Paradigmeskiftet – en podcast om moderne højreradikalisme Paradigmeskiftet

Da Donald Trump annoncerede sit kandidatur til det amerikanske præsidentvalg i 2015, vendte han ikke bare op og ned på de gængse normer for, hvordan en præsidentkandidat kunne opføre sig. Trumpismen gav også plads til politiske stemmer, der hidtil havde været marginaliseret i den offentlige debat. Mest markant blandt dem var den højreradikale alt-right-bevægelse, der brugte den nyvundne opmærksomhed til at positionere sig som en spiller i den verserende kulturkamp mellem højre og venstre i Trumps USA. Ved at præsentere sig selv som et modkulturelt fænomen, der stod i opposition til det pæne etablissement, snarere end som nogen, der forsvarer det bestående, forsøgte den at overtage venstrefløjens image som klassens frække dreng. Alt-righterne påstod selv, at de blot ønskede den samme ret til at kæmpe for deres folks sag som de venstreorienterede minoritetsrettighedsbevægelser, der dengang vandt frem blandt de amerikanske universitetsstuderende. Stod alt-righterne for et reelt politisk nybrud eller var de bare gammel nazistisk vin på nye flasker? I dette afsnit stiller jeg skarpt på den amerikanske identitære strømning, som bragte højreradikalismen ind i den digitale tidsalder. Citater oplæst af Mikkel Andersen

I de seneste år har vi oplevet en øget højreradikal terrortrussel i den vestlige verden, særligt efter terrorangrebet i Christchurch, New Zealand i 2019. Mange af disse terrorangreb har været motiveret af en højreradikal konspirationsteori, som i flere år har gæret i den højreradikale undergrund, nemlig teorien om den store udskiftning. Ifølge denne teori er den hvide befolkning i den vestlige verden ved at blive demografisk fortrængt af ikke-vestlige folkeslag, som gennem indvandring og høje fødselstal vil tiltvinge sig magten i Vesten indenfor en overskuelig fremtid. Det er dog ikke kun terrorister, der taler om den store udskiftning. Modsat hvad man måske ville forvente, er teorien kun blevet mere og mere udbredt blandt magtfulde og indflydelsesrige politikere, debattører og mediefigurer siden terrorangrebet i Christchurch. Herhjemme er teorien blandt andet blevet omtalt af Folketingets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard. Vi står altså i den mærkværdige situation, at en teori, som for få år tilbage var begrænset til de mørkeste hjørner af den højreradikale subkultur, nu har fået sit gennembrud i den brede offentlige debat parallelt med, at selvsamme fortælling sammenkædes med det ene terrorangreb efter det andet. Hvordan skete det? I dette afsnit kigger jeg nærmere på teorien om den store udskiftning og forklarer, hvordan en højreradikal konspirationsteori gik mainstream.
 
Citater oplæst af Michael Lundbye Slebsager

I de seneste år har vi oplevet en øget højreradikal terrortrussel i den vestlige verden, særligt efter terrorangrebet i Christchurch, New Zealand i 2019. Mange af disse terrorangreb har været motiveret af en højreradikal konspirationsteori, som i flere år har gæret i den højreradikale undergrund, nemlig teorien om den store udskiftning. Ifølge denne teori er den hvide befolkning i den vestlige verden ved at blive demografisk fortrængt af ikke-vestlige folkeslag, som gennem indvandring og høje fødselstal vil tiltvinge sig magten i Vesten indenfor en overskuelig fremtid. Det er dog ikke kun terrorister, der taler om den store udskiftning. Modsat hvad man måske ville forvente, er teorien kun blevet mere og mere udbredt blandt magtfulde og indflydelsesrige politikere, debattører og mediefigurer siden terrorangrebet i Christchurch. Herhjemme er teorien blandt andet blevet omtalt af Folketingets forhenværende formand, Pia Kjærsgaard. Vi står altså i den mærkværdige situation, at en teori, som for få år tilbage var begrænset til de mørkeste hjørner af den højreradikale subkultur, nu har fået sit gennembrud i den brede offentlige debat parallelt med, at selvsamme fortælling sammenkædes med det ene terrorangreb efter det andet. Hvordan skete det? I dette afsnit kigger jeg nærmere på teorien om den store udskiftning og forklarer, hvordan en højreradikal konspirationsteori gik mainstream.
 
Citater oplæst af Michael Lundbye Slebsager

1968 står i dag som et af de mest skelsættende årstal i moderne historie. De fleste husker det som året, hvor studenteroprøret brød ud i lys lue, antændt af en ny venstreradikal strømning kendt som Det Nye Venstre. Færre ved dog, at der samme år opstod en anden politisk strømning på den modsatte fløj, som med inspiration fra 68'er-venstrefløjens teoretiske og aktivistiske drejebog satte sig for at redefinere højreradikalismens ideologi og strategi: en strømning vi i dag kender som Det Nye Højre. Ifølge strømningens hovedtænker, Alain de Benoist, skyldtes den radikale højrefløjs politiske marginalisering, at de kulturelle idéer, som understøtter højreradikal politik, var blevet tabubelagt. Ønskede den radikale højrefløj at få dens politik igennem, måtte den først vinde kampen på det kulturelle og værdimæssige område. I dette afsnit af Paradigmeskiftet kigger jeg nærmere på Det Nye Højres idéer, og hvordan de har formet vor tids højreradikalisme.
 
Gæst: Manni Crone, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Den pan-europæiske ungdomsbevægelse Generation Identitær er den måske mest indflydelsesrige højreradikale bevægelse i nyere tid. Med tydelig inspiration fra venstrefløjens aktivistiske værktøjskasse forsøger bevægelsen at gøre højreradikalismen "stueren". I dette afsnit får jeg besøg af den danske forfatter og journalist Rasmus Hage Dalland. Få udenfor bevægelsen har været så tæt på Generation Identitær som Dalland. I 2 år rejste han gennem Europa for at møde de unge identitære aktivister, og i 2018 udgav han reportagebogen Identitær om sine oplevelser. Jeg snakker med Dalland om det indtryk, han fik af bevægelsen.
 
Gæst: Journalist og forfatter Rasmus Hage Dalland