
12 episodes

Et fucking arbejdsliv Augusta Palm og Thor Ekberg Bonde
-
- Business
-
-
4.5 • 11 Ratings
-
Hør vilde historier fra det rigtige arbejdsliv i den nye podcast ’Et fucking arbejdsliv’. Thor og Augusta er dine værter, og de serverer nye historier for dig hver anden torsdag. Du kan også følge @etfuckingarbejdsliv på Instagram. Podcasten er produceret af HK Privat.
-
Fucking dårlige chefer
Livet er for kort til dårlige chefer. Men hvad gør du så, hvis du lander hos chefen fra helvede? Hvordan siger du fra, hvornår siger du op, og hvor ærlig skal du være?
Signe på 33 og Hanne på 25 fortæller, hvordan de slap væk fra deres elendige chefer, og Louise fra HK’s Karrieretelefon giver gode råd.
Dette afsnit er optaget live med publikum i HK’s telt på Folkemødet på Bornholm 2022.
Gæster: Hanne Højmark, 25 år og mediegrafiker. Signe Landberg, 33 år og økonom, tidligere ansat i en bank. Louise Theil Bock, leder af HK’s karrieretelefon.
Værter: Augusta Palm og Thor Ekberg Bonde, HK Hovedstaden.
Jingler: Audio Jungle.
Tid: 29.24 -
Ida står frem
Ida indgik forlig om seksuel chikane med virksomheden DanaWeb, hvor hun var elev. Tidligere har hun fortalt sin historie anonymt til HK Privats blad. Nu står hun frem med navn og håber at inspirere andre, så de ikke skal opleve det samme som hende.
Hør Idas historie og bliv klogere på den nye trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne, som skal gøre det lettere at bekæmpe seksuel chikane. Som noget nyt kan de dårlige elevpladser nu miste retten til at have elever.
Gæster: Ida, kontorelev i en fagforening og Klara Elisabeth Hoffritz, advokat i HK Privat.
Værter: Augusta Palm og Thor Ekberg Bonde
Jingler: Audio Jungle
Tid: 21.48 -
Laura besvimede af stress
Især unge rammes hårdt af stress under uddannelsen eller i deres første job. Høje forventninger, præstationspres, fremdriftsreformen, mangel på erfaring og frygt for at spørge om hjælp er nogle af forklaringerne.
I dette afsnit kan du møde Laura, som droppede ud af universitetet og arbejdede over 60 timer om ugen, indtil hun besvimede af stress. Hun var syg i næsten fire år.
Vi har også besøg af ungdomsforsker Mette Lykke Nielsen, som forsker i, hvorfor lige netop unge er særligt udsatte.
Gæster
Laura Anna Michelsen, administrativ elev i HK, og Mette Lykke Nielsen, ph.d. og lektor ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.
Værter
Augusta Palm og Thor Ekberg Bonde.
Jingler
Audio Jungle.
Tid: 23.42. -
Er du introvert eller ekstrovert?
I skolen fik Camilla at vide, at hun gerne måtte sige lidt mere, og for hende var rusturen på studiet et mareridt.
William klarede sig meget bedre på studiet, da han sad hjemme foran skærmen under corona-pandemien, og han har brug for at lade op i fred med hovedtelefoner på – også på jobbet.
William og Camilla er introverte – eller indadvendte, og det er lidt af en udfordring på mange arbejdspladser, som er indrettet til de ekstroverte – dem der taler højt og længe og elsker at feste med alle de andre.
Gæster: Camilla Lærkesen, retoriker og konsulent, driver websitet og podcasten www.bevidstintrovert.dk
Og William Johansen, i praktik som markedsføringsøkonom.
Værter: Augusta Palm og Thor Ekberg Bonde.
Jingler: Audio Jungle. -
Anne Kristine fik stress
Da Anne Kristine gik ned med stress i sit første job som nyuddannet serviceøkonom, skrev hun åbent og personligt om sin stress og angst på LinkedIn.
Og så væltede det ellers ind med likes, positive svar, jobtilbud og freelanceopgaver.
Augusta og Thor diskuterer stress og forventninger og om at være ærlig på sociale medier – også om de svære ting – med Anne Kristine, og leder af HK’s Karrieretelefon Louise Theil giver gode råd til, hvordan du undgår stress og hvor personlig, du kan være på SoMe.
Gæster: Anne Kristine Ramlov, nyuddannet serviceøkonom og sygemeldt med stress, og Louise Theil, leder af Karrieretelefonen i HK.
Værter: Augusta Palm og Thor Ekberg Bonde
Jingler: Audio Jungle. -
Elever som billig arbejdskraft
Kirstine fik plads som mediegrafikerelev i Dana Web – et af Danmarks største webbureauer. Men hun fik slet ikke de opgaver, hun blev lovet. I stedet endte hun i kundeservice.
Fra 2017 til 2020 havde Danaweb mellem 21 og 48 elever, som primært var billig arbejdskraft. HK har haft mange sager om elever, men det er svært at sige en elevplads op.
Kirstine fortæller, hvordan hun slap væk, og HK’s advokat Klara fortæller, hvad du kan gøre, hvis du har en rådden elevplads.
Som omtalt i podcasten er Kirstine anonym. Efter podcasten er blevet optaget, har Kirstine valgt at stå frem med sit rigtige navn, Aleksandra.
Gæster: Aleksandra Ekberg, tidligere medigrafikelev i DanaWeb, og Klara Hoffritz, advokat i HK.
Værter: Augusta Palm og Thor Ekberg Bonde, HK.
Jingler: Audio Jungle.
Tid: 23.02