85 episodes

Podcasten der hjælper dig med at opnå et stabilt, varigt vægttab og et liv uden (følelsesmæssig) overspisning.

Vægtvinder v/ Gitte Boesen Gitte Boesen

    • Health & Fitness
    • 4.0 • 11 Ratings

Podcasten der hjælper dig med at opnå et stabilt, varigt vægttab og et liv uden (følelsesmæssig) overspisning.

    Nej! Du har ikke ‘rygrad som en regnorm’, men du er ved at ødelægge dit varige vægttab

    Nej! Du har ikke ‘rygrad som en regnorm’, men du er ved at ødelægge dit varige vægttab

    Nej! Du har ikke ‘rygrad som en regnorm’, men du er ved at ødelægge dit varige vægttab
     
    Så her i mandags sad jeg og lukkede folk ind i gratis-gruppen Det varige vægttab på Facebook. Der var cirka 50 kvinder der havde anmodet om adgang og ved anmodning bliver kvinderne stillet tre spørgsmål. Herunder, hvad der forhindrer dem i deres vægttab.

    Og ud af de cirka 50 kvinder, så havde cirka 15 skrevet en afart af ‘fordi jeg har rygrad som en regnorm’ - helt konkret havde 7 kvinder brugt termen med regnormen.

    Og det fortæller mig tre ting

    #1 de har ikke fulgt mig særlig længe, hvilket er absolut okay og ikke en bedømmelse. Jeg er bare glad for at kunne udbrede budskabet om at et vægttab ikke skal være hårdt for at lykkes, fordi jeg som bekendt har et anderledes take på vægttab ift andre  vægttabscoaches,

    #2 at det er rigtig godt at de kvinder har fundet vej til gratis-fællesskabet fordi de trænger i høj grad til et andet syn, fordi

    #3 hvis din tanke er at du har rygrad som en regnorm, så kan jeg garantere dig at et varigt vægttab ikke vil lykkes.

    Så hvis du på nogen måder føler at du mangler rygrad eller den er som en regnsorms, så er det rigtig godt at du er med her i dag

    Så først og fremmest, så er jeg nød til lige at gå i nørdemode og sige at en regnorm ingen rygrad har, hvilket betyder, at de er det vi kalder hvirvelløse dyr, som dækker over insekter, krabber, hummere, snegle, muslinger, blæksprutter, søstjerner, søpindsvin og orme.


    Det sidestilles så med ikke at have nogen viljestyrke - men viljestyrken sidder ikke i rygraden. Den sidder i pandelapperne, som er en del af den veludviklede pattedyrshjerne - særligt os mennesker. Så hele termen ‘rygrad som en regnorm’ ift viljestyrke og vægttab er ret ulogisk. 
    Derudover så spiser de hvirvelløse dyr når de er sultne, sover når de ‘skal’ og formerer sig når tid er - de lever faktisk et ret afbalanceret liv, hvis det endelig skulle komme til det.

    Nå men nu er jeg på vej hen ad et sidespor, for det handler om selve termen ‘rygrad som en regnorm’ eller ‘manglende viljestyrke’ og hvorfor det ikke er det der er i vejen, selvom du sikkert hårdnakket vil påstå at det er det.

    Så først og fremmest, når det handler om vægttab, så er det meget vigtigt at forstå at et varigt vægttab ikke kommer igennem brugen af viljestyrke. Viljestyrke kan du se lidt ligesom dine muskler. Når du vågner om morgenen og lige er kommet i gang med dagen, så er der god energi i musklerne (såfremt du har sovet godt, ikke drukket alkohol og alt mulig andet) - det samme gælder din viljestyrke. Den er hos de fleste ret god først på dagen. Det er med andre ord sjældent her, at det er svært at holde sig til sin plan eller ikke at overspise.

    Men i takt med at dagen byder på dets adskillige udfordringer, fristelser mv så bruger du af din energi - både den i musklerne og den i viljestyrken. Og før eller siden er energi brugt op og du gør det du ellers ikke skulle gøre - f.eks. Tømme posen med mandler eller smøre dig et par madder eller gå i slikskuffen. Fordi du skulle jo tabe dig…

    Og her kan jeg også lige tilføje, at det er en af årsagerne til at jeg på det kraftigste fraråder strikse slankekure - fordi de bruger lynhurtigt al din viljestyrke. Det foruden de fleste er usunde, forværrer overspisning på sigt og forringer mestringstilliden (troen på at kunne) gevaldigt.

