142 episoder

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

Rockhistorier Heartbeats.dk

    • Musik
    • 4,6 • 172 vurderinger

Musik og røverhistorier fra rocken i dens bredeste forstand med Klaus Lynggaard og Henrik Queitsch.

    Gæstebud med Anya Mathilde Poulsen: Kvindelige ikoner og en glemt musikhistorie

    Gæstebud med Anya Mathilde Poulsen: Kvindelige ikoner og en glemt musikhistorie

    Anya Mathilde Paulsen er en kvinde med mange titler - cand.mag. i medievidenskab og kønsstudier, tidligere musikjournalist i DR, forfatter til bogen Feminint forstærket (2007) med kvindelige danske musikeres egne fortællinger og medstifter af det prisbelønnede musikkollektiv HUN SOLO. Hun er nu aktuel med den dagsordensættende "Vilde kvinder, Mørke toner" – om køn og musik.

    En kalejdoskopisk undersøgelse af betydningen af køn i musik, der gjorde, at Rockhistorier satte hende i stævne til en snak om bogen, som begge showets værter er begejstrede for.

    Men Poulsen er også musikfreak om en hals, og hun havde med afsæt i nogle af bogens heltinder lavet en forrygende spilleliste, som gav anledning til mange gode refleksioner og generel begejstring. Det blev et par gode timer i selskab med et vidende og entusiastisk menneske.

    Lorde - Team
    The Jesus and Mary Chain - Some Candy Talking
    The Gun Club - Give Up The Sun
    Miss B. Haven - Coco
    Joni Mitchell - Don Juan's Reckless Daughter
    PJ Harvey - Man-size
    Patti Smith - Kimberly
    Pretenders - Hymn To Her
    Bikini Kill - Double Dare Ya
    Violet - Hole
    The Carter Family - Single Girl, Married Girl
    Ma Rainey - Prove it on me blues
    Taylor Swift - The Man
    Beyoncé - Formation
    Billie Eilish - you should see me in a crown
    Fiona Apple - For Her

    • 2 t 19 min.
    Rolling Stones (Charlie Watts tribute): Vi hylder manden der holdt det hele sammen!

    Rolling Stones (Charlie Watts tribute): Vi hylder manden der holdt det hele sammen!

    Charlie Watts, som døde i august 2021, 80 år gammel, passede trommerne i The Rolling Stones i 58 år. Han regnes generelt for en af rockepokens mest ikoniske musikere, og hans forbilledligt enkle stil, generelt støvsuget for overflødigheder og blær, blev meget efterlignet, men sjældent overgået. Trods udgangspunkt i jazzen, der forblev hans musikalske kærlighed, besad han en intuitiv fornemmelse for blues og rock og han kom til at præge begge genrer.

    Privat var han en beskeden mand med en knastør humoristisk sans og stor forkærlighed for skræddersyede jakkesæt.

    Rockhistorier har samlet nogle af hans største øjeblikke med The Rolling Stones – både nogle af de mere kanoniserede og enkelte private favoritter, suppleret med et par koncertoptagelser.

    1. ”Little Red Rooster” (1964)
    2. "(I Can't Get No) Satisfaction" (1965)
    3. "Get Off of My Cloud" (1965)
    4. “19th Nervous Breakdown" (1966)
    5. "Paint It, Black" (1966)
    6. “She’s a Rainbow” (1967)
    7. “Stray Cat Blues” (1968)
    8. "Sympathy for the Devil" (1968)
    9. "Honky Tonk Women" (1969)
    10. “Gimme Shelter” (1969)
    11. “Can’t You Hear Me Knocking” (1971)
    12. “Rip This Joint” (1972)
    13. “Shake Your Hips” (1972)
    14. “Street Fighting Man” (Live 1973)
    15. “If You Can’t Rock Me” (1974)
    16. “Tumbling Dice” (Live 1976)
    17. “Miss You” (1978)
    18. “Beast of Burden” (1978)
    19. “Dance (Pt. 1)” (1980)
    20. “Undercover of the Night” (1983)
    21. “Moon Is Up” (1994)
    22. “Commit a Crime” (2016)

