142 episodes

Lyt til nye afsnit af serien Vov at Vide, hvor forskere på skift fortæller om deres konkrete projekter og folder hele forskningsfelter ud, så alle kan være med.

Du kan også dykke ned i arkivet og lytte til ældre afsnit af Indblik, Overblik og Ugens Podcast, der rummer masser af både dybdegående og kuriøse historier fra videnskabens verden.

Vil du lytte til mere fra http://Videnskab.dk? Så kan du også søge i din podcast-app efter hjernepodcasten Brainstorm eller serien Vidensselskabet.

Du finder http://Videnskab.dk's oplæste artikler under navnet "http://Videnskab.dk - Lyt til artikler".

God fornøjelse!

Videnskab.dk Podcast Videnskab.dk

    • Videnskab
    • 4.3 • 121 Ratings

Lyt til nye afsnit af serien Vov at Vide, hvor forskere på skift fortæller om deres konkrete projekter og folder hele forskningsfelter ud, så alle kan være med.

Du kan også dykke ned i arkivet og lytte til ældre afsnit af Indblik, Overblik og Ugens Podcast, der rummer masser af både dybdegående og kuriøse historier fra videnskabens verden.

Vil du lytte til mere fra http://Videnskab.dk? Så kan du også søge i din podcast-app efter hjernepodcasten Brainstorm eller serien Vidensselskabet.

Du finder http://Videnskab.dk's oplæste artikler under navnet "http://Videnskab.dk - Lyt til artikler".

God fornøjelse!

    Zebrafisken kan hjælpe med at lappe ødelagte menneskehjerter

    Zebrafisken kan hjælpe med at lappe ødelagte menneskehjerter

    Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet.

    Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen.

    Altså: Medmindre du er en zebrafisk.

    Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne.

    Og det kan vi måske lære noget af.

    Det er i hvert fald, hvad Ditte Caroline Andersen, der er professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital forsøger på med sin forskning.

    Zebrafisken ligner forbavsende meget os mennesker. Faktisk deler vi 85 procent af vores gener med den.

    Og så ligner dens hjerte vores påfaldende meget.

    Det er den indsigt, der har givet Ditte Caroline Andersen forhåbning om, at vi mennesker kan blive i stand til at efterligne zebrafiskens evne til at regenerere sit hjerte.

    Hvordan hun og hendes kolleger vil bære sig ad med det, kan du blive klogere på i denne podcast.

    I samme ombæring bliver du klogere på, hvad genterapi egentlig er, hvordan det går med at transplantere grisehjerter over i mennesker, og hvor langt vi egentlig er fra, at vores hjerter så småt begynder at kunne helbrede sig selv.

    Medvirkende: 



    Ditte Caroline Andersen, professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital
    Thomas Vorup-Jensen, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet


    Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

    Teknik: Kristian Højgaard

    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 23 min
    Skyttegravskrig på sociale medier skader den grønne omstilling

    Skyttegravskrig på sociale medier skader den grønne omstilling

    Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. 

    Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast.

    Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er. 

    »Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten.  

    Et laboratorium for ideudvikling

    De sociale medier spiller en stadig større rolle i vores relationer til hinanden, og en stor del af vores kommunikation foregår her. Det gælder også for virksomheder og grønne NGO’er. 

    Ikke mindst her i Danmark. Vi danskere er nemlig vilde med sociale medier. 90 procent af os har faktisk en profil på et - eller flere - sociale medier. Det viser en opgørelse fra Kulturministeriet. 

    Når der ifølge Julie Uldam er potentiale for at hjælpe klimaet lidt på vej ved at skabe fred mellem virksomheder og grønne NGO’er på sociale medier, så skyldes det, at sociale bevægelser - som blandt andet NGO’er - spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling. 

    Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten.  

    Hvis vi kan skabe våbenhvile - og endda dialog - mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling.   

    Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre.

    Medvirkende: 



    Julie Uldam, lektor Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC) på Copenhagen Business School
    Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet


    Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

    Teknik: Kristian Højgaard

    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 26 min
    Kommende kræftvaccine kan være lavet på sukker

    Kommende kræftvaccine kan være lavet på sukker

    Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer - og dem vil professor på DTU, Mads Hartvig Clausen, og hans kolleger gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende.

    Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft. 

    Men hvordan fungerer sådan en sukker-vaccine egentlig?

    Det kan du blive klogere på i denne podcast, hvor Mads Hartvig Clausen tager os med helt ned på nano-niveau og fortæller om bittesmå kunstigt fremstillede molekyler, der svømmer rundt i blodet og rekrutterer T-celler (immunforsvarets ‘soldater’).

    Indtil videre er det lykkedes Mads Hartvig Clausen og hans kolleger at vise, at vaccinen stimulerer nogle særlige immunceller, INKT-cellerne. Det er dem, der skal ‘rekruttere’ T-cellerne, så immunforsvaret kan få bugt med kræftcellerne.

    Der kan dog snildt gå op mod ti år, før forskerne kan stå med en godkendt vaccine i hånden, forklarer klinisk professor på Københavns Universitet, Inge Marie Svane, som du også kan møde i podcasten.

    Lyt med og blive klogere på, hvordan sukker kan forsøde vores tilværelse, måske også i form af en bedre kræftbehandling.

    Medvirkende:



    Mads Hartvig Clausen, professor på Danmarks Tekniske Universitet
    Inge Marie Svane, klinisk professor på Københavns Universitet og leder af forskningsenheden Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital



    Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

    Teknik: Kristian Højgaard

    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 21 min
    Arktiske havdyr i klima-klemme: Kan ældgamle fossiler komme dem til undsætning?

    Arktiske havdyr i klima-klemme: Kan ældgamle fossiler komme dem til undsætning?

    Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen tre-fire gange hurtigere her, end på resten af kloden.

    Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en klimaforandret verden uden is?

    Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Institute på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne podcast fortæller hun, hvordan hun ved hjælp af 10-20.000 år gamle knogler og tænder fra blandt andet isbjørne forsøger at svare på netop dét spørgsmål.
     
    I podcasten kan du kan også høre DNA-forskeren Eske Willerslev fortælle om fortidens evne til at forudsige fremtiden.

    Lyt med og få et smugkig på det store detektivarbejde, der ligger i at sammenstykke helt utroligt mange fossile fund for at skabe et vindue ind til fremtiden.

    Samtidig kan du så også blive klogere på, hvorfor DNA-forskere er vilde med knogler, der ligner fetaost, og hvad tynde skiver pølse har med fossilt DNA at gøre.   

    Medvirkende:



    Eline Lorenzen, lektor, Københavns Universitet
    Eske Willerslev, professor på Københavns Universitet og Cambridge University


    Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

    Teknik: Kristian Højgaard

    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 25 min
    Ny medicin kan potentielt afhjælpe farlige følgesygdomme ved psoriasis

    Ny medicin kan potentielt afhjælpe farlige følgesygdomme ved psoriasis

    Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel.

    Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden.

    Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden.

    Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics i denne Vov at Vide-podcast.

    Biologisk medicin mod følgesygdomme

    »I de seneste 20-30 år er der kommet en stigende erkendelse af, at også hjertekarsygdom og metabolisk syndrom – som er en fællesbetegnelse for forhøjet blodtryk, tendens til sukkersyge og overvægt – også er følgesygdomme ved psoriasis,« siger han i podcasten. 

    Lars Iversen har forsket i psoriasis og dens følgesygdomme i mange år.

    Han er netop nu ved at afslutte et nyt studie, hvor han har undersøgt om en bestemt type medicin kan reducere risikoen for hjertekar-problemer hos personer med psoriasis. 

    Lyt med og bliv klogere på, hvordan det egentlig kan være, at en sygdom, der giver udslæt på huden, også hænger sammen med en øget risiko for at få blodpropper i hjertet – og hvordan den nye medicin potentielt kan reducere den risiko og samtidig hjælpe patienterne med at komme det generende udslæt til livs. 

    Lyt til flere afsnit!

    Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.

    Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!





    Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi
    Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund?
    Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling ... og Godzilla

    Medvirkende: 

    Lars Iversen, overlæge og professor på Institut for Klinisk Medicin - Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics.

    Produceret af: Peter Ørbæk

    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 20 min
    Sådan spreder tyk-aktivismen sig og ændrer vores syn på kvindekroppen

    Sådan spreder tyk-aktivismen sig og ændrer vores syn på kvindekroppen

    Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem.

    Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop.

    Men det er ikke kun på Instagram, at kropspositive budskaber om, at vi skal acceptere og omfavne alle kroppe uanset størrelse, fylder meget. For hvad der plejede at være en subkultur på sociale medier har efterhånden spredt sig til mainstream-medier, hvor tyk-aktivistiske budskaber nu finder vej til spalterne.

    Og det ændrer gradvist måden, vi forholder os til tykke mennesker på.

    Det er netop udbredelsen af denne kropspositivisme Lene Bull Christiansen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast, forsker i.

    Hun er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og i et nyt forskningsprojekt forsøger hun at kortlægge, hvordan det fælles syn på tykke mennesker ændrer sig i Danmark.

    Hvad er motorerne bag?

    I projektet vil Lene Bull Christiansen derfor undersøge den lige linje, der findes fra kropsaktivistiske subkulturer over Instagram til mainstream mediernes spalter – for i sidste ende at forstå, hvordan bevægelsen påvirker danskernes holdning til tykke mennesker.

    Helt overordnet har hun fundet ud af, at der er kortere fra kropsaktivismen på de sociale medier til hvordan vi opfatter tykke mennesker, end man umiddelbart skulle tro.

    Lyt med og find ud af, hvilken grundantagelse Lene Bull Christiansen på overraskende vis måtte begrave i løbet af forskningsprojektet – og hvilke roller de sociale medier og journalister spiller i at udbrede kropsaktivismens budskaber til os allesammen.

    Lyt til flere afsnit

    Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.

    Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!





    Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi
    Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund?
    Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling ... og Godzilla

    Medvirkende: 

    Lene Bull Christiansen, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet 

    Produceret af: Peter Ørbæk

    Musik: Jais Baggestrøm Koch

    • 25 min

Customer Reviews

4.3 out of 5
121 Ratings

121 Ratings

The Proof is in the Plants ,

Artikler er bedre end podcasts

Deres artikler er bedre end disse podcasts, for der er links til studier, og forskerne bliver generelt gået mere kritisk til. Dog er podcasten ikke mindre sand, bare ikke så transparent. Lyt til de podcasts her og læs deres artikler på videnskab.dk, find ud af hvorfor ved at gøre det, de omtalte emner er VIGTIGE (det handler om menneskeliv- og lidelse)

Elsesommer ,

ESB

Herlig (let) måde at snuse til hvad der rør sig på der videnskabelige felt

jbbt1 ,

Hvad vi har brug for!

Virkeligt god podcast. Superinteressant information fra alle dele af forskningens verden serveret i mundrette bider så alle kan følge med uden selv at være forsker på de konkrete områder.

Top Podcasts In Videnskab

24syv
Podimo, Videnskabsår22
Weekendavisen
Dagbladet Information
Videnskab.dk
Christian Fuhlendorff

You Might Also Like

Weekendavisen
Videnskab.dk
DR
Teknologiens Mediehus
Podimo, Videnskabsår22
Radio4