Kampen om historien DR LYD Viden & Historie

"Napoleon Bonaparte er en del af os, fordi krigerens, strategens, lovgiverens og statsopbyggerens handlinger og lære trækker tråde op til vores århundrede". Ordene kommer fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron, da han for to år siden holdt en tale i anledning af 200-året for Napoleon Bonapartes død. Jubilæet for Frankrigs gamle kejser blev markeret med et orgie af bogudgivelser, mindeudstillinger, teaterforestillinger og debatarrangementer. Og lige nu er Ridley Scotts epos om Napoleon verdens største film i biograferne.
Franskmændene - og alle os andre - kan tydeligvis ikke slippe Napoleon. Men hvad er det for "en lære", han har givet videre? Hvordan bliver han skildret i den franske populærkultur? Og er der politiske point - eller tab af samme - ved at hylde den lille korsikanske hærfører? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jørn Boisen, lektor på Københavns Universitet og tidligere ansat på Sorbonne-universitetet i Paris.
Musik: Adi Zukanovic.

"Han har fascineret historikere i 200 år. Han er sådan en multifacetteret skikkelse, både god og mørk, dårlig og ond, uanset hvordan man vender og drejer ham. Han er i sandhed en gåde". Sådan siger den britiske filminstruktør Ridley Scott om Napoleon Bonaparte. Scott er netop nu biografaktuel med sin version af den i hans øjne gådefulde Napoleon. Vi ser nærmere på den lille korsikanske officer, der blev Frankrigs kejser og for en stund også Europas mægtigste hersker. Beethoven dedikeret en symfoni til ham, hans tilhængere forgudede ham og hans modstandere anså ham for at være en blodtørstig sadist og diktator. Her - over 200 år er efter Napoleons død - har Frankrig stadig et ambivalent forhold til den berømte hærfører.
Hvem var den historiske Napoleon i grunden? Hvordan adskiller han sig fra filmens udgave? Hvori bestod hans politiske kamp? Og hvad var det for en verdensorden han stræbte efter? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med ph.d. og lektor i historie Rasmus Glenthøj.
Musik: Adi Zukanovic.

"På vegne af USA og Rusland, som begge støtter fredsprocessen i Mellemøsten, byder jeg velkommen til denne store historiske begivenhed, der indvarsler håb". Ordene kommer fra Bill Clinton, datoen er 13. september 1993. Med Det Hvide Hus i baggrunden er USA's præsident flankeret af Israels premierminister Yitzhak Rabin og PLOs formand, Yassir Arafat. De to havde længe været dødsfjender. Rabin opfattede Arafat som en brutal terrorist, mens Arafat i Rabin så en morderisk zionist. Nu stod de ansigt til ansigt og rakte tøvede hænderne frem som et tegn på forsoning. Deres håndtryk markerede den symbolske kulmination på den såkaldte Oslofredsproces, som dengang tog verden med overraskelse - og storm.
Hvad var indholdet af denne opsigtsvækkende aftale? Hvem bærer ansvaret for at de løfterige visioner om stabilitet og sameksistens endte i et orgie af terror og drab? Og er der i dag en brugbar erfaring at hente i fredsprocessen for 30 år siden? Det er spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Anders Jerichow, der er journalist og udenrigspolitisk kommentator på Politiken.
Musik: Adi Zukanovic.

"Antizionisme er antisemitisme". Sådan siger den israelsk-amerikanske skuespillerinde og aktivist Noa Tishby om den udvikling hun mener at se i synet på jøder. I disse uger har man på bannere og i slagsange til pro-palæstinensiske demonstrationer også kunne finde det modsatte udtrykt.
Vi kaster i dette andet og sidste program om antisemitismens historie, et blik på 'verdens ældste had' i en mere nær fortid. Hvilke fordomme og stereotyper, har drevet antisemitismen frem og hvordan er de blevet brugt som argument for blandt andet nazismen? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historikerne Sofie Lene Bak og Morten Thing.
Musik: Adi Zukanovic.

"Gas jøderne!'" Sådan råbte en større menneskemængde under en pro-palæstinensisk demonstration i Sydney for nylig. Antisemitismen er desværre atter engang på dagsordenen - i Frankrig advarer præsident Macron således om, at landets jødiske minoritetsbefolkning er særligt udsat for angreb, i Berlin blev en synagoge forsøgt stukket i brand, i Storbritannien melder det jødiske samfund om en massiv stigning af negative ytringer, og i både USA og Kina er der rapporter om en spredning af hadefulde tilkendegivelser vendt imod jøder.
I denne og næste uges udgave af Kampen om historien vil vi forsøge at indkredse nogle af de historiske forklaringer på hvorfor antisemitismen - også kaldet 'verdens ældste had' - har eksisteret siden antikken. Hvordan er dette had opstået? Hvilke faktorer næres det af? Hvordan har antisemitismen udviklet sig? Og hvor går skillelinjen mellem på den ene side had til jøder og jødiske symboler, og på den anden side, kritik af Staten Israel? Det taler Adam Holm med historikerne Sofie Lene Bak og Morten Thing om.
Musik: Adi Zukanovic.

"Det er en svær tid for Sverige. En 25-årig kvinde gik i seng i aftes på en helt almindelig aften, men hun vågnede aldrig igen. I morges døde hun i en eksplosion i Uppsala." For et par uger siden tonede Sveriges borgerlige statsminister, Ulf Kristersson, frem på nationalt fjernsyn i bedste sendetid med disse dystre ord. Han erklærede også at man i nyere svensk historie aldrig har oplevet noget lignende. De seneste års bandekrig i Sverige har givet landet en uønsket Europarekord i antal skuddræbte og bombeeksplosioner. Der er bydele i de større svenske byer, hvor politiet for længst har opgivet at patruljere. Staten har mistet sit voldsmonopol og det understreger at det gamle socialdemokratiske ideal om 'Folkhemmet' slår gevaldige sprækker.
Hvordan er Sverige, som af landsfaderen, socialdemokraten Tage Erlander blev døbt "verdens mest retfærdige land" kommet så vidt? Og hvordan forstår svenskerne deres egen historiske udvikling fra humanistisk stormagt til krigstilstande i gaderne? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Skandinavienkorrespondent for Kristeligt Dagblad Johan Varning Bendtsen.
Musik: Adi Zukanovic.