37 episodes

Velkommen til Forbrydelse og Moral - en podcast der udkommer i samarbejde med K-News - Karnov Groups digitale nyhedsmagasin. En (hovedsageligt) strafferetlig podcast hvor du sammen med mig, Jacob Barckmann, får lov til at møde en række mennesker, der alle har det tilfælles, at de på den ene eller anden måde er dybt begravet i det danske retssystem.

Mit mål er at få retssystemets aktører til at reflektere over dels deres egne og hinandens roller, dels det system og den lovgivning, der sætter rammerne for deres virke.

Da jeg startede Forbrydelse og Moral havde jeg ikke "interviewet" nogen før . Lydkvalitet mv. bliver derfor (efter egen opfattelse) løbende forbedret fra afsnit til afsnit.

God fornøjelse hvis du lytter med.

Kontakt
Instragram: “Barckmann”
Mail: Barckmannjacob@gmail.com

Forbrydelse og Moral Jacob Barckmann

    • Education
    • 4.8 • 151 Ratings

Velkommen til Forbrydelse og Moral - en podcast der udkommer i samarbejde med K-News - Karnov Groups digitale nyhedsmagasin. En (hovedsageligt) strafferetlig podcast hvor du sammen med mig, Jacob Barckmann, får lov til at møde en række mennesker, der alle har det tilfælles, at de på den ene eller anden måde er dybt begravet i det danske retssystem.

Mit mål er at få retssystemets aktører til at reflektere over dels deres egne og hinandens roller, dels det system og den lovgivning, der sætter rammerne for deres virke.

Da jeg startede Forbrydelse og Moral havde jeg ikke "interviewet" nogen før . Lydkvalitet mv. bliver derfor (efter egen opfattelse) løbende forbedret fra afsnit til afsnit.

God fornøjelse hvis du lytter med.

Kontakt
Instragram: “Barckmann”
Mail: Barckmannjacob@gmail.com

    Episode 37 - Linda Kjær Minke (sociolog og professor MSO, Juridisk Institut, Syddansk Universitet)

    Episode 37 - Linda Kjær Minke (sociolog og professor MSO, Juridisk Institut, Syddansk Universitet)

    “Det at man holder mennesker isoleret i så lang tid, det er på kant med menneskerettighederne”.

    Sådan lyder det bl.a. i denne episode 37 af Forbrydelse og Moral fra sociolog og professor MSO på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke, da jeg et godt stykke inde i samtalen spørger ind til, om de aktuelle forhold i de danske fængsler på nogen måde er på kant med menneskerettighederne.

    Jeg taler i det her afsnit med et menneske, der er blandt de få i landet, som ved absolut mest om de danske fængselsforhold, virkningen af straffe, spørgsmål om hvorfor vi straffer osv. Og da hun med afsæt i den viden i 2016 valgte at oprette et undervisningshold kaldet Inside/Out, hvor jurastuderende undervises i kriminologi sammen med indsatte, blev jeg nødt til at dedikere den første del af det her afsnit til at høre om det. Hvorfor vælger henholdsvis de jurastuderende og de indsatte at deltage i faget? Hvad får de hver især ud af det? Hvad kan de lære af hinanden og hvad er tankerne bag holdsammensætningen? Hvorfor har Linda i øvrigt valgt, at undervisningen skal foregå i et lukket fængsel? Det er blot nogle af de spørgsmål, som jeg bruger de første 40 minutter på at finde svar på i det her afsnit.

    Samtalen går derefter over i en snak om de aktuelle fængselsforhold i Danmark, hvor Linda dels forklarer hvorfor de danske fængsler engang var i verdensklasse, dels hvorfor det ikke forholder sig sådan længere. For hvilken betydning har det, at niveauet for indsatte pr. fængselsbetjent i dag er 2,2? Hvordan kan vi i Danmark have et sådant niveau, der er ringere end selv de albanske fængsler? Hvad er det for en krise kriminalforsorgen aktuelt står i, og hvordan påvirker det de indsatte? Og hvad svarer dette afsnits hovedperson i øvrigt de mennesker, som ikke ser noget problem i, at indsattes vilkår er så ringe? De har jo forbrudt sig mod samfundets regler og normer, så hvad er problemet med at isolere dem og nogle dage nægte dem udgang? Hvorfor skal de indsatte overhovedet tilbydes uddannelse?

