185 episoder

‘Soundvenue streamer’ sætter krogen i de mest opsigtsvækkende serier og film fra det uudtømmelige streamingdyb. Hver uge og på under en halv time tørner filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich sammen om de to mest interessante titler – og om det emne, der er på alles læber lige nu.

Soundvenue streamer Soundvenue

    • TV og film
    • 4,4 • 103 vurderinger

‘Soundvenue streamer’ sætter krogen i de mest opsigtsvækkende serier og film fra det uudtømmelige streamingdyb. Hver uge og på under en halv time tørner filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich sammen om de to mest interessante titler – og om det emne, der er på alles læber lige nu.

    Podcasten siger farvel med et 6-stjernet seriemesterværk

    Podcasten siger farvel med et 6-stjernet seriemesterværk

    All good things must come to an end!
    Efter tre år og over 150 programmer takker Soundvenue Streamer i denne uge af.
    Filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich slukker mikrofonerne, men ikke før de siger et ordentligt farvel med deres anbefalinger af to af efterårets mest underholdende serier.
    Den britiske hospitalsserie ’This Is Going to Hurt’ på HBO Max og Amazon Primes seriefortolkning af baseball-filmklassikeren ’A League of Their Own’ har begge fået 6 stjerner af Soundvenues anmeldere.
    Og det kræver naturligvis en nærmere granskning fra de to værter, der især falder bagover over den ene, slet og ret mesterlige titel.
    Hvilken serie kandiderer til en af årets absolut bedste? Kan ’Broad City’-skaberen Abbi Jacobsen omsætte en af 90’ernes mest elskede komedier til en seriesucces? Og hvorfor har Lise genset ’Skadestuen’?
    Få svarene og tips til din næste store serieoplevelse i Soundvenue Streamers finale.
    Tak, fordi I lyttede med!

    • 28 min.
    'House of the Dragon' slår rekord på HBO Max

    'House of the Dragon' slår rekord på HBO Max

    Dragerne er landet!
    Den første, med spænding ventede ’Game of Thrones’-spinoff, ’House of the Dragon’, har allerede slået streamingrekorder verden over, og selvfølgelig har filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich også ryddet pladen for at dedikere hele ugens program til serie-eventen.
    For ja, ’House of the Dragon’ på HBO Max er på alle måder en af 2022’s helt store underholdningsevents – men er det også en god serie?
    Og kan man se med, hvis man aldrig hoppede på ’Game of Thrones’-vognen?
    Lise hører til sidstnævnte kategori af seere som går til dragerne med friske øjne, mens Jacob som ’Game of Thrones’-fan har de mere kritiske sammenligningsbriller på.
    Værterne snakker verdensopbygning, fantasy-stereotyper og forfatter George R.R. Martins tætte involvering i projektet, der ikke nødvendigvis har været til seriens fordel i alle henseender.
    Bliver ’House of the Dragon’ efterårets watercooler-serie, vi alle vil samles om?
    Lyt med!

    • 30 min.
    'Under the Banner of Heaven' er serien, vi alle snakker om lige nu

    'Under the Banner of Heaven' er serien, vi alle snakker om lige nu

    ...And we’re back!
    Efter en lang sommerpause er filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tilbage ved mikrofonerne, og selvfølgelig skal der snakkes om serien, (næsten) alle så i ferien:
    ’Under the Banner of Heaven’ på Disney+, der med Andrew Garfield i spidsen fortæller historien om et virkeligt mord på en mormonkvinde i Utah i 1984.
    Serien i syv afsnit er skabt af Dustin Lance (’Milk’) som selv er tidligere mormon, og er baseret på true crime-romanen af samme navn af John Krakauer fra 2003.
    Ikke overraskende har ’Under the Banner of Heaven’ fået skarp kritik fra mormonkirken i USA, men dæmoniserer Lance sit tidligere miljø unødvendigt eller er det kirken, der desperat forsøger at udøve damage control?
    Jacob og Lise diskuterer, og vender så snuderne mod HBO Max, hvor et af de mest besynderlige reality-serieeksperimenter har trukket både overskrifter, stor ros og dyb undren.
    I ’The Rehersal’ vil komiker Nathan Fielder vil undersøge, om man kan metikuløst øve og planlægge sig igennem livets store udfordringer, men få ting går helt som forventet i serien, der sætter samtlige involverede såvel som seeren selv på en prøve.
    På godt og ondt.
    Der er stor splittelse i studiet om, hvorvidt ’The Rehersal’ er fascinerende underholdning eller komplet tidspilde, og kun én vært vil hænge på til den store finale.
    Hvem mon? Og hvorfor?
    Lyt med!

