Socialt Indblik

Socialt Indblik
Podcasten: Socialt Indblik

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv. Dette er vores podcast hovedkanal. Find os på www.socialtindblik.dk

  1. Vi skaber samfundet til en bestemt krop. Men er den normal? Med handicapforsker Emil Falster

    1 DAG SIDEN

    Vi skaber samfundet til en bestemt krop. Men er den normal? Med handicapforsker Emil Falster

    ”Prøv at lukke øjnene og tænk på et menneske. De færreste tænker på en person med et handicap. Og det er jo fordi, vi har lært at tænke på mennesket som værende et kropskapabelt menneske.”  Handicapforsker Emil Falster vil have os til at reflektere over, hvordan vi mere eller mindre ubevidst diskriminerer mennesker med handicap, fordi vi har indrettet samfundet ud fra en tanke om ”et normalt menneske”. Og hvordan vi dermed så diskriminerer mennesker med et handicap. ”Altså vi har at gøre med en strukturel ulige fordeling af magt og privilegier i forhold til de mennesker, hvis kroppen varierer fra i gåseøjne det normale. Det ved vi jo godt sker,” siger Emil Falster. Og ’vi’ er alle lige fra arkitekter, designere, skoleledere, politikere og alle andre, som er med til at skabe rammerne om det liv, vi lever.   Det kan være i bygninger, hvor mennesker med et fysisk handicap ikke kan komme rundt, fordi bygningen er tænkt i flere plan. Eller det kan være i skolen, der er indrettet for børn inden for det såkaldte normalområde og derfor fra start ekskluderer børn, der ikke kan sidde i et støjinferno omgivet af 25 børn.   I foråret udgav Emil Falster bogen Ableisme. Magt, menneskesyn og myten om den normale krop med bidrag fra blandt andre ph.d.-studerende på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet Olivia Dahl og med forord skrevet af digteren Caspar Eric. Begrebet ableisme betegner diskrimination af mennesker med forskellige handicap, der sker på baggrund af, at den kropskapable bliver favoriseret i samfundet. Og for Emil Falster er det helt bevidst, at han vil have os til at tage begrebet ableisme til os.   For hvor det måske er nyt i Danmark, er det ikke nyt internationalt, og ved at bruge det kan vi flytte debatten om, hvilket menneskesyn vi ønsker at indrette samfundet efter, mener Emil Falster. ”Det er et begreb, jeg har savnet. Også fordi, hvis jeg siger ableisme, så er der ingen, der forstår, hvad jeg siger. Så hvis vi også skal have en samtale om nogle af de ting, så er man nødt til også at introducere andre for det sprog,” siger Emil Falster. Men det er ikke bare fysisk. Emil Falster beskriver fire forskellige niveauer i samfundet, hvor der eksisterer ableisme. Det er både strukturelt i vores samfund og helt konkret i arkitektur og design.   I programmet her folder Emil Falster de forskellige niveauer af ableismen ud og stiller den til skue. For vi er nødt til at italesætte den for at skabe en forandring, mener han. ”Altså, vi kan godt fortsætte med at indrette til ’normalmennesket’, men lige så snart flere og flere får handicap, lige så snart flere og flere bliver kronisk syge, lige så snart flere og flere bliver ældre, så får vi et rigtig stort problem om ikke så forfærdelig mange år. Så vi bliver nødt til på en eller anden måde også at tage bestik af den måde, som vores samfund udvikler os på.” Udgivet af Socialt Indblik Medvirkende: Emil Falster, cand.scient.adm. og ph.d., nu post.doc. ved Universal Design Hub under Bevica Fonden og ved Aalborg Universitet. Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg Efterarbejde på lyd: Jakob Ranum Musik: Johannes Elslo Grafik: Sille Jensen

    57 min.
  2. Hvordan får kvinder et nyt liv uden vold efter ophold på krisecenteret? Live fra Folkemødet

    15. AUG.

    Hvordan får kvinder et nyt liv uden vold efter ophold på krisecenteret? Live fra Folkemødet