    Det er blot nogle af de spørgsmål, som jeg foreholder Linda Kjær Minke i det her afsnit, og det er ikke nogen hemmelighed, at jeg efter at have talt en times tid med hovedpersonen mister modet og håbet en smule. ”Men det må vi ikke. Det er mennesker som dømmes, og det er mennesker, som fortjener en chance mere”, lyder det fra den anden side af bordet fra den person, der har viet sin karriere til at forske i området. Optimismen vendte stille tilbage.

    Det her er forbrydelse og moral episode 37 med gæst Linda Kjær Minke. Mit navn er Jacob Barckmann. God fornøjelse.

    • 1 hr 20 min
    Episode 36 - Annette Olesen (lektor i kriminologi) - om sagsomkostningerne i straffesager

    Episode 36 - Annette Olesen (lektor i kriminologi) - om sagsomkostningerne i straffesager

    “Jeg plejer at kalde det fantasimilliarder eller fiktiv gæld. For de her penge eksisterer ikke… Det er noget, som vi leger”.

    Sådan lyder det bl.a. i episode 36 af Forbrydelse og Moral fra lektor i kriminologi Annette Olesen, da jeg forsøger at finde svar på, hvad vi som samfund stiller op med sagsomkostningerne i straffesager, herunder den massive samlede gæld, der aktuelt hviler tungt på skuldrene af vores kriminalitetsdømte medborgere. En skyldnergruppe hvoraf mange, på trods af at have fået taget sin frihed, beskriver den massive efterfølgende gæld til staten som den største straf.

    I dag er det sådan, at bliver man dømt i en straffesag, vil man også blive pålagt at skulle betale sagens omkostninger. I praksis fungerer det ved, at staten lægger ud, hvorefter den dømte får en gæld til staten, og det er her, at spørgsmålene begynder at trænge sig på. For er der gennemsigtighed sådan, at den dømte ved hvad udgifterne dækker over? Er det problematisk, at der ingen klagevejledning følger med? Og hvilke retssikkerhedsmæssige problematikker er der at finde? Er der i dag en risiko for, at nogen mennesker undlader at anke på grund af de yderligere sagsomkostninger, eller måske tilstår for at undgå en lang og tung proces i retten? Kan man så tvivl om forsvarerens motiver, når denne anbefaler klienten at anke?

    De retlige og retssikkerhedsmæssige spørgsmål er talrige, men jeg taler i det her afsnit med en gæst, der i aller højeste grad også ved, hvordan gælden påvirker de dømtes livsvilkår individuelt og dermed også samfundet som helhed. For hvilke afdragsmæssige muligheder har den skyldnergruppe, hvor alle har hullede CV’er og pletter på straffeattesten? Kommer de nogensinde til at afdrage på hovedstolen? Og hvad er ikke mindst i sidste ende de samfundsmæssige konsekvenser ved at pålægge den dømte at betale sagsomkostningerne? Er der belæg for en påstand om, at den gæld som vi pålægger, i virkeligheden virker kriminalitetsfremmende og fastholder mennesker i kriminalitet? Og hvis det er tilfældet, er der så en ”løsning”?...

    ”Det duer ikke, at vi bare tænker på retsfølelsen. Vi må også tænke retsfornuft”, lyder det bl.a. fra min gæst. 🎧

    Det her er Forbrydelse og Moral episode 36. Mit navn er Jacob Barckmann. God fornøjelse.

    • 1 hr 6 min
    Episod 35 - Kasper Jørgensen (kriminolog) - om kontrollen med dømte seksualforbrydere

    Episod 35 - Kasper Jørgensen (kriminolog) - om kontrollen med dømte seksualforbrydere

    “Det øger en eksklusion og isolation af en borgergruppe, som jo er ekskluderet notorisk fra samfundet i forvejen”.

    Sådan lyder det bl.a. i denne episode 35 af Forbrydelse og Moral, hvor jeg har inviteret kriminolog Kasper Jørgensen til en snak om forbud til dømte seksualforbrydere.

    Kasper Jørgensen har som ung kriminolog allerede været med på flere forskningsprojekter inden for sit felt, og da han for relativt nylig blev færdig på kriminologistudiet, var det med speciale i den reviderede udgave af straffelovens § 236 om ”forbud til dømte seksualforbrydere”. Det er netop den bestemmelse, som Forbrydelse og Moral i denne omgang er dedikeret til at forstå.

