22 episoder

I podcasten ’Hvornår var det?’ smelter den lokale historie sammen med Danmarkshistorien, når vi sammen med lokale aktører fra kultur- og foreningslivet fortæller om de historiske begivenheder, der kæder os sammen.

Hvornår var det‪?‬ Varde Bibliotek

    • Historie
    • 4,9 • 13 vurderinger

I podcasten ’Hvornår var det?’ smelter den lokale historie sammen med Danmarkshistorien, når vi sammen med lokale aktører fra kultur- og foreningslivet fortæller om de historiske begivenheder, der kæder os sammen.

    Hvis huse kunne tale

    Hvis huse kunne tale

    Varde by har en lang historie med voldsomme bybrande. Det har haft stor betydning for, hvordan middelalderbykernen ser ud i dag, rent arkitektonisk. Det er nemlig meget få bygninger, der er før de seneste store bybrande i 1779 og 1821.
    Hør historien om de store bybrande gennem tiden, om de to indflydelsesrige bygmestre, Mikkel Stobberup og Henrik Ferdinand Hansen, om Varde klassicismen og om Bevaringsforeningens arbejde i Varde Kommune i dag. Anker Ravn Knudsen og Laurids Bjerregaard fra Bevaringsforeningen for Varde fortæller.

    • 22 min.
    Filsø: Dræning og genopretning

    Filsø: Dræning og genopretning

    Mellem Oksbøl og Henne ligger Filsø. Men det er ikke mange år siden, at området var drænet og naturen kultiveret. Hør historien om Danmarks mest artsrige sø, om lokale kampe mellem lodsejerne, om Nordeuropas mest moderne landbrug og om omkostningerne for naturen. Kirstine Høgh Christiansen fra NaturKulturVarde og formidlingspartner ved Aage V. Jensens Naturfond og medlem af Filsø Naturråd, Merete Vigen Hansen, fortæller historien om søen, der gik fra sø til land og til sø igen.

    • 25 min.
    Karlsgårdeværket

    Karlsgårdeværket

    Engang lå der en gård med tilhørende kornmarker, hvor Karlsgårde Sø ligger nu. Søen er nemlig kunstigt anlagt for at kunne drive et vandkraftværk; Karlsgårdeværket. Hør historien om Karlsgårdeværket, om jævnstrøm og vekselstrøm, om gravning af kanaler, om arbejdet med luftledninger og om en dag i 1997, hvor det var tæt på at gå galt. Torben Mølholm fortæller medrivende om Karlsgårdeværkets mere end 100 år lange historie og deler ud af sine egne oplevelser som luftledningsmontør og beboer i Karlsgårde.

    • 28 min.
    Fiskerliv og kunsterkoloni

    Fiskerliv og kunsterkoloni

    Før slusen i Hvidesande blev etableret, havde naturens stærke kræfter stor indflydelse på, hvor Ringkøbing Fjords udløb lå. I 1800-tallet lå udløbet ved Nymindegab. Det skabte en naturlig havn, hvor bådene kunne ligge i læ af Holmsland Klit og fiskeriet blomstrede. Hør Stina Troldtoft Andresen fra Varde Museerne fortælle om det hårde fiskerliv, risikoen ved at sejle ud, Dortheas sange om tro, håb og angsten for at miste samt hvordan den autentiske fiskerkultur blev foreviget, da kunstneren Laurits Tuxen kom til Nymindegab.

    • 29 min.
    Demokrati bag pigtrådshegnet

    Demokrati bag pigtrådshegnet

    Frygten for nazismen og de forfærdelige ting, den førte med sig under Anden Verdenskrig, sad stadig i den danske befolkning efter befrielsen i 1945. Og da de danske myndigheder fik ansvaret for 250.000 tyske flygtninge, tog man en beslutning; man ville afnazificere de civile tyskere, mens de var i Danmark. I denne episode kan du høre museumsinspektør, John V. Jensen, fortælle historien om demokratisering af civile tyskere, der havde levet under diktatur, processen med at finde egnede lærere, undervisning af børn og voksne, kritiske læserbreve i Oksbøl-lejrens interne avis og den kulturelle erindring om vores store nabo mod syd

    • 29 min.
    Skolegang gennem tiden

    Skolegang gennem tiden

    Engang var det et privilegie forbeholdt de rige børn at blive uddannet. Men i 1739 kom den første skolelov, der gjorde det obligatorisk for børn at gå i skole. I dette afsnit fortæller tidligere viceinspektør på Brorsonskolen, Gunda Kirkeby, og tidligere historielærer, Else Marie Bruun, om skolehistorie, konfirmationens betydning fra 1739 og frem til 1909, den Vestjyske Skolelov, Ølufvad skole i 1880’erne, skolegang i 1950’erne, læreruddannelse, moderne skolegang og anekdoter fra den nyligt lukkede Brorsonskole i Varde.

    • 38 min.

Kundeanmeldelser

4,9 ud af 5
13 vurderinger

13 vurderinger

Mest populære podcasts inden for Historie

Kongerækken
Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Bakspejl
DR
Kampen om historien
DR
Bag om København
Københavns Biblioteker
Hitlers Æselører
Berlingske
Kongerækken hos Politiken Historie
Politiken

Måske vil du også synes om

Kampen om historien
DR
KRIMILAND
Radio4
Bakspejl
DR
KRANIEBRUD
Radio4
Third Ear
Third Ear
24 spørgsmål til professoren
Weekendavisen