23 episoder

'Musikkens Rødder' hedder det, og det er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af.

Musikkens Rødder Heartbeats.dk

    • Musikhistorie
    • 4.7 • 7 vurderinger

'Musikkens Rødder' hedder det, og det er en musikarkæologisk podcastserie, der undersøger hvilke rytmer, ord og inspirationskilder, som de store musikfænomener står på skuldrene af.

    'Musikkens Rødder': Verdens største lille instrument

    'Musikkens Rødder': Verdens største lille instrument

    Ukulelen og hawaiiansk musik var et kæmpe hit i 00'erne, altså 1900'erne. Den eneste med bachelor i ukulele i verden hedder Tobias Elof, så selvfølgelig er han gæst i studiet.

    Tracklist:

    Jesse Kalima: ‘E Liliu ‘E (1974)
    Hui Ohana: (jeg ved ikke hvad sangen hedder?????)
    Genoa keawe: Kane’ohe (2001)
    Queen Liliuokalani: Aloha ‘Oe (1878)
    Israel kamakawiwo'ole: Somewhere over the rainbow / What a Wonderful World (1990)
    Tobias Elof: Lazy Sundays (2017)
    James Hill: Song for Cheri (2006)

    • 1 t. 1 min.
    'Musikkens Rødder' om afrobeat: Fra revolution til toppen af hitlisterne

    'Musikkens Rødder' om afrobeat: Fra revolution til toppen af hitlisterne

    Afrikanske rytmer har domineret popmusikken i snart 100 år. I det her afsnit går vi direkte til kilden, og lærer lidt om afrobeat. Om dens moderne version, Afrobeats, og om hvordan Afrika for tiden sniger sig ind over alt i popmusikken.

    Trackliste:

    Manu Dibango - Soul Makoss
    Fela Kuti - Zombie
    Burna Boy - Yé
    Sarkodie featuring Castro - Adona (Remix)
    Drake featuring WizKid & Lyla - One Dance
    Felicia Baby - Don Dada

    • 50 min.
    'Musikkens Rødder': Samba og karneval er blevet et globalt fænomen

    'Musikkens Rødder': Samba og karneval er blevet et globalt fænomen

    I denne episode hører vi om, hvordan sambaen opstod hos slaverne, vandrede til broadway-kvinden med frugter på hovedet og sneg sig ind i et 06' hit fra Black Eyed Peas. Brasilianske Carla Schack tager os i hånden og fortæller om sambaens rejse fra det første karneval i 1780 til hitlisterne i dag.

    Tracklist:

    Martinho da Vila: Pelo Telefone (1973)
    Jorge Ben Jor: Mas que nada (1963)
    Sergio Mendes: Mas que nada (1966)
    Sergio Mendes feat. Black Eyed Peas: Mas que nada (2006)
    Sergio Mendes: Fanfarra (Cabua-Le-Le) (1992)
    Per Vers - Black Power (2005)

    • 56 min.
    ‘Musikkens Rødder’: Hvad er verdensmusik i 2020?

    ‘Musikkens Rødder’: Hvad er verdensmusik i 2020?

    Det er egentlig en virkeligt underlig genrebetegnelse. En ikke-genre. World Music. Vi starter første afsnit af denne sæson af Musikkens Rødder med et helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er verdensmusik?

    Trackliste:

    Huun-Huur-Tu - Fantasy on the Igil
    Blaqbonez - Shut Up
    Altin Gün - Goca Dünya
    47 Soul - Gamar

    Podcasten er sponseret af Tempi

    • 1 t. 3 min.
    ‘Musikkens Rødder': Historien om den optagede lyd

    ‘Musikkens Rødder': Historien om den optagede lyd

    Den indspillede musiks historie



    Denne podcast er optaget i et studie i København. Du lytter sikkert til den på din computer, telefon eller iPad. Det er blevet normalen i dag, hvor Spotify, iTunes, YouTube og talrige andre services har gjort, at musik altid er lige ved hånden – lige meget hvor du er, og hvornår du er der.



