35 episoder

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv.

Dette er vores podcast hovedkanal.

Find os på www.socialtindblik.dk

Socialt Indblik Socialt Indblik

    • Sundhed og fitness
    • 4,7 • 3 vurderinger

Socialt Indblik er mediet for alle, der interesserer sig for historier, nyheder og faglig viden indenfor den sociale sektor. Vores fokus er på socialt og psykisk sårbare børn, unge og voksne. Vi tør lade historierne være komplekse og giver plads til nuancer og perspektiv.

Dette er vores podcast hovedkanal.

Find os på www.socialtindblik.dk

    PERSPEKTIV 11: Passer barnet ikke til den pædagogiske metode – eller er det omvendt? – med Lars Rasborg

    PERSPEKTIV 11: Passer barnet ikke til den pædagogiske metode – eller er det omvendt? – med Lars Rasborg

    ”Jeg har erfaret ved at være ude mange steder, at man som pædagog meget let kommer til at hænge fast i den metode, man er gået i gang med at bruge, selvom den ikke virker efter hensigten. Og det fører meget let til konfliktoptrapning,” siger Lars Rasborg, der både er uddannet pædagog og psykolog.

    Han arbejder i dag som børnepsykolog og underviser på blandt andet opholdssteder, hvor han bemærker, at der ikke altid er den nødvendige bevidsthed om, hvilke metoder man som pædagog anvender, og hvornår man skal overveje at skifte metode.

    Derfor har Lars Rasborg skrevet bogen ”Metodevalg i en dynamisk pædagogisk praksis”, der netop handler om det. Bogen indeholder en særlig model, som kaldes ’Enhedsmodellen’. Det er en model, som man som pædagog eller forælder kan benytte til at blive opmærksom på, om den pædagogiske metode virker efter hensigten og herefter skifte til andre metoder – i stedet for at gøre mere af det, der ikke virker.

    Det fortæller han om i et afsnit af podcastserien ”PERSPEKTIV”, hvor han også fortæller om nødvendigheden af et omvendt perspektiv på opdragelsen.

    ”Måske prøver børnene nogle gange, om de kan opdrage os. Og opfatter os forældre eller pædagoger som de vanskelige, selvom de ikke siger det direkte. Det, som barnet måske prøver at opdrage os til, er: ”Så tænk dog over, hvad det er, jeg siger og gør, og tænk over, hvordan det, du siger, måske kan forstås. I stedet for bare at blive ved med at kræve det af mig, som du kræver”.

    Lars Rasborg ser desuden en stigende tendens til, at det biologiske perspektiv på barnet fylder for meget og skygger for pædagogikken.

    ”Jeg ser det både ved, at man meget hurtigt tænker, om barnets adfærd mon skyldes ADHD eller autisme, og ved når et barn allerede har én eller flere diagnoser. For så betyder diagnosen ofte, at man får sådan en standardmodel for, hvordan man skal behandle et barn, fordi det eksempelvis har ADHD. Eller man siger, at når dette barn gør sådan, så er det fordi, at det har ADHD. Men når jeg hører det, så prøver jeg at spørge, hvilke muligheder der kunne være for at forstå barnets adfærd som reaktioner på noget, der sker for barnet,” siger Lars Rasborg.

    Det fortæller Lars Rasborg mere om i podcasten, hvor han også forklarer Enhedsmodellen og metoderne bag den.

    Medvirkende: Lars Rasborg

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

    Udgivet af Socialt Indblik

    • 1 t. 4 min.
    Hvad vinder vi ved at skrive om psykisk sygdom? Med forfatter Trisse Gejl live fra Folkemødet

    Hvad vinder vi ved at skrive om psykisk sygdom? Med forfatter Trisse Gejl live fra Folkemødet

    Forfatteren Trisse Gejl var fire år, da hendes mor sprang ud ad vinduet. Tog sit eget liv. Måske mens hun vaskede vinduer. Måske var spanden bare et skalkeskjul.