    Så derfor skal den måde hvormed du taber dig på, ikke være baseret på viljestyrke - fordi det vil aldrig nogensinde holde og derudover, så vil det gå galt når livet så byder på andre udfordringer som også kræver din viljestyrke f.eks. Børn, jobskifte, økonomisk krise etc. Ja jeg er lidt bombastisk, men jeg har aldrig mødt nogle kvinder, der har opnået et varigt vægttab, ved at anvende en striks slankekur - ikke uden de har været enormt stressede over at risikere at falde i igen, hvilket ikke ligefrem

    • 14 min
    Derfor skal du ikke erstatte chokolade med gulerødder (eller andre ‘sunde alternativer’)

    Derfor skal du ikke erstatte chokolade med gulerødder (eller andre ‘sunde alternativer’)

    Derfor skal du ikke erstatte chokolade med gulerødder (eller andre sunde snacks)

    Lad mig starte med et postulat: du skal ikke erstatte din chokolade med gulerødder (eller andre ‘sunde snacks’)
     
    Du har sikkert hørt det masser af gange før
    ‘Du skal spise grøntsager i stedet for slik!’
    eller
    ‘Når trangen til at spise chokolade melder sig, så skal du bare snuppe et æble i stedet.’

    Og kære du, hvor ofte virker det lige? - sådan helt ærligt?
    Hvor mange gange er du ikke endt med alligevel at finde chokoladen frem til sidst, eller endt med at spise noget andet i stedet. Noget andet der vel at mærke ikke var en gulerod, men måske et stykke knækbrød med ost.
     
    Ofte, gætter jeg på.
    Fordi din sult sørme ikke forsvandt da du spiste guleroden?


    Sidder du nu og tænker ‘jeg kan ikke lide chokolade, Gitte’’, så sætter du bare din foretrukne snack ind i stedet. Det kan være chips, slik, nødder, is, vin eller knækbrødsmadder. Det er sådan set lige meget.

    Pointen i dag er ikke at det er chokolade. Pointen er, at det er en snack, f.eks. chokolade , som du får trang til - en trang som du gerne vil af med, men som ikke løses med en sund substitut.




    Hvorfor forsvinder chokoladetrangen ikke når jeg spiser et sundt alternativ?

    Helt simpelt kan det siges, at en gulerod og chokolade er ikke det samme - no s* Sherlock!

    Tænk over dette…
    Lad os sige, at du har lyst til at se din yndlingsserie i fjernsynet. Lad os sige at det er Badehotellet. 
    Så når det er ved at være tid til at tænde for tvet, så siger programoversigten pludselig at der i stedet vises ‘Fint skal det være’ eller ‘De unge mødre’.Så bliver du ikke tilfreds! Din lyst til at se Badehotellet mindskes ikke af at du kan se et afsnit ‘Fint skal det være’ med Fru Hyacint.
     
    Nærmest tværtimod. For nu kan du sidde og se ‘Fint skal det være’ imens du tænker på ‘hvad der mon sker på Badehotellet i denne uge?’
     
    Lad os så sige at efter du har set ‘Fint skal det være’ så får du pludselig muligheden for at se Badehotellet. Programoversigten har igen ændret sig.

    vil du så sige til dig selv ‘Nej nu har jeg set ‘Fint skal det være’, så må Badehotellet vente til næste uge’...

    Nej, vil!?

    Så tænder du garanteret med det samme for Badehotellet  - også selvom det betyder en senere sengetid eller har andre konsekvenser.



    Din chokoladetrang fungerer på samme måde

    På præcis samme måde fungerer det med chokolade.
    Du spiser en gulerod, men det var ikke chokolade og derfor forsvandt trangen ikke.

    Jamen skal jeg så bare altid spise chokolade når jeg har lyst?

    Nej det er selvfølgelig langt mere nuanceret.

