97 episodes

Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.

Kulturen på P1 DR

    • Society & Culture

Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.

    Kulturen på P1

    Kulturen på P1

    Kunst og arkitektur på afveje: Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels kritiseres i internationale medier for at lave store projekter i lande, hvor stråleglansen fra den fantastiske arkitektur skinner på diktatorer og homofober. Nu udsætter den danske kunstnergruppe Superflex sig for lignende kritik med en udstilling i Saudi Arabien - et land, der er kendt for kvindeundertrykkelse, et lemfældigt forhold til menneskerettigheder og som er under mistanke for at have bestilt et mord på en systemkritisk journalist. Kulturen på P1 taler med Superflex om det kontroversielle projekt.
    Alene med mikrofonen i to årtier: I over 20 år har Sebastian Dorset gjort sit bedste for at være sjov. Nu er han igen på vej landet rundt for at få folk til at grine, alene på scenen med en mikrofon - men det, de ler af, har ændret sig gennem årene. Mød manden, der takkede nej til et job som styrmand for satiren på den kommende Radio Loud, i Kulturen på P1.
    Ligestilling på nattehimlen: Kvindelige kunstnere er i undertal på gallerier, musikscener og biograflærreder, men når nattemørkeflænsende laserstråler og farvestrålende lys-skulpturer dekorerer himlen i vintermånederne, er der stor sandsynlighed for, at værket er skabt af en kvinde. Kulturen på P1 ser på en kunstform, hvor mændene ikke længere er i overtal.
    En berømt men træls gæst: Både H. C. Andersen og Charles Dickens var i fint selskab, når de var sammen - som de var i 1857, hvor den danske eventyrdigter aflagde den britiske forfatter et fem uger langt besøg. Andersen var begejstret, men breve dokumenterer, at begejstringen langtfra var gensidig. Kulturen på P1 ser nærmere på et besøg, der trak ud - og ud - og ud - og på et nyt teaterstykke, der handler om mødet mellem de to giganter.
    Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

    • 1 hr 54 min
    Kulturen på P1

    Kulturen på P1

    Bjarke Ingels i international shitstorm: Den danske stjernearkitekt er havnet i et stormvejr af kritik, fordi han måske skal arbejde sammen med Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro. Må arkitekter arbejde i lande, hvor minoriteter bliver undertrykt og pengene lugter af korruption? Og hvor går grænsen?
    Forbudte bøger på Amazon: Ambitionen var, at alle bøger skulle være tilgængelige for alle, men nu er verdens største boghandel, Amazon, begyndt at fjerne titler fra deres onlinekatalog. Der er ikke blevet offentliggjort en liste med bandlyste bøger, men vi ved, at det bl.a. andet handler om nazilitteratur og bøger med racistisk indhold. Vi laver vores egen liste med forbudte bøger i Kulturen på P1 i dag.
    Dansk Kulturinstituts nye linje: Danmark har seks faste kulturinstitutter rundt i verden, men snart lukker det polske institut, og så åbner et nyt i Ukraine. Hvorfor? Det kan du få svar på, når direktøren for Dansk Kulturinstitut er gæst i studiet i dag.
    I Kulturen på P1 i dag kan man også komme med på besøg i det nye Frihedsmuseum, høre Suzanne Brøgger fortælle om Louise Nevelson og så kigger vi på ugens bestsellerlister, som er domineret af kvindelige forfattere.
    Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

    • 1 hr 54 min
    Kulturen på P1

    Kulturen på P1

    Danske film udelukket fra festival: Danmarks eneste børnefilmsfestival Buster har afvist at vise danskproducerede film om børn i blandt andet Kina og Aserbajdsjan. Begrundelse: Film om udenlandske børn skal være lavet af filmfolk fra børnenes eget land. Legitimt eksperiment eller misforstået politisk korrekthed? Kulturen på P1 taler med en ekskluderet filmproducer, folk i branchen og filmfestivalens programchef.
    Oprør i danseverdenen: Arbejd fem dage på mindst fuld tid og få 3000 kroner for det. Dét jobtilbud blev dråben, der fik bægeret til at flyde over - og en gruppe dansere til at samle sig på Facebook i et fælles opråb mod underbetaling. Kulturen på P1 ser på en branche, hvor hårdt arbejde til lav eller ingen løn snarere er reglen end undtagelsen.
    Kultur-blæksprutte bag mikrofonen: Han er hér, der og allevegne, han trækker i tråde, arrangerer events, prisoverrækkelser og debatter - og frem for alt brænder han for alt, der lugter af kultur. Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation, er dagens portrætgæst i Kulturen på P1.
    Genforening eller splittelse: For 100 år siden blev Sønderjylland stemt hjem til Danmark, og resten er historie... men måske lige så meget en historie om opsplitning, som om genforening. Kulturen på P1 taler med en grænseforsker, der har et særligt blik for gamle grænse-sår, der endnu ikke er lægt.
    Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

