1 hr 16 min

Katten i Sækken #121 - December 2023 Katten i Sækken

    • Music Interviews

Så blev det vinter i Danmark! Det er hundekoldt, og vi længes efter de lange lyse sommernætter. MEN fortvivl ikke for i den næste gode times tid har vi massere af nyheder, reportage og ikke mindst fremragende musik på programmet, og hvis det ikke kan skrue op for lyset, varmen og det gode humør, så ved jeg næsten ikke hvad der kan.
Vi har bl.a. talt med en veteran på den danske folkemusikscene, violinist Harald Haugaard, som sammen med hustruen Helene Blum og gode venner og kollegaer har udgivet albummet Den store sommer. Men hvad ønsker man sig for sådan et helt nyt album – det er jo en slags lille barn man har sat i verden dér: Hør Harald Haugaard fortælle om hans særlige håb og ønsker for det ny album lidt senere her i podcasten.
Den 20. november afholdtes en aftenkoncert på Musikhuset Metronomen på Frederiksberg under overskriften En helt særlig koncert med dansk folkemusik. Her skabte 20 markante omend meget forskellige folkemusikere en fantastisk aften til fordel for medieplatformen RadioFolk.dk. Vi var selvfølgelig med til koncerten og bringer nogle af højdepunkterne fra en fuldstændig udsolgt aften.
For nogle dage siden mødtes jeg med den danske sanger og sangskriver Ida Wenøe, som er aktuel med albummet Undersea. Albummet er skrevet og indspillet i et stormomsust og ensomt beliggende sommerhus på den jyske vestkyst for nøjagtigt et år siden, og er i den grad lavet i samklang med den natur som i forvejen betyder meget i Wenøes arbejde som sangskriver. Vi mødtes midt i København og søgte ly for regn og blæst i Torvehallerne, hvor vi fik en snak om det ny album, og om sangen Mourning Time. Få historien lige om lidt her i podcasten!
Og så har vi ydermere et interview med den fynske vokalist og sangskriver Lene Høst som midt i november modtog en DMA Roots statuette i kategorien Årets Danske Roots Komponist. Det var hende du hørte lige i starten af podcasten her.
Vi fik en snak med Lene og hendes kollegaer i vokalkvartetten HØST på Tønder Festival i august – altså adskillige måneder før hun modtog sin DMA Award. Få historien om bandet og hør dem synge traditionel dansk dansemusik sidst i udsendelsen.
Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.