    Først og fremmest, hvis du er sulten efter chokolade fordi du er rigtig sulten - altså at din krop mangler næring. Så er det godt at spise en gulerod eller rigtig mad i stedet.
     
    Men er det ikke et spørgsmål om at du mangler næring, så vil en gulerod aldrig løse problemet.



    For som du før har hørt mig sige ‘når sulten ikke handler om mad, så er mad ikke løsningen’.


    Er der ikke tale om et udtrykt behov for næring, så er du ikke chokoladesulten, fordi du mangler næring.
    Så er chokoladetrangen opstået af noget andet.-Med stor sandsynlighed en situation, en følelse eller en vane.

    Eksempelvis:
    Jeg keder mig, jeg har lyst til der sker noget (at spise er at der sker noget) Jeg er ked af det (at spise chokolade fjerner tristheden momentært) Jeg er mega glad (det skal fejres med chokolade) Jeg har for vane at skulle spise noget imens jeg ser tv Jeg ved at jeg har chokolade i skabet fra weekenden, hvis jeg spiser det nu så kan det ikke ligge og lokke længere  Og jeg kunne blive ved  
    Intet af de nævnte årsager har noget med mad og chokolade at gøre, men de kommer alligevel ind i ligningen og bliver til ‘redningsplanken’, kan du se det?


    Det vil derfor heller ikke hjælpe at spise chokolade hverken nu og her

    • 10 min
    Hvad vejer du egentlig selv? Min personlige historie og forhold til og med tallet på vægten

    Hvad vejer du egentlig selv? Min personlige historie og forhold til og med tallet på vægten

    Hvor meget vejer du egentlig selv Gitte? Hvor ofte træder du på vægten og hvordan har du det med vægten?.

    Jeg modtager en masse forskellige spørgsmål i min indbakke - nogle mere personlige end andre. Af og til er der nogen der spørger ind til min vægt. 
    For min skyld må man spørge mig om hvad som helst og man skal nok få et svar. Nogle gange er svaret ‘det vil jeg ikke svare på’, men det er jo også et svar. 
    Lige det her med min vægt, det har jeg intet imod at tale om. Det ville nok også være en kende mærkeligt nu jeg er vægttabsmentor, men sådan har det ikke altid været.
    Jeg har i mange år skammet mig over min vægt og tænkt samt følt en hel masse omkring den. For dig der måske ikke har hørt det før, så har jeg gennemgået et større vægttab på 25 kilo og før det haft det man kalder yoyo-vægt, hvor vægten kører op og ned - så tro mig, jeg kender alt til det der med at skamme sig over vægten.

    Vægten har jeg arbejdet rigtig meget med, for jeg har haft koblet alt muligt op på det tal den viste - mest af alt mit værd. 
     
    Groft sagt, jo mere jeg vejede jo mindre følte jeg mig værd. Jo mere jeg vejede, jo mere følte jeg at jeg skulle kompensere og tilsidesætte mig selv. 
     
    Helt skørt sikkert for personer der aldrig har kæmpet med vægten, men ikke desto mindre meget genkendeligt for mange der har problemer med vægten, måske også dig?

    ‘Men det er jo bare et tal!’.
    Ja det ved jeg godt i dag - det vidste jeg også dengang, men det landende ikke rigtigt i mig. Det føles som om, at dagens tal var tilnærmelsesvist altafgørende.
    Når jeg trådte op på vægten, så kunne jeg vurdere om jeg havde været god eller dårlig - underforstået var vægten faldet, havde jeg været god. 
    Vægten dikterede også mit humør og selvfølelse igen afhængig af, om det gik nedad eller opad med den. 
    Den vægt fyldte alt for meget. Jeg vejede mig i perioder flere gange om dagen - fuldstændig irrationelt og uden at tabe mig.

    Vægten betød og dikterede alt for meget i mit liv og vil du høre noget paradoksalt?
    Da jeg endelig kom igang med mit varige vægttab og det at slippe min overspisning, der vejede jeg mig meget sjældnere. Ikke som en bevidst beslutning, men det er noget jeg har kunne konstatere i retroperspektiv.

