14 episodes

I MORatorium undersøger vi, Eva, Karen og Thea, hvad det vil sige at blive til som mor.

I MORatorium er der ingen eksperter, gode råd eller quick fixes. Vi leder ikke efter svar, forklaringer eller generaliseringer. Tværtimod så er der i MORatorium plads til forskelligheder, tvetydigheder, ambivalens og modsætninger. Udgangspunktet er os selv og vores egne erfaringer. Vi er optagede af alle de forskellige måder hvorpå, man kan blive til som og være mor.

Derfor kan du høre to typer af afsnit. Den ene type afsnit er en morfortælling, hvor en mor deler sin fortælling, om det at blive mor. De første tre morfortællinger er vores egne: Theas, Evas og Karens. Har du lyst til at dele din morfortælling, så kontakt os via MORatorium Podcast eller moratoriumpodcast@gmail.com.

Den anden type er et temaafsnit, hvor vi med udgangspunkt i vores egne fortællinger og i andres morfremstillinger (fx litteratur og kunst) prøver at komme lidt dybere ind i samtalen om at blive mor. Vi skal bl.a. tale om, hvornår man egentlig bliver mor, og hvorfor vi hele tiden længtes efter en pause, da vi var på barsel. Om hvordan det føles, når man ikke længere selv bestemmer over sin egen krop, hvordan det er at skulle finde sig selv igen efter, man er blevet mor. Hvordan det er, når arbejde pludselig kan føles som luksuriøs frihed. Om hvordan symbiosen med barnet på en og samme tid kan føles kvælende og kærlig.

Velkommen i MORatorium, hvor der ikke er noget rigtigt eller forkert og ikke nogen gode eller dårlige mødre – alle er velkomne!

Følg os på instagram for information om nye afsnit og den litteratur og kunst, vi bruger i podcasten: https://www.instagram.com/moratoriumpodcast/

Hvis du kan lide, hvad du hører, så hjælp os med at nå flere lyttere ved at abonnere, anmelde eller dele podcasten.

Værter: Eva Schimmell Raakjær, Karen Sundtoft Poulsen, Thea Lund Jakobsen.

Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen.

MORatorium Thea Lund Jakobsen, Eva Schimmell Raakjær, Karen Sundtoft Poulsen

    • Education
    • 4.8 • 4 Ratings

    Sæsonafslutning: Det med at give mig selv og min fortælling vægt – det har sin egen magi. Pludselig kunne jeg give slip på noget.

    Sæsonafslutning: Det med at give mig selv og min fortælling vægt – det har sin egen magi. Pludselig kunne jeg give slip på noget.

    I dette afsnit af MORatorium er vi alle tre samlet for første gang i Karens køkken, men for sidste gang i denne sæson.

    Vi taler om, hvordan det har været at lave podcasten, og hvilken betydning samtalerne har haft i vores eget liv.

    I dette afsnit kommer vi omkring den stille revolution, betydningen af at blive lyttet til og få sprog for alt det, der var svært at beskrive. Men vi taler også om heling og længslen efter den; om tårer og at tingene nogle gange går lidt langsomt; og om hvordan vi aldrig bliver færdige, fordi der hele tiden dukker nye ting op, som vi må gå i kødet på.

    Vi vender tilbage til nogle af de kulturelle bidrag, som har haft størst betydning undervejs i sæsonen, og nye anbefalinger bliver lagt til. Og til sidst afslutter vi afsnittet med at tale om, hvad vi her på bagkanten af sæsonens mange samtaler om moderskabet, ville have sagt til os selv som nybagte mødre, hvis vi fik muligheden – uden dog at ville konkludere alt for meget, selvfølgelig.

    God fornøjelse!

    I dette afsnit hører du os bl.a. tale om:
    Cecilie Lind (2019). Mit barn. Digt Gyldendal 

    Annegret Soltau (1978). Schwanger I, set på udstillingen Mor! på Louisiana, august 2021 

    Maja Lucas (2016). Mor. En historie om blodet. C&K Forlag 

    Olga Ravn (2020). Mit arbejde, Gyldendal. 

    Guldimund, Små Fingre fra albummet ‘Dem, vi plejede at være’. Asger Nordtorp Pedersen, Søren Buhl Lassen og Nordic Music Society 2021 

    En fangen moder, Stephan Sinding, modelleret 1884, hugget 1887, udstillet på Ny Carlsberg Glyptotek, Moderne Samling 

    Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere. 

    De tre værter er:
    Eva Schimmell Raakjær, psykolog
    Thea Lund Jakobsen, sociolog
    Karen Sundtoft Poulsen, sexolog

    Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen 

    Find out more at https://moratorium.pinecast.co

    This podcast is powered by Pinecast.

    • 58 min
    Morskam: Jeg når aldrig dertil, hvor jeg er stolt af at have gjort mit bedste, for hvilke konsekvenser får det for mit barn, at jeg ikke gjorde det endnu bedre?

    Morskam: Jeg når aldrig dertil, hvor jeg er stolt af at have gjort mit bedste, for hvilke konsekvenser får det for mit barn, at jeg ikke gjorde det endnu bedre?

