21 episodes

Cybernormer er produceret at Cybernauterne, et netværk af eksperter i cybersikkerhed og digital dannelse.

Cybernormer Cybernauterne

    • Technology
    • 4.9 • 36 Ratings

Cybernormer er produceret at Cybernauterne, et netværk af eksperter i cybersikkerhed og digital dannelse.

    Cybernormer #10: Wokeisterne kommer!

    Cybernormer #10: Wokeisterne kommer!

    Hvis du ikke læser nyheder eller du har taget en tiltrængt sociale medie pause henover sommeren, har du måske misset at "wokeismen" er over os.

    Historier om hvordan en ny, ekskluderende, totalitær og fascistoid ideologi er ved at infiltrere og ødelægge vores samfund har i hvert fald overtaget mediebilledet, og skal man tro de mange debatindlæg er det en trussel vi for alt i verden ikke må overgive os til.

    Men hvad er Wokeisme egentligt når man sådan kigger nærmere? Er det i virkeligheden det samme som "identitetspolitik", "krænkelseskultur" eller "politisk korrekthed"?
    Hvad betyder de her udtryk, og hvorfor skulle det være så farligt?

    Cybernaut Anne Katrine Raahede har inviteret kollega Maia Kahlke Lorentzen og PhD i medievidenskab Morten Stinus Kristensen i studiet, for at få svar på hvad panikken om "wokeismen" egentlig handler om.

    Kilder citeret:

    Michael Bang Petersen og Steffen Selmer's Epinion undersøgelse om danskernes holdninger til "woke" emner: https://twitter.com/M_B_Petersen/status/1536248035944108032

    Optælling af mediehistorier med begreberne "woke", "identitetspolitik" og "politisk korrekthed" foretaget af Cybernauterne i nyhedsdatabasen infomedia. Find oversigt over tallene på vores hjemmeside: https://cybernauterne.dk/podcast/nyt-afsnit-af-cybernormer-wokeisterne-kommer/

    "Normstormere har flere forhold til fælles med en af det 20. århundredes værste terrorbevægelser", Søren Jacobsen Damm, Berlingske Tidende, 15. juli 2022

    "Til stregen" satiretegning om Normstormerne, Berlingske Tidende, 22. juli 2022

    • 36 min
    Kønskrigerne 3: Sørg ikke, gå på internettet!

    Kønskrigerne 3: Sørg ikke, gå på internettet!

    Terfs og den kønskritiske bevægelse har taget mainstream sociale medie platforme som Twitter, facebook og Youtube til sig, og bruger det effektivt til at sætte en dagsorden og skabe allancer. Men de har også deres helt egne platforme på mere obskure steder på nettet, og her får man ofte et mere dybdegående indblik i, hvad de egentlig mener, når de tror vi andre ikke læser med.

    I tredje afsnit af Kønskrigerne har vi besøg af Katy Montgomerie, Caelan Conrad, Emily Gorcenski og Monir Mooghen, som vil forklare hvordan den kønskritiske bevægelse koordinerer digitale aktioner, sætter dagsordener, lukker munden på kritikere og rekrutterer nye medlemmer.

    Og så skal vi tale om den interne radikaliseringsprocess, der foregår i de mere lukkede kønskritiske fora på nettet.

    🦕🦖Sidst men ikke mindst kommer der endelig en forklaring på, hvorfor logoet for kønskrigerne er en dinosaurus.

    ⚠️Indholdsadvarsel: Podcasten indeholde eksempler på stærkt transfobiske og hadefulde kommentarer, samt henvisning til selvskade og selvmord.

    ❓Om denne podcast: I serien Kønskrigerne undersøger Cybernauterne den “kønskritiske” (Gender Critical) bevægelse, dens historik, dagsordener og metoder, og forklarer den anti-trans dagsordenen, den er en del af. I første afsnit kan du høre en introduktion til bevægelsens historie
    Vi giver i podcasten især mikrofonen til dem, der rammes direkte af denne anti-trans retorik, og som ofte overses eller ekskluderes i “debatten”, selvom det er deres liv, sikkerhed og rettigheder der er til diskussion.

    Læs mere om baggrunden for podcastserien her: https://cybernauterne.dk/podcast/ny-podcastserie-konskrigerne/. Du kan også lytte til afsnit 1, der handler om bevægelsens historiske rødder, og afsnit to der handler om én af dens yndlings-emner, nemlig transkvinder i sport.