    I mange år havde jeg en følelse af, at hvis jeg ikke sørgede for at veje mig selv og holde øje, så ville jeg miste kontrollen og bare tage på. 
    Når jeg på VÆGTVINDERforløbet videregiver mine anbefalinger ift hyppigheden af vejning, så er der altid nogle der går i baglås over, hvor sjældent jeg anbefaler vejning og de må derfor have en nedtrapningsplan. Nu tror du måske at jeg laver sjov, men det gør jeg ikke.
    For nogle kvinder føles vægten og det at at veje sig så altafgørende, at det at undlade vejning kan føles som kontroltab og den sikre vej til vægtøgning.
    Disse kvinder har ofte en fast rutine omkring vejning, måske hver dag eller hver uge og at bryde denne rutine for kun at veje sig på månedsbasis, kræver mod og støtte.

    Der findes også andre kvinder, som er bange for at træde op på vægten. De er bange for at se tallet. 
     
    Det skal lige siges, at udefra kan man ikke se på en kvinde hvordan hun har det med vægten - det er ikke sådan, at fordi man har en bestemt størrelse, så har man et bestemt forhold til det tal.

    Når man er bange for at træde op på vægten, kan det være enormt grænseoverskidende at gøre det f.eks. Ifbm lægebesøg eller sygehus. Dette kan for nogle kvinder gøre, at de ikke kommer afsted til f.eks en undersøgelse, fordi det kræver en vejning.
    Her kan det for alvor gå hen og blive sundhedsfarligt.
    Så en opfordring til alle sundhedsprofessionelle om at huske på at nogle kvinder har dårlige erfaringer med at blive vejet og derfor har brug for støtte i situationen - ikke negligering eller udskamning (man ved godt selv hvis man vejer ‘for meget’).


    Men hvorfor ender vi d

    • 19 min
    Derfor gør du ikke 'bare som du burde' (Nej, du er hverken i stykker eller mangler rygrad))

    Derfor gør du ikke 'bare som du burde' (Nej, du er hverken i stykker eller mangler rygrad))

    Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke bare gør, som jeg godt ved at jeg 'burde' gøre.
    Det er jo ikke fordi jeg ikke ved hvordan jeg taber mig - jeg gør det bare ikke
     
    Eller
     
    Jeg er så bange for ikke at lykkes med mit vægttab.
    Jeg kan ikke klare endnu en gang at tabe mig, for at tage det hele på igen.
     
    Eller
     
    Jeg føler bare at jeg kommer med et hav af undskyldninger for mig selv hele tiden. Ingen af dem holder - jeg hælder bare vand ud af ørene.



    Kunne du kende dig selv i nogle af disse formuleringer når det kommer til dit vægttab?
    Det her med at du godt ved ‘bedre’, men ikke gør det?
     
    Det kan være enormt skuffende, frustrerende og opslidende at have det sådan. 
     
    Værst af alt, så fjerner det muligheden for at opnå det du gerne vil - altså vægttabet.
     
    Mange fristes til at tro, at det er personen selv, altså dig, der er noget galt med hvis du har det sådan.
    Men sådan hænger det ingenlunde sammen - heldigvis!

    Den fiaskofølelse det kan medføre at (igen) stå med konstateringen ‘så kunne jeg heller ikke gennemføre denne gang’ er enormt opslidende.
     
    Særligt nedslående er det, hvis der er rationelt gode argumenter for hvorfor et vægttab er vigtigt og ‘burde’ finde sted. Dette kan f.eks. være helbredsmæssige årsager. 
     
    Hvis kvinden tilligemed har forudsætningerne, altså den fornødne viden samt midlerne og omstændighederne til at tabe sig, så kan det samlet set virkelig tærre på selvfølelsen.

    Men det handler ikke om at hun, eller du, ikke kan, vil eller ønsker det. Det handler ikke om at du er i stykker og det handler slet ikke om at du mangler viljestyrke eller aldrig kommer til at tabe dig. 
     
    For det gør du! 
    Såfremt du kan ændre den eksistentielle årsag til, hvorfor du ikke gør som du burde.

    Årsagen du formentlig aldrig selv har adresseret eller andre har hjulpet dig med.
     
