124 episodes

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.

Kampen om historien DR LYD Viden & Historie

    • History
    • 4.6 • 449 Ratings

Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I 'Kampen om historien' vil Adam Holm og skiftende gæster hver uge forsøge at gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Musik: Adi Zukanovic.

    Den historiske Jesus - hvem var han?

    Den historiske Jesus - hvem var han?

    "Jeg er enig i de principper, som Jesus fremførte. Og der er stor visdom at finde i den lære, som Jesus stod for". Måske en anelse tøvende, men dog tydeligt overbevist, fortæller en af klodens rigeste mænd Elon Musk om, hvilken betydning Jesus Kristus har for ham. Det er han som bekendt ikke ene om. Multimilliardærer og fattiglemmer verden over er fælles om at bekende sig til Jesus. Ingen anden skikkelse er så beskrevet, så portrætteret og så feteret som kristendommens frelser. Om få dage er Jesus anledning til den største kristne højtid, Påsken, hvor fortællingen om hans lidelse, død og genopstandelse markeres. Men én ting er religionens og mytologiens beretning om 'Guds søn', noget andet er den historiske Jesus.
    Hvad ved vi i grunden om ham? Var han en revolutionær leder, en mirakelmager eller mest af alt en særpræget jødisk afviger, som eftertiden har gjort uendeligt meget større end der er belæg for? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med professor og cand.theol. Kasper Bro Larsen.
    Musik: Adi Zukanovic.

    • 57 min
    Alternative für Deutschland og den alternative historiefortælling

    Alternative für Deutschland og den alternative historiefortælling

    "Ja, vi vedstår vores ansvar for de 12 år, men kære venner, Hitler og nazisterne er kun en fugleklat på flere end tusinde års succesfuld tysk historie". Sådan lød det tilbage i 2018 fra Alexander Gauland, medstifter og i en periode formand for AfD, Alternative für Deutschland. Partiet, som lige nu er Tyskland næststørste, er optaget af at ændre på fortællingen om den tyske fortid. De "12 år", underforstået tiden under det nazistiske diktatur, skal ikke spærre for andre dele af den tyske historie, og tyskerne skal heller ikke kun se sig selv som gerningsmænd. Hvad med den Røde Hærs krigsforbrydelser mod tyske civile eller de britiske luftbombardementer af tyske byer?
    Det er nogle af de spørgsmål, som AfD stiller i deres historiekamp, og derfor taler Adam Holm i denne uges Kampen om historien med lektor i tyske studier Moritz Schramm og historiker Jesper Vind om det aktuelt fremadstormende partis historieforståelse, og prøver at tegne et billede af, hvordan fortiden bliver brugt til aktivt at præge fremtiden.
    Musik: Adi Zukanovic.

    • 56 min
    Sorte for sig, hvide for sig - Apartheidstatens logik

    Sorte for sig, hvide for sig - Apartheidstatens logik

    "Vores politik kaldes ved et afrikaaner-navn - Apartheid. Jeg er bange for at dette udtryk alt for ofte misforstås. Det kunne lige så vel, og måske endnu bedre, blive beskrevet som en politik til fremme af godt naboskab". Sådan lød det fra Hendrik Verwoerd, Sydafrikas premierminister i 1961, der på en pressekonference forsøgte at forklare hvad 'apartheid' er for en størrelse. Det drejer sig om at hjælpe hinanden på grundlag af de forudsætninger man har som race, sagde Verwoerd og tilføjede at 'apartheid' er en positiv adskillelse, således at hver gruppe kan udvikle sig på sine egne præmisser.
    Verwoerd regnes for 'hovedarkitekten' bag apartheid, men hvad var det for en ideologi, han byggede på? Hvordan tog dette 'gode naboskab' sig ud i virkelighedens verden? Og hvordan har Sydafrika bearbejdet den historiske arv fra apartheid-tiden? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med lektor i Afrikastudier Stig Jensen og ph.d. i historie Gorm Gunnarsen.
    Redaktør: Thomas Vinther Larsen
    I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies
    Musik: Adi Zukanovic.

    • 56 min
    Hvem bestemmer hvad der er 'historisk'?

    Hvem bestemmer hvad der er 'historisk'?