    Gæster:
    Katy Montgomerie, musiker, aktivist bosat i England, hvorfra hun driver Youtube serien TERF Wars, der dækker den kønskritiske bevægelse særligt i England. Følg hende på Twitter på @KatyMontgomerie, på Medium eller abonner på hendes Youtube kanal
    https://www.youtube.com/c/KatyMontgomerie

    Emily Gorcenski, dataingeniør og antifascistisk researcher. Følg hende på Twitter @emilygorcenski eller hendes hjemmeside https://emilygorcenski.com. Emily gæstede også København til pride 2021 og gav talken "The New White Supremacy in Europe and the US" som kan høres her.

    Monir Mooghen er teknoantropolog med speciale i online radikalisering og arbejder i organisationerne TransAktion og Normstormerne. Du kan følge dem på Twitter og instagram under handlet @solgudinde og desuden checke Normstormernes tilbud om undervisning i køn og normkritik til pædagoger, lærere og folkeskoleelever ud. Det er gratis i københavn og aarhus kommune. Se mere på https://normstormerne.dk

    Caelan Conrad er Youtube essayist og undersøgende journalist bosat i USA. De har gennem en 8 måneder lang periode været undercover i Gender Critical FAcebookgrupper, hvilket er blevet til videoserien “Inside a Cult - Gender Critical” som du kan se her https://www.youtube.com/caelanconrad. Følg Caelan på Twitter på handlet @caelanconrad

    Lyddesign: Sara Nielsen, www.saranielsen.dk

    Stemmelægning: Josephine Dahl, Jens Haag, Joakim Selliken, Nynne Christoffersen, Telli Karacan, Maddy, Anne SImonsen og Manja

    Vært: Maia Kahlke Lorentzen

    Du kan støtte følgende initiativer for og af transpersoner i både Danmark og udlandet
    - Caelan Conrads Patreon: a...

    • 54 min
    Cybernormer #9: Det' ren kageperson

    Cybernormer #9: Det' ren kageperson

    Det er gået kageperson i den hele ugen, hvor mainstreammedier, meningsdannere, komikere og forargede Facebook og Twitterbrugere er gået i selvsving over at Lagkagehuset omdøber kagemænd og koner til kagepersoner. Men gør de nu også det?

    Og hvem har egentlig overhovedet startet denne her shitstorm? Er det "krænkelsesparate" transpersoner der vil belemre os med kønsneutralt bagværk, som flere af de vrede kommentatorer lader til at tro?
    Eller er der tale om medier på forargelsesjagt eller ligefrem Lagkagehuset selv der øjner gratis PR?

    Cybernaut Anne Katrine Raahede rydder op i kagepersons-debatten sammen med Maia Kahlke Lorentzen og Laura Mølgaard Tams.

    • 31 min
    Cybernormer #8: Hvad er "anti-myndighedsekstremisme"?

    Cybernormer #8: Hvad er "anti-myndighedsekstremisme"?

    Den seneste vurdering af terrortruslen mod Danmark kommer måske bag på dem, der tror at venstrefløjen og højrefløjen er "lige slemme" når det kommer til vold og ekstremisme. I den vurderer Politiets Efterretningstjeneste nemlig at terrortruslen mod Danmark fra venstreekstremister er "minimal".
    Til gengæld kan man i vurderingen læse om en række nye trusler, nemlig fra incels og det, PET kalder "antimyndighedsekstremister". Men hvad betyder det egentlig? Lyt med når Telli Karacan og Henrik Chulu diskuterer hvordan vi skal forholde os til dette års vurdering af terrortruslen mod Danmark.

    Medvirkende: Henrik Chulu og Telli Karacan
    Redigering og tilrettelæggelse: Alma Buch Olesen

    • 24 min
    Kønskrigerne 2: Det handler ikke om sport

    Kønskrigerne 2: Det handler ikke om sport

    Hver gang en transkvinde som vægtløfteren Laurel Hubbard eller svømmeren Lia Thomas deltager i en sportskonkurrence, eller måske ligefrem vinder, fylder det spalteplads i medierne og vælter kommentarsporene. Mange er bekymrede for fairness i kvindesport - også folk, der ikke ellers bekymrer sig om kvindesport. En del mener ligefrem, at der er tale om mænd, der skifter køn alene for at vinde medaljer.