    For når man åbner den værktøjskasse, der hedder straffelovens § 236, hvad finder man så? Hvilke typer af forbud kan man som dømt seksualforbryder efter at have udstået sin straf blive mødt med? Er det muligt nogensinde at få sig et liv igen, hvis man efter afsoning i flere år skal leve med uanmeldte tilsyn fra politiet, der uden retskendelse tilegner sig adgang til ens bolig, breve og andre genstande? Er politiets tilsyn med dømte seksualforbrydere en virksom måde at forebygge seksuelle overgreb på børn? Og nårh ja - hvordan står det så samlet set til med retssikkerheden for denne her gruppe af mennesker, som ingen egentlig nære nogle former for sympati for men snarere afskyr?

    I det her afsnit forsøger jeg at få min gæst til at svare på bl.a. disse spørgsmål, og jeg kan allerede nu afsløre, at han ikke er ovenud begejstret for politiets tilsyn med dømte seksualforbrydere. Det er imidlertid en position, som er svær at indtage, for hvem vil dog give sig i kast med at tale de dømte seksualforbryderes sag?... Jeg vil i den forbindelse gerne understrege én ting. I det her afsnit taler hverken min gæst eller jeg om de dømte seksualforbrydere uden hele tiden at have in mente hvilke forfærdelige kriminalitetsformer, der ligger bag. Men hvis man for en kort stund er i stand til at løfte blikket en anelse op og forholde sig til, om man mener, at retssikkerhed vitterligt er for alle – ja så giver politiets tilsyn anledning til en række spørgsmål, som er interessante at overveje.

    Det her afsnits hovedperson begav sig ud i at skrive speciale om et emne, der for mange mennesker med god grund rummer så store følelser, at al fornuft og rationalitet slår fra. Et emne, hvor han selv var nødt til at opsøge mennesker, som på egen krop oplever uanmeldte tilsynsbesøg i det daglige. Det var der ikke nogen, der havde gjort tidligere.

    Jeg håber, at du kære lytter vil tage godt imod den snak, som jeg havde med Kasper Jørgensen.

    Det her er Forbrydelse og Moral episode 35. Mit navn er Jacob Barckmann. God fornøjelse.

    • 57 min
    Episode 34 - Erbil Kaya (forsvarsadvokat)

    Episode 34 - Erbil Kaya (forsvarsadvokat)

    “Det kan ikke have nogen gang på jord, at man skal kriminaliseres for at demonstrere og give sin mening til kende. Det giver ikke mening. Det kan man gøre i andre lande, bl.a. det min far flygtede fra, men det giver ikke nogen mening.”

    Sådan lyder det bl.a. i denne episode 34 af Forbrydelse og Moral, hvor forsvarsadvokat Erbil Kaya og hans erfaring med de såkaldte corona-relaterede straffesager er i fokus. Dette afsnits hovedperson førte nemlig for ganske nylig en historisk sag, hvor landsretten for første gang skulle tage stilling til brugen af straffelovens § 81d overfor corona demonstranter. Eller med andre ord: Var det virkelig lovgivers intention, at kriminalitet begået i forbindelse med en corona demonstration skulle straffes dobbelt så hårdt, som hvis den samme kriminalitet blev begået i andre ikke-corona-relaterede sammenhænge?

    Hør hvilket resultat landsretten nåede frem til, og ikke mindst hvorfor Erbil anså det for at være en tvivlsom ære at føre sagen ved landsretten.

    Vi taler desuden i det her afsnit om den retsstatslige udvikling. En udvikling og tendens som Erbil kalder ”en afmontering af retsstaten”. En tendens som han anser for at have været tiltagende de seneste 10-15 år hvor forskelle og ulighed konstant øges, hvor frihedsrettigheder indskrænkes, og hvor man eksempelvis i dag ifølge afsnittets hovedperson, kan blive udvist for et godt ord.

    Det her afsnit er med en gæst, som ikke alene brænder for sit fag, men i høj grad også den generelle samfundsmæssige udvikling. En mand der har været vidt omkring i den juridiske jungle lige indtil, at han landede på den helt rigtige hylde og fik strafferetten ind under huden. En mand der i dag har opbygget et af landets største strafferetskontorer, og som stadig i sit stille sind nogle gange overvejer, om han burde gå ind i politik for at modarbejde den retsstatslige udvikling, der bekymrer ham. Det ville der ved nærmere eftertanke bare være ét problem ved. For efter optagelserne snakkede vi videre, og her fortalte Erbil, at det mest bekymrende jo i virkeligheden er, at han ville være politisk hjemløs, hvis han gik ind i politik. Dét var måske i virkeligheden noget af det mest nedslående, jeg hørte den dag. At en mand og et menneske, der, såfremt han gik ind i politik, ville anse det for at være sin fornemmeste opgave at modarbejde afmonteringen af retsstaten, ikke ville kunne finde et tilhørssted. Dét er vel i sig selv ganske illustrativt for den retsstatslige udvikling, som vi taler om.

