Transformator

Ingeniøren
Transformator

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

  1. 24 JUN

    Vi er gode til KØB KØB KØB - men kan ikke bygge droner

    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Casper Brix, journalist Ingeniøren Laurids Hovgaard, redaktør ResilienceTech I denne uges Transformator Det var det store guldkort, forsvarschefen fik med i byen, da han i marts fik ordre om at købe ind for 50 mia blandet slik hos våbenproducenterne. Halvdelen er allerede brugt på et landbaseret luftforsvar, der skal afløse de Hawk missiler, Danmark for mere end par årtier siden pillede ned. Dengang stod fremtiden på samhandel og globalisering. Nu kan det ikke gå hurtigt nok med at få paraderne op igen. Eller som Mette Frederiksen formulerede det: »Kan vi ikke få fat i det bedste udstyr, så køb det der er næstbedst. Og hvis der er for lang ventetid på det, vi allerhelst vil have, så vælg noget andet, der kan leveres hurtigere. Der er kun een ting, der tæller nu - og det er hastighed.« Og nu har man så revet ned af hylderne for 25 mia. Det bekymrer Hans Peter Michaelsen, der er uafhængig forsvarsanalytiker: »Det svarer lidt til at gå til købmanden med 500 kr., og så komme hjem og erkende, at man har glemt at købe ind til aftensmad, fordi man har købt slik og nye sokker i stedet. Det er træls, hvis vi når dertil.« I denne uges Transformator skal vi se nærmere på, hvad det så er for nogen sokker, forsvarschefen har købt, og om de er store nok. Og vi skal se på, hvor Danmark står, når det handler om den ultimative gamechanger i moderne krigsførelse: Dronerne. I Ukraine foregår udviklingen i realtid, hvor droneudviklerne er underlagt de kæmpende enheder. På den måde er udviklingshastigheden af nye dronemodeller ned på to til seks uger. Det stiller dansk droneudvikling i en meget svær situation, når ethvert skridt fremad i teknologien skal vendes med et par runder omkring embedsmænd i ministerierne og en langsommelig udbudsrunde.

    35 min
  2. 20 JUN

    Vi skal gøre os klar til solceller overalt

    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, journalist Ingeniøren Ulrik Andersen, redaktør, Building Tech Eske Willerslev, professor i evolutionsbiologi ved Københavns Universitet I denne uges Transformator Om ganske få år behøver vi ikke at diskutere solceller eller ej. For så skal der solceller på alle bygninger, når EUs nye bygningsdirektiv træder i kraft. I samme periode skal vi omstille hele elnettet fra gamle, centrale kraftværker til millioner af store og små solcelleenheder. Det bliver noget af en omvæltning, og eksperterne slynger om sig med elmarkedets nye begreber - microgrid, virtuelle kraftværker, grid flexibility, demand response. Transformator ser på udfordringerne ved den store overgang, hvor frekvensen skal holdes, og hvor truslerne udefra vokser. Eske Willerslev fortæller Og så besøger vi manden, der er pelsjæger, eventyrer, professor ved både Københavns og Cambridge universiteter for slet ikke at tale om hans plads i indianerstammen Crow under navnet Well-Known Wolf. Rent fagligt er Eske Willerslev nok mest kendt for at være den første, der lavede den fuldstændige kortlægning af et fortidsmenneskes DNA. Lige nu er han i gang med et nyt, omfattende dna projekt til 585 millioner kroner, hvor målet er at kortlægge økosystemers og afgrøders tilpasningsevne gennem millioner af år. Vanen tro har han besøgt alle afkroge af verden for at samle sedimentprøver ind - fra den koldeste Arktis til den dybeste jungle. Tilsammen skal den historiske viden omsættes til at udvikle mere klimaresistente afgrøder til fremtiden.

    36 min
  3. 21 MAY

    Bigtech er blevet et våben i hænderne på Trump. Next stop Grønland?

