Socialt Indblik

Socialt Indblik
  • 4,6 (15)
  • MENTAL SUNDHED
Socialt Indblik

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv. Dette er vores podcast hovedkanal. Find os på www.socialtindblik.dk

  1. Psykisk sygdom er ikke et medieshow med lykkelig slutning, advarer forfatter Anna Juul. Hun efterlyser mere alvor og ærlighed i medierne

    4 DAGE SIDEN

    Psykisk sygdom er ikke et medieshow med lykkelig slutning, advarer forfatter Anna Juul. Hun efterlyser mere alvor og ærlighed i medierne

    ”Traumebingo var et ord, jeg opfandt, mens jeg gik på Den Danske Filmskole, hvor vi jo grinede meget af, at man altid fik at vide: ’write, what you know’. Men det lå meget tykt mellem linjerne, at det var meget bedre, hvis det var en tragisk lidelseshistorie, end hvis du havde haft et, i situationstegn, almindeligt liv. Så når man kiggede ud over forsamlingen, og der var jeg ikke den eneste, så var det jo sådan: ’bingo, psykisk sygdom, bingo, anden seksuel orientering, bingo, bingo, bingo’. Så det er sådan et ord, jeg har haft med mig.” Det fortalte forfatter Anne Juul på Folkemødet i en samtale med journalist Anne Anthon Andersen.Her fortalte Anne Juul om bogen med titlen ”Traumebingo”, som hun har skrevet sammen med journalist Kristoffer Lind.Anna Juul betegner sig selv som ’Præmieskizofren’, fordi hun selv har opdaget, hvordan det at stå frem med psykisk sygdom kan give adgang til medierne. Men præmissen bliver alt for ofte på mediernes betingelser. Lyt til en samtale om at være en del af mediernes traumebingo, og hør Anna Juul læse op af sin bog. Anna Juul er forfatter og medlem af Psykiatrifondens bestyrelse. Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen. Udgivet af Socialt Indblik.

    50 min.
  2. Vi skal skabe en kærlig skole. Lyder det kontroversielt? Henrik Vestergaard Stokholm og Louise Klinge taler om omsorg og kærlighed i skolen

    3. JUL.

    Vi skal skabe en kærlig skole. Lyder det kontroversielt? Henrik Vestergaard Stokholm og Louise Klinge taler om omsorg og kærlighed i skolen

    ”Jeg vil gerne have en kærlig skole. Så er der nogen, der er ved at sluge deres egen tunge over, at jeg bruger det ord omkring skolen, men jeg mener det faktisk.”   Det sagde Henrik Vestergaard Stokholm, da han hos Socialt Indblik på Folkemødet talte med skoleforsker Louise Klinge om omsorg og omsorgsetik. De talte om, hvad omsorg kan, både når børn mærker den fra andre, og når de selv får mulighed for at udøve den over for andre. ”Når børn udøver omsorg over for andre, så muliggør det, at børn kan udtrykke den kerne, som bor i os alle. Vi er født ind i en verden, hvor vi er skabt til at være i fællesskab med hinanden. Så at skabe en kærlig skole, det er utroligt, at det lyder kontroversielt, når vi godt ved, at kærlighed er det, der er vigtigst for os alle. Og når børn og unge er så mange timer i institutioner, det er de i 25.000 til 30.000 timer i løbet af deres opvækst fra vuggestue til ungdomsuddannelse, så må man ikke gå igennem der uden at få mulighed for at gøre godt for hinanden og være noget for hinanden,” sagde Louise Klinge.  Lyt til en samtale om vigtigheden af omsorg i skolen. Om omsorgsetik, om kærlighed, om leg, om en presset børne- og ungdomsgeneration, men også om et kæmpe håb. Henrik Vestergaard Stokholm er rektor på Niels Steensens Gymnasium i København og forfatter til bogen Det er ikke de unge, den er gal med, det er samfundet – en rektors opråb.  Louise Klinge er børne- og skoleforsker og forfatter til flere bøger, senest Relationskompetent praksis i pædagogiske kontekster. Optaget på Folkemødet 2025. Udgivet af Socialt Indblik Tilrettelagt af Niels Svanborg.