    • 2 t 28 min.
    Chrissie Hynde: A Great Pretender fylder 70

    Chrissie Hynde: A Great Pretender fylder 70

    Amerikanske Chrissie Hynde var 27, da hun i starten af 1979 fik sit første (mindre) hit med en coverversion af Kinks-nummeret ”Stop Your Sobbing” med bandet Pretenders. Da havde Hynde så godt som opgivet drømmen om for alvor nogensinde at komme med i et band – og det var tilmed stort set den eneste drøm hun nogensinde havde haft, for rock’n’roll var det eneste, der virkelig optog hende, musikken var – og er – hendes livs store lidenskab.
    Født 1951 i Akron, Ohio i et småborgerligt miljø havde hun en lykkelig og begivenhedsløs barndom i en by, hun har skrevet flere sange om. Dog mest negativt, fordi den by hun elskede smadredes af byfornyelse. Og da puberteten ramte hende, vendte hun familien og skolen ryggen til fordel for rock, stoffer, sin guitar, vegetarisme og asocial adfærd.
    Hynde emigrerede til England i 1973, hvor hun blev en del af det vordende punkmiljø. Et demobånd skaffede hende i 1978 pladekontrakt med Real Records, og hun samlede den første – og efter manges mening – definitive udgave af Pretenders. Gruppen blev en øjeblikkelig succes, ikke kun fordi hun var en øjenfaldende og velsyngende frontfigur, men fordi hun virkelig kunne skrive sange og bandet virkelig kunne spille dem.
    Efter gruppens anden lp i 1982 smed hun bassisten Pete Farndon ud grundet heroinmisbrug, og få dage efter døde guitaristen James Honeyman-Scott af en kokainoverdosis. Siden da har Pretenders bestået af Chrissie Hynde og hvem hun på pågældende tidspunkt spiller sammen med – for gruppen er stadig ’going concern’, selvom den har ført en mere tilbagetrukket tilværelse her i det ny årtusind.
    Rockhistorier elsker Chrissie Hynde og hylder såvel hende som Pretenders’ musik i anledning af 70-års fødselsdagen den 7. september. Det bliver med cremen af et fabelagtigt repertoire, spredt over i alt 11 album, hvoriblandt det seneste udsendtes i 2020 med den sigende titel ’Hate for Sale’!

    1. Stop Your Sobbing (1979)
    2. Kid (1979)
    3. Brass in Pocket (1979)
    4. Private Life (1979)
    5. Talk of the Town (1980)
    6. Bad Boys Get Spanked (1981)
    7. Back on the Chain Gang (1982)
    8. My City Was Gone (1982)
    9. Middle of the Road (1983)
    10. Hymn to Her (1986)
    11. Sense of Purpose (1990)
    12. Night in My Veins (1994)
    13. I Hurt You – Live (1995)
    14. Lie to Me (2002)
    15: You Know Who Your Friends Are (2002)
    16: Boots of Chinese Plastic – Edit (2008)
    17. Rosalee (2008)
    18. Alone (2016)
    19. I Hate Myself (2016)
    20. You Can’t Hurt a Fool (2020)

    • 2 t 5 min.
    Gæstebud med Stephan Grabowski: Nysgerrigheden har sendt ham verden rundt

    Gæstebud med Stephan Grabowski: Nysgerrigheden har sendt ham verden rundt

    En af årets store positive læseoplevelser, hvis man på den mindste måde interesserer sig for musik i alle dens fremtrædelsesformer, er Stephan Grabowskis polemiske erindringsværk, Engle i mit cockpit. Undertitlen En rock’n’roll rejse mod en anden virkelighed signalerer, at ikke er en klassisk kronologisk fremadskridende selvbiografi, læseren sidder med. Tværtimod består bogen af en række punktnedslag, hvor Grabowski udfordrer vanetænkning ved at besøge steder, der færreste danske musikere kunne drømme om at aflægge et besøg: Indien, Pakistan, Kenya og Etiopien. For der at opsøge lokale aktører og spillemænd af alle slags, og på forskellige niveauer samarbejde med dem for at skabe noget nyt og overraskende for begge parter.

    Det var derfor en fornøjelse at have Stephan Grabowski i studiet til en snak om noget af den musik og de musikere, der optræder i bogen. Han fik sit break i 1987, da han blev trommeslager i Lars H.U.G.’s band samt medvirkede på dennes gennembrudsplade, Kysser Himlen Farvel. Han spillede med H.U.G. frem til 1993 og medvirkede parallelt hermed på de tre første Love Shop-lp’er. Han markerede sig først som engelsksproget solist, men har siden 1997 udsendt seks dansksprogede album, der musikalsk bærer præg af hans fascination af musik fra Afrika og Asien. I 2010erne har han endvidere siddet bag trommerne i det dansk-pakistanske ensemble Rocqawali, der har udsendt tre lp’er og turet Pakistan tyndt. Grabowski er lp-aktuel til september med albummet Elektrisk Sommer. Han havde naturligvis sammensat en spændende spilleliste, og var i det hele taget en fornøjelse at have i studiet – a splendid time was had by all!