    Édouard-Léon Scott De Martinville



    Édouard-Léon Scott De Martinville er det første menneske, der optager lyd. Franskmanden sad og læste om menneskets fysiologi og fik en idé. Fotografiapparatet kunne fange billedet ved at kopiere synet. Derfor måtte en maskine også kunne fange lyden og kopiere hørelsen.



    Den idé bliver til fonoautografen, der kunne visualisere lyd på papir. Den var dog begrænset af ikke at kunne gengive lyden. Det skulle der en amerikaner til at ændre.







    Thomas Edison



    I 1877 begynder den 29-årige Thomas Edison, der senere opfinder el-pæren, arbejdet på en ny teknologi. Den skal kunne optage morsekoder fra telegrafer og lyde fra de tidligste telefoner. Maskinen bliver kaldt fonografen. Den skal vise sig at danne grundlaget for hele den moderne musikindustri.



    For at teste maskinen reciterer han børnedigtet ‘Mary Had A Little Lamb' – på dansk kendt som ‘Mæh, si’r det lille lam'. Til hans store overraskelse kan han høre sig selv gennem fonografen.



    Det her er fuldstændig revolutionerende. For første gang kan mennesket både optage og afspille lyd!



    Fonografen fik for alvor betydning for musikken. Der skulle dog et par trin på udviklingstrappen mere til, før musikindustrien, som vi kender i dag, begyndte at blomstre.







    Emile Berliner og grammofonen



    I Washington har den tysk-fødte opfinder Emile Berliner fået øjnene op for fonografen og Alexander Graham Bells grafofon. Lydkvaliteten på fonografen er dog dårlig og holder kun til én afspilning. Grafofonen er også umulig at masseproducere, fordi hver enkelt optagelse skal foretages på hver enkel cylinder. Hvis det var i dag, ville det svare til, at The Minds of 99 skulle indspille ‘Stjerner På Himlen' 50 gange for at sælge 50 kopier af den sang.



    Gennem mange forskellige eksperimenter blev Berliner klogere: hvis man skiftede cylinderen ud med en disk og sørgede for, at nålene på apparatet bevægede sig fra side til side, og ikke op og ned, så kunne man masseproducere disse diske. Med den tanke og en god omgang knofedt opfandt han grammofonen og en helt ny musikindustri.



    Vinylpladernes indtog



    I New York sker det næste kvantespring i den optagede musiks historie. Her er to teknologi-virksomheder nemlig i gang med et kapløb om at komme på de bedste elektronikopfindelser. Den ene virksomhed hedder RCA – Radio Corporation of America – og den anden er CBS – Columbia Broadcasting System. De er begge i gang med at opfinde teknologiske landvindinger inden for radio og TV.



    Ovre hos Columbia er deres hemmelige våben den excentriske, ungarske opfinder, Peter Carl Goldmark. I 1948 er han igang med at arbejde på en ny slags disk til grammofonen. De ryster i bukserne hos RCA, for Peter Goldmark er ikke en Hr.-hvem-som-helst. Han har nemlig år forinden opfundet farvefjernsynet, som har revolutioneret måden, folk ser TV på. Nu er han altså i fuld gang med at revolutionere måden at lytte til musik på.



    Long-playing disc



    Hans svar bliver LP’en: en long-playing disc. I modsætning til tidligere tiders plade-versioner kan LP’en opbevare helt op til 22 minutters musik på hver side. Den er derudover lavet på vinyl, modsat tidligere tiders shellac. Vejen var hermed banet for album-formatet, som vi kender det i dag.



    RCA var rasende,...

    • 10 min.
    ‘Musikkens Rødder': Højskolesangbogen – bestselleren der definerer os som danskere

    ‘Musikkens Rødder': Højskolesangbogen – bestselleren der definerer os som danskere

    Danmarks bedst sælgende bog er ‘Højskolesangbogen', og den er solgt i mere end 2,8 millioner eksemplarer, siden den blev udgivet første gang i 1894. Bogen er fyldt med sange, der handler om fædreland, natur, kristendom, fællesskab, oplysning og heltemod, mens flere og flere moderne sange også vinder indpas, som årene går.