    ”Jeg kan huske, at da jeg kom på krisecenteret, kunne jeg ikke særlig meget. Altså, det var virkelig sagsbehandlerne, der måtte hjælpe mig med alle mulige ting. Ting, som jeg ellers havde kunnet før, jeg mødte den her mand. Så da jeg kom ud i min egen lejlighed, var jeg rigtig bange for, om jeg overhovedet kunne finde ud af at bo alene.”  Sådan sagde Iris Gold, da hun sammen med Jeanette Andersson på Folkemødet i en livepodcast fortalte om at komme tilbage til et selvstændigt liv i egen bolig efter et ophold på et krisecenter.   Hver fjerde kvinde på landets krisecenter har haft mere end ét ophold på et krisecenter. Enten fordi de går tilbage til deres tidligere partner, og volden eskalerer, eller fordi de finder en ny partner, der udsætter dem for vold. For langt de fleste af disse kvinder gælder det, at de ikke har fået tilstrækkelig hjælp, når de forlader krisecenteret. At skabe et nyt liv efter at have levet med en voldelig partner, kræver mere end et ophold på et krisecenter. Det kræver hjælp, også bagefter.   I podcasten hører du Iris Gold og Jeanette Andersson fortælle om deres overgang fra krisecenter til egen bolig. Hvordan var det at stå alene? Hvilken støtte fik de? Og hvad havde de brug for? Hvor er de i dag efter krisecentret? Du kan også høre Katrine Nordbjærg, forstander på Kvindehjemmet, fortælle om, hvordan de forbereder kvinder, der skal tilbage til deres eget hjem efter et ophold på et krisecenter.   Anja Toxværd, frivillig designer i ”Fra Bolig til Hjem” hos Dansk Røde Kors, fortæller om, hvordan hun er med til at hjælpe kvinderne, når de skal skabe et nyt hjem. Og Laura Kirch Kirkegaard, Direktør i LOKK fortæller, hvor de arbejder med at skabe bedre betingelser for kvinderne i overgangen fra krisecenter til hjemmet. Debatten slutter af med, at Iris Gold spiller sit eget nummer  Boys Boys Boys. Det kan du ikke lytte til i selve podcasten, men via linket her.  Debatten og podcasten er lavet i samarbejde med LOKK – landsorganisationen af Kvindekrisecentre.  Lyt til eller læs flere artikler om emnet:  Hjælp til voldsramte kvinder skaber det fundament, der skal til for ikke at gå tilbage til volden Som frivillig arkitekt hjælper Mette voldsramte kvinder med at skabe en base, der gør, at andet også kan vokse Voldsramte kvinder står alene, når de forlader krisecenteret. Flere af dem ender på krisecenter igen og igen   Tilrettelæggelse og moderator: Eva Frydensberg Holm Lydredigering: Jakob Ranum Udgivet af Socialt Indblik i samarbejde med LOKK.

    50 min.
  3. Skal vi dæmpe alle følelser? Om udtrapning af psykofarmaka. Med Psykolog Anders Sørensen

    8. AUG.

    Skal vi dæmpe alle følelser? Om udtrapning af psykofarmaka. Med Psykolog Anders Sørensen

    ”Hvordan forvalter vi det, når livet bliver mørkt og dårligt, og hvordan kan vi forstå, at det ikke bare skal gå væk? Og hvordan kan vi forstå, at det er flugten fra det og kampen mod det, der ender med at blive lidelsen?”  Sådan spørger psykolog Anders Sørensen i et podcastinterview. Han er ud over psykolog og ph.d. i psykiatri og mangeårig forsker i udtrapning af psykofarmaka også forfatter til bogen ”Noget I bør vide … om udtrapning af psykofarmaka”, der udkom i foråret. Anders Sørensen har i sin praksis som psykolog mødt mennesker, der var fanget i en afhængighed af psykofarmaka. Han mener, at vi generelt både mangler en erkendelse af, at psykofarmaka er afhængighedsskabende, og at vi mangler at få den tilgængelige viden om udtrapning ud i praksis. For alternativet kan være, at brugere af psykofarmaka selv kaster sig ud i en udtrapning, og det advarer Anders Sørensen imod. I podcasten fortæller Anders Sørensen, hvad der sker fysisk og mentalt, når man trapper medicinen ned, og hvordan abstinenserne kan forveksles med et tilbagefald.  Men udover at fortælle om udtrapning, så fortæller Anders Sørensen om, hvordan han mener, at vi bør give mere plads til følelser og det svære.   ”Det med, at man ikke må have det, som der står i diagnoserne, det er en frygtelig idé at plante i folks hoveder. Fordi det har bidraget til, at mennesker er blevet overset i deres traumer. Altså vi er ikke nået ind til årsagen til, hvorfor de reagerede, fordi vi var for hurtigt til at kalde det en sygdom. Men hvad mere skal vi så spørge ind til, hvis vi tror, at det er sådan en sygdom, der eksisterer uafhængigt af, hvad man laver, hvor man kommer fra, og hvilken kontekst man er i? Det er derfor, det ikke er ligegyldigt, om vi kalder det sygdom eller lidelse,” siger Anders Sørensen. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg  Udgivet af Socialt Indblik Skriv dig op til Socialt Indbliks nyhedsbrev her