    Stephan Grabowski: Elektrisk sommer (Radio edit, 2021)
    The Beatles: A Day in the Life (1967)
    Fela Ransome-Kuti & Africa ’70 with Ginger Baker: Let’s Start (Live, 1971)
    David Bowie: Life on Mars? (1971)
    Lars H.U.G. / Søren Ulrik Thomsen: Vent (1984)
    Scott Engel: The Old Man’s Back Again (Dedicated to the Neo-Stalinist Regime (1969)
    Talking Heads: The Great Curve (1980)
    Kavita Krishnamurthuy, Shreya Ghoshal & KK: Dola Re Dola (2002)
    Behailu Bayou: Feta Feta (2015)
    Bob Dylan: Ring Them Bells (1989)
    Nusrat Fateh Ali Khan: Nit Khair Fangan (Indspilningsår ukendt)
    Rocqawali: Mandi Ha Ya Changi Ha (2020)
    Bab L’Bluz: El Gamra (2020)
    Terakraft: Awa Adounia (2012)
    Stephan Grabowski: Jordens salt (2021)

    • 2 t 10 min.
    Velvet Underground: Det mest indflydelsesrige band i musikhistorien næst efter The Beatles

    Velvet Underground: Det mest indflydelsesrige band i musikhistorien næst efter The Beatles

    I betragtning af, hvor stor en plads The Velvet Underground fylder i værternes hjerter, bevidsthed og generelle æstetik – ja, de har sågar sammen redigeret en antologi om bandet i 2003 – er det egentlig utroligt, at vi skulle helt frem til Rockhistorier nummer 154 før de fandt vejr gennem nåleøjet. Nå, men bedre sent end aldrig, som man plejer at sige, når man har overskredet endnu en deadline.

    The Velvet Underground udsendte i årene 1967 til 1970 i diverse konstellationer og under stort set konstante interne stridigheder fire album, der ikke gjorde større væsen af sig i samtiden, da deres konfronterende tone og nihilistiske attitude var helt ude af trit med hippiebevægelsens idealer. Gruppen blev først for alvor kanoniseret ved punkens fremkomst midt i 1970’erne, og har siden vist sig at være et af rockens mest stilskabende orkestre nogensinde. Måske kun overgået af The Beatles. Store ord, javel, men værket kan i den grad bære det. Og lidt til. Velkommen til virkeligheden.

    ”Prominet Men” (1965
    ”All Tomorrow’s Parties (single version)” (1966)
    “I’m Waiting for The Man” (1967)
    “Venus In Furs” (1967)
    “Heroin” (1967)
    “White Light/White Heat” (1968)
    “I Heard Her Call My Name” (1968)
    “Stephanie Says” (1968)
    ”Hey Mr. Rain (Version One)” (1968)
    ”Candy Says” (1969)
    “What Goes On” (1969)
    “Pale Blue Eyes” (1969)
    “Foggy Notion” (1969)
    ”Sweet Jane” (1970)
    ”Rock and Roll” (1970)
    “New Age” (1970)

    • 2 t 9 min.
    Gæstebud med Lone Hørslev: Når digtet møder musikken

    Gæstebud med Lone Hørslev: Når digtet møder musikken

    I denne episode tager Rockhistorier med forfatter og sangerinde Lone Hørslev, gennem musikken som skabte hende. Det udmønter sig til en dialog om poesi og digte i musikken, samt hvad Tove Ditlevsens digte betød for Lones kærlighed til Anne Linnet.

    • 2 t 1 min.

Kundeanmeldelser

4,6 ud af 5
172 vurderinger

172 vurderinger

karolinerl ,

God musik og godt selskab

Man føler sig i fantastisk godt og hyggeligt selskab med disse herrer, som tager dig med rundt i forskellige æraer af knaldgod musik og dertilhørende spændende historier, point of views og sjove anekdoter. Kan virkelig anbefales.

m.stef33 ,

Fremragende musik podcast

Stor indsigt og stærke røverhistorier fra rockhistorien

A. Bo Simon ,

Hvor kan man høre jer nu?

Hvor kan man høre jer nu?

Mest populære podcasts inden for Musik

Lyttere abonnerede også på

Mere fra Heartbeats.dk