    Men ved du egentlig, hvordan ‘Højskolesangbogen' har fået så stor betydning for fællessangen i Danmark, og har du styr på hvilke personer og idéer, der ligger til grund for dens succes?



    Manden, der lægger de teoretiske grundsten til højskolebevægelsen, har nærmest ligeså mange titler, som dragedronningen Daenerys Targaryen i ‘Game Of Thrones'. Der er nemlig tale om Nikolai Frederik Severin Grundtvig, som både kan tituleres som forfatter, teolog, digter, filosof, historiker, præst, titulærbiskop, filolog, skolemand, foredragsholder og politiker.



    Grundtvig er selvfølgelig en institution i den danske kultur- og samfundshistorie. Han har med sine salmer været med til at skabe billederne for vort indre øje, når vi tænker på Danmark, men det var specielt hans evne til at holde stærke foredrag, der satte gang i arbejdet med ‘Højskolesangbogen'.



    Den første højskolesangbog



    Her begynder altså den danske fællessangstradition, selvom det nok højst sandsynligt er blevet dyrket andre steder. Men sangen, og det at være fælles om at synge, er noget, som folket føler for. På det her tidspunkt i Danmarkshistorien blæser de politiske vinde nemlig stærkt i Danmark. Vi har tabt Norge i 1814, vi har været i krig med englænderne og Danmark er gået bankerot i 1813.



    I det hele taget er der utilfredshed blandt de danske borgere, som sætter enevældet under pres, og midt i alt det er Grundtvigs oplysningstanker meget inspirerende for dem, der lytter med – og sangene bliver en motiverende faktor for de, der ønsker ændringer i Danmark.



    Nogle af dem, der bliver inspireret af Grundtvigs tanker er forstanderne på tre højskoler, der skulle blive definerende for indholdet i ‘Højskolesangbogen': nemlig Askov, Vallekilde og Testrup-højskole. Herfra beslutter man på et tidspunkt at samle de mange sange, der synges rundt omkring i landet, i tre bøger. Askov-bogen indeholder de historiske sange, Vallekilde-bogen de kristne sange og salmerne, mens Testrup-bogen indeholder modersmålssangene og de nordiske sange.



    Smider egne sange ind i mikset



    På et tidspunkt vælger man at slå bøgerne sammen, og i 1894 udkommer den første udgave af det, vi i dag kalder ‘Højskolesangbogen'. Den indeholder sange af Grundtvig – selvfølgelig – men også B.S Ingemann, St. St. Blicher og selveste HC. Andersen er med. Sidstnævnte med den ikoniske ‘I Danmark Er jeg Født'.



    ‘Drengene fra Sankt Petri': ‘I Danmark er jeg Født'



    I 1922 udkommer ‘Højskolesangbogens Melodibog', og det ændrer opfattelsen af fællessangen i Danmark. Carl Nielsen, Oluf Ring, Thomas Laub og Thorvald Aagaard er mændene bag melodibogen, og de gør noget, der helt sikkert ville få debatten omkring højskolesangene til at stå i flammer, hvis det var sket i dag. De fjerner nemlig halvdelen af de melodier, der allerede findes og erstatter dem med deres egne.



    Og de fire komponister er på en mission: Det skal være så let for danskerne at gå til melodierne, som muligt. Ingen toneartsskift. Ingen indviklede akkorder. Ingen kompliceret notering af noderne. Sangene skulle kunne synges af alle, både med og uden klaver, så det var vigtigt, at man både kunne huske sangene, og at de lå lige til for alle sangstemmer.



    På den måde bliver sangene både lette at lære og svære at glemme, som for eksempel ‘Jeg ved En Lærkerede', hvis melodi er skrevet af komponist Carl Nielsen.



    ‘Højskolesangbogen'...

    • 14 min.

Kundeanmeldelser

4.7 ud af 5
7 vurderinger

7 vurderinger

Torben Eik ,

Får dig et hurtigt skud musik-viden

Små, informative podcasts om musikkens rødder

Mest populære podcasts inden for Musikhistorie

Lyttere abonnerede også på