Socialt Indblik Socialt Indblik

Den pædagogiske leder skal være barnets advokat, siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i tredje og sidste afsnit af miniserien om børnesyn og konflikthåndtering.  
 
I podcasten fortæller Anja om, hvorfor lederen er så vigtig i arbejdet med at få rodfæstet et nyt børnesyn, der bygger på sætningen om at ”børn gør det så godt de kan”, og hvor skæld ud ikke er en metode, der anvendes. Hun er Cand. pæd. i pædagogisk psykologi og professionsbachelor i pædagogik.
 
Anjas centrale råd er, at lederen skal gå foran og passe på med at være konfliktsky og have det hun kalde ”hensynsbetændelse”. 
 
”Når konfliktskyhed sniger sig ind i pædagogikken, så er det at vi ser, at børnene bliver tabere i det. For lederne står jo på, at de skal beskytte medarbejderne, så lederne står i et spændingsfelt mellem børnene og loyaliteten over for medarbejderne,” siger Anja, der ser lederen som en karavanefører, der skal have alle med i arbejdet med det nye børnesyn.
 
Bare én medarbejder stadig bruger skæld ud, så kan det lynhurtigt sprede sig, advarer hun.
 
”Det er præcis lige så skadeligt at skælde ud som det er at slå. Det er der lavet forskning på. Det er bare ikke anerkendt i vores kultur, så vi tænker at vi frit kan gøre det. Det er gratis at gøre. Børn stopper ikke nødvendigvis op og går hjem og fortæller det til deres forældre. Den demente borger går ikke til sin familie, for det er glemt, men kroppen har husket det. Vi husker, når vi bliver underkendt,” siger hun og fortsætter: 
 
”Så her må lederne til hver en tid være karavanefører, og tage de samtaler og sætte en retning, så det bliver indiskutabelt, at i vores institution skælder vi ikke ud. For hvis ledelsen i en institution er usynlig, så får forråelsen hurtigere plads, og så vil de nye medarbejdere der kommer til lure, at det er sådan vi gør i denne her kontekst. Der skælder vi ud, vi udskammer børnene og vi optrapper konflikter, og det er gratis,” siger Anja, der er medforfatter til bogen En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud - med Marte Meo og Low arousal. 
 
I programmet møder du også Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution Brillesøen, der lige nu arbejder med institutionens børnesyn og Marte Meo. Hun fortæller om, hvordan hun arbejder med at hele personalegruppen arbejder efter et børnesyn, hvor medarbejderne ikke skælder ud, og hvor troen på at børnene gør det godt, hvis de kan, hele tiden er central for det pædagogiske arbejde.
 
Programmet er det sidste i miniserien på tre programmer, der handler om børnesyn og konflikthåndtering. Første program handler om det nye børnesyn og hvad det betyder, anden del handler om Marte Meo som en metode til at arbejde med et nyt børnesyn, og sidste del handler altså om lederens rolle i at rodfæste børnesynet i institutionen. 

Serien er en del af vores podcastserie PERSPEKTIV

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder hos Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo

Børn med udfordringer og særlig sårbarhed kan have stor gavn af metoden Marte Meo, hvor pædagogerne bruger videoklip af deres samspil med børnene til at få fokus på, hvad der virker.

Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen om i del 2 af vores miniserie om Børnesyn og konflikthåndtering.

”Hvis vi sætter samspillet med de børn, hvor der måske er mange konflikter, og hvor vi har negative forventninger, under lup, så vil vi kunne se, at det barn får nærmest ikke noget positiv feedback,” siger Anja, der i podcasten fortæller om metoden og de særlige principper, som man anvender i analysen af videoklippene.

”Det, vi viser til pædagogen, det vil være det nanosekund ud af en 10 minutter lang videooptagelse, hvor pædagogen positivt bekræfter det barn, der så sjælden fik en positiv bekræftelse. Og når pædagogen ser det klip, så vil hun blive sin egen rollemodel. Hun vil se, det er noget, jeg har adgang til, det er noget jeg gør. Jeg skal bare gøre mere af det i forhold til det, som barnet har brug for,” sige Anja.

Du møder også Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution. Hun er ved at uddanne sig til Marte Meo terapeut og bruger allerede metoden i institutionen.

Det er personalet selv, der vælger om de vil filmes og i hvilke typer af samspil med børnene. Men Jette oplever lige som Anja, at det særligt er de udfordrede børn, der profiterer af metoden.

”De børn, som kan have svært ved at indgå i fællesskaber og som kan have svært ved at regulere sig selv og deres følelser i forhold til de andre børn, har størst gavn af den tilgang. Men de børn, der kan regulere sig selv, og som er gode til at indgå i børnefællesskaber, de profiterer også af en tilgang, som er fokuseret på en positiv tilgang og lyser på det gode. Og jeg ynder at sige, at ingen vokser af kritik – det gør de voksne heller ikke,” siger Jette.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik:Johannes Elslo

Alt for mange børn går rundt med stress. Alt for mange børn får skæld ud og får ikke den hjælp og støtte de har brug for. Derfor er der brug for et perspektivskifte i skoler, daginstitutioner, opholdssteder, når det handler om, hvordan vi ser børnene og håndterer konflikter og udadreagerende adfærd. 
 