    Lyt med her og få et indblik i Erbils verden. En verden der er præget af den erfaring og praktiske virkelighed, som man møder, når man hver eneste dag møder i retten og arbejder som forsvarsadvokat.

    Det her Forbrydelse og Moral episode 34. Mit navn er Jacob Barckmann. God fornøjelse.

    • 1 hr
    Episode 33 - Knud Foldschack (advokat)

    Episode 33 - Knud Foldschack (advokat)

    “Juraen er jo fantastisk spændende i et demokrati. I 99% af tilfældene får man en rigtig afgørelse, hvor man har brugt retsreglerne og domstolene til at finde ud af, hvad der skal ske. Men nogle gange - og det er jo de sager, som jeg tager mig af - så må den kolde jura vige for den rigtige varme afgørelse”.

    Sådan lyder det bl.a. i denne episode 33 fra min gæst, advokat Knud Foldschack, da jeg forsøger at forstå, hvad det er for nogle sager, som han tager ind. Jeg har i min tid på jurastudiet været fascineret af det arbejde og de sager, som Knud Foldschack gennem tiden har ført. Han har som advokat for bl.a. Christiania, Ungdomshuset og senest foreningen Repatriate The Children, der har kæmpet for at få børnene fra de syriske IS-lejre hjem, gennem sin karriere hjulpet mennesker og minoriteter, som majoriteten ganske ofte ikke har haft meget til overs for.

    Han er i mine øjne en advokat og et menneske, der bidrager til at sikre noget af det mest fundamentale i vores retssamfund: at retssikkerhed er for alle. Spørger man imidlertid Knud selv, er hans egen primære drivkraft ”retfærdighed” eller manglen på samme. Sager hvor uretfærdigheden skinner igennem i en sådan grad, at Knud slet ikke lade være med at kæmpe.

    “Når du har siddet med små børn, der har granatsplinter i armene, og når du har set små børn, der har haft diarre i halvandet år, som er danske børn, så holder du aldrig op med at kæmpe for at få dem hjem”, forklarer afsnittet hovedperson bl.a., da vi indledningsvist taler om hans kamp for at få de danske børn i Syrien hjem. En kamp der bragte ham til Syrien for at se børnene, lejrene og forholdene med egne øjne, og en kamp der fik Folketingsmedlem Rasmus Stoklund til at beskylde ham for at ”være engageret af IS-terrorister”. En særdeles grov og med Foldschacks egne ord ”fuldstændigt utilstedelig” beskyldning.

    I det her afsnit taler jeg med en mand, der, når jeg spørger ind til hans baggrund, beskriver sig selv som en børnehjemsdreng, der aldrig har boet med sin far og mor, men derimod på børnehjem, kostskoler og i familiepleje. En mand der på trods af sin tilsyneladende turbulente og brogede opvækst, og måske lige netop grundet denne opvækst, i dag er et fagligt fyrtårn i kampen for retfærdighed og retssikkerhed. Vel og mærke for de mest socialt udsatte mennesker i det samfund, vi kalder et retssamfund.

    Det her er ikke et afsnit, hvor strafferetten er i fokus. Det er derimod Knud Foldschack som menneske og advokat, der er i fokus.

    Mit navn er Jacob Barckmann. God fornøjelse.

    • 52 min
    Episode 32 - Naja Wærness (forsvarsadvokat) & Jens Enevoldsen (klient - frifundet for voldtægtsanklager)

    Episode 32 - Naja Wærness (forsvarsadvokat) & Jens Enevoldsen (klient - frifundet for voldtægtsanklager)

    “Man kan ikke bare sige pyt. Det kan man ikke sige til et menneske, der har været udsat for det her. Der er mange, som ville sige: “vær dog glad for din frifindelse. Gå hjem og fokuser på din familie og lev dit liv. Lad vær med at spilde det på at være vred”. Men det kan man ikke. Det kan man ikke.”

    Sådan lyder det bl.a. i denne episode 32 af Forbrydelse og Moral fra forsvarsadvokat Naja Wærness, da vi taler om hendes klient Jens’ sag. En sag og en fortælling som Naja selv kalder “historien om en sigtet, men frifundet mand, der er ødelagt”. En sag hvor politi og anklagemyndighed, efter Naja og hendes klients opfattelse, subjektivt bøjede beviserne på trods af, at lige netop de instanser er underlagt et strengt objektivitetsprincip.

