319 episodes

Podcast direkte fra Filmnørdens Hjørne, med masser af anmeldelser, nyheder og hygge-snik-snak. Hjørnets bagmand har en ligesindet filmnørd med i studiet, tænder for mikrofonen og ser hvad der sker. Rigtig god fornøjelse!

Filmnørdens Hjørne Filmnørdens Hjørne

    • TV & Film
    • 4.7 • 508 Ratings

Podcast direkte fra Filmnørdens Hjørne, med masser af anmeldelser, nyheder og hygge-snik-snak. Hjørnets bagmand har en ligesindet filmnørd med i studiet, tænder for mikrofonen og ser hvad der sker. Rigtig god fornøjelse!

    Podcast 221.1 (A Nightmare on Elm Street-marathon...)

    Podcast 221.1 (A Nightmare on Elm Street-marathon...)

    (Dette er Del 1 af Podcast 221, hvor vi behandler de første fire Freddy-film. Del 2 udkommer d. 10. december, hvor vi behandler de sidste fire. Få adgang til den KOMPLETTE episode allerede nu på Filmnørdens Hjørne Ekstra: patreon.com/ekstra)
    Sidste år brugte vi et lille døgn på at kværne os gennem alle Fredag d. 13.-filmene i Podcast 210 (Den med Fredag d. 13.-marathon…). Filmene om den ustoppelige seriemorder Jason er en af 80’ernes største gyser-ikoner, men han er jo absolut ikke alene. Derfor var det ikke svært at vælge, hvad vores næste filmmarathon skulle handle om. Byd velkommen til Freddy Krueger.

    Freddy Krueger er hovedrollen i en lang række film med titlen A Nightmare on Elm Street. Han bruger folks drømme som genvej til deres virkelighed, hvor han så terroriserer og dræber en masse mennesker på umådeligt kreative måder. Med sin forkærlighed for en særlig handske med knive på fingrene (kombineret med den klassiske smadrede fedora-hat og rød-grøn-stribede sweater) er han let at genkende på afstand.

    Hvis vi skal være helt ærlige, så har A Nightmare on Elm Street-filmene egentlig ikke ret stor filmhistorisk værdi. De prøver ikke at være vigtige eller kloge eller kritiske eller noget helst andet end underholdende. Ja, de er jo ikke engang gysede. Hør her, når Marie ikke bliver skræmt en eneste gang af to Freddy-film, så er de IKKE gysede.

    Til gengæld er de underholdende, og hvorfor så det? Umiddelbart fordi Freddy-filmene meget hurtigt bliver til en selvbevidst franchise, der gør alt hvad den kan for at holde liv i sit centrale monster, koste hvad det vil. Freddy sælger billetter, og det skal han blive ved med, så længe som muligt. Film efter film er det sjovt at følge udviklingen og prøve at gætte på, hvilke beslutninger, der har formet filmene fra A Nightmare on Elm Street i 1984 til Freedy vs. Jason i 2003. Vi valgte i øvrigt at stoppe vores marathon med Freddy vs. Jason, fordi genindspilningen fra 2010 ganske enkelt er noget skrald, vi ikke gider bruge tid på.

    Hele vores marathon blev traditionen tro live-streamet på Facebook og overraskende mange besøgte os undervejs og enkelte så endda filmene “sammen med os”. Derudover valgte indtil flere lyttere at støtte vores junkfood-indsamling undervejs. HURRA! Vi bringer her en sammenklippet version af vores marathon, med alle de samtaler vi havde mellem filmene. Rigtig god fornøjelse!
    Med venlig hilsen,
    Casper, Niels, Jannik, Marie & Freddy

    • 1 hr 7 min
    Podcast 220.2 (Den om Wong Kar-Wai...)

    Podcast 220.2 (Den om Wong Kar-Wai...)

