100 episodes

Daglig analyse og perspektivering af aktuelle historier og tendenser både herhjemme og i resten af verden. Søndag med særlig vægt på Europa.

Orientering DR

    • News

Daglig analyse og perspektivering af aktuelle historier og tendenser både herhjemme og i resten af verden. Søndag med særlig vægt på Europa.

    Orientering 2020-01-28

    Orientering 2020-01-28

    En bladtegning i Jyllands-Posten, der forestiller det kinesiske flag, hvor de gule stjerner er erstattet af Corona virus, har vakt det officielle Kinas vrede. Den "sårer det kinesiske folks følelser" og er helt uden for et civiliseret samfunds grænser, siger kineserne. Vi ser nærmere på perspektiverne i den sag.
    Brasilianske kvægavlere fælder ulovligt regnskovsområder, for at skaffe frodige områder til deres kvæg. Det er kvæg, der kan ende som bøffer i danske forbrugeres maver. Kvickly, SuperBrugsen samt Jensens Bøfhus og Danish Crown har alle solgt oksekød, som kommer fra brasilianske slagterier i disse regnskovsområder.
    Med et nyt nævn kan kriminelle børn helt ned til 10 år få deres sager afgjort foran en dommer, men i de fleste tilfælde har den unge ikke en advokat med. Nye tal, som Orientering har fået indsigt i, viser, at kun knap hver tredje barn og unge har en advokat med til nævnsmøderne. Det viser en aktindsigt, P1 Orientering har fået.
    Værter Brita Kvist og Mathias Bay Lynggaard, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering

    • 1 hr 50 min
    Orientering 2020-01-27

    Orientering 2020-01-27

    Dansk Folkepartis Søren Espersen er havnet i en storm på de sociale medier, efter han har krævet tv-vært Steen Nørskov fra DR2's Deadline fjernet fra programmet. Han er utilfreds med et interview Steen Nørskov lavede med formanden for Trykkefrihedsselskabet Aia Fog forleden, som Espersen kalder "journalistisk svineri". Vi taler med DR2's nyhedschef.
    Og så går vi i dag ind i den sidste uge med Storbritannien som medlem af EU. Og det kan give resten af EU's lande visse økonomiske udfordringer - ikke mindst hvordan det økonomiske hul efter briterne skal dækkes ind. For nok betaler briterne resten af året. Men så er det også slut. Vi ser nærmere på, hvor stort et hul briterne efterlader.
    I en tid hvor handelen på internettet vokser markant, planlægger Nyborg at lave nyt butikscenter i udkanten af byen, selvom kommunens egne tal peger på, at de nuværende butikker mister op til 30 pct. af salget. Men den beslutning møder kritik fra bl.a. byens handelsstandsforening. Hør borgmesterens forklaring på, hvorfor byrådet alligevel støtter op om beslutningen.
    Dagens værter er Karen Hjulmand og Mathias Bay Lynggaard, Tine Møller Sørensen redigerer.
    www.dr.dk/orientering

    • 1 hr 50 min
    Orientering Europa 2020-01-26

    Orientering Europa 2020-01-26

    Der er regionsvalg i Italien i dag i Kalabrien og i Emilia Romagna, hvor Bologna ligger.
    Det er traditionelt venstrefløjens kronjuvel. Men spørgsmålet er, hvordan vælgerne vil stemme denne gang.
    For det højrepopulistiske Lega og lederen Matteo Salvini er inde i en sejrsstime, og har vundet otte regionalvalg i streg.
    Vi ser også nærmere på uenigheden om EU's kommende budget og på sagen om den forhenværende EU-ambassadør, der mistænkes for at spionere for Kina.
    Vært: Louise Windfeld-Høeberg.
    www.dr.dk/orientering/orientering-europa

    • 55 min
    Orientering Weekend 2020-01-25

    Orientering Weekend 2020-01-25

    Hvordan bygger man bro til forsoning, når kløfterne de skal nå over, synes at blive bredere og bredere? Det spørger vi forfatter til en ny bog, "Brobyggerne", Anders Jerichow, og en af bogens hovedpersoner, Özlem Cekic, om.
    Nørrebro-banden Loyal to Familia blev i går frataget sin juridiske ret til at eksistere. Men hvad betyder byrettens dom, som straks blev anket af gruppens forsvarere? Vi samler også op på de første dage i den historiske retssag mod den amerikanske præsident og den virus, som nu har bredt sig til endnu flere kinesiske storbyer.
    Vært: Mette Vibe Utzon.

