
87 episodes

GirlTalks GirlTalk
-
- Samfund og kultur
-
-
4.4 • 186 Ratings
-
Lyt med, når vi i GirlTalks podcast tager de temaer op, som rører sig i unge kvinders liv. Sammen med ugens gæster prøver vi at blive klogere på emner som ensomhed, seksualitet, venner og præstationspres, ligesom vi deler sejre, nederlag og dilemmaer. Med åbenhed nedbryder vi tabuer - og alle har brug for en at tale med.
-
Et kæmpe fællesskab ft. Planet Nusa
I dette afsnit gæster Kristine Kesmer og Mille Skat podcasten. De er founders af Planet Nusa, som på meget kort tid er blevet et folkekært sportsbrand med deres planetbeklædte tasker og kæmpe community. Kristine og Mille fortæller om at være veninder og iværksættere på samme tid, om at vækste til over 30 medarbejdere og tusindvis af kunder og stadig have store ambitioner for Planet Nusa og få skabt endnu større fællesskaber.
Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah -
Dating ft. Helin Erdem & Maria Helander
I dette afsnit gæster Helin Erdem og Maria Helander GirlTalks. Maria Helander er vært på DR Ultra og Helin Erdem er vært på flere formater på P3. Vi taler om dating og kærlighedsrelationer i afsnittet, hvor de svarer på, hvad de synes er god og dårlig datingstil, hvad der er go og no gos og hvor de egentlig selv er i deres kærlighedsliv.
Get ready for gode historier, red flags og en masse datingråd til jer derude.
Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah -
Venne break-ups ft. Clara Rose fra UNG-SKAB
I dette afsnit gæster Clara Frederikke Rose Lundberg podcasten. Hun er den ene halvdel af duoen UNG-SKAB, der laver ærlig hiphop med tekster, der kan mærkes. De har senest udgivet sangen 'Snakker lort', der handler om forventninger til relationer, som podcastafsnittet tager udgangspunkt i. Vi taler om at evaluere sine venskaber og vurdere, hvem der gør en glad, hvem der tager energi, og hvad venskabet egentlig giver. Clara deler sine egne erfaringer med at slå op med venner og husker os på, at man ikke skal have venskaber af pligt, men af lyst.
Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah -
Angsten fortalte, jeg ikke var god nok ft. Bjørk Nielsen
I dette afsnit gæster Bjørk Emilie Nielsen podcasten og fortæller sin historie om stress og angst, der udviklede sig til en depression. For Bjørk føltes panikangsten som en indre stemme, der hele tiden fortalte hende, at hun ikke var god nok, og at hun var ligegyldig for andre. Det udløste voldsomme angstanfald og gjorde, at hun fysisk ikke kunne styre sin krop. Det udviklede sig til en depression, hvor alt føltes ligegyldigt. Hun gennemgik terapi og fik medicin, men fandt selv ud af, at det at være kreativ kunne hjælpe hende med at få det endnu bedre. Der kan hun ikke gøre noget forkert eller føle sig forkert. I dag har hun sit eget atelier og sælger sin kunst under navnet bybjorkstudio.
Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah -
Ensomhed og ulige relationer ft. Natasha Høyer
I dette afsnit gæster contentcreator Natasha Høyer podcasten, når vi taler om ensomhed. Hun er 21 år, har over 50.000 følgere på TikTok, hvor hun taler om selvkærlighed, undersøger hvor size inclusive butikker er, og så er hun åben og ærlig omkring tabubelagte emner som for eksempel ensomhed.
Til nytår lagde hun en video ud, hvor hun fortalte om den aften, som hun synes er den mest ensomme aften på året. Videoen modtog hundredvis af kommentarer fra folk, der havde det på samme måde, og sluttede med hendes nytårsforsæt, som er at få flere venner i 2023. I podcastafsnittet taler vi om videoen, om ensomheden der er vokset siden hun blev stor på TikTok, og hvordan det føles at give sig selv 100 procent i venskaber, hvor den anden part kun giver 30.
Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah -
Ensomhed ft. Anna Briand
I dette afsnit gæster influencer Anna Briand podcasten. For to år siden lagde hun en video ud på sin youtubekanal, hvor hun fortalte, at hun følte sig ensom. Med over 100.000 visninger på videoen havde hun skabt et safe space, hvor det var okay at tale om ensomhed. Det safe space bliver vi i i podcastafsnittet og taler om ensomheden, som kan komme, selv når man har venner, familie og kæreste omkring sig. Anna fortæller om ensomheden i at flytte til en ny by med forventninger om nye venskaber og det vilde influencerliv, men egentlig finde ud af, at det hun havde mest brug for, var en tryg base tæt på sin familie, og at finde en måde at dele sine tanker og følelser, så hun ikke var alene med dem.
*Hvis du er ensom, så husk at vores chat på www.girltalk.dk er åben hver aften, hvor du helt anonymt kan skrive med vores frivillige unge rådgivere.
Vært: Mathilde Margrethe Graulund
Musik: Panamah
Customer Reviews
ELSKER
Jeg elsker at høre med på jeres samtaler! Emilie er så inspirerende, sød og dejlig at lytte til og vælger fede gæster til de emner hun tager op 🌸 er fan
Mega god podcast!
Mega god podcast! Jeg elsker at lytte med! Bliv ved med at lave afsnit ☺️ Kæmpe anbefaling 💛
Spændende og vigtig podcast
Utrolig spændende og vigtige emner der bliver taget op i podcasten! Værten er altid positiv og energifyldt! God og lærerig underholdning 🙌🏼