    (Dette er anden og sidste del af Podcast 220. Få adgang til HELE episoden på Filmnørdens Hjørne Ekstra: patreon.com/ekstra)
    Da Rasmus Brendstrup fra Cinemateket spurgte os, om vi ville indspille en podcastepisode om Wong Kar-Wai live i Cinemateket, var svaret prompte JA. Den hyldede instruktør fra Hong Kong har næsten skabt en filmgenre for sig selv, fyldt med drama, menneskelighed og banebrydende filmsprog. Få andre instruktører kan formidle kærlighedens smerte og lidelse lige så forførende som Wong Kar Wai. Hans film er betagende symfonier komponeret af de uudtalte følelser og skjulte ønsker, som vi gemmer dybt inde i os selv. De er historier om dødsdømte romancer, der langsomt går i opløsning mellem enspændere, drømmere og knuste hjerter.
    Udfordringen for den uindviede er, at Wong ikke er drevet af handling eller endda plot, men af ​​sine karakterers egne tanker; hjemsøgt af fortiden dvæler de uendeligt ved kærligheden, minderne og tiden. For dem, der tryllebindes af hans hypnotiske filmsprog, er hans arbejde fuldstændig medrivende, men for dem, der ikke kender ham, kan han være svær at forstå. Og Hjørne-redaktør Casper kender ham stort set ikke, men hvis ikke dette var en perfekt mulighed for at lære Wong at kende, hvad er så?
    Wong-begynderen Casper flankerede sig derfor hurtigt med to snakkesaglige Wong-elskere - Dennis Jacob Rosenfeld og Kristoffer Hegnsvad - der hver især har et nært forhold instruktøren og hans film. Sammen begav de sig ud i den svære opgave, at prøve at favne en unik instruktør på relativt kort tid. Resultatet ligger nu klar til dig i Podcast 220.
    Vi starter med at grave lidt i Wongs fortid, hvilket viser sig at være både meget svært og underholdende. Dernæst sætter vi Hong Kong på filmkortet for at illustrere, præcis hvilken verden det er, at Wong Kar-Wai pludselig skiller sig ud fra. Herfter fokuserer vi på tre udvalgte Wong-film: Chungking Express, In the Mood for Love og Ashes of Time - Redux. Og slutteligt ser vi lidt på Wongs forkærlighed for restaureringer og genudgivelser.
    Det blev til en noget nært perfekt aften i selskab med et ekstremt veloplagt publikum. Desværre sneg der sig en gremlin ind i vores tekniske system, så Kristoffers mikrofon koksede. Derfor lyder Casper og Dennis krystalklare, mens Kristoffer lyder som om, han er igennem på en ulmende Zoom-forbindelse under en coronanedlukning. Men helt ærligt, så gør det ikke det store. Vi vil bare lige forberede jer, for så er der nemlig ikke andet tilbage at sige end: Rigtig god fornøjelse!
    Med venlig hilsen,
    Casper, Dennis & Kristoffer

    • 44 min
    Podcast 220.1 (Den om Wong Kar-Wai...)

    Podcast 220.1 (Den om Wong Kar-Wai...)

    (Dette er Del 1 af Podcast 220. Del 2 udkommer d. 24. november. Få adgang til HELE episoden på Filmnørdens Hjørne Ekstra: patreon.com/ekstra)

    • 45 min
    Podcast 219 (Min verdens bedste film: Tobias Lindholm)

    Podcast 219 (Min verdens bedste film: Tobias Lindholm)

    Velkommen tilbage til jer! Og velkommen tilbage til OS!
    Filmnørdens Hjørne har har holdt sin længeste pause, siden vi søsatte podcasten tilbage i 2009. Det er der en masse årsager til, som redaktør Casper Christensen fortæller meget mere om til sidst i denne spritnye episode. Her fortæller han også lidt om fremtidsplanerne, nye tiltag (såsom VIDEO-EPISODER!) og meget mere, men det er jo bare dagens dessert.
    Hovedretten består nemlig af en generalprøve på et nyt interview-koncept: Min verdens bedste film! Idéen er simpel. Med udgangspunkt i ti spørgsmål om filmoplevelser, fortæller en gæst om sit forhold til film gennem hele livet. Første forsøgskanin er Tobias Lindholm, og vi kunne nærmest ikke være mere heldige. Tobias er nemlig utrolig let at snakke med, og så forstår han fra første sekund præcis, hvordan dette interview-koncept skal skæres.
    Der er utroligt mange nyheder om Filmnørdens Hjørne, som vi kunne skrive om her, men hvis du virkelig er interesseret i at høre alle detaljerne, så bruger Casper godt og vel et kvarter på at gå i dybden med dem, efter interviewet.
    Lad os derfor ikke gøre andet end at ønske god fornøjelse, og SHIT, det er godt at være tilbage.
    Med venlig hilsen,
    Casper & Tobias

    • 1 hr 25 min
    Podcast 218 (Den om Elvis...)

    Podcast 218 (Den om Elvis...)

    Da ærkejyske gæstevært Christian Thomsen for år tilbage kom til os med idéen om en Elvis-episode fra Filmnørdens Hjørne, sad vi nok med nogenlunde samme ansigtsudtryk, som du har lige nu. For selvom Elvis Aaron Presley nok er det største kulturelle ikon, der nogensinde er kommet ud af USA, så er det begrænset, hvor stort et aftryk han satte på filmhistorien. Vi burde umiddelbart krydse en stak mere egnede podcast-kandidater af listen, inden vi kom til Elvis. Vi skrinlagde idéen.
    Så blev det pludselig bekendtgjort, at australske Baz Luhrmann ville komme med en stort anlagt Elvis-film. Så sagde en af landets største Elvis-nørder, Henrik Knudsen, pludselig ja til at være med. Og Henrik sagde også, at vi kunne optage episoden i det hus han havde bygget i Randers - en tro kopi af Elvis' eget hjem Graceland kaldet Memphis Mansion. Og så fik vi pludselig arrangeret, at den første officielle visning af Elvis på dansk grund ville blive i Randers, hvor vi fra Hjørnet og Henrik og hans Memphis Mafia alle gik ind og så den sammen.
    Og her sidder vi så, klar med en vaskeægte Hjørne-episode om Tornadoen fra Tupelo, Den vibrerende Valentino, Mr. Sideburns, Kongen - Elvis "The Pelvis" Presley! For fra en filmnørds synspunkt kan man angribe Elvis fra et utal af vinkler: Spillefilm med Elvis som skuespiller (31 film på 15 år), dokumentarer om Elvis, spillefilm om Elvis, koncertfilm med Elvis og sidst, men ikke mindst, naturligvis en laaaang anmeldelse af Buz Luhrmanns Elvis. Vi håber episoden giver bare en snært af den Elvis-oplevelse, vi har haft. Vi bliver nok aldrig helt færdige med at spejle ikonet Elvis i filmens verden, men her gør vi i hvert fald forsøget på at favne manden og filmene om og med ham fra start til slut. Rigtig god fornøjelse med episoden!
    Med venlig hilsen,
    Casper, Christian & Henrik

    • 2 hrs 33 min
    Cinemajour 80 (Top Gun: Maverick, Red Rocket, Men, A Hero...)

    Cinemajour 80 (Top Gun: Maverick, Red Rocket, Men, A Hero...)

    Det er svært at underkende værdien af Top Gun: Maverick. En ting er filmens enorme fanbase, men noget andet er dens værdi som "biografernes post-corona-redning". Det et fire år siden den blev optaget og næsten 2½ år siden den skulle ha' haft premiere, men så kom pandemien. Den ene streamingtjeneste efter den anden tilbød Cruise & Co. milliarder for at give den en streamingpremiere, men konsekvent har Cruise & Co. sagt nej. Har det været ventetiden værd? Er denne film vitterligt biografernes redningsmand? Casper og Jannik anmelder til sidst i episoden.
    Inden da skal vi dog igennem en hel parade af (mestendels) seværdige film. Casper har set Downton Abbey - A New Era, Intet, Esthers Orkester, Alex Garlands nye gyser Men, mens Jannik har set Red Rocket. Sammen har de set Everything Everywhere All At Once, A Hero og Top Gun: Maverick. Rigtig god fornøjelse med Cinemajour #80!
    Kærlig hilsen,
    Casper & Jannik

    • 1 hr 47 min

Customer Reviews

4.7 out of 5
508 Ratings

508 Ratings

Bastia111 ,

Skru op for frekvensen. Pleaaaseee

God podcast. God struktur med top25, cinemajour osv. Når der udsendes en top25 eller et afsnit om en specifik person, så løber man typisk ind i den del anbefalinger, hvilket altid er godt. Til tider kan det være svært som lytter at orientere sig i, hvornår man kan forvente en udsendelse og frekvensen er til tider varierende.

David kasia ,

Du kender det godt!

Filmnørdens Hjørne er en rigtig god filmpodcast. Jeg er specielt fan af de lange mere dybdeborende podcast, hvor det bliver meget nørdet og alle hjørner af emnet bliver belyst. Den nye sammensætning af værterne (Casper og Nikolaj) passer rigtig godt.

8 0 8 ,

Vrøvlet hovedet Kasper

en stram struktur mindre udenomssnak Vrøvlet hovedet Kasper

Top Podcasts In TV & Film

DR
Ekstra Bladet
DR
Han Duo
Apple TV+
DR

You Might Also Like

Han Duo
DR
Filmnørdens Hjørne
DR
Anders Matthesen
Radio4