Hvis tribunerne kunne tale Torkil Fosdal

Her får du historien om tilblivelsen af Københavns Idrætsparks “billige langside” - tribunen på langsiden mod B.93’s anlæg, som blev indviet i 1935 og stod indtil ombygningen til Parken fra 1990-92.



Torkil Fosdal fortæller historien med udgangspunkt i hans bog om Københavns Idrætsparks historie, “Hvis tribunerne kunne tale”, og med en række ekstra detaljer om forløbet fra Idrætsparken udskrev en konkurrence i efteråret 1933, og til tribunen blev indviet i marts 1935.

Episoden afsluttes med et stemningsfuldt essay fra sportsredaktør Kay Seier-Larsen om, hvordan det var at gå til fodbold dengang i midten af 30’erne.

Fire gange stod der en boksering på fodboldbanen i Københavns Idrætspark.

Første gang var den 18. august 1952, hvor Jørgen Johansen forsvarede sin EM-titel mod italieneren Duilio Loi.

De næste tre gange var Tom Bogs hovednavnet. Første gang var den 12. september 1968, hvor han prøvede at erobre EM-titlen fra tyske Lothar Stengel i let-sværvægt.

Anden gang var året efter, den 11. september 1969, hvor han forsøgte at fravriste EM-titlen i mellemvægt fra argentineren Carlos Duran.

Tredje gang, den 19. august 1972, gjaldt det for første gang i Danmark en VM-titelkamp, da Tom Bogs gik i ringen mod endnu en argentiner, Carlos Monzon.

Saarlands fodboldstolthed, FC Saarbrücken, var i efterkrigstiden kastebold mellem Tyskland og Frankrig og deltog i en periode ikke i nationale turneringer, men spillede i stedet mange internationale venskabskampe.

Blandt andet to stævnekampe i Idrætsparken i juni 1951, hvor den tidligere B1903-spiller Børge Mathiesen blev involveret i en avisfejde om FC Saarbrückens reelle styrkeforhold. Og hvor indtægterne fra den ene stævnekamp gik til Fremad Amager, som netop havde mistet deres opsparing til et længe ønsket klubhus, mens de samtidig var involveret i dramatiske oprykningskampe fra 2. division, der blev afgjort på de helt små marginaler.

Vi kommer igen vidt omkring og hører blandt andet også, hvorfor FC Saarbrücken senere var med i den første udgave af Europa Cup’en og var ved at tage fusen på selveste AC Milan.

Grundlovsdag 1932 blev ikke mindeværdig for dansk landsholdsfodbold, da Belgien gæstede Københavns Idrætspark. For første og hidtil eneste gang tabte landsholdet nemlig efter at have ført hele 3-0 efter pausen!

Mange forsøgte at placere hovedansvaret hos den norske dommer Bjarne Harto Bech, som Idrætsparken måtte smugle ud ad en bagdør, men sandheden var vist mere, at danskerne fik et kollektivt kollaps i 2. halvleg og kun havde sig selv at bebrejde.

Siden spillede Danmark ikke spillede flere landskampe i Idrætsparken på Grundlovsdag før den legendariske Sovjetkamp i 1985 - men dét var i hvert fald ikke dommer Bechs skyld!

Her får du historien om den første alvorlige tilskuerballade i Københavns Idrætspark, som fandt sted, da “landsholdet” mødte Rangers FC den 5. juni 1922.

Stort set hele den danske sportspresse gav skotterne skylden for, at en tilskuer efter kampen løb på banen - sammen med hundredevis af andre tilskuere - og regulært knockoutede en af de skotske spillere.

“Skotterne fik som fortjent”, var pressens dominerede opfattelse, efter en kamp, hvor nogle af Rangers-spillerne gik lige til stregen - og nok også lidt over et par gange - efter kom bagud 0-2 og kæmpede sig tilbage til 2-2, selv om de fik en spiller udvist.

Og minsandten om ikke, der igen var “tilskuerballade”, da Rangers FC spillede sin sidste kamp i Idrætsparken i maj 1968 mod Frem. Denne gang fik skotterne dog ikke skylden, da folk strømmede ind på banen i pausen for at komme tættere på Peter Belli og Four Roses - og især en af deres go-go-piger…

Den 28. oktober 1923 spillede København for første gang bykamp i Københavns Idrætspark og mødte et udvalgt hold fra Berlin. Men allerede i 1897 var et hold med spillere fra KB, AB, Frem og B.93 i Hamborg, hvilket var første gang et udvalgt dansk hold spillede kamp i udlandet.

Her får du historien om Københavns bykampe, som for Idrætsparkens vedkommende begyndte i 1923 med mødet med Berlin - og sluttede i 60'erne med kampe mod Vestberlin og Østberlin.

Sådan går historien nogle gange i ring. I dag er der midlertidigt hoppeforbud i Parken - og før Berlin-kampen i 1923 lovede tilskuerne ikke at hoppe på tribunen, hvis militærorkestret bare ville spille en ganske bestemt schlager-melodi.