6 episodes

Hvor kommer historien fra? Inden du kan Google svaret på et historiespøgsmål, har arkæologer og historikere gravet i mulden og arkiverne og aflokket fortidens genstande deres hemmeligheder. Podcasten "Historiejagten" fra Museum Østjylland inviterer dig med derind, hvor ny viden bliver til. Vi fortæller spændende historier fra museets arbejdsfelt om alt fra stenalderbosættelser på Djursland, moselig og middelalderens kongemagt til den moderne tids fortælling om skibsforlis, kvindehistorie og meget mere. Fortællingerne har rod i Østjylland men med tråde ud til både Danmarks og verdenshistorien og tager publikum med på en opdagelsesrejse, når vi forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan ved vi det? 

Historiejagten Museum Østjylland

    • History
    • 4.7 • 13 Ratings

Hvor kommer historien fra? Inden du kan Google svaret på et historiespøgsmål, har arkæologer og historikere gravet i mulden og arkiverne og aflokket fortidens genstande deres hemmeligheder. Podcasten "Historiejagten" fra Museum Østjylland inviterer dig med derind, hvor ny viden bliver til. Vi fortæller spændende historier fra museets arbejdsfelt om alt fra stenalderbosættelser på Djursland, moselig og middelalderens kongemagt til den moderne tids fortælling om skibsforlis, kvindehistorie og meget mere. Fortællingerne har rod i Østjylland men med tråde ud til både Danmarks og verdenshistorien og tager publikum med på en opdagelsesrejse, når vi forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan ved vi det? 

    Moseligets hemmelighed

    Moseligets hemmelighed

    I 1991 sidder to søstre sammen og arbejder forsigtigt med en gammel pelskappe. De hedder Lone og Hanne Billeschou Juhl, og de er i gang med den første egentlige konservering af de skind, der tilbage i 1886 blev fundet sammen med moseliget Auningkvinden. Men i forbindelse med arbejdet får de sig en stor overraskelse!

    I det her afsnit får du den fascinerende fortælling om moseliget Auningkvinden, og hvordan man har behandlet hende gennem tiden. Når det handler om store, vilde fund og historiske opdagelser, så hører vi tit om arkæologer og historikere, men i virkeligheden sker der lige så unikke fund i laboratorierne. 

    Det fortæller konservator Anne Rostgaard Nielsen fra Museum Østjylland om i dette afsnit, hvor vi også skal høre, hvad hun selv opdagede, da hun fik pelskappe og skind mellem hænderne tilbage i 2017.  

    Medvirkende: Anne Rostgaard Nielsen, konservator. Journalist: Lene Grønborg Poulsen. 

    • 25 min
    Kvindebevægelsens første damer

    Kvindebevægelsens første damer

    Det er den 6. februar 1925. I festsalen på Højskolehotellet i Randers sidder 40 kvinder. De er klædt i deres pæneste tøj, og de taler, gestikulerer og diskuterer højlydt. Der er nemlig noget særligt på spil i dag, hvor kvinderne fornemmer tidens nye strømninger, der også er nået til Randers. 
     
    I dette afsnit af Historiejagten får du historien om driftige kvinder, der i 1925 i Randers skabte en lokalkreds med både festligt og kvindesagligt indhold. Her diskuterede man, hvordan kvinder kunne bidrage til samfundet, og man ønskede, at kvindens arbejde blev anerkendt på lige fod med mandens. Afsnittet undersøger desuden, hvorfor kvindekredsen lukkede ned 1970’erne – netop som der endelig kom medvind i kvindekampen på landsplan. 
    Inger Nørgaard, Ph.d. og arkivar har undersøgt sagen i byens lokale arkiv.
     
    Medvirkende: Inger Nørgaard, Ph.d. og arkivar. Journalist: Lene Grønborg Poulsen. 

    • 24 min
    Magt i middelalderen

    Magt i middelalderen

    Nogle af middelalderens væsentligste møntfund stammer fra Museum Østjyllands dækningsområde, nemlig fra Djursland og området omkring Randers. Netop i begyndelsen af middelalderen fik mønterne en fast værdi, der blev bestemt og ikke mindst garanteret af kongen. På den måde fik kongemagten et meget vigtigt redskab, som han kunne styre landets økonomi med. Den nye måde at opfatte og bruge mønter på er stadig den måde, vi opfatter og bruger mønter den dag i dag. I hvert fald lidt endnu inden kryptovaluta og digitale betalinger helt overtager vores hverdag!

