Kongerækken hos Politiken Historie Politiken Podcast

Enorme mængder kunst blev købt eller stjålet i de europæiske kolonier, en problemstilling, der vækker stærke følelser i dag. Men mennesket har altid taget kunstgenstande fra hinanden. Så skal man begynde at levere genstande tilbage? Diskussionen trækker tråde også til vores eget hjemland.
Europæiske kunstneres optagethed af de fremmede kulturer er også genstand for debat. En maler som Nolde kritiserede for eksempel den tyske kolonisering af fremmede områder, men endte senere med at støtte det nazistiske regime. Så kan vi godt i dag beundre Noldes kunst uden at hylde hans holdninger?
Dette er sidste afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.
Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

Omkring år 1900 opstod begrebet fritid for alvor – men uden de underholdningsmuligheder vi kender i dag såsom radio, film og tv. I stedet tog man ud til dans på kabaret, i teatret, til sport eller i zoologisk have. Eller til menneskeudstilling, en af periodens virkelig populære tiltag.
De udstillede mennesker fra kolonierne boede i oprindelige landsbyer og gik i indfødt tøj. Men myndighederne blev snart nervøse ved historier om seksuel kontakt mellem de udstillede og de besøgende. Så snart rejste gennemprofessionelle trupper Tyskland tynd, så man ikke fik blandet menneskeracerne sammen.
Efter Tysklands nederlag i 1919 blev det tyske Rhinland besat, bl.a. af franske kolonisoldater fra Senegal. Pludselig var den hvide mand underlagt den sorte, hvilket gav anledning til massiv frustration i højreorienterede kredse, der anså ydmygelsen for at være en del af et jødisk komplot.
Dette er det fjerde ud af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.
Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

De vidtstrakte områder, tyskerne pludselig blev herrer over, var beboet af mange forskellige folkeslag. I Tysk Sydvestafrika (vore dages Namibia) havde San-folket levet som jægersamlerfolk i op mod 30.000 år. Omvendt havde indbyggerne i Tysk Østafrika (Tanzania) en udpræget maritim levevis med århundredgamle handelsbånd til andre dele af verden.
Omvendt havde Papua New Guinea både været kendt af europæerne siden 1500-tallet men i høj grad bevaret deres oprindelige levevis. Det blev udfordret af tyskernes hårdhændede fremfærd i begyndelsen af 1900-tallet, hvilket maleren Emil Nolde oplevede på sin rejse i 1913-14.
Dette er tredje af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.
Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

Ved en konference i Berlin i 1884/85 aftalte de europæiske stormagter at dele Afrika op mellem sig, et kontinent hvis indre stort set ikke var blevet udforsket af europæerne. Det var især private firmaer og personer (såsom englænderen Henry Morton Stanley og tyskeren Carl Peters), der var frontløbere for en egentlig statslig kolonisering, både i Afrika og Asien.
De økonomiske gevinster ved kolonierne var ofte ret begrænsede for staterne, der kastede sig ud i kapløbet af både indenrigspolitiske årsager og af frygt for at tabe terræn til konkurrerende stater.
I samme periode rejste en hård kritik af imperialismen sig så småt, da man fandt ud af de uhyrligheder europæiske kolonimagter begik i Afrika. Her stod tyskerne ikke tilbage for andre lande med egentlige folkedrab på oprindelige befolkninger. Et uhyggeligt varsel om, hvad der senere skulle følge i det 20. århundrede.
Dette er andet af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.
Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

Det kejserlige Tyskland fik efter sin fødsel 1871 appetit på kolonier i både Afrika og Asien. Det kortvarige kolonieventyr sluttede med Tysklands nederlag i Første Verdenskrig, men det fik enorm betydning for populærkulturen i Tyskland såvel som for kendte malere som Emil Nolde og Ernst Ludwig Kirchner.
Lyt med, når Politiken Histories podcast Kongerækken i fem afsnit diskuterer racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.
I seriens første afsnit kredser vi om Tyskland som ny kolonihaver. Inden 1871 var ’Tyskland’ et kludetæppe af konkurrerende små og store stater i hjertet af Europa. Magtpolitisk havde tyskerne kun begrænsede ting at sige, men kulturelt havde man høje tanker om sig selv.
Lande som Frankrig og Storbritannien viste flaget over hele verden. Tyskerne derimod kunne ikke prale af et stort kolonirige, men de var stadig interesserede i fjerne egne, især inspireret af naturforskeren Alexander von Humboldts rejser over hele verden.
I den tyske museumsverden havde man også fået øjnene op for de fremmede kulturers kunstneriske potentiale. Store etnografiske samlinger med forskellige eksotiske kunstgenstande, skød derfor op og voksede eksplosivt i årene frem mod 1871. Her fik almindelige mennesker såvel som kunstnere øjnene op for fremmedartede kulturers formåen.
Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

I 1960 blev TV-signalet landsdækkende i Danmark efter at have taget USA med storm i de foregående år. Avisen så sig endnu engang truet – især af fjernsynets evne til at snuppe annoncekronerne fra avissiderne. Med TV2’s oprettelse blev DR’s monopol brudt, men det var kun det første skridt i retning af en total omdannelse af mediebilledet.
Med internettets gennembrud i 90’erne opstod de første sociale medier, der i udgangspunktet nedbrød hierarkiet mellem skaber og bruger. I dag er spørgsmålet dog om tech-giganternes monopol har skabt øget demokratisk deltagelse, eller om de forvrænger den samfundsmæssige debat.
Dette er sidste afsnit af Kongerækken hos Politiken Histories nye serie om mediernes kulturhistorie.