11 episodes

Peter Bjelskou og gæster reflekterer over populær kultur i alle dens afskygninger

Poprefleksione‪r‬ Heartbeats.dk

    • Society & Culture

Peter Bjelskou og gæster reflekterer over populær kultur i alle dens afskygninger

    ‘Poprefleksioner': Ny bog om Thomas Winding fortæller historien om et nyskabende menneske

    ‘Poprefleksioner': Ny bog om Thomas Winding fortæller historien om et nyskabende menneske

    I denne episode har Peter Bjelskou besøg af musiker Kasper Winding og forfatter og tv-redaktør på Politiken, Henrik Palle, til en samtale om Palles nye bog, der handler om DR’s mest ikoniske stemme og elskede børne-tv-vært, Thomas Winding.



    Det bliver en spændende og alsidig snak om processen med at skrive en fyldestgørende bog om et multitalent, som ifølge Mikael Bertelsen ”har taget det bedste fra teatrets, jazzens, og billedkunstens verden og lavet det om til euforiserende børne-tv og bøger” og om kunstens og kunstnerens rolle i verden. Undervejs lytter vi til musik af Kasper Winding og slutter med en spoken-word-optagelse med ‘stemmen' himself, Thomas Winding.

    • 56 min
    ‘Poprefleksioner': Ole Henriksen om at omprogrammere sin hjerne til at tænke positivt

    ‘Poprefleksioner': Ole Henriksen om at omprogrammere sin hjerne til at tænke positivt

    I denne episode har vært Peter Bjelskou inviteret Ole Henriksen i studiet til en snak om, hvordan man skaber det bedst mulige liv, med afsæt i Ole Henriksens nye bog ‘Det skal føles godt: Tag hjertet med på vejen mod succes'. Det er en kærlig selvhjælpsbog, baseret på Henriksens erfaringer fra et autentisk liv.



    Det bliver også til en samtale om Ole og ægtemanden Lawrences nye lejlighed i København, om hvordan det er at arbejde med nogle af verdens allerstørste stjerner som David Bowie, og om hvordan Ole Henriksens forhold til USA har ændret sig gennem årene.



    Playliste:



    Frank Sinatra – I've Got You Under My SkinDavid Bowie – FameGreenskeepers – Lotion

    • 52 min
    ‘Poprefleksioner': Mad som kulturel markør og kampen om foie gras

    ‘Poprefleksioner': Mad som kulturel markør og kampen om foie gras

    I denne episode har Peter Bjelskou besøg af madforsker Jonatan Leer til en snak om mad som kulturelt fænomen. De taler blandt andet om mandlige tv-kokkes meget forskellige bud på den moderne maskulinitet, om hvordan vores madforbrug fortæller, hvem vi er, og om hvordan den franske delikatesse foie gras (fedtleveren fra tvangsfodrede gæs og ænder) blev den centrale kampplads for et nationalt fransk opgør mod EU.



    Undervejs lyttes der til en række madinspirerede musikstykker, lige fra Diana Ross and the Supremes’ ‘Buttered Popcorn' til Kelis’ ‘Milkshake'.



    Velbekomme!

    • 1 hr 1 min
    ‘Poprefleksioner': Hvordan endte Marie Carmen Koppel som hvid kvinde i en afroamerikansk Brooklynkirke?

    ‘Poprefleksioner': Hvordan endte Marie Carmen Koppel som hvid kvinde i en afroamerikansk Brooklynkirke?

    I dette afsnit snakker Peter Bjelskou med soul- og gospelsangeren Marie Carmen Koppel om, hvorfor netop den afroamerikanske musiktradition har betydet så meget for hendes sangkarriere. Det bliver blandt andet en samtale om hendes opstart på New Yorks små klubber i 1990’erne, og om hvordan hun som hvid kvinde endte som solist i den afroamerikanske Brooklynkirke Fountain Church of Christ. De diskuterer også hendes årlige juleturne i Danmark, og hvordan hendes smukke versioner af amerikanske juleklassikere er blevet en integreret del af mange danskeres juletradition. Udsendelsen er krydret med eksempler på Maries udgivelser gennem årene.

    • 56 min
    ‘Poprefleksioner': Lille start-up bringer livemusikken hjem i folks stuer

    ‘Poprefleksioner': Lille start-up bringer livemusikken hjem i folks stuer

    Internettet giver som bekendt mulighed for at konkurrere med mange dele af den etablerede musikbranche, hvor blandt andet pladeselskaber, etablerede radiostationer og konventionelle koncertsteder og bookingbureauer oplever disruption vidt og bredt.



    I denne episode taler Bjelskou med Anne Dvinge, grundlægger og leder af onlineplatformen Low-Fi, som etablerer forbindelse mellem musikere og brugere af musik, primært ved at bringe livemusikken hjem i folks stuer og ud til arrangementer i virksomheder. Vi taler om Low-Fi’s opstart og udvikling, og om hvordan virksomheden skaber indtjeningsmuligheder for musikere, i en tid hvor musikstreaming kan gøre det svært for kunstnere at tjene penge. Vi præsenterer undervejs flere af de spændende solister og bands, som Low-Fi repræsenterer og lytter til musikeksempler.

    • 1 hr 7 min
    ‘Poprefleksioner': Hvordan oversætter man ‘Angels in America' til dansk teater?

    ‘Poprefleksioner': Hvordan oversætter man ‘Angels in America' til dansk teater?

    I denne episode får Peter Bjelskou besøg af instruktør Christoffer Berdal og skuespiller Johannes Lilleøre til en snak om, hvordan man sætter et amerikansk teaterstykke op på et dansk teater.



    Samtalen tager udgangspunkt i deres opsætning af Tony Kushners ‘Angels in America' på Betty Nansen Teatret og berører bl.a., hvordan man som skuespiller og instruktør arbejder med materialet, og hvorfor en historie som ‘Angels in America' fanger danskerne.



    Lyt med her og få et indblik i det lange prøveforløb, som går forud for en teaterforestilling, og hør Christoffer, Johannes og Peters tanker om, hvad det er for en version af USA Tony Kushner præsenterer i teaterstykket.

    • 56 min

Top Podcasts In Society & Culture

Listeners Also Subscribed To

More by Heartbeats.dk