1 hr 9 min

Katten i Sækken #123 - Januar 2024 Katten i Sækken

    • Music Interviews

Det er ganske vist ikke kyndelmisse endnu, men koldt det er det, og vi savner den danske sommer.
Heldigvis er det ved at være festivaltid, og vi kan komme ud og høre musik på bl.a. Strib Vinterfestival som løber af stablen på Strib Skole i dagene 8. – 11- februar, og på Folk & Fæstival som afholdes på spillesteder i Esbjerg fra torsdag d. 1. februar til og med lørdag d. 3. februar. 
Jeg har haft en snak med festivalleder Casper Mikkelsen som fortæller om Folk & Fæstival’s helt særlige udfordringer i år, om løsningen som på en måde lå lige for, og om nogle af de koncerter som han glæder sig særligt meget til.
Jeg har også talt med Laura Holm Skyum som er studerende på Syddansk Musikkonservatoriums folkemusiklinje, også kendt som Folkekons. Hun fortæller om den danmarksturné som Folkekons begiver sig ud på i dagene 15. til 21. januar, om hvordan hun og hendes medstuderende har sammensat deres koncertprogram, og om hvordan spillestederne tog imod hende da hun begyndte at kontakte dem for at få dem til at hyre Folkekonsbandet.
Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér. 
Og så skal jeg lige huske at sige at vi selvfølgelig præsenterer masser af nyheder og fantastisk musik fra den danske folkemusikscene som den udfolder sig i vores vinterkolde land, her i løbet af den næste gode times tid.  