    Men er det virkelig så nemt bare at stille op og konkurrere i kvinde-ligaer som transkvinde? Hvad sker der egentlig med kroppens styrke og hurtighed, når man får hormonterapi? Hvorfor hører vi aldrig om transmænd eller ikke-binære atleter?

    Og handler hele debatten om “fairness i kvindesport” egentlig overhovedet om sport?

    Disse og mange andre spørgsmål har vi inviteret volleyball-træner og debattør Nadia Jacobsen, sportsjournalist Karleigh Chardonnay Webb og vært på podcasten De Glemte Atleter Trine Nørgaard Petersen, i studiet for at hjælpe os med at finde svar på.

    Sammen vil vi forsøge at afkode debatten om transkønnede atleter og se på hvordan både “kønskritiske” feminister og konservative meningsdannere har en særdeles aktiv rolle at spille i at piske en stemning op omkring “fairness i sport”.

    Om denne podcast: I serien Kønskrigerne undersøger Cybernauterne den “kønskritiske” (Gender Critical) bevægelse, dens historik, dagsordener og metoder, og forklarer den anti-trans dagsordenen, den er en del af. I første afsnit kan du høre en introduktion til bevægelsens historie.

    Vi giver i podcasten især mikrofonen til dem, der rammes direkte af denne anti-trans retorik, og som ofte overses eller ekskluderes i “debatten”, selvom det er deres liv, sikkerhed og rettigheder der er til diskussion.

    ⚠ Indholdsadvarsel: Serien berører transfobi, misogyni, homofobi og racisme, og der bliver læst eksempler på stærkt transfobiske kommentarer op.

    💻 Læs mere om baggrunden for podcastserien på Cybernauternes hjemmeside.

    🦖 Hvorfor er logoet for podcasten en dinosaurus? Det finder du ud af i 3. afsnit.

    Gæster:
    Nadia Jacobsen, Volleyball træner hos Pan Idræt og aktiv i flere danske foreninger der arbejder med transkønnedes rettigheder. Derudover er hun en aktiv debattør i diskussionen om transkønende atleter. Følg hendes på Twitter @NadiaJacobsen3

    Karleigh Chardonnay Webb er en amerikansk sportsjournalist der arbejder for LGBT+ mediet Outsports og driver podcasten Trans Sporter Room. Derudover er hun aktiv i den nationale hjælpelinje for transpersoner, Trans Lifeline. Følg hendes arbejde på Twitter @ChardonnayM eller via Outsports Youtube Kanal.

    * Find den danske oversættelse af hendes artikel om “Transfobens drejebog” på cybernauterne.dk/transfobens-drejebog/

    Trine Nørgaard Petersen er vært på podcasten De Glemte Atleter, der handler om de mange kvindelige sportsudøvere som vi sjældent hører om. Lyt til de De Glemte Atleter der hvor du hører podcasts og følg dem på Instagram på https://www.instagram.com/deglemteatleter/

    Lyddesign: Sara Nielsen, www.saranielsen.dk
    Voice acts: Niklas, Anders, Joachim Selliken, Hanan, Lisa Ludvigsen og Kirsten Marie

    Du kan støtte følgende initiativer for og af transpersoner i både Danmark og udlandet:
    - Trans Athlete en organisation startet af Chris Mosier, der støtter transkønnede atleter og modarbejder diskriminerende lovgivning. https://www.transathlete.com/get-involved
    - Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn https://fstb.dk/
    - Transadvocate, der blandt andet har skrevet artiklen om Sandy Stone, kan støttes her. a href="https://www.patreon.com/transadvocate"...

    • 56 min
    Kønskrigerne 1: Feminister der hader transkvinder

    Kønskrigerne 1: Feminister der hader transkvinder

    Hvad sker der når feminister lægger transpersoner for had og det bliver grebet af den yderste højrefløj, kristne abortmodstandere, reaktionære kulturkrigere og sensationshungrende mainstreammedier? Det undersøger Cybernauterne i vores nye podcastserie “Kønskrigerne”

    Kønskrigerne handler om de transekskluderende radikalfeminister, også kaldet TERFs, og hvordan denne oprindeligt lille og snævre gren af feminismen i de seneste år har vokset sig til en bred mainstreambevægelse, der godt hjulpet af med kristne lobbyorganisationer, den yderste højrefløj, kulturpersonligheder, debattører og store medieinstitutioner, pisker en moralsk panik op, som har alvorlige konsekvenser for transpersoner verden over.

