Videnskab.dk Podcast Videnskab.dk

Vært, Peter Ørbæk, tager dig med tilbage til 1960'ernes Danmark.

Efter årtier med økonomisk krise og krig var der mangel på boliger, materialer og på penge - men i 1960’erne skete der noget i Danmark.

Med opblomstrende velstand og fokus på velfærd dannede danske arkitekter med beton, glas og former rammen om det velfærdssamfund, vi lever i i dag.

Parcelhuskvarterer, almennyttige boligkomplekser, svømmehaller og idrætshaller, indkøbscentre og kommunale bygninger skød i vejret, og i en fart vi ikke havde oplevet før.

»Man ledte efter noget, der var anderledes, og som kunne bygges hurtigere, var mere rationelt og mere økonomisk. Og i sidste ende blev det i høj grad betonbyggeriet, der løb af med sejren,« fortæller Vibeke Andersson Møller, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Alle bygninger har en historie
I podcasten fortæller Vibeke Andersson Møller om sin nye bog ‘Dansk arkitektur i 1960’erne’, som hun i år har vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for.

Bogen skildrer med et hav af fotografier vores hverdags- og velfærdssamfunds arkitektur fra 60’erne, og i denne podcast tager hun os med tilbage til 60’ernes arkitektur, der var præget af kreativitet, særlige materialer og ikke mindst gentagelser, som vi kan spotte i mange af de bygninger, vi befinder os i i dag.  

»Alle bygninger har en historie at fortælle os, og hvis vi kan afkode dem, kender vi den fortælling der ligger bag,« fortæller Vibeke Andersson Møller i podcasten. 

Her kan du også høre eksempler på hvordan nogle af årtiets mest ikoniske danske bygninger gør os klogere på stilarter, materialer og opfindsomme tanker og drømme, der ligger bag 60’ernes byggeboom.

Medvirkende: 


Vibeke Andersson Møller, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Produceret af: Peter Ørbæk

Sponseret af: Kulturministeriet 

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme. 

Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen? 

Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Tekniske Universitet, Johan Ulrik Lind forsker i at udvikle. 

Ideen er at lave en forbedret behandling som alternativ til behandling med kunstige hormoner. Det er dog ikke uden udfordringer – særligt fordi vores immunforsvar ikke er særligt venligt stillet over for fremmedlegemer.   

I denne podcast bliver vi sammen med Johan Ulrik Lind klogere på, hvordan sådan et 3D-printet implantat helt præcis skal fungere, hvad der skal til for at holde immunforsvarets dræberceller for døren – og hvordan man i det hele taget kan 3D-printe menneskeligt væv.  

Medvirkende:



Johan Ulrik Lind, lektor, Institut for Sundhedsteknologi, Danmarks Tekniske Universitet 
Jonathan Brewer, lektor, Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet



 Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen
 
 Teknik: Kristian Højgaard
 
 Musik: Jais Baggestrøm Koch

Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby.

Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guldalderens skønmalerier. Og alle de andre historiske malerier, hvor man har lagt et lag fernis på. Det bliver nemlig gult med tiden.

Den himmel, der engang var blå, bliver derfor grumset og minder mere et askebæger, der har stået ude i regnen, end en dejlig dansk solskinsdag. 

I denne podcast kan du høre, hvordan en gele og en avanceret mayonnaise kan gøre os bedre til at holde den danske guldalder himmel blå og dermed passe bedre på vores kulturarv - og hvorfor det i det hele taget er vigtigt at rense malerier.

Medvirkende: 



Marie Husby, konservator og ph.d.-stipendiat på Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering. 
Lisbet Tarp, kunsthistoriker og lektor på Aarhus Universitet.


Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch

 For 13.000 år siden mørklagde et vulkanudbrud store dele af Europa. Men hvilke konsekvenser havde det egentlig for vores forfædre her i Sydskandinavien? 

Det kan du blive klogere på i denne podcast. Her fortæller professor i arkæologi på Aarhus Universitet, Felix Riede, blandt andet om, hvordan nogle forsvundne pilespidser, ballistiske undersøgelser og ældgammel vulkanaske ledte ham på sporet. 

Som bonus får du også udfoldet et apokalyptisk scenarie over, hvad konsekvenserne af et lignende vulkanudbrud i det 21. århundrede ville være. For ligesom vi bruger fortidens klima til at forudsige fremtidens klima, kan fortidens naturkatastrofer også gøre os klogere på, hvordan fremtidens katastrofer vil påvirke vores samfund, fortæller Felix Riede i podcasten.

Men hvad kan vi så konkret lære af et 13.000 år gammelt vulkanudbrud? Det kan du høre lektor på Saxo Instituttet Mikkel Sørensen give sit bud på. Og det er faktisk knap så apokalyptisk, som man umiddelbart kunne forestille sig. 

Medvirkende: 



Felix Riede, professor i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet. 
Mikkel Sørensen, lektor på Saxo Instituttet på Københavns Universitet. 


Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Kan vi stoppe klimaforandringerne ved hjælp af et teknologisk indgreb? 

Det er ambitionen i den gren af klimaforskningen, der arbejder med den såkaldte ‘geo-engineering’. 

Her bliver der blandt andet udviklet på muligheden for at sætte kæmpemæssige spejl op, der kan afvise nogle af solens mange stråler, så vel som planer om at indfange og lagre CO2 i undergrunden. 

En helt tredje mulighed er at igangsætte et kunstigt vulkanudbrud. Meget store vulkanudbrud har nemlig den effekt, at den gennemsnitlige temperatur på Jorden falder de efterfølgende år. 

På den måde kunne vulkanudbruddet fungere som en slags klimatisk håndbremse. 

Problemet er bare, at det er noget nær umuligt i praksis: Der er nemlig ingen hånd til at hive i bremsen. 

International politik består nemlig af et utal af forskellige aktører med forskellige interesser, og de kan sjældent, hvis nogensinde, blive enige om, at handle som én samlet aktør. 

Det er, hvad lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Olaf Corry forsker i. Eller som han selv siger det i podcasten, så forsøger han at putte international politik og sikkerhed »tilbage i gryden« med klimaforskning. 

Det kan du høre meget mere om i podcasten, hvor du også kan møde klimaforsker på SDU og en af hovedforfatterne bag FN’s klimapanels seneste rapport, Sebastian Mernild. Her fortæller han nemlig, hvorfor han også har sine forbehold, hvad angår ‘geo-engineering’. 

Medvirkende: 



Olaf Corry, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. 
Sebastian Mernild, professor og centerleder ved SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet. 


Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet.

Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen.

Altså: Medmindre du er en zebrafisk.

Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne.

Og det kan vi måske lære noget af.

Det er i hvert fald, hvad Ditte Caroline Andersen, der er professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital forsøger på med sin forskning.

Zebrafisken ligner forbavsende meget os mennesker. Faktisk deler vi 85 procent af vores gener med den.

Og så ligner dens hjerte vores påfaldende meget.

Det er den indsigt, der har givet Ditte Caroline Andersen forhåbning om, at vi mennesker kan blive i stand til at efterligne zebrafiskens evne til at regenerere sit hjerte.

Hvordan hun og hendes kolleger vil bære sig ad med det, kan du blive klogere på i denne podcast.

I samme ombæring bliver du klogere på, hvad genterapi egentlig er, hvordan det går med at transplantere grisehjerter over i mennesker, og hvor langt vi egentlig er fra, at vores hjerter så småt begynder at kunne helbrede sig selv.

Medvirkende: 



Ditte Caroline Andersen, professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital
Thomas Vorup-Jensen, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet


Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch