
37 episodes

MELLEM OS MELLEM OS
-
- Society & Culture
-
-
4.9 • 72 Ratings
-
MELLEM OS er en samtalepodcast af veninderne Mariam Hassanain og Duygu Cakir.
Her giver de et ærligt og intimt billede af at være ung kvinde i nutidens Danmark. De vil snakke om livet, frygten, kærligheden og det at vokse op som et barn af flere kulturer.
Hver anden uge tager de fat i et emne, der berører deres eget liv i et forsøg på at bryde med tabuer, normer og fordomme.
-
#35 EN SNAK OM SEKSUELT OVERGREB MED BURCU EBRU HABIBI
Burcu er en ægte tabu bryder!
I dagens afsnit har vi haft fornøjelsen af, at have hende inde til en lærerig, ærlig, men også sårbar snak.
Burcu har været udsat for seksuelt overgreb i hendes barndom, og det har hun valgt ikke skal være en hemmelighed mere! Hun har udgivet digtsamlingen, "Alt det et suk ikke fortæller",
som fortæller om overgreb, smerte, genrejsning, kærlighed og meget mere - som skal hjælpe andre med at bryde deres tabuer.
Burcu er faglig, personlig og autentisk i vores samtale, og vi kan ikke andet end at være stolte over Burcu, der snakker med os om hendes oplevelser.
Tag godt imod afsnittet -
#34 DEN NYDANSKE KVINDE KAMP MED GEETI AMIRI
Efter en lang sommerferie med fest og farver i Marokko, er vi endelig tilbage!
Vi ved i venter spændt på at høre om de mange festligheder. Det kommer, det lover vi.
MEN i dette afsnit har vi en særlig gæst med, nemlig den omdiskuterede debattør, forfatter og lærer, Geeti Amiri.
Vi kommer godt omkring, når vi snakker om, kvindekamp, dating og vrede, hvor vi får lov til at høre en mere nuanceret side af Geeti. Tag godt imod afsnittet❤️ -
#33 BABY I MELLEM OS
Efter en pause fra mikrofonerne, som var tiltrængt for os begge, er vi igen tilbage i dine øre! Vi har savnet at sidde bag mikrofonerne! I dagens afsnit tager vi en snak om at være veninder, nu hvor der er kommet en baby i mellem os. Samtalen drejer sig også hen imod forældreskab, hvad vi skal til sommer og selvfølgelig hvor sød og dejlig Sami er! God fornøjelse og nyd os i dine øre, for vi udkommer først igen til august. MEN følg med på insta hvor vi vil rapporterer fra den vilde sommerferie vi skal på.
-
#32 THE IMMIGRANT GUILT
“The immigrant guilt” er en følelse vi har svært ved at sætte ord på, men en følelse der har en stor tilstedeværelse i vores liv. Har man forældre og/eller bedsteforældre der i sin tid immigrerede for at give deres børn bedre kår, kan man måske nikke genkendende til fænomenet. Vi har begge ofte følt en skyldfølelse overfor vores forældre, især vores mødre, om at vi ikke er der nok for dem, ikke har taget de valg de vil have vi tager, eller ikke er mere tilgængelige end hvad vi er. Deltag gerne i samtalen og fortæl os, hvordan du oplever ”the immigrant guilt”, vi tror på, at delingerne gør os klogere på fænomenet, og at vi stille kan slippe skyldfølelsen når vi deler ud af erfaringer sammen.
-
#31 SAMI ER KOMMET TIL VERDEN
Hurra, Sami er endelig kommet til verden! Og Mariam er endelig tilbage efter en mildt sagt hård fødsel. I dagens afsnit er Mariams mand, Frederik, inviteret med i “studiet” for sammen at fortælle om fødslen og det at være partner i en så intens situation. Det var en sej og lang kamp for Mariam, da hun udvikler svangerskabsforgiftning og migræne, men også en intens og surrealistisk oplevelse for Frederik, da han ender med at skulle være alene med Sami i de første 10 timer efter han er født. Tag godt imod afsnittet og husk på at der er lige så mange fødselsberetninger som der er mennesker.
-
#30 NÅR KROPPEN SIGER STOP
Årets sidste afsnit er i godt selskab med Julie Raun, men denne gang uden den anden halvdel af MELLEM OS, nemlig Mariam - da Mariam har født og er på barsel indtil januar.
Dagens emne er nutidens vigtigste emne; mental helbred. For hvad sker der når kroppen ikke kan mere og siger stop!?
I dagens anledning har Duygu inviteret vores gode veninde Julie til en snak om at have angst. Julie giver os et indblik i hvordan hendes liv har forandret sig efter at hendes krop en dag sagde fra overfor de mange forventninger, bekymringer og stress symptomer, som hun ikke altid forstod hvor kom fra. Også Duygu har mærket kroppens begrænsninger, da hun sidste forår begyndte med at få stress symptomer, der gik ud over hendes fysiske og psykiske helbred.
Begge taler fra et ærligt og sårbart sted, når de i dagens afsnit giver et ærligt indblik i hvad deres mentale underskud har betydet for dem.
Customer Reviews
Fantastisk podcast! 🌟🌟🌟🌟🌟
Elsker at lytte med! I er så skønne, autentiske og inspirerende ❤️❤️
Lytværdigt
Mine søndage bliver altid en tand bedre når jeg har Mariam og Duygu i ørene! Dejlige kvinder med gode refleksioner og sjove anekdoter om deres hverdagsliv 👏🏽Selvom jeg er lidt ældre, lærer jeg noget og ser mig selv i de to kvinder ❤️
Taler til mig
Jeg kan identificere mig selv med emnerne der drøftes og elsker, at det er den brune danske kvinde der taler til den brune danske kvinde. Keep it coming.