsbørsen, hvor stridigheder i familiestrukturen har fyldt meget, men efter nogle turbulente år har Harboe Bryggeriet i Skælskør fået vendt underskud til overskud og inden for fire måneder har der været to opjusteringer, som har sendt aktien op med 23 pct. siden nytår.
    Men samlet set er aktien nede med 3,4 pct. siden 1991, hvor C20 i samme periode er steget 4317 pct.
    Investor Ole Søeberg er nysgerrig på aktien.
    ”Man skal altid være open minded. Jeg kan se, at der er en ændring i selskabet. I starten af nullerne mødtes jeg med nogle venner og tænkte, hvad er den dårligste governance virksomhed. På det tidspunkt var det FLSmidt. Den lå i 60 kroner – så købte jeg nogle aktier og tænkte, at det kan kun blive bedre herfra. Så kom hele boomet i markedet og FLS steg op til 600 kr. Den aktie var købt i trods. Nogle gange skal man være nysgerrig på virksomheder, der er ved at ændre sig. Jeg tror ikke, Harboe bliver et selskab der ti- eller tyvedobler, men det kan godt give et fornuftigt afkast over en investeringsperiode de kommende år”, siger Ole Søeberg i det nyeste afsnit af Børsens Investor Podcast.
    Henrik Henriksen, chefstrateg i Petersen og Partners er enig.
    ”Jeg tror, det er et meget godt billede med FLSmidth. FLS var også meget familie domineret og i det øjeblik, der kommer til at ske noget på den front, er jeg fuldstændig enig. Så kan tågen lette for mange investorer og aktien blive mere markedsdrevet,” siger Henrik Henriksen.
    Børsens nyhedschef Jesper Kongskov har fulgt selskabet i årevis.
    ”Det er blevet kaldt en skamplet på fondsbørsen, fordi familie og almindelige aktionærerne er blandet ind i hinanden. Det er et selskab, der agerer som om, det stadig er privat ejet. Så det er vigtigt at tage med, og man skal tænke sig godt om som investor, med den struktur, der er bygget op i selskabet,” siger Jesper Kongskov i podcasten.
    Lyt med i Børsens Investor Podcast, hvor også rentemeldingen fra FED bliver vendt og investorerne diskuterer forsvarsaktierne Reinhmetal, Saab, og Invisio, sammen med strateg i Saxobank Oskar Berhardtsen. 
    Følg All Star Porteføljen her : https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio
    Værter: Journalist Tina Riising og investorredaktør Simon Kirketerp
    Teknik: Peter-Emil Witt.

    • 54 min
    Investor: Hvis alt går snorlige, skal Zealand mere end fordobles

    Investor: Hvis alt går snorlige, skal Zealand mere end fordobles

    Årets danske højdespringer i C25-indekset, Zealand Pharma, står over for en masse kurstriggere. Aktien er i år allerede steget over 90 pct., så forventningerne er gigantiske til det danske biotekselskab.
    Aktien fyldte ca. 15 pct. i investor Christian Klarskovs portefølje for et år siden, den er siden vokset markant, og for nyligt valgte han at rebalancere.
    ”Godt nok er jeg risk lover, men at have over 50 pct. i en pharmaaktie, hvor der er read outs (offentliggørelse af data, red.), der står selv jeg af,” siger han i denne uges udgave af Børsen Investor podcast.
    I løbet af april eller maj forventer Christian Klarskov, at Zealand Pharma kan fortælle om sine 16 ugers data for selskabets amylin analog, Petrelintide, mod overvægt. Netop amylin anses af markedet ifølge Christian Klarskov for at være ”det nye sort” inden for behandling af overvægt, hvor glp-1 i dag dominerer.
    ”Hvis alt går snorlige, så ligger aktien i 1500 kr., jeg tror ikke, det går snorlige, det gør det aldrig i biotek,” siger han og minder om, at analytikerne p.t. har en sandsynlighedsprocent på 30 pct. for, at amylin analogen lykkedes.
    I denne investor podcast fortæller Ole Søeberg, direktør i Nordic Investment Partner om, hvordan det amerikanske aktiemarked sagtens vil kunne fortsætte sin kursfremgang takket være kunstig intelligens.
    Når han kigger på forskellige AI-fremskrivningerne, er der grund til optimisme.
    ”Der gættes på omkring 4 pct. produktivitetsvækst de næste ti år. Det er overhovedet ikke reflekteret i aktiekurserne, så hvis det bliver en realitet, så kigger vi ind i et indtjeningsscenarium, der ligger på den høje side af, hvad den har været de sidste 50 år, det er et snit oppe i nærheden af 8-10 pct.,” siger Ole Søeberg.
    Hør også om de to investorers syn på cybersikkerhed som et investeringstema, om rekordprisen i guldet kan være en god anledning til at se nærmere på guldmineaktierne.
    Vært: Gro Høyer Thielst
    Producer: Peter-Emil Witt
    Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

    • 57 min

Customer Reviews

4.3 out of 5
42 Ratings

42 Ratings

Sunover ,

Træls vært

Værtens stemme er simpelthen så træls - og det upassende grin til ting der er virkeligt er usjove.
Skru lidt ned for det skingre og københavnske. Ellers bliver det er mojn her fra.

Kdbdkduckcndn ,

Skift nu vært

Super godt program men det er simpelthen den værste vært nogensinde - tid til udskiftning !

Top Podcasts In Business

Adfærd
Morten Münster
Millionærklubben
Euroinvestor
In Good Company with Nicolai Tangen
Norges Bank Investment Management
Børssnak
Saxo Bank
Tine og cheferne
Djøf
Investeringspodcasten
Nordnet

You Might Also Like

Investeringspodcasten
Nordnet
Aktieuniverset
Mathias Boe & Mads Christiansen
Børsen Morgenbriefing
Børsen
Millionærklubben
Euroinvestor
Morgennyheder
Euroinvestor
Finans Podcast
FINANS