    46 min.
  3. Ulighed sætter sig i kroppe, landskaber og identitet. Handicapforsker Emil Falster læser op og fortæller om sin digtsamling Vordingbronx

    3. JUL.

    Ulighed sætter sig i kroppe, landskaber og identitet. Handicapforsker Emil Falster læser op og fortæller om sin digtsamling Vordingbronx

    ”Jeg har altid haft en ret stor retfærdighedssans. Jeg har haft øje på uretfærdighed, og det er noget af det, min forskning har handlet enormt meget om. Men hvorfor det har det, er jo først gået op for mig lidt senere. Og det handler jo nok om, at jeg selv har oplevet en masse former for uretfærdighed.” ' Det siger handicapforsker og nu også digter Emil Falster, der på Folkemødet fortalte om sin nye digtsamling ”Vordingbronx”, og hvorfor og hvordan han nu også bruger poesien til at sætte fokus på ulighed, klasse og handicap. I "Vordingbronx – forskerdigte" tager Emil Falster læseren med på sin egen personlige, brutale og udsatte rejse gennem klassesamfundet fra Vordingborg og opvæksten på Sydsjælland til voksenlivet som forsker, far og rækkehusejer i Nordsjælland. Og med udgangspunkt i egne erfaringer fra opvæksten i Vordingborg tegner Emil Falster et ærligt portræt af et Danmark, der ofte forbliver usynligt i offentligheden.   Med digtsamlingen sætter Emil Falster ikke bare spot på ulighed. Han sætter ord på, hvordan uligheden sætter sig i både landskaber, byer, kroppe og identitet. Også i hans egen krop og identitet, som han også fortæller om i samtalen.   Hør Emil Falster læse op af og fortælle om sine digte. Hør, hvorfor han begyndte at skrive digte. Hvordan han kombinerer det at være forsker og digter. Hvad poesi kan, som forskningen ikke kan. Og hør ham fortælle, hvordan uligheden sætter sig i både landskaber, byer, kroppe og identitet. Emil Falster er handicapforsker, cand.scient.adm., ph.d. og forskningsmedarbejder i Bevica Fonden. Han er bestyrelsesmedlem i Dansk Netværk for Handicapforskning og bestyrelsesmedlem i organisationen For Lige Vilkår. Optaget på Folkemødet 2025.  Tilrettelagt af Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik.

    51 min.
  4. Lederen skal træde i karakter, når krisen rammer. Med krisepsykolog Rikke Høgsted (3/3)

    26. JUN.

    Lederen skal træde i karakter, når krisen rammer. Med krisepsykolog Rikke Høgsted (3/3)

    ”Når vi er tyndhudede, så er intet detaljer. Så tolker vi på alt. Så det er vigtigt, at lederen rækker ud, er opmærksom på, hvad der skete og udviser nysgerrighed omkring, hvad der skete.”   Det fortæller Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi. Rikke Høgsted har mange års erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest ”Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering”.   I dette tredje af i alt tre programmer om krisehåndtering og psykisk førstehjælp taler Rikke Høgsted videre om elementerne i den Hjælpepyramide, som hun har udviklet.   Du skal høre om lederens rolle som støtte og som kriseleder. Krisen er den situation, hvor lederen skal træde i karakter. Men Rikke Høgsted advarer mod, at lederen tror, at han eller hun skal spille supermand. Det handler først og fremmest om, at lederen skal vise nærvær, udvise respekt og ikke mindst takke medarbejderen. I programmet får du desuden en grundig indføring i psykisk førstehjælp, og så får du svaret på, hvornår og hvordan de sidste trin i pyramiden skal aktiveres. Det handler blandt andet om den individuelle krisehjælp. Programmet hænger sammen med de to forrige i serien, så lyt gerne til dem først. Du finder Rikke Høgsteds Hjælpepyramiden på podcastbeskrivelsen på Socialt Indbliks hjemmeside. Eller i Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering  Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik.