    • 55 min
    Orientering 2020-01-24

    Orientering 2020-01-24

    En temmelig udsædvanlig situation er opstået i dansk politik.
    Regeringen og Europaudvalget er røget i totterne på hinanden. Og nu har regeringen meget svært ved at få mandat til at forhandle EUs budget for de næste 7 år på plads. Det skulle være faldet på plads i dag. Men udvalget sagde nej.
    Samtidig indkalder EU's nye formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel (formentlig i dag) til ekstraordinært topmøde om EU's budget for de næste 7 år. Det skal afholdes den 20. februar. Hør mere om den sag i Orientering.
    Den afrikanske Sahel-region, der udgøres af landene lige syd for Sahara, er lige nu er hærget af ekstremt blodige konflikter. De stridende parter udgøres bl.a. af landenes regulære hærstyrker, i nogle tilfælde - som i Mali - støttet af FN på den ene side - og på den anden side et miskmask af militante islamister, smuglere, kriminelle bander og forskellige etniske grupper, der også slås internt.
    Det er med andre ord et særdeles kompliceret kludetæppe af konflikter, der har ført til at tæt på en million mennesker er blevet internt fordrevne og mere end 8 millioner som ifølge FN har brug for humanitær hjælp. Situationen er eskaleret voldsomt de sidste år. Antallet af angreb er femdoblet siden 2016, og alene sidste år blev 4000 dræbt.
    De fleste af disse angreb er sket i Burkina Faso og Mali, og netop de to lande er den danske minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn netop i dag vendt hjem fra. Hør hans indtryk fra en udsat region.
    Den nazistiske gruppe Combat 18 er blevet forbudt i Tyskland. Det sker i kølvandet på, at tyske myndigheder har stormet en række lejligheder i forskellige delstater, hvor gruppen holdt til. Her blev der blandt andet fundet våben.
    Forbuddet har været under opsejling noget tid, og nu er det så trådt i kraft. Tom Carstensen har rapporteret fra nazistiske grupper rundt om i Europa i snart ti år for blandt andet Orientering. Hør mere i Orientering.
    Værter er Karen Hjulmand og Søren Carlsen.
    Erik Weir er dagens redaktør.
    www.dr.dk/orientering

    • 1 hr 50 min
    Orientering 2020-01-23

    Orientering 2020-01-23

    Tyskerne siger i princippet farvel til atomkraften om to år, og nu er regeringen i Berlin blevet enige med kulindustrien og de delstater, der er afhængige af kul, om hvordan man kan slippe ud af kullene også. Alt for at spare klimaskadelige CO2 udledninger. Lovforslaget bliver officielt fremsat i næste uge, men allerede i dag var der debat om planen i Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen. Og det var en generalprøve på den ballade, der kan ventes, når loven når frem til behandling i forbundsdagen i Berlin.
    I dag samles 40 statsoverhoveder og i alt repræsentanter for over 50 lande i Jerusalem for at markere, at det i denne uge er 75 år siden, den sovjetiske Røde Hær befriede den notoriske koncentrations og udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, i det sydlige Polen. Konference med titlen Remembering the Holocaust, Fighting Antisemitism - altså at huske Holocaust og bekæmpe antisemitismen - er planlagt af organisationen World Holocaust Forum i samarbejde med holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem. Hør mere i dagens udsendelse.
    Og så skal vi direkte til Davos og høre om Donald Trumps udspil overfor EU. Hvis kineserne var svære at få en aftale med, så vil EU være en enorm opgave, mener den amerikanske præsident. DR's økonomiske korrespondent Casper Schrøder har lyttet med på Donald Trump og udlægger teksten.
    Værter: Mette Vibe Utzon og Mathias Bay Lynggaard.
    Erik Weir redigerer.
    www.dr.dk/orientering

    • 1 hr 50 min

Customer Reviews

ksheismwæf ,

Godt nyhedsprogram

Det bedste nyhedsprogram der findes! Det ville dog være rart med en kortere version, så man har mulighed for at høre flere nyheder i den travle hverdag.

PoulEck ,

Ved fejl - svært at komme til orde

Jeg synes, det er et godt program, men der begåes fejl - så som udsendelsen om Venezuela hvor man kun have tilhængere af USAs præsident emne i studiet - det var en meget ensidig udsendelse der slet ikke fokuserede på USAs militærs enorme oliebehov og derfor USAs ønske om at sidde på Venezuelas olie og en kritk kunne man ikke sende - websiden til kritik virkede ikke
Poul Eck Sørensen

Fast bruger ,

Graver-journalistik på højt niveau

Rigtig god journalistik! 🔥

Hvis i et tidspunkt for nok resourcer igen til at lave den korte udgave på 15-30 min, så vil jeg blive lykkelig!
Har ikke tid til at høre 2 timer

Top Podcasts In News

Listeners Also Subscribed To

More by DR