    På museerne gemmer sig tusindvis af fascinerende historier fra middelalderen. I dette afsnit af "Historiejagten" fortælles historien om, hvorfor man begyndte at bruge mønter i Danmark, og hvilken rolle tidens skiftende konger spillede i det. 

    Medvirkende:  Arkæolog Thomas Guntzelnick Poulsen og journalist Lene Grønborg Poulsen.

    • 24 min
    Lyt til Stenalderen på Djursland

    Lyt til Stenalderen på Djursland

    Forestil dig, at du er arkæolog i en udgravning på jagt efter fortidens historier. Pludselig dukker knogler fra bjørne, pelikaner og elge frem af jorden. Dyr, som ikke længere lever frit i Danmark, men som har haft stor religiøs betydning for oldtidens mennesker. 
     De mange knogler er tydeligvis lagt i jorden af mennesker. Dit hjerte banker hurtigere i takt med, at du indser, at du står med et fund, der kan omskrive den måde, vi ser på oldtidshistorien! 
    I dette afsnit af ”Historiejagten” kan du høre meget mere om en arkæologisk udgravning på Kainsbakke ved Grenaa, hvor foskerne opdagede et af de hidtil mest spektakulære fund fra Danmarks stenalder.
     
    Forskningsleder Lutz Klassen har undersøgt historien.
     
    Medvirkende: Forskningsleder Lutz Klassen. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

    • 21 min
    En sidste hilsen fra fiskerne

    En sidste hilsen fra fiskerne

    I sommeren 1926 sejlede kutteren A9 Gisela fra Grenå Havn ud i Nordsøen for at fiske. Om bord på Grenaakutteren var skipper Peder Hansen og hans bror Aage Hansen samt vennerne Alyn Larsen og Peter Petersen. 
    Kutteren havde først kurs mod Esbjerg Havn, hvorfra de stævnede ud for at fiske ved Doggerbanke, der ligger 100 km fra den engelske kyst. Men tiden gik, og familien i Grenå hørte ikke nyt fra kutteren.
    I dette første afsnit af ”Historiejagten” kan du høre den dramatiske fortælling om den forsvundne Grenaakutter, samt træbrættet med en sidste hilsen til familien, som senere blev fundet. Her havde de fire unge mænd skrevet i træet: ”Hils hjemme”
     
     Museumsinspektør Rikke Alsbjerg Schøning har undersøgt historien.
     
    Medvirkende: Museumsinspektør Rikke Alsbjerg Schøning. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

    • 16 min
    Teaser til Historiejagten

    Teaser til Historiejagten

    Få et smuglyt på Museum Østjyllands helt nye podcastserie Historiejagten. I sommeren 1926 sejlede kutteren Gisela fra Grenaa Havn for aldrig at vende tilbage.

    Det færdige afsnit udgives i starten af december.

    Medvirkende: Rikke Alsbjerg Schøning. Journalist: Lene Grønborg Poulsen.

    • 1 min

Customer Reviews

4.7 out of 5
13 Ratings

13 Ratings

Nofarm ,

Rigtig gode Historier

Det er en rigtig fed podcast. Blive endelig ved med at komme med de gode historier.

arkivar8900 ,

Hvor ved I det fra?

Det er spændende og tankevækkende at få forklaringen på, hvorfra vi ved, hvad vi ved. Den lille historie bliver pludselig tydelig, når man kender historikerens vej frem til den viden👍

Rygårde ,

Gode fortællinger

Spændende og indlevende fortællinger👍

Top Podcasts In History

Bakspejl
DR
Kongerækken
Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Kampen om historien
DR
Hitlers Æselører
Berlingske
Bag om København
Københavns Biblioteker
The Rest Is History
Goalhanger Podcasts

You Might Also Like

Bag om København
Københavns Biblioteker
Den yderste grænse
Vores Tid - Nationalmuseets mediehus & 24syv
Kampen om historien
DR
Hitlers Æselører
Berlingske
Bakspejl
DR
Taberne der skabte Danmark
Taberne Der Skabte Danmark