Slip din vægttabs-, veje- og madstress - samtale med metakognitiv chef-psykolog Erla Højsted

Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.

Tænker du stort set altid på mad, spisning, vægttab, vejning, kalorier etc? Så meget at tankerne omkring mad tager fra dit mentale overskud, dræner dig for energi og giver dig en følelse af stress? Så er denne episode af podcasten VÆGTVINDER din mentale redningskrans. Jeg har besøg af Erla Højsted fra Mind CPH som hvert år hjælper hundredevis af kvinder af med deres stress ved hjælp af metakognitiv terapi. Få et nyt syn på de stressende tanker samt følelser og begynd at slippe dem i dag. For de behøver ikke at være der. Det blev der sagt: (Transskription af udsendelsen) Hej og velkommen til podcasten VÆGTVINDER. Podcasten der hjælper dig med at opnå et varigt vægttab og et liv uden følelsesmæssig overspisning. Jeg er din vært Gitte Boesen, vægttabsmentor og vanecoach.

I sidste uge fortalte jeg om vægttab og madstress, hvordan man som vægttabsøgende eller bare sundhedssøgende, kan blive fanget i en negativ uhensigtsmæssig spiral hvor størstedelen af ens tanker går på mad, krop, kost, hvad har jeg spist, hvad burde jeg have spist, hvad skulle jeg spise i morgen, hvad siger vægten i aften, hvorfor taber jeg mig ikke hurtigere, hvorfor taber min veninde sig så hurtigt, osv., osv.

Altså konstante negative tanker og dermed også følelser omkring krop, vægttab og mad og i dag har jeg så inviteret Erla Højsted fra Mind CPH her ind i podcasten til at tale om netop stress. Stress relateret til mad og vægttab.

Erla og Mind CPH arbejder ud fra en metakognitiv tilgang, som har vist sig at være yderst effektiv i forhold til behandling af netop stress, så derfor velkommen til dig Erla.

Der er desværre lidt støj ved din mikrofon, men fordi du har ærmet fyldt med guldkorn og brugbare råd til lytterne, så er jeg er sikker på at de er i fuldt ud i stand til at bære over med dette. Lad os høre lidt om dig...

Erla: Ja, hej Gitte. Tak fordi jeg måtte være her i dag, det var rigtig spændende. Jamen jeg hedder Erla, som du sagde og så er jeg psykolog, og så er jeg indehaver af Mind CPH som er en psykolog klinik, psykologpraksis, et psykologhus inde i København og derudover så er jeg specialiseret i metakognitiv terapi, som er en særlig måde at arbejde på, hvis man er psykolog eller behandler. Så kan man arbejde med metakognitiv terapi og det er det jeg har specialiseret mig i. Ja, det var kort om mig.

Gitte: Ultrakort om dig, og metakognitiv terapi det er, som jeg har forstået, det er en tilgang til at behandle visse typer af, hvad skal man sige psykologiske lidelser. Kan du fortælle lidt mere om hvad metakognitiv terapi det er?

Erla: Ja, hvad metakognitiv terapi det er. Altså egentlig er metakognitiv terapi en psykologisk behandlingsmetode og den er lavet til at behandle forskellige former for psykiske lidelser og den er lidt nyere. Metakognitiv terapi er ikke så gammel, den har ikke været så mange år på banen.

Den startede i 90'ernes England, hvor man egentlig fandt ud af at en stor del af problemet for folk der på et eller anden måde har forskellige former for psykiske lidelser er, at de kommer til at dvæle rigtig meget ved tanker, altså man bliver nemt hængt op i forskellige former for tanker. Så bliver det som et bredt greb, at man ligesom kan sige at det der karakteriserer, altså det der kendetegner, de fleste psykologiske lidelser, det er at man er meget hængt op i sine tanker og indgår i meget overtænkning.

Hvis man kan sige det kort er det at man får nogle uhensigtsmæssige tanke og adfærdsmønstre, der er meget baseret på at man tænker for meget.

Man tænker simpelt for meget over problemer osv og det der er når man ret konstant eller meget tit tænker på ting der udfordrer én, tænker på problemer og tænker på fejl og mangler ved os selv og andre. Så er det at man bliver følelsesmæssigt påvirket af det, så det man ligesom går og tænker på, er også det man føler i kroppen og man bliver ligesom sådan lidt skævvredet i forhold til virkeligheden, fordi man kommer til at overtænke på rigtig mange ting.