    Ser du, de fleste vægttabsforløb fokuseret på det du skal gøre. Men du formentlig allerede godt hvad du skal gøre - i grove træk. Det der skal ændres, er ikke hvad du skal gøre, det er din grundoverbevisning, dine grundtanker, om dig selv.


    Den overbevisning du desværre har fået plantet i dig på et tidspunkt igennem livet og som er vokset og i dag spænder gevaldigt ben for dig.

    Der findes faktisk to årsager og den ene kender du sikkert allerede hvis du har læst med her et stykke tid, men for en god ordens skyld skal den medtages.


     
    #1 Hvis dit ‘burde’ ikke stemmer overens med din personlighed, præferencer og muligheder vil du ikke opnå et varigt vægttab.

    Den første grund til, at du ikke bare gør som du burde er, hvis det du tænker at du burde gøre, er en eller anden ekstrem diæt, slanke- eller sultekur. Hvis du tror at det du skal gøre er keto, faste, kostplan eller andet restriktivt som du egentlig ikke har lyst til. For så ved din underbevidsthed godt at det kommer aldrig til at holde ved når det ikke er noget du vil trives med.
     
    #2 Dine grundtanker ødelægger din energi, motivation og tiltro til dit vægttab

    Den anden grund er dine grundliggende overbevisninger, dine grundtanker om dig selv
     
    Vi har alle sammen en række grundliggende overbevisninger om os selv og vores væren her i verden.

    Disse grundliggende overbevisninger er den rettesnor vi følger og de styrer megen af vores færden helt udenfor vores bevidsthed.

    Du kan ofte sætte ‘jeg er sådan én der…’ foran.

    Eksempler på grundliggende overbevisninger er.
    Jeg er omsorgsfuld Jeg svigter ikke min familie Jeg spiser ikke dyr Jeg er ordensmenneske Jeg er værdifuld som person Jeg er elskelig Jeg er robust og stærk Jeg er skrøbelig og svag Jeg er god til børn Jeg har let ved at blive afhængig Jeg kan klare svære ting Jeg giver let op Jeg er en overlever Jeg har svært ved at tage mig sammen Vægttab er svært Jeg har dårlige gener Vi er overvægtige i min familie Jeg kan ikke tabe mig     Bemærkede du hvor forskellig

    • 17 min
    Perioder med slankekure og sult medfører overspisningsadfærd både hos dyr og mennesker (mød Bøllebob og Stribe Skumfidus)

    Perioder med slankekure og sult medfører overspisningsadfærd både hos dyr og mennesker (mød Bøllebob og Stribe Skumfidus)

    Når jeg siger at overspisning er en naturlig følge af visse omstændigheder, situationer og begivenheder, så mener jeg det.
     
    Faktisk er det så naturligt at udvikle en overspisningsadfærd, at det også finder sted i dyreverdenen.
     
    Lad mig uddybe og forklare ved at introducere dig for vores to huskatte Stribe Skumfidus og Bøllebob.

    Bøllebob - ‘jeg spiser når jeg er sulten og stopper når jeg er mæt’
    Bøllebob er vores 4årige neutraliserede hunkat hentet på internat 
    Bøllebob har et afslappet forhold til mad. 
    Hun spiser sin tørkost og drikker sin vand. Hun tømmer sjældent sin madskål og kunne aldrig drømme om at hoppe på bordet eller spise af børnenes tallerkener.
    Når der laves mad i huset, bliver hun liggende i sin stol og ænser ikke omgivelserne -på trods af de mange dufte.
    Når hun engang imellem ligger under spisebordet samtidig med at vi spiser og der ryger noget på gulvet, så kan hun i bedste fald finde på at snuse til det og dufter det virkelig godt, kan hun finde på at spise det.
     
    Stribe Skumfidus derimod…
    Stribe kom tilløbende hos os da han var blot en lille killing. Han var tynd, uglet og havde utøj.
    Stribe kom i vores varetægt og efter dyrlægebesøg, hvor han blev neutraliseret, øremærket og hans utøj blev behandlet, blev han vores kat nummer to.
    Stribe har et helt andet forhold til mad eller foder, som det korrekt hedder når vi taler dyr, end Bøllebob.
    Stribe er nærmest panisk omkring mad. Han tømmer altid madskålen uanset hvor meget eller lidt der hældes i den. 
    Den kan slet ikke være i sig selv, når den kan dufte mad under madlavningen og er børnenes tallerkener uden opsyn, kan den sagtens finde på at gå i dem.
    Stribe roder gerne i skraldespanden, hvis den kan komme til det og spiser alt den kan komme i nærheden af - selv frosne ærter.