    Tronskiftet tidligere på året var... historisk. Det var i hvert fald dét ord som hyppigst blev anvendt til at beskrive dronningens abdikation til fordel for kronprinsen. Der er ganske meget som er historisk - i hvert fald slynger vi om os med betegnelsen. F.eks. er hjælpen til Ukraine "historisk stærk" og Novo Nordisk' omsætning er "historisk høj" mens arbejdsløsheden i disse år "historisk lav".
    Historisk mig her, historisk mig der - hvad er i grunden historie? Hvordan bliver historien skabt? Hvad er det vi vælger at skrive ind i den kollektive huskebog? Og omvendt, hvad er det vi smider bort og henviser til glemmebogen? Det er spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med ph.d. og professor i historie Poul Duedahl. Derudover medvirker TV-tilrettelægger og -vært Liv Thomsen.
    Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
    I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies.
    Musik: Adi Zukanovic.

    • 56 min
    Sakharov og Navalnyj - russisk dissidentkultur

    Sakharov og Navalnyj - russisk dissidentkultur

    Jelena Bonner takkede i 1975 for modtagelsen af Nobels Fredspris på vegne af hendes mand, den sovjetiske menneskerettighedsforkæmper og atomfysiker Andrei Sakharov. Han var blevet nægtet udrejse af det kommunistiske regime. Adskillige år senere, i 2021, modtog Aleksej Navalnyj EU's store menneskerettighedspris opkaldt efter netop Andre Sakharov. Her modtog Navalnyjs datter den på vegne af sin far; selv han sad indespærret i en fangelejr.
    Sakharov og Navalnyj er eksempler på russiske dissidenter, som forsøgte at trodse ideologisk ensretning og politisk undertrykkelse. Vi kender konsekvenserne af deres kamp - nedbrudt helbred og tidlig død - men hvilke ligheder og forskelle er der på dissidentkulturen i Sovjetunionen og i det post-kommunistiske Rusland? Hvordan gik folk som Sakharov og Navalnyj til at være nogenlunde systemtro til at udvikle deres systemkritik? Og hvilke vilkår har dissidentkulturen i Rusland? Det er spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med cand. mag. I Østeuropastudier på Københavns Universitet Katrine Stevnhøj og tidligere korrespondent i Moskva og forfatter Samuel Rachlin.
    Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
    I redaktionen: Asta Jølver Pedersen og Clara Faust Spies.
    Musik: Adi Zukanovic.

    • 55 min
    Europa - fra Murens fald til Moskvas krav

    Europa - fra Murens fald til Moskvas krav

    "Til de folk rundt omkring i Europa som i dag slutter sig til os i den europæiske union, vil jeg strække en hånd frem og sige; det var jeres demokratiske valg og jeres indsats som gjorde dagen mulig". Sådan lød det glade budskab 1. maj 2004, her afleveret af Irlands daværende premierminister Bertie Ahern på vegne af EU. Ti nye land blev optaget, hvor de fleste tidligere havde befundet sig på den socialistiske side af Jerntæppet under Den Kolde Krig. I dag, tyve år senere, står Europa i en skæbnestund. Ikke alene er der valg til Europa-Parlamentet og udskiftning af EU's politiske lederskab, men det krigsramte Ukraine er på tærsklen til at blive budt velkommen ind i klubben.
    Vil det betyde at Unionen kommer i konflikt med sin historiske mission om fred og stabilitet? Hvad bør definere de endelige grænser for EU's udvidelse? Og er Krim-halvøen og Kaukasus også Europa? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med direktør for Tænketanken Europa Lykke Friis. Derudover medvirker historieprofessor fra Oxford University Timothy Garton Ash.
    Musik: Adi Zukanovic.

    • 57 min

Customer Reviews

4.6 out of 5
449 Ratings

449 Ratings

Soeren Mortensen (Denmark) ,

Fjollet titelmelodi

Fin udsendelse. Men hvorfor sigøjner muzak på coke….som titel melodi❓ Hvem fik den ide❓

hdjsndndnzkendnf ,

Forudsigeligt

Venstreorienteret historieprogram, hvor kapitalisme og den hvide mand er roden til alt ondt. Typisk DR. Det kunne dog være værre.

otto 10 år ,

Der er er ørkenvandring

Det her er en ørkenvandring det er ikke en historiepodcast man får jo ingen ting at vide Adam Holm kan ikke blive ved med at lave podcast håber at dr vil sætte ham til noget andet ❗️❗️❗️❗️❗️❗️❗️❗️❗️❗️

Top Podcasts In History

Kongerækken
Hans Erik Havsteen og Anders Olling
Bakspejl
DR
The Rest Is History
Goalhanger Podcasts
Bag om København
Københavns Biblioteker
Hitlers Æselører
Berlingske
Den yderste grænse
Vores Tid - Nationalmuseets mediehus & 24syv

You Might Also Like

Verden ifølge Gram
DR
Hitlers Æselører
Berlingske
Bakspejl
DR
Udsyn
DR
Genstart
DR
Avistid
Weekendavisen