Gitte: Hvis vi lige skal koble det tilbage til det som ligesom er udfordringen for mange af dem der lytter med her, så er det at man hele tiden går og tænker på for eksempel 'hvad skal jeg have at spise til aftensmad?, burde jeg spiste det her? eller skulle jeg have spist det her? eller nej, nu har jeg spist forkert morgenmad!, hvad kommer det til at give udslag på vægten? og så har jeg også min veninde og for hende der går det jo bare helt vildt godt og hvorfor kan jeg ikke bare have det sådan?, gad vide hvad hun så spiser til morgenmad?, måske skulle jeg også prøve det. De her konstante tanker, som bare kører rundt i døgndrift nærmest. De tanker gør at du får de her følelser og sådan som jeg hører dig sige, er følelsen så i det her tilfælde stress,

Erla: Ja, altså det skaber en form for, hvad man sige, emotionel stress. Altså ikke fordi, når man hele tiden er i gang med at tænke hvad burde jeg gøre, kunne jeg ikke gjort anderledes, hvordan hvorfor virker det ikke for mig, hvorfor skulle gøre noget andet end det jeg ville gøre, alle de tanker du ligesom hele tiden er i gang med. Dem vil man kunne mærke som en eller anden form for emotionel overbelastning. Altså at man ligesom bliver følelsesmæssigt påvirket af at gå og tænke hele tiden og det gælder også på forskellige former for, lad os sige angstlidelser, hvis man går og bekymrer sig rigtig meget om forskellige ting, så vil det være en angst man mærker i kroppen.

Hvis der er nogle ting man er utilfreds med eller man er trist over, så man ligesom går og grubler over det, så vil man mærke en eller anden form for tristhed i kroppen. Når det er mad man stresser over i sine tanker, jamen så er det også en utilfredshed med sig selv og den måde man ligesom kan se f.eks.sit vægttab. Man bliver utilfreds over og man fokuserer måske også på, jeg vil sige de negative ting ved sig selv, og over det man ikke kan få til at lykkes.

Det er jo typisk de mere negative ting man kan blive hængt op i tankemæssigt. Det der så ydermere ligger i det at man hele tiden tænker på mad det er, at man faktisk også lidt får vækket sin lyst til mad og så tænker man på mad konstant. Og så vækkes de her cravings (uimodståelig trang til bestemte fødevarer) og dem skal man nok skal få.

Så ud over at man emotionelt får det dårligt, så får man også lyst til at spise, altså til at i hvert fald spise ting man ikke havde tænkt at skulle spise.

Gitte: Lige præcis og det er jo noget af det der er paradoksalt ved netop at være på en vægttabsrejse. Det at man går og tænker på alle de her ting man i hvert fald ikke må og ikke skal spise. Netop det som du også så fint fremhæver her, gør at vi får endnu mere lyst til det forbudte. Men hvor er det så at f.eks. sådan noget som metakognitiv terapi, det kunne komme ind i billedet, fordi hvis jeg nu har alle de her ruminerende tanker hele tiden, hvordan begynder jeg ligesom, hvis jeg skulle have en metakognitiv tilgang, at komme væk fra dem?

Erla: Så ville det handle om at man begynder at blive lidt opmærksom på 'hvad er mine tankemønstre egentlig omkring mad og omkring det jeg gør?'. På den måde kan man ligesom begynde at kortlægge hvad er det der sker? hvornår starter det? hvordan eskalere den her proces for mig? At man får en bevidsthed om hvordan de her processer foregår og hvilken adfærd den sætter i gang. Når man er blevet lidt mere bevidst om det, så vil man skulle arbejde med at gøre det mindre, altså afbryde de her indre dialoger, de her tankeprocesser og beslutte sig for at det skal fylde lidt mindre.Der er jo mange der egentligt har de her mønstre med overtænkning omkring mad, træning og så videre. Og det er jo ikke alle der nødvendigvis har et problem. Man kan sagtens være fuldstændig normalvægtig og alligevel have, hvad kan man sige, de her sådan lidt mere patologiske mønstre, altså at man har et sådan stramt, kompliceret forhold til mad.

Så selvom man ikke nødvendigvis har et vægtproblem, så vil det vil i mange tilfælde være en kæmpe hjælp, at man ligesom får hjælp til eller i hvert fald vi finder ud af hvordan skruer jeg ned for de her tanker? Hvordan lader jeg dem simpelthen være så jeg kan få plads til at gøre andre ting i livet, altså koncentrere mig om min hverdag osv. Det er så det der gør at man får en langt større ro i kroppen. At man kommer ud af den der emotionelle stress og man kommer ud af den der craving man hele tiden har for mad og for at cirkulerer sine følelser.

Så man lærer simpelthen, hvad vil man sige, finde indre ro omkring det, så det ikke fylder så meget, hvis det giver mening.

Gitte: Ja! Det giver fint mening. Så det vi gerne vil, det er vi vil gerne have ro på de her tanker. Jeg vil gerne have slukket for dem igen, så forskellige psykologiske retninger, byder jo på forskellige måder hvorpå man får den her ro. Jeg er sikker på der er mange af dem der lytter med der har prøvet sådan noget som mindfulness, hvor man faktisk går ind og dvæler i tanken, er i tanken og i følelsen. Sådan som jeg har forstået det, så er det faktisk det modsatte af hvad man gør, hvis man har en metakognitiv tilgang?

Erla: Ja altså, jeg kan prøve at ridse kort op hvad det er. Vi ha