    51 min.
  5. De har ikke kun ondt i deres kroppe. De har også ondt i deres psyke. Tanja fortæller om jobbet i hjemmeplejen

    19. JUN.

    De har ikke kun ondt i deres kroppe. De har også ondt i deres psyke. Tanja fortæller om jobbet i hjemmeplejen

    ”Jeg synes det er så skammeligt. Fordi vi har brug for dem. De er superdygtige. Og så synes jeg nogle gange, at det virker, som om de nærmest skal løbe et halvmaraton, hver gang de er på vagt. Og det bliver jo slidsomt. Det synes jeg, at man skal have respekt for. Det håber jeg virkelig denne her film kan belyse.”  Det fortæller Tanja Løtzsch Petersen, der selv er tidligere medarbejder i hjemmeplejen. I dag er hun neuro-konsulent og zoneterapeut. Og så er hun netop sprunget ud som skuespiller i Frelle Petersens nye spillefilm ”Hjem kære hjem”, hvor hun spiller lederen Rikke, der skal forsøge at få hjemmeplejen til at hænge sammen og holde på medarbejdere, der er slidte. Et job, hvor forråelsen hele tiden ligger på lur. Det er en rolle, som hun selv i det virkelige liv har oplevet andre i. Og som gjorde decideret ondt at spille. Tanja Løtzsch Petersen, der i dag møder medarbejdere fra hjemmeplejen i sit virke som zoneterapeut. Det er medarbejdere, der er slidte af jobbet. Og hvor omsorgstrætheden sidder i krop og psyke. Hør Tanja Løtzsch Petersen fortælle om lederen Rikkes dilemmaer, om hvordan jobbet i hjemmeplejen slider, hvordan hun oplever medarbejdere blive slidte og trække sig mere og mere ind i sig selv væk fra familie og fritidsliv, og ikke mindst hvorfor respekten for faget som SOSU-assistent skal tilbage. Filmen ”Hjem Kære Hjem” kan ses i biografer over hele landet fra den 19. juni. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg Udgivet af Socialt Indblik

    36 min.
  6. Kollegerne er det vigtigste værn ved vold og krise på arbejdspladsen. Med krisepsykolog Rikke Høgsted (2/3)

    17. JUN.

    Kollegerne er det vigtigste værn ved vold og krise på arbejdspladsen. Med krisepsykolog Rikke Høgsted (2/3)

    ”Problemet ved, at man som det første tænker: ”Vi skal have professionel hjælp, så personen skal hen til en krisepsykolog,” er, at vi tager personen ud af fællesskabet og isolerer personenhelt væk fra gruppen.”  Det fortæller krisepsykolog Rikke Høgsted om i dette andet afsnit af vores lille miniserie om krisehåndtering.   Rikke Høgsted er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest ”Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering”.   I serien får du en indføring i, hvad der er vigtigt i den gode krisehåndtering, både når det er en akut krise og ikke mindst i forebyggelsen.   I program to af de tre programmer fortæller Rikke Høgsted om de første trin i hendes model ”Hjælpepyramiden”, hvor krisepsykologen er helt i toppen. Alligevel ser Rikke Høgsted ofte, at når der sker en krise for en medarbejder, så tager lederen straks elevatoren til toppen og ringer til krisepsykologen.    De springer fundamentet over. Det er kollegerne. Men hvad er det, kollegerne kan? Hvorfor er kollegerne fundamentet i den hjælpepyramide? Hvad kan kollegastøtte én til én og i gruppen, når krisen rammer den enkelte medarbejder? Du kan se trinene i Rikke Høgsteds hjælpepyramide i episodebeskrivelsen på SocialtIndblik.dk Tilrettelæggelse: Niels Svanborg. Udgivet af Socialt Indblik.

    42 min.
  7. Derfor skal ikke nødvendigvis straks ringe til en krisepsykolog, når der opstår en krise. Med krisepsykolog Rikke Høgsted (1/3)

    17. JUN.

    Derfor skal ikke nødvendigvis straks ringe til en krisepsykolog, når der opstår en krise. Med krisepsykolog Rikke Høgsted (1/3)