    I dette afsnit taler vi om morshaming og den skam, vi oplever følger med moderskabet. Vi taler om de forskellige former for skam og shaming: den intentionelle shaming og den, der ikke er med vilje. Den der kommer inde fra os selv som en følge af ikke at leve op til egne forventninger, idealer og principper og den der kommer af omverdenens blik og forestillingen om, hvad de andre tænker.

    Vi kommer omkring skammens følgesvende: Tvivl, usikkerhed, idealer, principper, dårlig samvittighed og utilstrækkelighedsfølelse. Men også om hvordan viden, forskning, gode råd og anbefalinger i virkeligheden kan være med til at fodre skammen.

    Endelig taler vi også om, hvorfor vi selv kommer til at shame, selvom vi aktivt tager afstand fra morshaming.

    God fornøjelse!

    Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.

    I dette afsnit hører du os bl.a. tale om:
    Podcasten Nu snakker vi om det med værterne Morten Svane, Malthe Zimakoff & Daniel Jensen. Afsnit 54, 16. september 2021 “Hvis bedre er muligt er godt ikke godt nok. Om at føle sig forkert selvom man gør alting rigtigt, robuste fællesskaber og tage ansvar for sit liv” med teolog og filosofilærer Christian Hjortkjær

    Christian Hjortkær (2020). Utilstrækkelig. Hvorfor den nye moral gør unge psykisk syge. Klim

    Olga Ravn (2020). Mit arbejde, Gyldendal

    Sara Alfort i Zetland 27. September 2017: Tænk, hvis du faktisk ikke afgør dit barns fremtid.

    De tre værter er:
    Eva Schimmell Raakjær, psykolog
    Thea Lund Jakobsen, sociolog
    Karen Sundtoft Poulsen, sexolog

    Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen

    Find out more at https://moratorium.pinecast.co

    This podcast is powered by Pinecast.

    • 58 min
    Moderskabets følelser: På et øjeblik kan jeg gå fra at være helt fyldt af den der kærlighed til at være helt ødelagt af usikkerhed

    Moderskabets følelser: På et øjeblik kan jeg gå fra at være helt fyldt af den der kærlighed til at være helt ødelagt af usikkerhed

    I dette afsnit taler vi om alle de følelser, der er inde i det der moderskab. Vi taler bl.a. om kærlighed, nærhed, samhørighed, ro, forbundethed og om at høre til. Men vi taler også om skyld, skam, vrede, ensomhed, alenehed, forladthed, usikkerhed, frygt og dårlig samvittighed.

    Vi kommer bl.a. omkring følelsen af ikke at tælle længere, fordi man kun får værdi gennem de funktioner, man har for barnet. Men samtidig om at være så vigtig og valgt af et andet menneske, som vi aldrig har prøvet før.
     
    Men vigtigst af alt, så taler vi om samtidigheden af flere følelser. Om ambivalensen, kompleksiteten, omskifteligheden og tvetydigheden i moderskabets følelsesliv. Og om vigtigheden af at kunne rumme og udtrykke den kompleksitet.
     
    God fornøjelse!
     
    I denne episode hører du bidrag fra:
     
    Dy Plambeck (2019): Til min søster. Gyldendal, s. 42-43
     
    Guldimund Små Fingre fra albummet ‘Dem, vi plejede at være’. Asger Nordtorp Pedersen, Søren Buhl Lassen og Nordic Music Society 2021
     
    Line Jensen n.d. Følelsen
     
    Line Jensen n.d. Peace on earth
     
    Karen Sundtoft Poulsen (2017). Uddrag fra dagbog
     
    Karen Sundtoft Poulsen (2020). Ikke udgivet
     
    Olga Ravn (2020). Mit arbejde, Gyldendal, s. 242
     
    D. W. Winnicott (2019). Familien og den individuelle udvikling. Det sande og det falske. Hans Reitzels Forlag.
     
    Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.
     
    De tre værter er:
    Eva Schimmell Raakjær, psykolog
    Thea Lund Jakobsen, sociolog
    Karen Sundtoft Poulsen, sexolog

    Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen 

    Find out more at https://moratorium.pinecast.co

    This podcast is powered by Pinecast.

    • 1 hr 5 min
    Mors og fars roller del 2: Der er så mange erfaringer knyttet til det at være den, som fødte vores barn, som han aldrig har gjort sig

    Mors og fars roller del 2: Der er så mange erfaringer knyttet til det at være den, som fødte vores barn, som han aldrig har gjort sig

    I dette afsnit af MORatorium kan du høre anden del af vores samtale om mors og fars roller. Vi taler derfra hvor vi slap i sidste tema-afsnit og fortsætter samtale om vores erfaringer med rollefordelingerne og betydningen for vores moderskab.

    Undervejs i samtalen taler vi blandet andet om forskellen på at være den, der får barnet ud af sin egen krop og så den, der står ved siden af. Og at disse forskelle ikke betyder, at der er en værdi- eller nytteforskel. Men måske forskellen i stedet skaber forskellige erfaringsgrundlag, som danner forskellige udgangspunkter for, hvordan mors og fars rolle kan tegnes og hvilke valg, vi kan træffe i vores moderskab.

