207 LESOTHO. Som at løbe et marathon i flip-flops Radiovagabond

Halløj fra KwaZulu-Natal!
Velkommen tilbage til den næste del af min fortryllende roadtrip gennem Sydafrika. Dette er den femte episode på denne del af min rejse, så hvis du har gået glip af de foregående fire roadtrip-episoder, så foreslår jeg, at du går tilbage og lytter til dem først, ellers vil du ikke vide, hvordan jeg er endt lige her.
Jeg forlod startede om morgenen med Durban i bagspejlet i min lejede Toyota Corolla på vej til Lesotho – et lille land helt omgivet af Sydafrika. Det er et land i et land – som en russisk Babushka-dukke.
Det er et lille land på omkring 30.000 km², og omtrent på størrelse med Belgien. Det ligger højt oppe i bjergene ca. 3,4 km over havets overflade og fik sin uafhængighed fra Storbritannien i 1966.
Da jeg jo har et mål om at besøge alle FN-nation i verden, var Lesotho naturligvis også på min liste som en af ​​193. Det er en forholdsvis kort køretur op ad en bjergvej for at komme til Lesotho fra Durban, så jeg besluttede mig for at booke et sted at bo for en nat og derefter køre tilbage den samme vej næste dag. Jeg elsker at køre på smukke bjergveje og kigge på landskabet, så jeg så virkelig frem til både køreturen og til at besøge dette lille afrikanske kongerige.
Men dagen viste sig at være meget anderledes end forventet ...
DU KAN IKKE (SANI) PASSERE
Lad mig sætte scenen for dig: Jeg kører på et bjergpas kaldet Sani Pass, der skærer gennem bjergtoppene i de berømte Drakensbergbjerge mellem Sydafrika og Lesotho.
Ruten op ad Sani Pass starter ved 1544 m over havets overflade og klatrer op til en højde på 2876 m. Udsigten heroppe er af en anden verden. Og det er den vej, jeg kører på også. Det føles som om jeg kører på Mars. Vejen er en meget stejl grusvej, som kan være svær at køre i dårligt vejr og næsten umuligt om vinteren, hvor den ofte er dækket med sne og is.
Sani Pass, det højeste pas i Sydafrika, er kendt for at være en oplevelse, der kræver menneskeliv. Smithsonian Channel kalder det en af ​​de farligste bjergpas i verden – og det er, endda, hvis du kører i en firhjulstrækker som en Jeep eller Land Rover. Denne danske vagabond kørte turen i en Toyota Corolla, hvilket vil være som at løbe et maraton i flip-flops. Jeg vidste faktisk ikke engang, at det er ulovligt at køre denne tur i andet end en firhjulstrækker. Lovovertrædelse #1.
Efter en intens køretur, hvor min Toyotas lille motor og tynde hjul, havde kæmpede sig helt derop som en astmatiker til en harmonika-konference, nåede jeg til grænsen kl. 13. Jeg passerede faktisk grænsen ulovligt. Lovovertrædelse #2.
For at krydse grænsen skal du køre gennem en lille flod. I en firhjulstrækker ville dette være en nem opgave, men ikke for min Toyota. Da jeg stoppede for at vurdere vanddybden, kom en af ​​grænsebetjentene op og spurgte høfligt, hvad jeg havde gang i.
"Din lille bil kommer ikke meget længere", han sagde. ”Vejen herfra bliver meget vanskeligere end den, du har kørt på indtil nu”.
Jeg er sikker på, at han faktisk gjorde hvad han kunne for ikke at grine og ikke sige noget i retning af "hvad fanden tænker du på?". Men han var faktisk meget høflig og gjorde ikke grin med mig.
 
STRANDET PÅ LESOTHO-GRÆNSEN
Der var bjerge på min venstre side og et stejlt fald på højre side, så at vende bilen var ikke en mulighed. I stedet satte han sig ind i bilen med mig, og jeg begyndte at bakke – meget langsomt – ned til grænsekontoret, hvor jeg ville vurdere situationen og finde ud af, hvordan jeg skulle komme ind til min øko-lodge med den fantastiske udsigt i Lesotho.
Inde på kontoret begyndte han at tale med sine kolleger i det, jeg gætter på var Zulu – og jeg forstod ikke en lyd. I bund og grund fortalte de mig, at chancen for, at jeg kunne komme ind til mit sted, var meget lille.
Men jeg samler jo på gode historier, så når der sker noget irriterende, prøver jeg altid at forblive positiv og mind