Det mener Anja Krisitine Hvidberg Olsen, der er gæst i PERSPEKTIV. Kogt helt ned så handler det om børnesynet. Om det er de voksne eller børnene, der har ansvaret for, hvordan børnene opfører sig, uanset om de kaster med stolen eller råber grimme ord til de andre børn eller de voksne.
 
Anja Kristine Hvidberg Olsen er medforfatter til bogen "En ny vej til konflikthåndtering i dagtilbud - med Marte MEo og Low arousal". Hun er cand. pæd. i pædagogisk psykologi, professionbachelor i pædagogik og certificeret Marte Meo- terapeut og supervisor. Og så er hun indehaver af Relationsformidlerne.

I programmet fortæller hun om, hvorfor det er så vigtigt for den enkelte institution at arbejde med børnesynet, og hvad det betyder for børnene.
 
Det første program i miniserien på tre programmer handler om børnesyn og konflikthåndtering. Anden del handler om metoden Marte Meo og sidste del handler om lederens rolle i at rodfæste børnesynet i institutionen. 
 
I alle tre programmer kommer du også til at møde Jette Agger, der er institutionsleder i den integrerede institution Brillesøen, der lige nu arbejder med institutionens børnesyn og Marte Meo. Gennem Jette Agger får vi nogle erfaringer og refleksioner om hendes arbejde.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder hos Socialt Indblik
Musik: Johannes Elslo

Stress er ikke et individuelt problem. Det skyldes ikke chefen, arbejdsmiljøet, samfundet eller kollegerne. Årsagerne er filtret ind i hinanden. Det handler om forholdet til os selv, om forholdet mellem mennesker, og om magt. Og derfor kan filosofi være et værn mod stress.

I dette afsnit af Perspektiv er vi er på besøg hos Ole Fogh Kirkeby, der sammen med Ole S. Rasmussen har skrevet bogen ”Velvilje – ledelse og filosofi mod stress”.

Ole Fogh Kirkeby er filosof, ledelsesteoretiker, forfatter og professor emeritus ved Copenhagen Business School (CBS).

Ole S. Rasmussen er arbejdsmiljøchef i televirksomheden Nuuday. Han begyndte sit arbejdsliv og lederkarriere i velfærdssektoren og har en sundhedsfaglig og terapeutisk uddannelse.

Vi skal ifølge de to gå nye filosofiske veje for at forebygge stress. På trods af årtiers indsats har vi nemlig ikke formået at sænke stressen – snarere tværtimod.

Stress omhandler menneskets forhold til sig selv på den ene side og dets forhold til andre på den anden side. Hvis vi skal forbygge stress, så er vi derfor nødt til at have selvindsigt, mener de to forfattere. Og lederen skal være i stand til at udvise velvilje, generøsitet og kærlighed.

I programmet giver de deres bud på, hvordan lederen med filosofien kan gå nye veje for at forebygge stress. Og så taler vi om, hvad stress er, hvad der skaber stress og hvorfor stress kan føre til forråelse.

Bogen Velvilje - Ledelse og filosofi mod stress er udgivet af ContentPublishing

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Udgivet af Socialt Indblik - www.socialtindblik.dk

Hvordan er det at blive udsat for magtanvendelse, når man bor på et botilbud? Hvordan er det at blive fastholdt? Hvordan ser borgerne selv forløbet op til magtanvendelsen? Og hvad betyder det for deres identitet og selvbillede at blive udsat for magtanvendelse?

Det fortæller antropolog Stine Grønbæk Jensen om i dette afsnit af PERSPEKTIV. Hun har skrevet bogen Erfaret magt, og den bygger på interviews med borgere, der på deres botilbud har været udsat for fastholdelse. Stine har med vedholdende arbejde fået en fortrolighed med borgerne og giver i sin bog – og i interviewet her – et unikt indblik i, hvad det egentlig betyder at bo et sted, hvor magten over tilværelsen delvist er lagt i hænderne på andre.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg
Musik: Johannes Elslo

Hvad gør du, når du står over for et barn, en ung eller en voksen, hvor følelser og aggression er på vej ud af kontrol? Hvad gør du før, det kommer ud af kontrol? Og hvordan bruger du din empati og medfølelse i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne.

Det fortæller Anne-Mette Sohn Jensen, cand. pæd. i pædagogisk psykologi om i dette program. Hun har skrevet bogen Arousal og Compassion, som er udgangspunktet for programmets samtale.

Foruden at tale om, hvordan du eksempelvis som pædagog eller sagsbehandler møder børn, unge og voksne med compassion, så taler vi om, hvordan du kan passe på dig selv og håndtere de følelser, der uundgåeligt følger med, når man bruger sin empati og medfølelse på arbejdet.

Og så får du sidst i programmet de fem værdier, som Anne Mette mener er centrale for at alt dette lykkes.

I programmet omtaler vi et udviklingsskema, som findes i bogen samt på Anne-Mette Sohn Jensens hjemmeside www.annemettesohn.dk

Journalist og tilrettelæggelse: Niels Svanborg, journalist og projektleder for Socialt Indblik.