    Vi taler om ambivalensen mellem på den ene side at blive sat fri, når far tager over og på den anden side at have brug for at få en plads i verden ved at gøre det hele selv.
    God fornøjelse!

    I dette afsnit har du hørt uddrag fra:
    Olga Ravn (2020): Mit arbejde. Gyldendal. S.175.
    Forfatter Maja Lucas interviewet af Tine Byrckel i Information d.20. februar 2016: Historien om en mor, der blev vred på sit barn.
    Karen Sundtoft Poulsen (2020). Ikke udgivet.
    Pia Fris Laneth (2006): Lilys Danmarkshistorie. Gyldendal.

    Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.

    De tre værter er:
    Eva Schimmell Raakjær, psykolog
    Thea Lund Jakobsen, sociolog
    Karen Sundtoft Poulsen, sexolog

    Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen

    Find out more at https://moratorium.pinecast.co

    This podcast is powered by Pinecast.

    • 57 min
    Kiras fortælling: Jeg blev efterladt på den sofa, da fødslen gik i gang, og fandt først mig selv langt senere

    Kiras fortælling: Jeg blev efterladt på den sofa, da fødslen gik i gang, og fandt først mig selv langt senere

    I dette afsnit af MORatorium hører du Kiras fortælling om at blive til som mor.

    Det er fortællingen om at være adopteret fra Sri Lanka og så pludselig selv at være gravid, når ens egen mor aldrig var det. Om en kæmpe stor, gravid mave, der slår alle kurver og gør en jordemoderveninde nervøs. Om en lynfødsel, der starter to mdr for tidligt med et smæld, der stadigvæk giver genlyd.

    Det er fortællingen om bare gerne at ville være “os tre”, når neonatal bliver ens hjem og om at savne sygeplejerske-mostrene, når den skemalagte hverdag tager over derhjemme.

    Det er også historien om grædeture om kap med barnet. Om at opdage, at der er noget, der hedder en “fødselsreaktion” i stedet for “fødselsdepression”, og så er det fortællingen om at komme ud på den anden side med sin partner i hånden og opdage behovet for et sprog for mors fortælling og ikke kun et sprog for barnets.

    Læn dig tilbage, og lad dig for en stund tage med i Kiras fortælling. Her kan du bare give dig selv lov at lytte og være vidne til en kvindes moderskab.

    Følg Kira og hendes familie på instagram: Forældrereaktioner

    Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.

    Vært: Karen Sundtoft Poulsen
    Fortælling af Kira Pumali

    Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen 

    Find out more at https://moratorium.pinecast.co

    This podcast is powered by Pinecast.

    • 1 hr 17 min
    Mors og fars roller del 1: Jeg har ikke lyst til være bestemmeren, det er ikke en rolle jeg trives med

    Mors og fars roller del 1: Jeg har ikke lyst til være bestemmeren, det er ikke en rolle jeg trives med

    I dette afsnit af MORatorium kan du høre første del af vores samtale om mors og fars roller. Vi taler om vores egne erfaringer med rollefordelingerne og de betydninger, de har haft for vores moderskab. Både når det handler om at være den, der har den, selvom man helst er fri; om når man som mor har svært ved ikke at blande sig og om at blive tillagt roller, som man ikke selv kan identificere sig med.

    Undervejs i samtalen kommer vi blandt andet omkring spørgsmålet om fordelingen af opgaver og ansvar hos far og mor. Og vi taler om, hvordan det at skubbe til rollerne kan være forbundet med alt fra en redning og en frihed til et ønske, der bare ikke føles helt så enkel af indfri, som vi nogle gange tror.

    Vi afslutter afsnittet med en ekstra samtale om temaet generelt, men især et enkelt af bidragene. For nogle gange opdager vi først i genlytningen, at der var noget, vi fik brug for at genbesøge, hvis vi skal tage ambitionen om rent faktisk at lytte alvorligt.

    God fornøjelse!

    I denne episode hører du bidrag fra:
    Karen Sundtoft Poulsen (2020a). Ikke udgivet.
    Karen Sundtoft Poulsen (2020b). Ikke udgivet. 

    Følg os på Instagram: MORatorium Podcast og abonner, like, del eller anmeld podcasten og hjælp os med at nå endnu flere lyttere.

    De tre værter er:
    Eva Schimmell Raakjær, psykolog
    Thea Lund Jakobsen, sociolog
    Karen Sundtoft Poulsen, sexolog

    Jingle af Matthias Petri og Karen Sundtoft Poulsen

    Find out more at https://moratorium.pinecast.co

    This podcast is powered by Pinecast.

    • 1 hr 5 min

Customer Reviews

4.8 out of 5
4 Ratings

4 Ratings

Top Podcasts In Education

Lederens Dilemma
Børsen
112 For Din Økonomi
Female Invest
Den Dyriske Time
Alexander Holm og Mathias Bondo Kim
Flugten fra hamsterhjulet
Caroline Johansen
The Mel Robbins Podcast
Mel Robbins
Ramt Af Stjernerne
Kristina Trolle