Djøfbladet Djøfbladet

Her får du tre historier om, hvad arbejdet betyder for vores identitet.
Du skal høre fra en kvinde med serbiske rødder, som ikke følte, hun passede ind i det danske samfund – indtil hun fik en praktikplads hos Ritt Bjerregaard.
Du møder Melissa, som var 26 år og netop begyndt i sit første job, da hun fik konstateret en livstruende sygdom.
Men først skal du hilse på Kasper. Efter 30 år med fuldt blus på karrieren tog han et halvt års pause – og fandt pludselig ud af, at han havde svært ved at svare på spørgsmålet: ”Hvem er jeg, når jeg ikke arbejder?”
Artiklerne er skrevet af Mads Matzon, Matilde Leander og Fabijana Popovic. De er læst op af Morten Rønnelund.
Musik: Jonas Munk
Kontakt os med ris, ros eller idéer: djoefbladet@djoef.dk

Her får du tre historier om folk, der er villige til at gå langt for at finde balancen i deres arbejdsliv.
Den første handler om en ung jurist, der sagde farvel til penge og prestige i advokatbranchen for at få tid til familien.
I den næste historie stiller vi skarpt på arbejdsvilkårene på i den branche, han har forladt. En ny generation af advokater siger nej til at pukle i døgndrift – og for første gang tyder noget på, at deres chefer reelt lytter.
Og i den sidste historie tager vi til et halvhemmeligt sted i Nordsjælland, hvor folk betaler penge for at kunne holde en pause fra arbejdet.
Artiklerne er skrevet af Tine Santesson og Matilde Leander. De er læst op af Morten Rønnelund.
Musik: Jonas Munk
Kontakt os med ris, ros eller idéer: djoefbladet@djoef.dk

Janne, Claus og Anja er nogle af dem, vi har det med at overse. I medierne. På talentlister. Til jobsamtaler. De er nemlig over 60 år.
Statistikken viser, at de ældre, erfarne kolleger er dem, der ryger først på flere arbejdspladser, når der skal fyres.
En kampagne fra Djøf prøver at ændre det billede. Fagforeningen har offentliggjort en ’Bedst over 60’-liste, som skal hylde erfarne medarbejdere og chefer.
Janne, Claus og Anja er alle tre med på listen, og Djøfbladet har talt med dem om deres lange, spraglede karrierer. Om aldersdiskrimination og frygten for at glide ud af arbejdsmarkedet. Og om, at de er langt fra at være færdige.
Undervejs kommer du også til at høre en ubekvem sandhed om danskernes holdning til ældre kolleger.
Artiklen er skrevet af Tine Santesson, Eva Bøgelund og Mads Matzon. Den er læst op af Morten Rønnelund.
Musik: Jonas Munk
Kontakt os med ris, ros eller idéer: djoefbladet@djoef.dk

Som forsker har Sébastien Tutenges gennem to årtier undersøgt kollektiv rus ved at lave feltstudier i nattelivet. Hans forskning har bragt ham til skumfest i Bulgarien, utallige diskoteker og en efterfest med nynazister.
Men hvordan ender en antropolog, der interesserer sig for buddhisme og bevidsthedsændringer, med at bruge 20 år på at være sammen med fulde festgængere på Ibiza og i danske provinsbyer? Og hvad har samfundet ud af hans forskning?
Det har Djøfbladet spurgt ham om. Historien begynder i Ringsted, hvor Sébastien Tutenges måske gik et skridt for langt.
Artiklen er skrevet af Casper Ravnsted-Larsen og læst op af Morten Rønnelund.
Musik: Jonas Munk
Kontakt os med ris, ros eller idéer: djoefbladet@djoef.dk

Firedages-arbejdsugen – altså den medarbejdervenlige model, hvor du får samme fuldfede løn for at arbejde mindre – kan den virkelig fungere?
Ja, siger Michael Pedersen fra Copenhagen Business School. Han har fulgt en række danske arbejdspladser, som har indført firedages-ugen.
Ja, siger også generalsekretær Vibe Klarup hos Amnesty International, hvor medarbejderne er gået fra 37 til 32 timer uden at gå ned i løn. Og hun var ellers ret skeptisk over for idéen, da hun først hørte den.
Men hvis firedages-ugen skal fungere, er du nødt til at gøre et offer, der kan gøre ondt for mange af os.
Artiklen er skrevet af Tine Santesson og læst op af Morten Rønnelund.
Musik: Jonas Munk
Kontakt os med ris, ros eller idéer: djoefbladet@djoef.dk

Du skal nu høre to historier, som umiddelbart lader til at modsige hinanden.
Den ene handler om massivt stress blandt danske forskere. Og den anden fortæller, at selv samme forskere ligger helt i top, når man måler deres arbejdsglæde.
Hvordan kan den samme faggruppe på én gang være kolossalt stressede af dårlige arbejdsvilkår og glade for deres arbejde?
Artiklerne er skrevet af Tine Santesson & Casper Ravnsted-Larsen og læst op af Morten Rønnelund.
Musik: Jonas Munk
Kontakt os med ris, ros og idéer: djoefbladet@djoef.dk