De Fede Feminister

Hvad er tykfobi? Hvad har tykhed med feminisme at gøre? Og er der forskel på tykaktivisme og kropspositivitet? Få svar på disse og mange flere spørgsmål i podcast-serien De Fede Feminister. Med afsæt i egne erfaringer diskuterer kulturforskerne Lene Bull Christiansen og Maj Heiselberg hvordan den tykke krop fremstilles, opleves og problematiseres i et moderne velfærdssamfund som Danmark. Med hjælp fra deres gæster stiller værterne skarpt på emner såsom sundhedsvæsenet, slankeindustrien og medierne i forsøget på at blive klogere på fænomenet ’tykhed’. Podcasten er en del af forskningsprojektet FAT (Feminist Activism in Transition) og er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
Spændende feministisk podcast
22/05/2022
Velformuleret, undersøgende, interessant, normkritisk podcast med en masse spændende diskursive analyser af samfundets tendenser. Kan klart anbefale den!
Forfærdeligt
17/07/2022
🤮🤮🤮🤮
Fantastisk
06/10/2020
Veldig spennende og lærerikt. Behagelige stemmer og velformulert!!
De overvægtiges fortegnede landkort
21/03/2021
De to forskere i podcasten plæderer for at det kan være ligeså sundt at være overvægtig som at være “tynd” (som de kalder det. Jeg formoder at de dybest set mener normalvægtig). De har forhåbentlig ingen indsigt i hvor skadelig overvægt kan være, hvis de har, er det forfærdeligt, at de argumenterer for at “tykhed” er ligeså fint som normalvægt. De taler meget om hvordan det ikke er.. det nævnes flere gange at det ikke bare er at spise mindre og motionere mere (fortæl os hvad det så er?) Den tykke krop er ikke nødvendigvis et problem, siger de, og de to har tydeligvis dårlige erfaringer med slankekure. Og man kan ikke bare leve normalt efter at have tabt sig, siger de (hvorfor ikke? Hvad skal man så?) Jeg opfatter desværre podcasten som et talerør for et par bitre kvinder, som tydeligvis har haft mange dårlige oplevelser med samfundets forhold til deres overvægt, men alligevel er fast besluttede på at insistere på, at en overvægtig krop på alle måder er lige så god og sund som den normalvægtige krop. Det overvægtige menneske skal anerkendes og respekteres på lige fod med alle andre, men stop for guds skyld med at bilde verden (og jer selv) ind at det ikke, for langt størstedelen af overvægtige, ville være behageligere og sundere at have en normalvægtig krop. Som overvægtig kan jeg ikke genkende deres opfattelse af verden som overvægtig. Jeg anbefaler ikke denne podcast.
About
Information
- CreatorLene Bull Christiansen
- Years Active2020 - 2023
- Episodes14
- RatingClean
- Copyright© Copyright Lene Bull Christiansen
- Show Website