    57 min.
  4. ”Jeg ville jo rigtig gerne have hjælp. Og så begyndte han at grine ad mig.” Liveinterview om at være ramt af en dobbeltdiagnose

    4. JUL.

    ”Jeg ville jo rigtig gerne have hjælp. Og så begyndte han at grine ad mig.” Liveinterview om at være ramt af en dobbeltdiagnose

    ”Jeg havde det, som om jeg var fanget med nogle andre dyr og skulle prøve at lade, som om jeg var en tiger, selvom jeg var en chimpanse. Så der var hele tiden angst og frygt for, at nu finder de ud af, at jeg ikke er som dem. Det var enormt tidskrævende. Jeg har brugt rigtig meget tid på at sidde og se reality-tv og læse bøger for at prøve at forstå samspillet mellem andre. Og jeg stod foran spejlet og øvede mig i, hvordan man ser glad ud, og hvordan man ser ud, når man er ked af det.” Sådan fortæller Christa, der sammen med Sofie på Folkemødet fortalte om at være ramt af både misbrug og psykiske lidelser. Fra hun var barn, har Christa følt, at hun skulle spille en rolle. Hun kunne ikke være sig selv. Hun følte sig udenfor og anderledes, uden at nogen så hendes mistrivsel. Og allerede som 15-årig begyndte hun at ryge hash.   ”Hashen betød, at der kom en ro over mig. Skuldrene sad ikke helt oppe omkring ørerne, og jeg kunne slappe af og være lidt mere til stede i det sociale sammenspil. Når jeg kom hjem efter en hård skoledag, ville jeg normalt få sådan en fuldstændig sammensmeltning, og jeg vidste ikke hvorfor. Men det hjalp hashen så også på. Så jeg havde det sådan, at jeg havde fundet midlet til at kunne fungere og leve et normalt liv,” fortalte Christa. Sofies historie minder på flere måder om Christas. Hendes misbrug af hash begyndte allerede i 12-års alderen og var ligesom Christas en selvmedicinering, alt imens ingen så hverken deres mistrivsel eller misbrug, der udviklede sig fra teenageårene og langt ind i deres ungdom. I samtalen fortæller de begge om et system, der ikke lyttede til dem og ikke forstod, at misbrug og deres diagnose hang sammen. Men de fortæller også om vendepunkter og håb. Om hvad det betød for dem, da de endelig blev set som dem, de var, og at misbruget blev forstået som en måde, de havde overlevet deres svære mistrivsel på helt fra barndommen. Christa og Sofie er desværre ikke alene om deres historie. I alt vurderer UngeAlliancen, at mindst 6.400 børn og unge under 25 år er ramt af dobbeltproblematikker. Men der er et stort mørketal, fordi mange aldrig opfanges i de offentlige registre. Hvis man tager de unges forældre og søskende med ind i ligningen, vurderer UngeAlliancen, at mindst 25.000 danskere er berørt af dobbeltproblematikker blandt unge under 25 år. Samtalen er en lille forsmag på en podcastserie, der udkommer til august, hvor både unge og forældre fortæller, hvordan unge med dobbeltdiagnoser bliver kastet rundt i et system, der ikke formår at tage hånd om de unges udfordringer med både misbrug og en psykiatrisk diagnose. Podcasten bliver lavet i samarbejde med UngeAlliancen og er støttet af Helsefonden. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Lydredigering: Jakob Ranum

    41 min.
  5. ”Spiseforstyrrelsen føltes som en ven.” En samtale med forfatter Lene Bang om at lide af overspisning og om fordomme mod tykhed

    4. JUL.

    ”Spiseforstyrrelsen føltes som en ven.” En samtale med forfatter Lene Bang om at lide af overspisning og om fordomme mod tykhed