    Selvom Stribe har boet hos os i halvandet år, hvor den hverken har manglet foder, omsorg eller ly så har den stadigvæk samme adfærd omkring mad som da den ankom


    På de fleste områder er de to katte ens.
    De to katte har mange fællestræk. De er kælne, børnevenlige og nysgerrige, men lige på madområdet der er de hinandens diametrale modsætninger.



    Stribe og Bøllebob har, som jeg kort var inde på, ikke haft samme opvækst.
     
    Bøllebob har aldrig manglet foder eller sultet.
    Bøllebob er vokset op på et internat, hvor hun kom til meget ung og hvor foder ikke var en mangelvare og hvor hun altid var sikker på at ‘gå mæt i seng’, hvis vi skal bruge en menneskerelateret term.
    Dette fortsatte naturligvis da hun flyttede hjem til os.
     
    Stribe derimod er vokset op med knaphed. 
    Vi kender ikke hans eksakte historie, men noget tyder på at han har skulle kæmpe om føden. Han har haft flere perioder med sult og han kom til os, var han meget lille af hans alder og som tidligere nævnt ret afpillet.
    Han er vokset op med, at føde er en mangelvare.
    Føde er noget man skal indtage når det er til stede - og den adfærd hænger ved.
     
    Selvom Stribe aldrig mere sulter og han har faste fodringer, så opfører han sig til stadighed som om han går en sultperiode i møde.
     
    Det er Stribes forhold til mad.
     
    Nu er Stribe en kat og selvom man selvfølgelig ikke kan sammenligne katte og mennesker som sådan, så er der alligevel nogle tydelige paralleller her.
     
    Det er nemlig præcis det samme der sker, hvis du f.eks. tidligere har kastet dig ud i ekstreme slankekure eller sultekure. Du har godt nok sultet dig selv bevidst, men din krop og hjerne husker det på samme måde som Stribe der har sultet - uden at det var hans bevidste, ønskede valg.
     
     
    Sult er sult, uanset årsaget kan du koge det ned til.
     
    Uanset hvilken dyreart vi tilhører, så forholder det sig således, at når vi går igennem perioder med oplevet sult, så er risikoen for at udvikle et skævvredet forhold til sult, mad og spisning stor.
    Dette udvikler sig ofte til overspisningsadfærd, som følger med

    • 11 min
    Tilsidesætter du dig selv for at behage andre? Så er det (måske) årsagen til hvorfor du har så svært ved at tabe dig.

    Tilsidesætter du dig selv for at behage andre? Så er det (måske) årsagen til hvorfor du har så svært ved at tabe dig.

    Når vi på modul to på VÆGTVINDER®forløbet begynder at tage fat i og ændre de spisemønstre der spænder ben for et varigt vægttab, så går en af øvelserne ud på at identificere ens spisemønstre.  For kun ved at kende dine spisemønstre, kan du ændre dem. 
    Jeg har talt og registreret 48 forskellige spisemønstre blandt de kvinder der går hos mig enten online eller i min vægttabsklinik på Fyn.
    Dette er forskellige mønstre - årsagssammenhænge om du vil, som kvinderne udviser der forhindrer hende i at opnå det hun egentlig ønsker, nemlig et varigt vægttab.

    Vi har alle sammen og udviser alle en række spisemønstre.
    Nogle spisemønstre er hjælpsomme, andre neutrale og så er der en gruppen uhensigtsmæssige spisemønstre og det er de 48 førnævnte, hvoraf jeg i dag vil tale om en af dem ‘pleaser-spiseren’.


    Pleaser-spiseren har faktisk to forskellige sider, to spisemønstre, men de er begge resultater af at være ‘behagesyg’ som det også hedder når du er en såkaldt pleaser.
    Hvis du sætter andre i første række og du har svært ved at tabe dig så er det i dag at du skal følge godt med.
    Du behøver ikke udvise begge pleaser-spiser sider, så selvom du ikke kan kende dig selv i den første, så bliv alligevel ved med at læse, for nummer to er virkelig vigtig.



