59 min

Tag på skriveværksted med en kunstig intelligens Ekstremt Online

    • Society & Culture

Kan man blive en mere kreativ forfatter ved at skrive med AI? Eller mister man tværtimod sin kreativitet? Det undersøger vi i ugens afsnit af Ekstremt Online.

Siden sin lancering i november 2022 har chatbotten ChatGPT taget internettet med storm med sine evner til at generere kompleks og menneskelignende tekst på næsten ingen tid. Pludselig kunne man spørge den samme chatbot om stort set hvad som helst, og så fik man et – umiddelbart – troværdigt svar.

Men ChatGPT er langtfra det eneste AI-værktøj på nettet. De seneste måneder er der nemlig dukket nye AI-værktøjer op, som er designet til mere specifikke opgaver som kreativ skrivning og fiktion. Med AI-skriveværktøjet Sudowrite kan du for eksempel bede den kunstige intelligens om at beskrive ting eller personer med forskellige sanser eller med metaforer. Og med skrivepartneren LAIKA kan du træne LAIKA til at efterligne din egen litterære stil ved at uploade din egen tekstsamling og på den måde skabe en slags levende kopi af dit eget sprog.

For at blive klogere på, hvordan man kan bruge en AI som skrivepartner, tager vi derfor ‘på skriveværksted’ og tester selv nogle af de her værktøjer i dette afsnit af Ekstremt Online.

Vi får også besøg af de to grundlæggere af skriveværktøjet LAIKA, Martin Pichlmair og Charlene Putney. De fortæller om idéerne bag LAIKA, og hvordan man udvikler en AI, som egner sig til lige netop at skrive litteratur.

Ud over det spørger jeg Luís Cruz-Filipe, som er lektor og leder af bacheloruddannelsen i kunstig intelligens på SDU, om, hvorvidt vores forhold til litteratur vil ændre sig, hvis flere og flere bøger bliver skrevet med brug af kunstig intelligens.

Og så fortæller forfatter og billedkunstner Jacob Juhl om, hvordan han aktivt arbejder med kunstig intelligens i sin lyrik og billedkunst, og hvorfor AI er et vigtigt og aktuelt emne at beskæftige sig med. I sin seneste digtsamling, Minder om naturen, som udkommer d. 11. maj på Forlaget Silkefyret, har han skrevet nogle af teksterne i samarbejde med AI – uden at røbe hvilke tekster, der er udelukkende menneskeskrevne, og hvilke der har været en AI inde over.

Vært: Ilias Ismail

Top Podcasts In Society & Culture

Third Ear
Third Ear
Jagten på det evige liv
DR
Afhørt
Ekstra Bladet
Philosophize This!
Stephen West
DET SIDSTE MÅLTID
Radio4
Tyran
DR