    • 1 hr 54 min
    Kulturen på P1

    Kulturen på P1

    En røvet datter vender tilbage: Det var den 10. februar 1920, at sønderjyderne stemte sig hjem til Danmark. I 'Kulturen på P1' i dag kan du komme tæt på datidens vælgere, når vi ser nærmere på de 100 år gamle valgplakater. Vi sender også første afsnit af en ny reportageserie fra grænselandet anno 2020, og så sender vi live fra Tøndergade i København, som skiftede navn i 1920 i forbindelse med Genforeningen.
    Kinesisk kulturliv under virusudbrud: Filmfestival udskudt. Kunstmesse lukket. Dansk bogudgivelse aflyst. Kulturlivet i Kina er udfordret af udbruddet af Coronavirus. Direktøren for Det Danske Kulturinstitut reporterer direkte fra Beijing.
    Højreekstremister hverver medlemmer via populære computerspil: Anders Breivik bliver hyldet som "vores frelser" samtidig med, at der bliver spredt had mod jøder og sorte. Højreekstremister i Sverige udbreder nazistisk propaganda via online computerspil. Men hvordan ser det ud i Danmark? Det forsøger vi at finde svar på i dagens program.
    Værter: Jesper Dein og Karen Secher.

    • 1 hr 54 min
    Kulturen på P1

    Kulturen på P1

    Kulturkronerne er ulige fordelt: Der er mange hundrede kroner pr. borger til forskel på, hvor meget landets kommuner giver i tilskud til den lokale kultur og biblioteker, og gavmildheden hænger ikke nødvendigvis sammen med hvilke kommuner, der er rige og hvilke, der er fattige. Kulturen på P1 går bag om tallene i den årlige kommunale kulturstatistik.
    Danske musikmagere sejrer i Sverige: Når Sverige stiller op til årets Eurovision Song Contest i maj, er der en vis sandsynlighed for, at der vil være to danske navne på rulleteksten. 23-årige Karl-Frederik Reichhardt, medforfatter til sangen "Take a chance", der vandt første runde af det svenske Grand Prix, lægger vejen forbi Kulturen på P1's studie.
    Et anderledes kig på Kina: Mens stort set alle medier for tiden forbinder Kina med corona-virus og forsøg på indblanding i dansk ytringsfrihed, fortæller printmagasinet TOFU om en kinesisk fotograf, der fotograferer nøgne kroppe, og om Vesten set fra et asiatisk turistsynspunkt. Kulturen på P1 taler med en redaktør fra et medie, der ser på Kina med andre øjne end de fleste.
    Arkæologi med droner: Danmark er et meget overskueligt land - alligevel er der områder, der sandsynligvis gemmer på skatte fra fortiden, men som er utilgængelige for arkæologerne. Det skal en sværm af droner lave om på: Kulturen på P1 ser på højtflyvende planer om arkæologi fra fugleperspektiv.
    Værter: Karen Secher og Tore Leifer.

    • 1 hr 53 min
    Kulturen på P1

    Kulturen på P1

    Skiltestrid i grænseland - I dag har man kunnet høre om en skiltestrid i Sønderjylland, hvor det tyske mindretal vil have to-sprogede byskilte men ikke får lov. Under skiltestriden lurer flere modsætninger eller bare forskelligheder - for tyskerne i Danmark og danskerne i Tyskland. Vi ser på forskellene på begge sider af grænsen i dag.
    Kigge Hvid - Hvordan får man kunst, bæredygtighed og bæredygtigt design på danskernes og ikke mindst erhvervslivets dagsorden? Den udfordring er daglig for Kigge Hvid, der for 19 år siden grundlagde INDEX: Design to improve Life. I dag står organisationen bag verdens største pris for bæredygtigt design og innovation. I dag gæster hun Kulturen på P1 og fortæller om sin passion for bæredygtighed.
    Børn og sex - På kvindemuseet i Aarhus åbner i næste uge en udstilling: "Barnestreger - køn & seksualitet i børns tegninger". Den bygger på Jakob Rosendals forskning i området, og det er også ham der står bag udstillingen. Men hvad kan vi få ud af sådan en udstilling - og skal vi overhovedet gøre et offentligt nummer ud af børns forhold til seksualitet?
    Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

    • 1 hr 54 min

Customer Reviews

Den taknemlige ,

✨✨

Dejligt program!

Drinebanden ,

Ikke godt

Det er kedeligt fra start til slut

Top Podcasts In Society & Culture

Listeners Also Subscribed To

More by DR