Finansministeriet Forklarer Finansministeriet

Danskernes gennemsnitlige arbejdstid er dalet, men hvorfor er den det, og hvad betyder det for samfundsøkonomien?  
I Finansministeriet Forklarer analyserer økonom Sandru Surendran danskernes arbejdstid igennem de seneste 60 år og giver nogle bud på, hvorfor den gennemsnitlige arbejdstid er faldet. 
Vi ser også på, hvad det koster, hvis man sænker den ugentlige arbejdstid til 32 timer.

I 1960’erne lavede den amerikanske økonom William Baumol et økonomisk studie med udgangspunkt i det der hedder performing arts, altså kunst, der bliver fremført foran et publikum. Det kan fx være klassisk musik.

Hans undersøgelse viste sig at give svar, der rakte langt udover kunsten og også i dag har relevans for vores forståelse af økonomien i velfærdssamfundet .


I det her afsnit af Finansministeriet Forklarer kan du høre økonom Max Blichfeldt Ørsnes gøre os klogere på den såkaldte Baumol-effekt og fremtidens velfærd.
Du får blandt andet svar på:


• Hvad Baumol-effekten er for en størrelse.
• Hvad den betyder for prisen på fremtidens velfærd.
• Og hvorfor det er lettere at effektivisere produktionen af mobiltelefoner end knæoperationer.   

Når økonomer taler om hængekøjen, så taler de om en graf. 

Den har sit navn, fordi den ligner en hængekøje. 

Det lyder måske kedeligt, men den gemmer på en interessant fortælling om vores fælles
ikke alt for fjerne fremtid.
For i 2040 er der, med mindre vi gør noget ved det, udsigt til underskud på de offentlige finanser, og derfor er hængekøjeproblematikken noget, økonomer bruger energi på i de her år.
I det her afsnit fortæller en af Finansministeriets økonomer Rasmus Bjerre om hængekøjen. Det er Rasmus' podcastdebut, og han synes selv, at han lyder lidt som Lars Kaalund i Den Eneste Ene, men det skal ikke tage noget fra hans pointer: 
Det handler både om, hvordan Finansministeriet regner. Om vi bliver sundere i vores alderdom, og hvordan Danmark måske kommer til at se ud i år 2100. 
Og bare rolig, det er ikke så dystert, som det lyder, for der er også gode nyheder i podcasten.

Regnemodellen ADAM har tjent Finansministeriet i mere end halvtreds år, men den har nu fået en ny makker, der kommer til at tage mere og mere over i de kommende år. 
I fremtiden vil de fleste makroøkonomiske beregninger i stedet blive lavet på MAKRO, der er en ny regnemodel, som Finansministeriets økonomer tog i brug sidste år. 
 MAKRO indeholder over en million ligninger og kan gøre ministeriets beregninger bedre på en række punkter, og det er guf for nørderne i ministeriets kontor for makroøkonomi.