Maries Rum - om tro og eksistens Folkekirken i Næstved Provsti

ULLA VEJBY - Skuespiller på badehotellet: Slip kontrollen og en portion af ærgerrigheden og ambitionerne - og lad i stedet sanserne fylde mere. Det er for skuespiller Ulla Vejby en væsentlig livsforandrende erfaring, hun har gjort sig.
Et ophold på en teaterhøjskole gjorde det klart for hende, at ambitioner og ærgerrighed i virkeligheden også stod i vejen for at blive bedre som skuespiller. 
Sognepræst Esben Rom Ejsbøl Christensen fra Fensmark Kirke, er ny præst i Maries Rum. Han har en fortid som konstabel i forsvaret og genkender i mange af livets forhold vores behov for at give slip - men også i det helt konkrete som soldat. - Altså helt lavpraktisk. Hvis du ligger og skyder med en riffel og spænder for meget op, så rammer du ved siden af, siger Esben Christensen, der tidligere har været udsendt til Afghanistan med Livgarden.  

METTE HORN - om sin interesse for den alternative verden, som hun i virkeligheden altid har haft interesse for. Men hun savner et mere fast ståsted. - Nu har jeg meldt mig til et meditationskursus. Det er noget med chakraer, og så er jeg i gang med det, fortæller hun og lader samtidig forstå, at hun savner fællesskabet.  
- Se, det er det. For det er sgu også lidt kedeligt, altså. Så sidder jeg der og kan ikke finde ud af at meditere og tænker: Hvad er det, de gør? Hvad er det, jeg skal opleve? Kunne jeg ikke lige så godt gå ind i en kirke og sidde at synge eller være sammen med nogen, der gør noget sammen med nogen?   

PAPRIKA STEEN - Sådan lyder skuespillerens eget mantra, som hun bruger som en form for livskompas. Det fortæller hun i denne episode af Maries Rum.
- Jeg har en automatreaktion i mig, der siger, at hvis der er noget, jeg ikke kan klare, ikke kan mærke eller bliver bange for at mærke, så kører jeg bare videre med 120 i timen. Og fordi jeg ind i mellem ikke kan mærke mig selv, så kan jeg spørge mig selv: Overlever du nu, Paprika? Eller lever du?
Den sondring mellem at leve og overleve genkender Anna Helleberg Kluge i sin rolle som præst, fortæller hun i programmet. - Det er egentlig meget af det, jeg prøver som præst. At give folk mod til at leve i stedet for blot at overleve. Jeg tror, at i alt for mange procent af vores liv, der overlever vi. I for få procent af livet lever vi. For mange af os ikke tør være tilstede i den meget store glæde eller meget store sorg, siger Anna Helleberg Kluge. 

Jesper Grønkjær - Eventyren, forfatteren og tryllekunstneren Jesper Grønkjær fortæller i denne episode af Maries Rum om et menneskeligt møde, der forandrede hans syn på ondskab. Han havde, med en lokal præsts mellemkomst i Honduras, fået sat et møde i stand med en kvinde, der havde begået omkring 400 drab. 
Kvinden var en frygtet bandeleder, som gik med tilnavnet "Hundjævlen".
Hun kom hen imod mig. Vi kiggede hinanden i øjnene. Så gav hun mig et kindkys, fortæller Jesper Grønkjær og tilføjer, at det næste, der skete, overraskede ham dybt.  For der stod mad på bordet foran dem. De satte sig. Og så siger "Hundjævlen": Skal vi ikke lige bede bordbøn først?

THOMAS BO LARSEN - Den tro har jeg med mig hver eneste dag. I 30 år af mit liv anede jeg bare ikke, hvad det var.  Sådan siger skuespiller Thomas Bo Larsen, gæst i denne episode af Maries Rum.
 60-årige Thomas Bo Larsen refererer til den del af sit liv, hvor alkohol og stoffer dominerede hans liv.  - Jeg var styret af noget dæmonisk, som er afhængighed. Der handlede det kun om det. Der har du ikke plads til noget, der er større end dig selv. 

SYLVESTER LARSEN - Det spørgsmål fyldte hos musikeren, da lægen konkluderede på sædprøven: - Sandsynligheden for at din kæreste bliver naturligt gravid er nærmest ikke-eksisterende. 
Sylvester Larsen er søn af den folkekære sanger Kim Larsen. Men nu opstod der med lægens ord en risiko for, at han ikke selv ville være i stand til at give det videre, som han havde fået med fra sine forældre.  - Det var et chok for mig. Det var et tab for mig som menneske, hvis ikke jeg kunne reproducere mig selv, fortæller Sylvester Larsen, der husker alle de spørgsmål af eksistentiel karakter, der pludselig meldte sig. - Jeg tænkte, hvad er det så, jeg skal gøre som menneske? Til hvem skal jeg give det videre, jeg har lært? Er det overhovedet interessant for mig at blive ved med at lave musik?