    ”I virkeligheden er det anklageren, der skal procedere på de objektive beviser og forsvareren, der kan være subjektiv. Dog selvfølgelig uden at finde på noget. Men jeg synes, at det var omvendt her”, lyder det bl.a. fra Naja.

    I det her afsnit får du, kære lytter, lov til også at høre fra Jens selv. En mand der blev sigtet og tiltalt for bl.a. voldtægt. En mand som sad varetægtsfængslet i 1 år og 3 måneder. En mand som har mistet al tiltro til systemet og ikke mindst en mand, der på grund af anklagerne mistede kontakten til sin familie, og som i dag har svært ved at finde nogen som helst mening med det at være til. For hvad gør 1 år og 3 måneder bag tremmer ved en mand, der er uskyldig? Hvad er det for en vrede, han sidder med?

    ”Jeg er opdraget med, at politi, anklagemyndighed og retten er instanser, som vi stoler på. Sådan er jeg grundlæggende opdraget. Det gør jeg ikke mere”, lyder det bl.a. fra Jens Enevoldsen.

    Det her er fortællingen om en kompliceret voldtægtssag… Om en læge og et menneske, der i dag vil have stillet flere konkrete personer, som har haft med hans sag at gøre, til ansvar for den måde, som sagen har været behandlet på. Det er en fortælling, om en kvinde der ad flere omgange trækker sine beskyldninger tilbage, uden at politi og anklagemyndighed ændrer kurs.

    En fortælling om en uretfærdighed, som man ikke kan undgå at blive berørt af. Om store følelser og om det at blive frifundet for beskyldninger om voldtægt, uden at det føles som en frifindelse. For hvilken betydning har det overhovedet at blive frifundet, når alle og enhver undervejs og efterfølgende alligevel har dømt en? Hvis man alligevel i sit lokalsamfund og families øjne er konstant mistænkeliggjort? Det håber jeg, at du, som lytter med, vil få et indblik i, når du om lidt har hørt om Jens’ sag.

    Jeg har valgt at lave det her afsnit selvom, at jeg ikke sædvanligvis fokuserer på konkrete sager. Når jeg alligevel har valgt at lave afsnittet sammen med Naja og Jens, skyldes det bl.a., at det bagved liggende budskab i mine øjne er værd at få ud. At vi lever i en retsstat, hvor en dom ideelt set burde have retskraft, forstået også på den måde, at Jens ikke længere burde blive mødt af mistro og mistillid, når han er frifundet. At han med andre ord ville blive renset for beskyldninger i det øjeblik, at frifindelsen faldt. Men sådan er det ikke. Vi lever i en retsstat, men det er ikke altid, at en dom har retskraft på den måde, som en frifundet person kunne tænke sig.

    Jeg har desuden med det her afsnit til hensigt at fortælle Jens’ historie, ikke at sige noget om hvorvidt historien ift. efterforskningen, tiltalerejsning mv. er retvisende for andre voldtægtssager. Det kan jeg ikke udtale mig om.

    Forsvarsadvokaterne har ikke altid et lige godt ry, men når man har hørt denne fortælling, tror jeg, at flere vil kunne forstå, hvad en forsvarsadvokat faktisk vil kunne gøre for det menneske, som pludselig tages til fange af systemet.

    Det her er Forbrydelse og Moral episode 32 med Jens Enevoldsen og Naja Wærness Larsen. Mit navn er Jacob Barckmann. God fornøjelse.”

    • 1 hr 47 min

Customer Reviews

4.8 out of 5
151 Ratings

151 Ratings

Chp1910 ,

🌟🌟🌟🌟🌟

Virkelig spændende at se tingene fra en anden sige
Selvom jeg ikke er jurist
Bliv endeligt ved !!

Emma Leonora Nørgaard ,

Godt podcast ⚖️

Super relevant podcast, hvis man overvejer at blive anklager.

Jurastudiet består cirka af 60% kvinder, og i min kreds er vi også et overtal af kvinder.
Jeg synes derfor, at det ærgerligt at 10 ud af 35 afsnit/interview har kvindelige gæster.

2200AS ,

VILDT SPÆNDENDE

Tak for en vildt spændende og oplysende podcast. Særligt når man synes om true crime, er denne podcast en super fed vinkel at få med 🤩

Top Podcasts In Education

You Might Also Like