    I første episode går vi tilbage til bevægelsens historiske rødder i 1970'ernes amerikanske kvindebevægelse. Vi taler om den såkaldte "TERF bibel" og hvilke alvorlige konsekvenser denne bog havde. Vi ser på hvordan der er sket et "rebrand" af bevægelsen som nu kalder sig selv "Gender Critical, ligesom vi sammen med gæsterne afklarer en række centrale begreber omkring køn.

    Podcastseriens logo får du en forklaring på i 3. afsnit af serien. Så bliv hængende

    Indholdsadvarsel: Serien berører transfobi, misogyni, homofobi og racisme, og der bliver læst eksempler på stærkt transfobiske kommentarer op.

    Gæsterne i dette afsnit er
    - Laura Mølgaard Tams, programmør, aktivist og driver mediet Killjoy
    - Emily Gorcenski, data analytiker og anti-fascistisk researcher
    - Katy Montgomerie, aktivist, musiker og Youtuber
    - Frederikke Kjærulff Madsen, læge og seksualunderviser

    Voice acts: Maria B og Telli

    Musik og Lyddesign: Sara Nielsen

    Kilder og referencer:
    - "TERF hate and Sandy Stone" af Christian Williams i Trans Advocate
    - “Mapping the Margins: Intersectionality, Identity Politics, and Violence against Women of Color”, Kimberlé Crenshaw, Stanford Law Review, Vol. 43, No. 6 (Jul., 1991)
    - “Whipping Girl - - A Transsexual Woman on Sexism and the Scapegoating of Femininity” af Julia Serrano, Seal Press, 2016
    - “Excluded: Making Feminist and Queer Movements More Inclusive”, Julia Serano, Avalon Publishing Group, 2013
    - “The Trouble with White Women - a counterhistory of Feminism”, Kyla Schuler, Bold Type Books 2021
    - "Mitchfest" på Advocate.com
    - The Transsexual Empire, Janice Raymond, 1979, Beacon Press

    Lydklip brugt i første afsnit:
    - Den næstbedste løsning, DR
    - Kom med søster hvid, kom med søster sort, DR
    - Winter Mvt 1 Allegro non molto - John Harrison with the Wichita State University Chamber Players
    - Original Rags (1900, piano roll) - Scott Joplin
    - PODCAST: The Transsexual Empire revisited — Janice Raymond on transgenderism, yesterday and today

    Du kan støtte følgende initiativer for og af transpersoner i både Danmark og udlandet
    - Foreningen til Støtte for Transkønnede Børn https://fstb.dk/
    - Transadvocate, der blandt andet har skrevet artiklen om Sandy Stone, kan støttes her. https://www.patreon.com/transadvocate
    - Trans Justice Funding Project støtter små græsrodsinitiativer for og ledet af transpersoner i USA. Donér via https://www.transjusticefundingproject.org/
    - Mermaids UK støtter kønsdiverse børn og deres forældre https://mermaidsuk.org.uk/
    - Trans Safety Network dokumenter anti-trans dagsordenen i England transsafety.network
    - Gendered Intelligence: Englands nationale trans-ledede organisation https://genderedintelligence.co.uk/support-us/donate
    - Scottish Trans Skotlands nationale...

    • 50 min

Customer Reviews

4.9 out of 5
36 Ratings

36 Ratings

lyt lyt lyt lyt! ,

Cybernormer er vældig lærerigt!

Jeg har oprindeligt ikke haft nogen som helst interesse i tech- verdenen. Men podcasten cybernormer har simpelthen fanget min interesse, i og med at de fortæller om en masse vigtige emner. Der bliver dykket ned i alt lige fra samfundstendenser, problematikker, menneskers adfærd og psykologi samt en masse andet!

Cybernormer BURDE blive lagt på skemaet, hvor denne podcast og producenterne cybernauterne kunne give en indflydelsesrig og meningsfuld stemme og læring til fremtidige generationer 🙌🏻🌼❤️

Ann-Selena ,

Burde være obligatorisk for alle at høre

Superspændende podcast om tendenser der påvirker vores samfund og som vi bliver nødt til at tage alvorligt. Det er lidt nørdet og lixtallet er så højt at jeg måtte spole tilbage et par gange, men det er så vigtigt!

Top Podcasts In Technology

Lex Fridman
Dagbladet Information
Jack Rhysider
Zetland
Dan Rachlin, Heino Hansen, Jøden
Ingeniørforeningen, IDA

You Might Also Like

Politiken
DR
DR
Politiken
Politiken
DR