Manden de kaldte Sonja MDKS

Så er det blevet tid til sæsonens sidste afsnit. I dag er Jonas og Flemming i gang med at mixe det nye nummer, Sorgfri og Tornkvist, og vi får et meget direkte kig ind i troldmandens værksted, hvor der lægges en sidste, elegant hånd på det kunstværk, der er Jonas’ sang. Man kan måske sige, at Flemming som producer er en slags maler, der maler med den fine fine pensel, som er Jonas og hans musik. Omvendt lærer Jonas faktisk Flemming noget om, hvor meget nærvær en stemme egentlig kan bære. Et hint: Det er et lille stykke over 6. Og så bliver det hele lige pludselig lidt mere interessant end bare interessant, for Flemming har nemlig haft en snak med Poul Krebs, og Poul er kommet med et overraskende, ja nærmeste chokerende tilbud. Banen er i hvert fald kridtet grundigt op for sæson tre …

Jonas har taget Flemming på ordet og er taget ud til Matilda for at lokke hende til at skrive en svensk tekst, så han slipper for selv at skrive noget på dansk. Klokken har næsten passeret 12, så der er rødvin på bordet og kärnkraftverker i luften, og Matilda har til en afveksling taget tøj på. Både vinen og ordene flyder og det lykkes faktisk for hende at få stykket en svensk tekst sammen i løbet af ca. et halvt minut – hvilket må siges at være noget mere effektivt end Jonas’ danske, som han har danset rundt om i ugevis uden rigtigt at nå i mål. Men pludselig fisker Matilda fløjten frem og begynder at puste løs til Jonas’ noget overraskede begejstring, og så er der også noget med noget meget meget tykt ler, som hun bruger til noget helkropsoplevelse. Ugens spørgsmål er i øvrigt, om man overhovedet kan sætte lighedstegn mellem mouserende rødvin og hedevin. Hvad det så end er.  Nåja, og hvem er Tornkvist og er han virkelig sorgfri?

Ungerne hjemme hos Flemming har gjort ham opmærksom på, at podcasten ikke er til at finde overhovedet, og at det måske kan være derfor, der ikke er mere end 50-60 ugentlige lyttere. Men hverken han eller Jonas har det fjerneste begreb om hvordan SoMe-medierne fungerer – Flemming er ganske vist både på Facebook og iMessage – så de vælger at alliere sig med Sara, en ung og temmeligt brun pige. Sara er nemlig ved at starte sig eget SoMe-mediebureau op igen efter en rigtig god sabatårs-rejse til Sydamerika. Spørgsmålet er så bare, om Jonas er den rette til at lave dansevideoer til TikTok eller om det er smartere med den noget længere lyrics-videoform, hvor man lige sætter noget tekst på et foto. Hvis man vil have fat på de unge. Som man jo vil.

I dag hører vi igen om Jonas’ spirituelle mentor, Rusty, der bor i en campingvogn langt ude i skoven – selvom han viser sig at have en helt anden baggrund. Jonas fortæller om, hvordan han med Rustys hjælp har fået trænet sin dødsangst væk, men Flemming er en lille smule bekymret over metoderne. De forekommer simpelthen ikke sikre, og Jonas virker heller ikke til at have helt styr på baggrunden. Så derfor beslutter de sig for at ringe til Rusty, for at få en entydig forklaring på, hvorfor det er hensigtsmæssigt at holde en pude over hovedet på hinanden, og på hvordan New Age-spiritualisme hænger sammen med SAS. Det viser sig heldigvis, at Rusty har reflekteret sig frem til svar på alle spørgsmålene og mere til. Klart, tydeligt, præcist og ind til benet. Nåja, og så er der nogen, der har sagt, at de synes podcasten er meget langsom. Men det er vores hovedpersoner enige om, ikke er et problem. Overhovedet.

Jonas er løbet helt tør for tekster. Han mener selv, det er fordi hans sangskrivningsniveau altid har været afsindigt højt, men bliver dog noget nervøs, da Flemming nævner, at han lige har snakket med Poul Krebs. Det viser sig nemlig, at Flemming næsten har været med til at lave den der med kæresterne. På månen. Men Jonas har også gode nyheder. Hans skarpe forhandlinger for et par uger siden har givet pote, aftalen med pladeselskabsmanden Kesse er faldet på plads, og det er faktisk endt med en egentlig pladekontrakt. Eller i hvert fald en slags pladekontrakt, som både levner plads til udvikling og kreativitet. Og så følger der en solid pose penge med, hele 5000 kr er det blevet til. Spørgsmålet er bare, om det er et problem, at han er helt tørlagt på tekst-siden, eller om tiden i virkeligheden er moden til en egentlig instrumentalplade fra Jonas’ hånd. I hvert fald bliver der lige lindet lidt på låget – vi får et kort glimt af den næste sang fra den kommende plade!

Så er det igen blevet tid til at vores to helte sender en rigtig podcast ud i æteren. Denne gang har Flemming ikke lige fået sendt spørgsmålene til Jonas på forhånd, men det går nok, for emnet er noget så ufarligt som køn i musikbranchen. Der er nemlig kommet et lytterspørgsmål omkring Jonas’ brug af navnet Sonja. Der opstår en smule uenighed omkring definitioner, og det ender med et telefonopkald til en af de helt store kønsforræddere i det danske musik- og kulturliv, Henrik Marstal, som med få, velvalgte ord heldigvis får sat tingene på plads og i relief. Et par spørgsmål står dog stadig ubesvaret hen: Er Frejaklubben et godt bandnavn? Er ibens? Skal man virkelig være med på lidt af hvert som up and coming pige i musikbranchen? Og hvor mange køn er der egentlig derude?