    Trisse Gejl har aldrig fået svaret. For efter moderens død samlede hendes far alle moderens ting, tændte et stort bål og brændte dem. Moderen blev unævnelig. Og mange spørgsmål forblev ubesvarede.

    Det er blevet til den selvbiografiske roman ”De Unævnelige”, der er en roman om store og små fortielser nedarvet i to generationer. Om det vi ikke taler om, og om det der sætter varige, men usynlige mærker.

    I samtale med journalist Anne Anthon Andersen fortæller Trisse Gejl om romanen, baggrunden for romanen, og hvordan og hvorfor hun sætter ord på psykisk sygdom. Og om Trisse Gejls erfaringer i sit arbejde som forfatter ved Center for Kunst og Mental Sundhed.

    Samtalen er optaget på Folkemødet på Bornholm.

    Interview og tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

    Udgivet af Socialt Indblik

    Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05

    • 39 min.
    Hvordan vi skaber en psykiatri, der forebygger selvmord – med Nina Tejs Jørring live fra Folkemødet

    Hvordan vi skaber en psykiatri, der forebygger selvmord – med Nina Tejs Jørring live fra Folkemødet

    Patienter i psykiatrien dør, fordi der ikke er tid til at tale med patienterne og give dem den omsorg og behandling, der kunne forhindre et selvmord. Og fordi de udskrives for tidligt.

    Det mener formand overlæge i psykiatri og formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Nina Tejs Jørring.

    I vores samtalerække ”Samtaler om selvmord” på årets folkemøde talte journalist Anne Anthon Andersen med Nina Tejs Jørring om, hvordan vi skaber en psykiatri, der ser det hele menneske og faktisk forebygger selvmord – og hvor medicinsk behandling ikke står alene.

    Du kan lytte til hele samtalen som podcast.

    Tilrettelæggelse: Anne Anthon Andersen

    Udgivet af Socialt Indblik

    Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt. Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05

    • 24 min.
    ”Lad os tale om min søns selvmord” med Esther Nørregaard-Nielsen live fra Folkemødet

    ”Lad os tale om min søns selvmord” med Esther Nørregaard-Nielsen live fra Folkemødet

    Hvordan skaber vi et samfund, hvor mennesker med psykiske lidelser får den hjælp, de har behov for? Og hvordan bliver vi bedre til at tale om selvmord?

    Sociolog Esther Nørregaard-Nielsen mistede for to år siden sin 21-årige søn til selvmord. Han var diagnosticeret med paranoid skizofreni. Siden har hun kæmpet med skyld og skam. Og med at finde mening i det meningsløse.

    Det fortalte Esther Nørregaard-Nielsen om i foråret i et interview med journalist Eva Frydensberg Holm. Og på Folkemødet fortsatte de samtalen i samtalerækken ”Samtaler om selvmord”.

    I denne samtale, som nu er udgivet som podcast, deler Esther sin personlige historie. Og hun peger på, hvad vi bør ændre i samfundet – og i psykiatrien – hvis færre mennesker med psykiske lidelser skal miste livet til selvmord.

    Esther Nørregaard-Nielsen mener, at vi skal blive bedre til at tale om selvmord, og at vi skal arbejde for en psykiatri, der ikke har så meget fokus på syg og rask, men derimod på individet og det at leve i balance med en psykisk sygdom.

    Tilrettelæggelse og interview: Eva Frydensberg Holm

    Udgivet af Socialt Indblik

    Har du brug for hjælp? Hvis du er i krise og har tanker om selvmord, hjælper det at tale med nogen. Det kan du gøre anonymt.

    Ring til Livslinien: Tlf. 7020 1201, alle årets dage fra kl. 11-05

    • 29 min.
    Hvordan kan diagnoser være livsændrende og frisættende? Live fra Folkemødet

    Hvordan kan diagnoser være livsændrende og frisættende? Live fra Folkemødet

    Hvordan og hvorfor kan diagnoser være livsændrende? Hvad der skal til, for at mennesker med diagnoser kan få et bæredygtigt liv? Og hvordan vi kan få en mere nuanceret forståelse for diagnoser og et mere rummeligt arbejdsmarked?