    ”Jeg følte en ekstrem sorg i den proces med slankekure, hvor jeg ligesom fratog mig selv overspisninger. Det var, som om jeg havde sagt farvel til noget, som jeg aldrig i mit liv skulle se mere. Og det, jeg jo har lært igennem BED-terapi, er at forstå, at det er, fordi spiseforstyrrelsen hjælper mig med rigtig mange ting. Den hjælper mig med at håndtere nogle svære følelser. Den hjælper mig med at håndtere, når jeg er træt, eller hvad det ellers kan være, der kan ramme en. Og den føles på den måde som en ven, som en støtte, og som noget man kan læne sig op ad.  Det er Lene Bang, der fortæller her. Sidste år debuterede hun som forfatter med digtsamlingen ”Fede Mor”. Og i en samtale optaget som livepodcast på Folkemødet fortalte Lene Bang om at lide af spiseforstyrrelsen tvangsoverspisning, også kaldet BED, som op imod 50.000 danskere lider af.   I samtalen med journalist Anne Anton Andersen fortæller Lene Bang om, hvad det for hende vil sige at leve med BED og en stor krop. Hvordan hun oplever, at fordomme om tykhed gør det dobbelt svært at leve med en spiseforstyrrelse, som mange misforstår. Undervejs i samtalen læser Lene en række digte fra digtsamlingen højt. De giver med humor og alvor indblik i, hvordan hun oplever livet med BED, hvad hun har savnet, hvad der har hjulpet hende. Og hvorfor man er nødt til at forstå, at spiseforstyrrelsen for mange fungerer som en ven. Det er et udgangspunkt, der er afgørende for at lykkes med behandlingen, mener Lene Bang.   Aktuelt får under én procent af dem, der er ramt af BED, tilbudt behandling i psykiatrien.Det er alt for få. Og efter samtalen debatterer Laila Walther, direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, Peter Westermann, formand for Region Hovedstadens Psykiatri- og Socialudvalg for SF, Jens Henrik Thulesen Dahl, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, og Birgitte Kragh fra Venstre og forperson for Sundhed og Fritid i Kolding Kommune, hvad man kan gøre for at sikre hjælp og behandling til de mennesker, der lider af spiseforstyrrelsen BED. Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen  Udgivet af Socialt Indblik

    45 min.
  6. Live fra Folkemødet: Psykiatriske diagnoser definerer ikke, hvem vi er. Med Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen

    27. JUN.

    Live fra Folkemødet: Psykiatriske diagnoser definerer ikke, hvem vi er. Med Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen

    Hvad er psykiatriske diagnoser, og hvordan kan vi bruge dem som et redskab frem for et stempel? Det fortæller Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen om i en livepodcast, som for nylig blev optaget på Folkemødet med journalist Anne Anthon Andersen som moderator. Freja Sangild Boysen, der er grundlægger af nonprofit-organisationen SocialSpace, fortæller om, hvordan det var for hende at få en psykiatrisk diagnose, hvad det var, der hjalp hende, og hvordan hun i dag håndterer livets udfordringer. ”Jeg oplevede at blive mødt af et system i psykiatrien, hvor det igen kom til at handle rigtig meget om min vægt. Men også at jeg var en sygdom, der skulle behandles mere end et menneske, der havde det svært i livet. Det var hele tiden med den her fortælling om, at en psykisk sygdom, det er noget, du lærer at leve med. Det er ikke noget, du bliver rask fra. Og sådan led jeg i virkeligheden rigtig mange år af mit liv med troen på, at jeg skulle bare lære at leve med en psykisk sygdom,” siger Freja Sangild Boysen i podcasten. Peter Lund Madsen, der blandt andet er speciallæge i psykiatri, fortæller om den unge hjernes udfordringer og om, hvad der sker i hjernen under de mest almindelige mentale udfordringer, man kan løbe ind i. Han er enig med Freja i, at en diagnose ikke er for livet. ”Du kan ikke sige til en ung pige på 18 år, at nu har du fået den diagnose, og den skal du gå rundt med resten af dit liv. Og du skal indrette resten af dit liv på, at du har den diagnose. Det er en fuldstændig forkert tilgang. Hvorfor er det, vi gør det?” spørger Peter Lund Madsen. Han mener, at der er et behov for at andet syn på diagnoserne. ”Vi er født forskellige, og nogle gange er de forskelligheder noget, der udarter sig og viser sig som en diagnose i form af ADHD, og det er belastende. Men hvis der ikke var mennesker på denne jord med ADHD, så ville der være mange ting, vi som fællesskab gik glip af,” siger Peter Lund Madsen. Medvirkende: Peter Lund Madsen, speciallæge i psykiatri og vært på DR-programmet ”Hjernekassen” Freja Sangild Boysen, grundlægger af og direktør i nonprofit-organisationen SocialSpace Anne Anthon Andersen, journalist Socialt Indblik Lydredigering: Jakob Ranum  Udgivet af Socialt Indblik

    53 min.

Anmeldelser og vurderinger

4,4
ud af 5
9 vurderinger

Om

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv. Dette er vores podcast hovedkanal. Find os på www.socialtindblik.dk

Log ind for at lytte til episoder med anstødeligt indhold.

Følg med i denne serie

Log ind, eller tilmeld dig for at følge serier, gemme episoder og få de seneste opdateringer.

Vælg et land eller område

Afrika, Mellemøsten og Indien

Asien/Stillehavsområdet

Europa

Latinamerika og Caribien

USA og Canada