    Den første side af pleaser-spiseren er den der ligger lige for i forståelsen, nemlig at du spiser for at behage andre.

    Det kan eksempelvis være, at du er inviteret ud at spise og da du kommer til bords bliver der serveret noget du ikke kan lide eller af andre årsager ikke spiser. Men fordi du er en pleaser og ikke kan lide at sige nej, så tygger du dig alligevel igennem den røde bøf, selvom du væmmes ved mad der ikke er gennemstegt. Du spiser alligevel perleløgene selvom du ikke kan fordrage dem. Alt imens du smiler og måske endda roser maden.

    Det kan også være, at du skal ud og spise med din veninde, men du er faktisk ikke sulten da i kommer frem. Du vil dog ikke lade hende sidde alene og spise, så du bestiller og spiser noget alligevel. Det er bedre at du spiser selvom du ikke er sulten, end at hun skal føle ubehag eller måske blive skuffet.
    Pleaser-spiserens ene side er altså den, hvor du direkte spiser for at behage andre. Hvor du udtrykker din taknemmelighed eller kærlighed ved at spise det der bliver serveret. 
    At spise det betyder for dig, at vedkommende kan se at du kærer dig.

    På denne side, kan det også vise sig ved, at du, når du har inviteret nogen hjem, måske bliver lidt fortørnet hvis gæsterne ikke spiser den mad du serverer ‘kan de ikke lide min mad?’ ‘kan de ikke lide mig?’ tænker du måske.
    Disse sammenkoblinger kan man nemt komme til at lave, hvis man er en pleaser.

    Hvis du som jeg er vokset op med flinkeskolen og et mindset der tog det naturligt, at kvinder var og er til for at skulle være behjælpelige, søde og omgængelige - hvilket oversat blandt andet betyder, at spise når og hvad der bliver serveret, så kan denne adfærd ligge meget dybt forankret. For slet ikke at tale om at spise op! Selvfølgelig spiser jeg op. 



    Den virkelig selvdestruktive side af pleaser-spiseren…
    Men så er der den anden side af pleaser-spiseren.
    Det noget mere dybdeliggende og afgørende spisemønster pleaseren sommetider udviser, nemlig selv-behagespisning.
    Det lyder måske rigtig godt med selvbehage spisning, men tro mig, det er i virkeligheden selvdestruktivt.

    Når du behager andre, glemmer du dig selv.
    Det der sker for nogle pleasere er, at de efter at have behaget andre igennem en længere periode, har et enormt behov for at drage omsorg for sig selv.
    En af ulemperne ved at være en pleaser er, at man kan være så optaget af at behage andre, at man kan blive selvudslettende og have et kæmpe tomrum, mangel på at der bliver draget omsorg for én selv.

    Hvad med dig? Hvem drager omsorg for dig?

    Det er klart, hvis man hele tiden giver og giver til andre, men

    • 12 min

Customer Reviews

4.0 out of 5
11 Ratings

11 Ratings

SushanCph76 ,

Inspirerende podcast

Kan kun anbefales, synes hun er rar at høre på og kommer med mange anvendelige råd 💪💪💪

Rmolesen22 ,

MEGET langsom oplæsning

Kan desværre ikke holde til at høre alle episoderne trods indholdet er spændende og sagligt. Ærgerligt at det hele bliver læst op, særligt når det er så langsomt og “indøvet”. Kan godt se at tanken er at man får det hele med, men jeg mister istedet fokus da sætningerne skal blive så unaturligt lange. Kunne være rart hvis man kunne skrue op for hastigheden som på storytel

Top Podcasts In Health & Fitness

Birgitte Sølvstein
Lea Hellmann
ALT for damerne
Noell Elise
Morten Elsøe & Anne Gaardmand
Rasmus Køster-Rasmussen

You Might Also Like

Morten Elsøe & Anne Gaardmand
Katrine Gisiger
Birgitte Sølvstein
DR
Camilla og Kristine
DR