    • 31 min.
    Vi kårer halvårets største streaming-oplevelser

    Vi kårer halvårets største streaming-oplevelser

    Endnu et halvt streamingår er gået, og der har været rigelig grund til at kippe med flagene efter seks måneder proppet til randen af stærke titler og ditto skuespilpræstationer.
    Så hvad har gjort størst indtryk på filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich?
    Det afslører værterne i denne sommer-special, hvor de kårer alt fra halvårets overraskelse til de mest fremtrædende tendenser, de bedste præstationer og den vildeste streamingoplevelse af dem alle.
    Der kommer callbacks til favorittitler tidligere diskuteret i podcasten, men også shoutouts til oversete perler, der ikke fandt vej til de normale programmer.
    Lyt med – og få masser af streaming-inspiration til din ferie.
    Podcasten holder sommerfri de næste tre uger. Vi lyttes ved i august!

    • 37 min.
    Seriemorderen i 'Black Bird' er umulig at tage øjnene fra

    Seriemorderen i 'Black Bird' er umulig at tage øjnene fra

    I denne uge har filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich kun én titel på programmet – men mere kan det også dårligt blive til, når der først skal snakkes både Emmy-nomineringer og hvorfor, Duffer-brødrene er så bange for at slå deres børnskuespillere ihjel (ja, sidstnævnte spørgsmål har genereret en vis kritik på Soundvenues Facebook).
    Efter at have vendt de største Emmy-overraskelser aka. de vildeste udelukkelser, kaster Jacob og Lise sig over AppleTV+-serien ’Black Bird’ produceret af Dennis Lehane – forfatteren til ’Shutter Island’, ’Gone Baby Gone’ og ’Mystic River’, og medskaber af HBO’s mesterlige Stephen King-serie ’The Outsider’.
    ’Black Bird’ er semi-baseret på en virkelig historie, og følger narkosælgeren Jimmy (Taron Egerton), som indgår en aftale med FBI om at slippe for fængsel, hvis han kan sweet talke seriemorderen Larry (Paul Walter Hauser) til at afsløre, hvor han har begravet sine ofre.
    Jimmy lader sig indlogere i et af USA’s mest notoriske fængsler, men uret tikker og Larry er noget nær umulig at blive klog på.
    Altid gode Greg Kinnear spiller efterforskeren, som forsøger at rejse nok beviser til sikre, at Larry ikke løslades før tid, og serien emmer af klassiske ’True Detective’-vibes.
    Så hvorfor var de to podcastværter var ikke lige hooked fra start?
    Lyt med!

    • 25 min.
    'Stranger Things'-finalen begik et gigantisk cop out

    'Stranger Things'-finalen begik et gigantisk cop out

    Sidste del af ’Stranger Things’ sæson 4 landede i fredags, så i denne uge har filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich ryddet alle andre emner af bordet for at diskutere det bedste og det værste i Duffer-brødrenes bombastiske finale.
    Der lægges ud med en spoilerfri snak for alle dem, der endnu ikke har set finalen, hvorefter værterne åbner Pandoras æske. Naturligvis med en advarsel forinden.
    Levede Elevens (Millie Bobby Brown) store opgør mod sjælefjenden Vecna (Jamie Campbell Bower) op til forventningerne?
    Hvem bed i græsset forud for sæson 5?
    Flirtede Robin med sig selv?
    Og var Hoppers russiske plot ren trolling af både os og David Harbour?
    Jacob og Lise vender (næsten) hver en sten i afsnit 8 og 9, der præsenterede en spilletid på over 4 timer – svarende til halvdelen af hele sæson 1!

    • 32 min.

Kundeanmeldelser

4,4 ud af 5
103 vurderinger

103 vurderinger

annaakakakak ,

Kompetente værter! Meeen...

Elsker normalt podcasten og har fulgt med længe men synes værternes dynamik er blevet lidt presset under corona - ved ikke om de er ved at køre lidt træt i Zoom men især Jakob er til tider næsten ubehageligt spydig over for Lise. Man kan godt være uenig uden at være nedladende, og det plejer også at være bedre, men får efterhånden lyst til at slukke flere gange i løbet af afsnittene. (Og Lise siger “immervæk” rigtig meget men det er til at leve med 😬)

rau2 ,

Vidende værter

Begge værter har stor viden om serier, film og skuespillere, ydermere er de gode til at analysere og formidle det de har analyseret.
Men, i hvert fald Lise Ulrich, har nogen extreme politiske holdninger som hun altid lige finder en lejlighed til at 'pushe'.
Jeg har prøvet at undgå deres podcasts om politiske film/race film men selv i ikke-politiske/ikke-race relaterede film, finder hun altid en mulighed for at svine dem til hun hader politisk. Der er ikke højt til loftet, i det studie...
Jeg kan ikke holde den politiske brandtale fra liste Ø ud, og har derfor droppet Soundvenue Streamer (streaming delen).

LiseML ,

For mange spoilers

God podcast, men desværre for mange spoilers uden at der bliver tænkt over det og advaret mod det inden.

Mest populære podcasts inden for TV og film

Betacritic
Arkaden
What2Watch
RadioPlay
Den Uofficielle Podcast
David Mandel
Dårligdommerne
Dårligdommerne
Hakkedrengene
Dommerne
Verdens bedste film
DR