    Vært: Henrik Heide Medvirkende: * Louise Olifent, journalist Ingeniøren * Peter Christian Bech-Nielsen, redaktør Ingeniørens Radar * Jens Ramskov, videnskabsjournalist Ingeniøren * To AI værter skabt af Notebook LM I denne uges Transformator Det er et erklæret mål for præsident Trump at annektere Grønland. Det har han gentaget igen og igen. Men om han er parat til at bruge amerikansk tech som murbrækker, har ingen indtil nu turdet gætte på. Indtil nu, hvor eksperter direkte advarer om, at det kan ske, efter at Microsoft af præsidenten er blevet beordret til at lukke for adgangen til Microsoft hos chefanklageren for Den Internationale Straffedomstol, ICC. Microsoft havde ganske vist garanteret, at firmaet vil slås med næb og kløer for at beskytte firmaets europæiske kunder mod den type indgreb. Men imod et præsidentielt dekret nytter intet, og dermed er porten pivåben for at styre europæisk forvaltning og erhverv gennem adgangen til services fra bigtech. I Transformator ser vi på motiver og mulige konsekvenser, når nettet på den måde bliver et våben i hånden på en uforudsigelig allieret. I den noget blødere ende af spekteret skal vi se på, hvad vores bevidsthed egentlig er for en størrelse, og hvor i hjernen den bor. 200 forskere har kastet sig over spørgsmålet, hvorom der allerede eksisterer næsten 40 forskellige teorier. Det kan virke som nicheforskning uden reel betydning. Men i en tid med debat om abort og stamcelleforskning, får begrebet pludselig en central betydning: Hvornår er det tilstrækkelig med bevidsthed til, at man må tildele et foster rettigheder? Vi udlægger forskningen. Men vi beder også en ny AI tjeneste, der kan producere podcast på dansk, gøre os kunsten efter. Få begge bud på en diskussion, når henholdsvis to mennesker og to dataskabte stemmer diskuterer, hvad bevidstheden er for en størrelse.

    38 min
  4. 9 MAY

    Nu er de her - de små elbiler

    Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mats Magnussen, it journalist Ingeniøren Bjørn Godske, motorjournalist Ingeniøren Mads Lorentzen, graverjournalist Ingeniøren I denne uges Transformator Ugens Transformator går i dybden med tre sager. For det første skal vi hilse flåden af små nye elbiler velkommen. Ofte har vi i Transformator talt om alle forhindringerne ved at anskaffe sig en elbil. En af dem har været prisen. Men når den rammer 150.000 kr og giver en hæderlig rækkevidde, åbner det et helt nyt marked. Og nu kommer de så. Bjørn Godske har prøvekørt en af dem og giver et bud på, hvordan det kommer til at køre. Og så til en helt anden flåde. Når nu 190 skibe passerer gennem danske farvande dagligt - mange af dem skrotbunker fra den russiske skyggeflåde - så må man regne med, at vi holder øje med olieforurening. Det gør vi da også, på sin vis. Nemlig ved at bede civile skibe lige sejle ud og stikke næsen over rælingen for at lugte efter, om der ligger en oliekatastrofe under opsejling. Vores miljøskibe kan enten ikke sejle, eller også er sikkerhedsudstyret så mangelfuldt, at folkene ombord nægter at sejle ind i de mange olieudslip, danske farvande udsættes for af skibe, der lige tømmer tanken for at spare penge i havnen. For et halvt år siden fik Danmark under stor bevågenhed og med kongen ved startknappen sin første supercomputer. Nu skulle der turbo på dansk forskning med dannebrog på datastrømmen. Men i dag er det svært at finde nogen, der vil bruge PC monsteret Gefion. Både hardware og hosting er amerikansk (læs: teknologisk afhængighed). Og så er den ikke blevet ISO godkendt. Lyt med, når Ingeniørens journalister går i dybden med historierne i denne uges Transformator.

    33 min
4.6
out of 5
189 Ratings

About

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

You Might Also Like

To listen to explicit episodes, sign in.

Stay up to date with this show

Sign in or sign up to follow shows, save episodes and get the latest updates.

Select a country or region

Africa, Middle East, and India

Asia Pacific

Europe

Latin America and the Caribbean

The United States and Canada