    Er man mærket for livet, hvis man oplever en voldsom krise privat eller i jobbet? Hvis man oplever vold, overgreb, dødsfald eller kronisk sygdom?   Nej, siger Rikke Høgsted, der er psykolog samt leder og stifter af Institut for Belastningspsykologi. Rikke Høgsted har en mange års erfaring som krisepsykolog, leder, underviser og konsulent i mentale risikoerhverv. Og så er hun forfatter til flere bøger, senest ”Grundbog i Psykisk Førstehjælp og Krisehåndtering”.   Over tre programmer får du en indføring i, hvad der er vigtigt ved den gode krisehåndtering. Både når krisen er akut, og ikke mindst når det handler om forebyggelsen.   Vi begynder med at tage fat på en sejlivet myte om, at en voldsom krise mærker en for livet. Rikke Høgsted gør op med den myte. For den gør krisen til en personlig byrde, som den enkelte skal bære rundt på. Hun fortæller, hvorfor du ikke nødvendigvis straks skal ringe til en krisepsykolog, når en eller flere medarbejdere oplever en krise, hvorfor kollegerne er så vigtigt et værn, når krisen kommer, og hvad en krise egentlig er. I de følgende to programmer gennemgår vi så Rikke Høgsteds model ’Hjælpepyramiden’, der indeholder de trin som god krisehåndtering og forebyggelse består af. Du kan se Hjæpepyramidens trin i episodebeskrivelsen på SocialtIndblik.dk Programmet er tilrettelagt af Niels Svanborg.  Udgivet af Socialt Indblik.

    57 min.
  8. Jeg ville ikke overleve tre dage i nutidens gymnasium. Med Henrik Vestergaard Stokholm

    24. APR.

    Jeg ville ikke overleve tre dage i nutidens gymnasium. Med Henrik Vestergaard Stokholm

    ”Jeg er jo sådan en indadvendt type, selvom folk nægter at tro på det. Jeg lader op ved at være alene. Og i dag, så ved jeg ikke, om jeg vil få en diagnose, men jeg vil være ret presset over, at jeg aldrig havde fred på noget tidspunkt,” siger Henrik Vestergaard Stokholm, der er gymnasierektor og forfatter til bogen ”Det er ikke de unge, den er gal med, det er samfundet – en rektors opråb”.  Han fortæller ærligt både i bogen og i podcasten her, hvordan han selv både den dag i dag, men også som ung også følte sig presset, udenfor, dum og anderledes. Han fandt på mange måde sig selv, glæden og fællesskabet i gymnasiet. Men i dag ville Henrik Vestergaard Stokholm ikke klare tre dage i nutidens gymnasium og ungdomsliv, fortæller han. Henrik Vestergaard Stokholm blev efter ni år som rektor på Nyborg Gymnasium i efteråret rektor for Niels Steensens Gymnasium på Østerbro i København. Han tegner et på mange måder dystert billede af en ungdomsgeneration. Dem, der har det svært, har fået det værre, fortæller han. Men Henrik Vestergaard Stokholm har også klare bud på, hvad vi i samfundet kan sætte ind med, hvis vi for alvor vil gøre noget ved mistrivslen. Værdier, mening, kærlighed og omsorg skal være tydelige i de unges liv, og skal det lykkes, så har skolen en afgørende opgave.   Skolen skal ifølge Henrik Vestergaard Stokholm være ikke mindre end fællesskabets, kærlighedens og kundskabens katedral. Hvorfor og hvordan den skal blive det, fortæller han om i podcasten, hvor han også fortæller, hvorfor han stiller sin egen sårbarhed til skue. Link til omtalt interview i DR Deadline om at springe over, hvor gærdet er lavest. Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg Se mere på www.socialtindblik.dk

    44 min.
Se alle (100)

Anmeldelser og vurderinger

4,6
ud af 5
15 vurderinger

Om

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv. Dette er vores podcast hovedkanal. Find os på www.socialtindblik.dk

Oplysninger

  • Skaber
    Socialt Indblik
  • Aktive år
    2021 - 2025
  • Episoder
    100
  • Vurdering
    Anstødeligt
  • Copyright
    © Copyright Socialt Indblik
  • Websted for serie
    Socialt Indblik
  • Leverandør

    Niels Svanborg har identificeret sig selv som forhandler af denne podcast og har bekræftet, at produktet eller tjenesten er i overensstemmelse med EU-lovgivning. Adresse Vordingborggade 25 3 th 2100 Copenhagen Danmark Telefonnummer +45 25159012 E-mail niels@socialtindblik.dk

Måske vil du også synes om

Log ind for at lytte til episoder med anstødeligt indhold.

Følg med i denne serie

Log ind, eller tilmeld dig for at følge serier, gemme episoder og få de seneste opdateringer.
Vælg et land eller område

Afrika, Mellemøsten og Indien

Asien/Stillehavsområdet

Europa

Latinamerika og Caribien

USA og Canada