    Det skal du høre om i en samtalen optaget på Folkemødet, hvor journalist Anne Anthon Andersen havde tre gæster, der fortalte, hvordan og hvorfor diagnosen har været livsændrende for dem.

    Med i samtalen er:

    Fie Vesterled, der først som 40-årig diagnosen ADHD og med afsæt i sine egne erfaringer har dedikeret sit virke til at skabe bedre forståelse for diagnoser på arbejdsmarkedet og på uddannelser.

    Charlotte Branner, der også først som 44-årig fik stillet diagnosen og siden har valgt at stoppe sit arbejde som journalist på Politiken og efteruddanne sig til ADHD-coach.

    Marie Dam Heebøll, der med sit dobbelte blik som bipolar og læge har udarbejdet en guide til arbejdspladser, sundhedsfaglige og kommunale jobcentre, der forklarer, hvordan man kan sikre optimale og trygge arbejdsbetingelser for mennesker med forskellige psykiatriske diagnoser.

    Tilrettelæggelse Anne Anthon Andersen

    Udgivet af Socialt Indblik

    • 43 min.
    Succeskriteriet er lys i børnenes øjne – Skoleforsker Louise Klinge live fra Folkemødet

    Succeskriteriet er lys i børnenes øjne – Skoleforsker Louise Klinge live fra Folkemødet

    Børns læring, udvikling, glæde og grundlæggende trivsel vokser, når de får frihed til at fordybe sig legende og kreativt skabende i aktiviteter og leg, der optager dem på tværs af alder og uden afbrydelser i kreative miljøer, der stimulerer og beroliger nervesystemet.

    Sådan lyder budskabet fra skoleforsker Louise Klinge, der i sin forskning har identificeret seks grundlæggende behov, som er forudsætning for trivsel og læring. Vi har alt at vinde ved at slippe skolen fri, mener hun.

    I en samtale med journalist Anne Anthon Andersen på Folkemødet på Bornholm fortæller hun om, hvordan det at bygge et hønsehus eller opsætte en teaterforestilling kan være en gylden vej til glædesfyldt læring.

    Om hvorfor skoleledelsen er nødt til at bakke op om at sætte lærere og pædagoger fri. Og om de to forsøgsskoler, der skal teste hendes visioner for en ny måde at lave skole på.

    ”Lige nu er der en kæmpe udfordring i, at vi stuver børn sammen i kasser – 1,7 kvadratmeter pr barn. De rum, som stakkels lærere og pædagoger skal lykkes i hver dag, inviterer til ’sæt dig ned og ti stille’. Der er simpelthen ikke plads. Det er fuldstændig gennemgående i de interviews, jeg har lavet med børnene, at de ønsker sig mere tid udendørs, og dyr på skolen”, siger Louise Klinge blandt andet og fortæller om, hvordan en ny og mere fri tilrettelæggelse af skolen kan skabe bedre forudsætninger for trivsel og glædesfyldt læring.

    ”Rigtig mange lærere og pædagoger er frustrerede over konstant at blive afbrudt af de mange skift mellem fag i den klassiske skemastruktur. De kan kun lige nå at finde materialerne frem, før timen slutter. At det er svært at fordybe sig med børnene. Den der klokke, der ringer. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, for hvis skyld den ringer.”

    Tilrettelæggelse Anne Anthon Andersen

    Udgivet af Socialt Indblik

    • 43 min.

Kundeanmeldelser

4,7 ud af 5
3 vurderinger

3 vurderinger

Mest populære podcasts inden for Sundhed og fitness

Mindcamp
Lea Hellmann
Birgitte Sølvstein
Podscape
PiaMaria Manou
Noell Elise

Måske vil du også synes om

DR
DR
DR
Weekendavisen
Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet
ALLY & femina update